0.9 C
Copenhagen
onsdag 19. marts 2025

FC Fredericia lejer Lundrim Hetemi

0

FC Fredericia og Vejle Boldklub har endnu engang indgået en lejeaftale omkring Lundrim Hetemi, hvilket betyder, at Lundrim vil spille forårssæsonen 2024 for FC Fredericia og dermed vender tilbage til klubben.

Efter at hans lejeaftale for efteråret 2023 med FC Fredericia udløb, vendte Lundrim tilbage til Vejle Boldklub. For nylig deltog han med Vejle Boldklub på en træningslejr.

– Vi har haft en løbende dialog med Vejle Boldklub over en længere periode om at få Lundrim på leje for foråret, og nu er det endelig lykkedes. Lundrim var en af vores nøglespillere i efterårssæsonen, og derfor er vi naturligvis meget glade for at have ham tilbage i truppen. Vi ser frem til et spændende forår, hvor vores første mål er at sikre en top-6 placering, og dernæst ser vi frem til at deltage i to pokalsemifinaler. Det har derfor været en prioritet for os at få Lundrim tilbage, da han spillede en stor rolle i vores succesfulde efterårssæson, siger direktør Stig Pedersen.

Lundrim slutter sig til truppen på fredag, inden hele holdet og staben tager på træningslejr i Tyrkiet. I efteråret spillede Lundrim 16 kampe for FC Fredericia.

Ny bog kalder til kamp for kulturmiljøerne

0
Foto: Rasmus Hjortshøj

Kulturmiljøer er de byrum, kvarterer og landskaber, der giver et område identitet. En ny bog præsenterer gennem 35 udvalgte kulturmiljøer nye redskaber til, hvordan vi kan arbejde med kulturmiljøerne på en måde, så vi gør dem til en mere bæredygtig ramme om vores hverdag.

Rundt om i Danmark findes mange skjulte skatte, som vi slet ikke får det fulde potentiale ud af. Det er hovedpointen i den nye bog ‘Kulturmiljø’.

Bogen bygger på et af de største forskningsprojekter, som Arkitektskolen Aarhus nogensinde har gennemført. I projektet, der er støttet af Realdania, har man kortlagt mere end 2.000 kulturmiljøer i 52 af landets kommuner. Hvert kulturmiljø er blevet vurderet på syv forskellige parametre, og 35 af kulturmiljøerne er blevet udvalgt til bogen, fordi de rummer særlige kvaliteter og viser mangfoldigheden i, hvad et kulturmiljø kan være.

En anden pointe i bogen er nemlig, at vi skal udvide vores opfattelse af, hvad et kulturmiljø kan være. Kulturmiljøer er historiske bymidter og herregårde. Men det er langt mere end det. Det er også industribygninger, boligkvarterer og områder med en særlig natur. Bogen indeholder også et afsnit, hvor der bliver peget på forskellige muligheder for at udvikle arbejdet med kulturmiljøerne, så flere kommuner kan blive inspireret til at tage fat på arbejdet.

– Med klimakrisen er der kommet et større fokus på at bevare og omdanne bygninger og kulturmiljøer i stedet for at rive dem ned. Vi håber, at bogen kan bidrage til en lokal debat om, hvordan man bedst bevarer og udvikler de kulturmiljøer, man har i lokalområdet, siger Simon Ostenfeld Pedersen, som er lektor ved Arkitektskolen Aarhus og én af forfatterne bag bogen.

Realdania har i sit virke som filantropisk forening et tæt samarbejde med kommunerne om byudvikling. Her oplever man en øget interesse for at bevare og udvikle kulturmiljøerne, men også, at der er behov for en bredere forståelse af, hvordan kulturmiljøer kan blive en værdifuld del af hverdagen.

– Kulturmiljøer kan lære os noget om fortiden, men de er også en ramme om hverdagslivet i dag. De 35 udvalgte kulturmiljøer i bogen illustrerer fint, hvordan det er steder, hvor mange holder af at bo, arbejde og besøge. I Realdania arbejder vi for, at kommunerne bliver bedre til at se potentialerne i at bringe kulturmiljøerne i spil i byudviklingen, da det kan skabe øget livskvalitet lokalt, siger Thomas Waras Brogren, som er projektchef i Realdania, som har støttet både den nye bog og forskningsprojektet.

Det er forskere fra Arkitektskolen Aarhus, som står bag bogen ‘Kulturmiljø’. Forfatterne er: Simon Ostenfeld Pedersen, Mogens A. Morgen, Mathilde Kirkegaard, Sidse Martens Gudmand-Høyer og Nina Ventzel Riis. Foruden støtten fra den filantropiske forening Realdania, er bogen støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Bogen, der indeholder fotos fra arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj, er udgivet af Strandberg Publishing og kan købes på forlagets hjemmeside og hos udvalgte boghandlere.

Arkitektskolen Aarhus’ kortlægning af de over 2.000 kulturmilljøer.

Fakta om SAK-metoden
Metoden til screening af kulturmiljøer (SAK) værdisætter kulturmiljøets fortælling i en samlet vurdering baseret tre parametre:

Kulturhistorisk værdi
Arkitektonisk værdi
Integritetsværdi (sammenhængen i miljøet)
For at vise, at kulturmiljøer er andet og mere end bare kulturarv, som vi skal passe på, angiver screeningen også, hvilke egenskaber kulturmiljøerne rummer sat i forhold til:

Bosætning
Turisme
Kultur
Erhverv

Screeningen skal give kommunerne et overblik over kulturmiljøernes værdier og særlige egenskaber, så man har de bedst mulige forudsætninger for at bevare værdierne og udnytte potentialerne i de lokale kulturmiljøer.

Datatilsynet giver påbud i Chromebook-sag

0

I sagen om brug af Google Workspace i folkeskolerne vurderer Datatilsynet, at der ikke er hjemmel til videregivelse af personoplysninger til Google til alle de formål, der videregives til i dag. Derfor giver Datatilsynet nu et påbud til kommunerne om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne og anviser forskellige måder, det kan gøres på. Fredericia og Middelfart er på listen.

Datatilsynet har siden sommeren gennemgået det omfattende materiale, som KL på vegne af 53 kommuner har sendt i sagen om brugen af Google Workspace i skolerne, og har på den baggrund truffet en afgørelse, som offentliggøres i dag.

Se hvilket kommuner her:

Materialet har nu givet en uddybende beskrivelse af de centrale forhold i skolernes brug af tjenesten og leverandørens anvendelse af data. Dette var en oprindelig forudsætning for, at kommunerne kunne begynde at behandle oplysningerne i Google Workspace, og de pågældende analyser skulle derfor have været på plads, inden værktøjerne blev taget i brug. Denne manglende afklaring og de ufuldstændige analyser er bedømt og sanktioneret i Datatilsynets tidligere afgørelser mod de 53 kommuner.

Kommunerne konstaterer i det nu indleverede materiale, at der sker en videregivelse af personoplysninger, som Google bruger til egne formål. Datatilsynet har derfor vurderet lovligheden af disse videregivelser og truffet afgørelse i denne del af sagen, da afklaringen af dette er en forudsætning for at kunne behandle oplysningerne i det hele taget. Samtidig sætter denne afklaring rammerne for en løsning, hvor der fremover vil kunne behandles personoplysninger om skolebørnene.

– Inden man tager et værktøj i brug, skal man som dataansvarlig få sig et overblik over, hvordan man behandler personoplysninger i det, og man skal kunne dokumentere det. Det krav gælder alle organisationer. Men når der er tale om offentlige myndigheder – hvor vi som borgere ikke selv kan fravælge, at vores oplysninger bliver behandlet – har Datatilsynet en særlig forventning om, at de nødvendige analyser bliver både gennemført og dokumenteret, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, og fortsætter:

– De fleste it-standardprodukter har i dag et meget komplekst kontraktgrundlag, som ikke bare rummer mange muligheder for variationer i behandlingen af personoplysninger, men også har en relativt høj ændringsfrekvens. Dette gør det sværere end nødvendigt for dataansvarlige virksomheder og myndigheder at leve op til GDPR, fordi man let mister overblikket over, hvad der sker med data. Vi i Datatilsynet opfordrer derfor til, at kontrakterne gøres mere gennemskuelige – ikke bare i forhold til behandlingsstrukturen, men også i forhold til konsekvenserne, når forhold omkring leverancen ændres.

Påbud om lovliggørelse af videregivelse

Konklusionen i Datatilsynets afgørelse er, at der er hjemmel til at videregive elevernes oplysninger med henblik på levering af tjenesterne, forbedring af sikkerheden og pålideligheden af tjenesterne, kommunikation med bl.a. kommunerne og overholdelse af retlige forpligtelser.

Det er dog samtidig vurderingen, at folkeskoleloven ikke tilstrækkeligt klart hjemler, at kommunerne videregiver elevernes oplysninger til vedligeholdelse og forbedring af Google Workspace for Education-tjenesten, ChromeOS og Chrome-browseren, eller til måling af ydeevnen og udvikling af nye funktioner og tjenester i ChromeOS og Chrome-browseren.

Derfor giver Datatilsynet et påbud til kommunerne om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne ved at sikre, at der er hjemmel til alle de behandlinger, der sker. Det kan eksempelvis ske ved:

  • At kommunerne ikke længere videregiver personoplysninger til Google til disse formål. Det vil sandsynligvis kræve, at Google udvikler en teknisk mulighed for, at de pågældende datastrømme afskæres.
  • At Google selv afstår fra at behandle oplysningerne til disse formål.
  • At Folketinget tilvejebringer et tilstrækkeligt klart retsgrundlag for videregivelse til disse formål.
  • Kommunerne skal efterleve påbuddet fra 1. august 2024, men skal senest 1. marts tilkendegive, hvordan de har til hensigt at efterleve det.

– It-services fungerer i dag ofte på den måde, at videregivelse af personoplysninger er indbygget i produktet, og at anvendelsen af oplysningerne ofte er en forudsætning for, at man kan få det fulde udbytte i produkternes funktionalitet. Det sker dog ikke altid med tilstrækkeligt fokus på beskyttelsen af de borgere, hvis oplysninger bliver brugt. Men hverken funktionaliteten af de løsninger, man gerne vil bruge, leverandørens markedsposition, den standardiserede opbygning eller den blotte anvendelse af et standardprodukt kan begrunde, at man ikke lever op til de regler om databeskyttelse, som man fra politisk hold har besluttet, at vi skal have i Europa, siger Allan Frank.

Hvilke dele af afgørelsen udestår?

På baggrund af kommunernes tilbagemelding den 1. marts 2024 vil Datatilsynet meddele kommunerne, hvilke yderligere konkrete forhold der – ud over de ændringer, der allerede er sket og beskrevet i det fremsendte materiale – skal håndteres inden påbudsfristen den 1. august 2024. Denne delafgørelse afhænger af, hvordan kommunerne vil efterleve påbuddet om behandlingsgrundlaget for de nævnte videregivelser, og derfor er der tale om en trinvis proces.

Reform af ældreplejen på vej

0
Foto: AVISEN

Fremover skal de ældre modtage en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker. Og medarbejderne skal vises en tillid, som giver rum til at bruge deres faglige dømmekraft og kendskab til den ældre. Det er blandt andet nogle af disse tanker, der debatteres i MESSEC i dag, hvor der er indkaldt til stormøde.

Regeringen foreslår derfor en reform af ældreplejen med helhedspleje som det bærende princip. Det betyder, at den ældre skal kunne bestemme mere selv. Og det skal i højere grad end i dag være en fast gruppe af medarbejdere, der kommer i den ældres hjem.

Helhedsplejen skal være omdrejningspunktet for en ny kort og præcis ældrelov med fokus på tre bærende værdier: Selvbestemmelse for den ældre. Tillid til medarbejdere og ledelse. Og et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.

Der afsættes samtidig flere penge til ældreområdet. Regeringen afsætter 1 mia. kr. ekstra om året til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen.

Det foreslås også at skabe mulighed for en helt ny type lokalplejehjem med større frihed, lokal forankring og plads til ledelse.

Og regeringen vil udvide og styrke det frie valg og valgmuligheder – for det vigtige er ikke, om det er en privat eller en offentlig leverandør. Det vigtige er, at den ældre har noget at vælge imellem og er tilfreds.

Med ældrereformen gennemføres i det hele taget en markant frisættelse. En frisættelse af den enkelte ældre. En frisættelse af medarbejderen. Og en frisættelse af det lokale ansvar.

– Ældrereformen er udtryk for en omfattende værdimæssig forandring. Vi går fra kontrol til tillid, og vi kommer til at insistere på den ældres selvbestemmelse. De ældre er gamle nok til at bestemme selv. Men de er ikke for gamle til at have det godt. Og de dygtige og dedikerede medarbejdere skal netop kunne møde de ældres forskellighed og behov. De skal kunne bruge deres faglige dømmekraft og yde den omsorg og pleje, de er i faget for, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

– Ældrereformen skaber rammerne til at sætte både det enkelte plejehjem, de ældre og personalet fri. Ét initiativ er de nye lokalplejehjem, som er kommunalt ejede, men med frihedsgrader som var de deres egne. Det betyder, at ledelsen selv kan bestemme, hvordan plejehjemmets tilbud skal indrettes, så det passer til lige præcis dét plejehjem og dets beboere. Så de ældre får flere frie valg. Der er tale om en historisk frisættelse af ældreplejen, der vil gøre en konkret forskel for tusindvis af ældre medborgere, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

– Med denne omfattende reform af ældreplejen får de ældre langt bedre mulighed for selv at bestemme, hvilken hjælp de har brug for, og om de vil vælge en offentlig eller en privat leverandør. Det vil både øge kvaliteten, og give flere og bedre tilbud for den enkelte. Vores ældre har haft selvbestemmelse hele deres liv – og det kan de fortsætte med, når vi nu frisætter ældreplejen med nye muligheder for både de ældre, pårørende og medarbejdere, siger vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Initiativer i ældrereformen

Tema 1: Værdi om selvbestemmelse for den ældre

  • En ny ældrelov
  • Helhedspleje og ny borgernær visitation
  • Faste teams
  • Udvidelse af det frie valg – rehabilitering og genoptræning
  • Tillid til borgerne i tildelingen af hjælpemidler

Tema 2: Værdi om tillid til medarbejdere og ledelse

  • Kvalitetsløft af ældreplejen
  • Tilsynsreform på ældreområdet
  • En ældrepleje med mere kvalitet og nærvær og mindre bureaukrati
  • Flere skal tage del i det borgernære arbejde
  • Ingen krav til dokumentation af pleje og omsorg
  • Styrket kvalitet på SOSU-uddannelserne
  • Skræddersyede forløb på SOSU-skoler

Tema 3: Værdi om tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

  • En ny type plejehjem
  • Ligestilling af offentlige og private leverandører:
    •  Fast overheadsats
    • Genberegning og efterregulering af priser
    • Uafhængig kontrolenhed
    • Øget gennemsigtighed i økonomi
  • Flere muligheder for friplejehjem
  • Tættere samspil med civilsamfund og pårørende
  • Strategi for udbredelse og velfærdsteknologi i ældreplejen
  • Frivilligkorps for velfærdsteknologi

Tema 4: Understøttelse og implementering

Tema 5: Økonomi i ældrereformen

Stole stjålet i Middelfart

0

Et indbrud i Skovgade, Middelfart, har efterladt ejere uden deres stole, efter en ukendt gerningsmand brød ind ved at knuse en rude i en dør. Hændelsen fandt sted tidligt om morgenen den 29. januar, mellem klokken 06:30 og 08:23.

Ifølge Fyns Politi døgnrapport blev indbruddet først opdaget omkring klokken 08:23, selvom det antages at have fundet sted et par timer tidligere. Gerningsmanden opnåede adgang til ejendommen ved at smadre en rude i en dør, hvilket gjorde det muligt for personen at trænge ind og stjæle flere stole fra ejendommen.

Politiet er nu i gang med at efterforske sagen og søger vidner, der måske har set mistænkelige aktiviteter i området omkring Skovgade i de tidlige morgentimer.

Indtil videre er der ingen spor efter gerningsmanden, og de stjålne genstande er endnu ikke blevet fundet. Politiet opfordrer alle, der har informationer, som kan lede til identifikationen af gerningsmanden eller lokaliseringen af de stjålne genstande, til at kontakte dem omgående.

28-årig fredericianer anholdt i Middelfart

0

En rutinemæssig politiaktion i Middelfart førte til anholdelsen af en 28-årig mand fra Fredericia Kommune, der blev stoppet, mens han kørte bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Hændelsen fandt sted tidligt om morgenen den 29. januar på Østre Hougvej i Middelfart.

Ifølge Fyns Politi døgnrapport blev manden anholdt klokken 01:45, umiddelbart efter han blev stoppet. Det blev konstateret, at han førte bilen i nordlig retning på Østre Hougvej, trods tydelige tegn på påvirkning af euforiserende stoffer.

Yderligere undersøgelser afslørede, at manden hverken havde en gyldig førerret og var desuden i besiddelse af yderligere euforiserende stoffer.

Risiko for nedsat sigtbarhed i store dele af Danmark

0

En tæt tåge har lagt sig over dele af Jylland, Fyn og Sjælland, hvilket har resulteret i en officiel risikoadvarsel fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

  1. Denne eftermiddag har mild og fugtig luft strømmet ind over landet fra sydvest og syd, hvilket har skabt dis og tåge flere steder.

Tågen, som allerede er observeret i flere områder, forventes at blive endnu tættere. I visse områder kan sigtbarheden falde til under 100 meter. Dette fænomen skyldes primært den fugtige luftmasse, som påvirker store dele af landet.

Vagtchef Mette Wagner fra DMI udtaler, at instituttet nøje følger udviklingen og vil opdatere advarslen efter behov. Borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme, især hvis de skal ud at køre. – Så skal I ud at køre, så tag afsted i god tid og kør forsigtigt, understreger Wagner.

Tirsdagen byder på mere gråvejr, med udbredt dis og tåge, og i nordvestlige dele vil der være perioder med regn. Tågen forventes at blive liggende i længere tid i visse områder. Dog vil vinden tiltage i løbet af dagen i de sydlige egne, hvilket forventes at forbedre sigtforholdene.

Byråd politianmelder virksomhed

0

Mandag vedtog Randers Byråd enstemmigt at politianmelde virksomheden Nordic Waste for den eskalerende miljøkrise ved Ølst. Mødet, det første siden december, var præget af intense diskussioner, men endte med enighed om at adressere krisen med alvor.

Byrådet besluttede at sende regningen for det omfattende og kostbare oprydningsarbejde til det konkursramte Nordic Waste og dets forsikringsselskab. Dette skridt blev taget i lyset af den truende miljøkatastrofe og som en støtte til de berørte borgere i Ølst.

Et forslag om at iværksætte en uvildig undersøgelse for at afdække omfanget af Nordic Wastes overtrædelser blev afvist med 21 mod 9 stemmer. Borgmester Torben Hansen (S) og andre byrådsmedlemmer understregede, at fokus nu skal være på oprydningsarbejdet og afværgelsen af yderligere miljøskade, mens det overlades til politiet at håndtere juridiske aspekter.

Byrådet meddelte, at en politisk styregruppe vil blive dannet for at følge sagen tæt. Ydermere vil kommunen holde et pressemøde for at redegøre for deres rolle i håndteringen af Nordic Waste-sagen.

Turan Savas har fået Ridderkorset

0
Foto: AVISEN

Medlem af Fredericia Byråd, Turan Savas (A) modtog mandag den 29. januar 2024 Ridderkorset af det danske kongehus som tak for hans sin femte periode i byrådet som politiker. Det var en rørt Savas, der fik ros af borgmester Steen Wrist for hans indsats.

Den officielle titel på hæderen er Dannebrogordenen. Den gives i sær til folk med tilknytning til den danske stat, herunder officerer, embedsmænd, diplomater og politikere. Savas har tidligere fortalt sin historie til AVISEN, og den er meget speciel:

– Min far var bonde, da min onkel sendte bud efter ham. I starten var Tyskland destinationen, men det blev Danmark, han endte i. Her ventede et liv med gode muligheder for de gæstearbejdere, der ville tjene penge og arbejde. Jeg husker tydeligt, at min far fortalte om, hvor godt det var at være i Danmark. Han havde derfor ingen planer om at rejse retur til hjemlandet. I stedet blev Tyrkiet en feriedestination, hvor han en gang om året mødte sin familie. Men efter 10 år havde min mor fået nok. Der skulle ske en ændring. Langdistanceforholdet blev et problem for familien, erindrer han.

– Min far fik et ultimatum. Enten skulle han tage familien til Danmark eller også skulle han blive i Tyrkiet. Derfor valgte min far at søge om at få familien med til Danmark. Jeg var blot 11 år, og havde lige afsluttet grundskolen i Tyrkiet med en eksamen.

Da Savas ankom til Fredericia var det en helt ny verden, der åbnede sig for ham. Men han satte sig for at blive en del af den, og med dagens hæder, kan han se tilbage på en stor succeshistorie. Det er en historie med udfordringer og integration, men også energi til den by, han blev en del af:

– Jeg husker tydeligt, hvor stort det var, da jeg blev valgt til byrådet. Jeg var den første ikke etniske dansker, der blev valgt til byrådet. Jeg husker også, at det generelt var et godt valg for Socialdemokratiet, der valgt tre ud af fire borgmesterposter i de fire største byer.

Flere nuværende og tidligere byrådspolitikere har arbejdet sammen med Turan Savas gennem tiden, herunder forhenværende borgmester Uffe Steiner Jensen. Den nuværende borgmester, Steen Wrist, var også glad for at kunne overrække ordenen til Savas, der samtidig havde flere familiemedlemmer på tilskuerrækken i dagens anledning.

– Du har gjort en stor indsats for Fredericia, og det takker vi dig for, sagde Wrist, hvorefter Savas modtog klapsalver fra salen. Blomsterne blev overrakt af viceborgmester Susanne Eilersen. Selv var han meget fåmælt, men tydeligvis meget berørt af situationen.

Du kan læse hele historien om Turan Savas nedenunder denne artikel.

Venstre vil ikke spare millioner på Vej og Park

0
Foto: Frank Cilius

Liberal Alliances Nikolaj Steffenauer har langet ud efter udgifterne i Kolding Kommunes Vej og Park-afdeling. Venstre fejer kritikken af bordet.

Nikolaj Steffenauer mener, at man kan spare over to millioner kroner, hvis man kigger på Kolding Kommunes Vej og Park-afdeling. Det gælder alt fra antallet af ledere til besparelser på beklædning.

– Han har ret i, at man kan spare de penge, hvis man vil, men spørgsmålet er så, hvor fornuftigt det er? Nikolaj sidder ikke i byrådet endnu, og nogle gange forpligter viden, når man sidder med det. Der er et serviceniveau, som vi skal overholde, og så handler det om: Vil man gøre midtbyen ren eller ej? Eller vil man ikke have skovlet sne? Man kan sagtens afskedige, hvis det er det, man vil, men det ønsker jeg ikke, da vi lige nu har et serviceniveau, vi kan være bekendt, og som jeg endda gerne vil gøre bedre. Vi skal bruge skattekronerne fornuftigt, og det mener jeg også, vi gør i dette tilfælde, siger Jakob Ville (V), der er formand for Plan- og Teknikudvalget.

Steffenauer anfægter, at der i 2022 blev brugt 761.250 kroner på arbejdstøj, og ifølge ham er det over beløbet for, hvad man ville bruge i det private erhvervsliv pr. medarbejder.

– Det er ikke sådan, at funktionærerne sidder i dyr Fjällräven, som Nikolaj mener, men de skal have ordentligt tøj på. Det er kun rimeligt, at man får noget arbejdstøj, så man ikke slider sit eget i stykker. Vi har altid fokus på at få det bedste udbud, og kan vi løse en opgave bedre selv internt, så gør vi det. I forhold til det med tøjet, så med den mængde tøj, som vi køber ind, får vi som en stor arbejdsgiver en god pris, når vi køber ind i de mængder, vi gør, så jeg står gerne på mål for indkøbsaftalerne, siger Jakob Ville.

Overordnet set er Ville klar til at sende ting i udbud, hvis der er penge at spare, men samtidig skal kvaliteten også være der.

– Kan man i kommunen ikke selv lave den kvalitet, som der skal til, får vi en udefra til det. Vi har ofte oplevet, at når vi kigger på det udefra, så konkurrerer man på pris, og jeg kan komme med et eksempel på rottebekæmpelsen, der kom i udbud for år tilbage. Den røg til et privat firma, og så væltede det ellers rundt med rotter i Slotssøen. Vi endte med at hjemtage opgaven og fik styr på det igen, så det er ikke altid prisen, man skal se på. Det kan ikke passe, at man skal bekæmpe rotter i private hjem, fordi der ikke var styr på det. Vi sigter altid efter at få mest mulig kvalitet for pengene, og det mener jeg også, at vi gør i Vej og Park, slutter Jakob Ville.