På mindre end en måned er mindst 40 danskere blevet smittet med samme type salmonella. DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket udbruddet, og der registreres fortsat nye patienter. Myndighederne mistænker hakket kød for at være smittekilden.
Siden midten af marts har 40 patienter været registreret syge med den samme type salmonella. Det drejer sig om 24 mænd og 16 kvinder i alderen 0-83 år. De første undersøgelser viser, at patienterne ikke har været ude at rejse, ikke har spist på de samme restauranter og ikke har deltaget i nogle fælles arrangementer. Da patienterne bor i hele landet, tyder det derfor på, at det er en fødevare, der har været solgt i supermarkeder landet over.
– Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er skyld i udbruddet. Foreløbige undersøgelser peger på, at smittekilden kunne være hakket kød solgt i supermarkeder, udtaler epidemiolog Luise Müller, Statens Serum Institut.
Annette Perge fra Fødevarestyrelsen uddyber:
– Selvom vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvad der har gjort folk syge med salmonella, vil vi gerne have at forbrugerne er ekstra opmærksomme på den gode køkkenhygiejne. Det er vigtigt, at man gennemsteger hakket kød, holder det spiseklare adskilt fra det rå kød og lader være med at smage på det rå kød, siger hun.
Sådan kan du undgå at blive smittet med salmonella
Vask hænder, inden du går i gang med at lave mad og efter at have rørt ved råt kød
Undlad at smage på råt kød fx frikadellefarsen
Hold det rå kød adskilt fra den spiseklare mad fx salat
FHK vs BSH d. 28. september 2019. Foto: Matthias Runge, Fredericia AVISEN
Kasper Young var her, der og alle vegne. Han fik scoret med underhånden, på langskud, fra fløjen og på straffekast, da FHK vandt 29-25 mod TMS Ringsted.
Kasper Young startede på bænken, men kom ind efter et kvarters tid. Lidt over 1800 tilskuere i thansen ARENA, hvor nerverne flere gange blev sat på en prøve i løbet af kampen, hvor negle blev bidt, og Ringsted ikke lagde sig ned, men Young leverede i det sekund, han kom på banen. På kort tid fik han kanoneret bolden i mål tre gange. Efter kampen var Kasper Young på alles læber efter han havde leveret en storslående præstation. Blandt andet med en kanonkugle med underhånden, mål efter at være sat op på frikast og regulært langskud, der blev tyret i kassen med stor hastighed.
Der var derfor også store smil efter kampen, da FHK havde inviteret til Aftermatch i forhallen, og den sejr var vigtigt, særligt en hjemmesejr var essentielt, slog Young fast.
– Det var dejligt, så fik vi en sejr på hjemmebane efter længere ventetid, siger Kasper Young.
Kasper Young er glad for sin og holdets sejr i går, men det vigtigste er, at man stadig er med i kampen om semifinalen. Fredericia Håndboldklub var foran med 4-6 mål flere gange i kampen, men igen og igen kæmpede Ringsted sig tilbage. Der blev brændt adskillige gange på tomt mål, så det var afgørende, at Kasper Young scorede hele ni gange, og spillede en vigtig rolle over hele banen for fredericianerne.
– Det er altid rart at lykkes personligt, men mest af alt er jeg glad for, at vi stadig er en del af kampen om at komme i semifinalen. Så kommer ens egen præstation i anden række, men det er dejligt, at der var kog i den i dag, forklarer Young.
Selvom han normalt ikke spiller højre back, var det nødvendigt i går, da en af sæsonens bedste FHK’ere, Anders Kragh Martinusen, ikke ramte dagen i starten af kampen angrebsmæssigt. Og de lokale fans kunne flere gange rejse sig i jubel, med knyttede næver og med sang, når bolden gik ind.
– Det er fint, at jeg fik muligheden for at spille den position, men det er ikke nyt for mig. Jeg gør det også til træning. I dag skulle Martinusen have luft i fem minutter, og så var det bare at gå på kassen, siger Kasper Young.
Det var ikke altid var kønt at se på, da FHK vandt, men der var også højdepunkter i spillet, hvor særligt FHK’s målmænd spillede godt, siger FHK’eren. Nu venter GOG, der skal FHK finde tilbage det spil, som har givet holdet en andenplads i grundspillet, forklarer Young.
– Vi var foran med et par mål hele kampen mod TMS. Vi spillede ikke kønt, men vi havde et godt forsvar og to gode målmænd. Det var nok til at vinde mod Ringsted i dag, men ikke nok mod GOG på søndag, siger Kasper Young.
Kampen mod GOG er den afgørende kamp for, om FHK kommer i semifinalen. Kasper Young udtrykker forventning om stor tilskueropbakning til det kommende opgør og beskriver den motivation, det giver holdet.
– Jeg går stærkt ud fra, at der kommer fuldt hus mod GOG, og det giver et adrenalinkick. Det er det, vi træner for i løbet af et helt år, siger Young.
Det er en “før-finale”, der venter søndag, når thansen ARENA forventes fyldt, og FHK har mulighed for at spille sig i semifinalerne for andet år i streg. Men der venter en vild kamp.
– Jeg ved ikke, hvem der er favoritter af os og GOG, men det er vel 50-50, slutter Kasper Young.
I Fredericia på Egeskovvej 147, finder man virksomheden Folieninja, der drives af den ambitiøse Ahmed El Masri. Ahmeds rejse begyndte i Libanon, førte ham gennem Sverige, hvor han boede i over et årti, og for to år siden slog han sig ned i Danmark. I dag bor han i Haderslev, men det er i Fredericia, han har valgt at placere sin virksomhed. Her ser han store muligheder for vækst og innovation. Ahmeds historie er en fortælling om tilpasning og iværksætterdrømme på tværs af grænser.
På Folieninjas værksted er der altid travlt. Lyden af arbejdende værktøjer og folier, der bliver målt og skåret, fylder rummet med en energisk atmosfære. Midt i denne summen af aktivitet tager Ahmed El Masri et velkomment afbræk. Han fører os ind i et nærliggende lokale, hvor roen sænker sig omkring et mødebord. Her, væk fra værkstedets hektiske tempo, finder Ahmed plads til at dele sin historie.
– Jeg begyndte min karriere i Danmark hos Amstrup Skilte, som primært arbejder med erhvervskunder. Nu fokuserer jeg udelukkende på privatkunder og tilbyder tjenester som bilindpakning, siger han.
Ahmed El Masris arbejdsliv har spændt over flere lande og karrierer, fra pædagog i Sverige til forretningsdrift i både Libanon og Danmark. Udfordringerne i pædagogjobbet førte til en afgørende ændring i hans professionelle liv.
– Jeg arbejdede med det i Sverige og Libanon. I Sverige var jeg primært pædagog. I den sidste periode fik jeg stress på grund af arbejdet, så jeg ville ikke tilbage til det. Det er et kreativt arbejde med kundekontakt, reflekterer Ahmed over sin beslutning om at skifte branche.
Ahmed El Masri har fundet stor værdi i lokalt netværk, især gennem Business Fredericia, der har spillet en central rolle i opstarten af Folieninja.
– Business Fredericia har hjulpet mig med netværk. Stephen Bihl er en god person, som godt kan lide at hjælpe. Han var en af dem, der støttede mig mest, da jeg skulle starte op. Han sagde, jeg bare skulle gøre det, da jeg var i tvivl, fortæller Ahmed.
I en tid, hvor online tilstedeværelse er afgørende, har Ahmed El Masri hurtigt tilpasset sig digitale strategier for at fremme Folieninja.
– Jeg tror meget på internettet. Jeg har været aktiv på sociale medier. Jeg har fået lavet en god hjemmeside, da de fleste finder deres informationer online, siger Ahmed.
Ahmed El Masri bringer en livslang passion og erfaring til sit arbejde i Folieninja, en interesse der startede i familiens virksomhed i Libanon.
– Vi havde et familiefirma i Libanon, der sælger bildele ligesom fx thansen, og en del af firmaet er at sælge folie og montere. Jeg har prøvet det siden jeg var 16-17 år, forklarer Ahmed.
Hans dybdegående kendskab til branchen er forstærket gennem kontinuerlig uddannelse:
– Jeg har taget forskellige kurser og udviklet mig her og der, blandt andet med grafisk design, så jeg kan det hele på computeren og selv sætte folien på, siger han.
For at håndtere travle perioder benytter Ahmed også et netværk af freelancere.
– Jeg kan bruge freelancere, hvis jeg bliver presset på tiden, det kan være med grafik eller montage. Jeg finder freelancerne via netværk på Facebook, hvor vi hjælper hinanden i grupper med samme niche, slutter Ahmed.
Ahmeds entusiasme for sit arbejde er både drivkraften og kernen i Folieninja. Han har formået at omskabe sin hobby til en levevej, og hver dag på værkstedet er et vidnesbyrd om hans dedikation. Mens han jonglerer med de mange opgaver, der kommer med at være ene mand på posten, begynder han stille at overveje virksomhedens fremtid. Selvom han endnu ikke har fastlagt en klar drøm for Folieninja, erkender han behovet for muligvis at udvide teamet. Dette vil ikke kun sikre, at virksomheden kan håndtere det voksende antal opgaver, men også at den kan fortsætte med at trives og udvikle sig.
På under 10 år er antallet af seniorbofællesskaber i Danmark næsten fordoblet, mens antallet af boliger er tredoblet fra 4.200 til omkring 12.000 i samme periode. Det viser en ny kortlægning fra den filantropiske forening Realdania.
Flere ældre har fået mulighed for at få opfyldt drømmen om en bolig, hvor antallet af egne kvadratmeter er mindre, men hvor fællesskabet og samværet med andre seniorer til gengæld er langt større. Antallet af boliger i seniorbofællesskaber er steget fra 4.200 til 12.000 boliger på under ti år. I 2016 var der 219 forskellige fællesskaber at flytte ind i. Det tal er nu steget til 405 seniorbofællesskaber spredt ud over landet. Også 2024 tegner til at blive et år, hvor flere og flere ældre får mulighed for at flytte ind i et fællesskab, da 31 nye seniorbofællesskaber med 1.400 nye boliger er forventes at åbne. Det viser en ny kortlægning, som Realdania har fået foretaget af analysevirksomheden Methods.
Realdania har siden 2016 bidraget til at understøtte udviklingen af en række moderne bofællesskaber for seniorer, efter at byggeriet af denne type boliger i en årrække næsten var gået i stå. Målet har været at inspirere andre bygherrer til at opføre flere bofællesskaber for seniorer med det formål at forebygge ældres ensomhed og fremme livskvaliteten i alderdommen ved at udvikle og udbrede den fællesskabsorienterede boform. Den filantropiske forening har i samarbejde med pensionsselskaber og almene boligorganisationer bidraget til udviklingen af værdiprogrammer for 11 nye bofællesskabsprojekter rundt om i landet.
– Det er en utrolig udvikling, at der på så kort tid er kommet så mange flere boligtilbud til de ældre, der ønsker mere fællesskab, naboskab og tryghed i hverdagen. Det var det, vi håbede på, da vi iværksatte indsatsen ’Rum og fællesskaber for ældre’ i 2016. Vores ambition var at kickstarte byggeriet – og få nogle af dem, der alligevel skulle bygge, til også at bygge seniorbofællesskaber, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.
Flere ældre, flere ensomme
Vi bliver flere og flere ældre, og i 2040 vil hver 4. dansker være over 65 år. Det er en udvikling, som sætter de offentlige udgifter under pres og udfordrer boligmarkedet, fordi udbuddet ikke modsvarer fremtidens krav. Og det kan betyde, at vi bliver flere ensomme. Over 100.000 ældre er i dag påvirket af ensomhed.
– Et seniorbofællesskab kan give mennesker en mulighed for at være en del af et aktivt hverdagsfællesskab. Der kan selvfølgelig opstå konflikter, når man skal bo tæt sammen med andre, men det er også en boform, der kan være med til at bekæmpe følelsen af ensomhed og isolation, som desværre er et vilkår for rigtig mange danskere, siger Stig Hessellund og tilføjer, at det ikke er uforpligtende at bo tæt sammen med andre mennesker:
– Seniorbofællesskaber kan være en velegnet boligform for nogle, men ikke for alle. Det afgørende er, at vi har et bredt udvalg af boligmuligheder i Danmark, der kan tilgodese forskellige menneskers individuelle behov og ønsker.
Nye evalueringer af en række eksisterende seniorbofællesskaber viser, at størstedelen af beboerne oplever bedre sociale relationer, som giver en betydelig positiv effekt på den samlede opfattelse af personlig livskvalitet hos mennesker uanset alder, helbred og socioøkonomiske forhold. At beboerne kan hilse på hinanden dagligt og følge med i hinandens liv, bidrager for mange beboere til et trygt miljø, hvor de føler sig støttet og forbundet med hinanden. Og at netop dét er en væsentlig grund til, at beboere har valgt at bosætte sig i et bofællesskab.
Siden 2021 er der kommet næsten 30 procent flere piger i DIF’s get2sport-foreninger i udsatte boligområder. Et opsøgende arbejde i lokalsamfundene og stærke unge trænere er en del af forklaringen.
Historisk har der været færre aktive i idrætsforeningerne i de udsatte boligområder. Og særligt blandt pigerne har der været en mindre del, der har stiftet bekendtskab med fællesskaberne.
Der er dog en stor positiv bevægelse i gang. De netop offentliggjorte 2023-medlemstal fra idrætsforeningerne viser nemlig en markant fremgang i de 75 DIF get2sport foreninger i udsatte boligområder. Her er der på to år sket en fremgang på næsten 30 procent blandt piger under 18 år fra 3649 i 2021 til 4714 i 2023.
– Vores oplevelse er, at når pigerne er glade og griner både i og efter træning, så får de lyst til at komme igen. Og vi kan også se, at de trækker deres venner og veninder med ned i klubben. Derfor bruger vi meget tid på at skabe et miljø, hvor alle føler sig godt tilpas både før, under og efter træning, siger Jeppe Ottow fra BK Union i København, der har oplevet en fordobling af pigemedlemmer de seneste fem år.
Med til de stærke miljøer hører også en god skare af unge hjælpetrænere, der selv har været aktive i foreningen:
– Det er enormt stærkt at have unge rollemodeller, som pigerne kan spejle sig i på trænersiden. Det er også medvirkende til, at vi får lettere ved at rekruttere nye frivillige til både at løse træneropgaver og skabe sociale aktiviteter i klubben, siger Jeppe Ottow.
Stærke lokale kræfter
Get2sport-foreningerne får hjælp til at aflaste de frivillige kræfter i et samarbejde mellem DIF og den lokale kommune med støtte fra Nordea-fonden. Det har blandt andet ført til, at der er blevet rekrutteret masser af gode frivillige kræfter.
– Det er afgørende for succesen, at de unge får nogle ældre forbilleder, som de kan spejle sig i. Det giver ikke blot lyst til at blive ved med at komme i foreningerne, men i mange tilfælde inspirerer det også endnu flere til at tage en frivillig tørn som træner eller på anden vis, siger Kristina Lind Thrane, der er projektleder i DIF get2sport.
I alt er DIF get2sport til stede i 53 boligområder på tværs af 25 kommuner rundt i Danmark.
Medarbejderne oplevede ubeskrivelige forhold i Gothersgade 20b, hvor det ikke var unormalt, at der lå våde håndklæder på gulvet, når det regnede, imens spande i vinduerne blev fyldt med regn. Det endte i sidste ende med et påbud fra Arbejdstilsynet. Nu ønsker Socialdemokratiets politiske ordfører i Fredericia, David Gulløv en redegørelse.
Arbejdsmiljøet er bliver beskrevet som “forkasteligt” af tidligere ansatte. Trods frygt for konsekvenser, har flere anonyme kilder alligevel valgt at dele deres bekymrende erfaringer. Socialdemokratiets David Gulløv ønsker at komme ind til sagens kerne, og finde ud af, hvorfor der ikke er handlet på medarbejdernes henvendelser.
Historier fra tidligere ansatte på Gothersgade 20b tegner et mørkt billede af en arbejdsplads, hvor medarbejdernes sikkerhed og velvære blev alvorligt forsømt. De håber nu, at deres fortællinger vil medføre ændringer og hjælpe med at forhindre lignende forhold i fremtiden.
– Vi har arbejdet under forkastelige fysiske rammer! Det er ikke korrekt, at der er to vinduer på hvert kontor. Der er kun et og i flere tilfælde kunne de i bedste fald ikke åbnes. På flere kontorer regnede det så voldsomt ind, at vi bogstaveligt have spande under vindueskarmen og håndklæder på gulvene. Det samme i vores kantine. Der er faldt loftplader ned, hvor det var rent held, at den ikke ramte en medarbejder!, fortæller en tidligere medarbejder til AVISEN.
David Gulløv fra Socialdemokratiet er absolut ikke tilfredshed udviklingen i sagerne omkring Gothersgade 20b.
– Jeg synes, det er en træls sag. Det, jeg hæfter mig mest ved, er, at medarbejderne føler, de er nødt til at være anonyme. Det burde ikke være nødvendigt. Vi bør kunne tale åbent om tingene uden at have noget på spil, siger Gulløv, der sidder som medlem af Teknisk Udvalg, som har med bygninger at gøre.
Gulløv havde håbet, at informationerne omkring bygningens tilstand og medarbejdernes arbejdsmiljø var kommet på bordet tidligere, men han understreger samtidig behovet for omgående handling vedrørende arbejdsmiljøet i de ældre kommunale bygninger.
– Man kan se, at det ikke er nået til Renes Olesens (Direktør for Vækst, teknik og miljø, red.)) bord. Det kan ikke være rigtigt, at man får stød på arbejde. Problemet blev løst, men det skal fremhæves. Vi er nødt til at finde ud af, hvor problemet opstod. Det er vigtigt at sikre, at vores medarbejdere i kommunen har en sund arbejdsplads. I gamle bygninger sker der ting, og så må vi udbedre det, vi kan, så hurtigt som muligt, forklarer Gulløv.
– Der var to kontorer som var forsejlet, da de lugtede så kraftigt af mug, at vi ikke kunne eller ville bruge dem. Der er medarbejdere som har fået stød fra elbokse under vinduer. Og jeg kunne blive ved!, fortæller endnu en medarbejder til AVISEN.
Der er tidligere beskrevet via aktindsigter, at Rene Olesen kendte til bygningens alvorlige tilstand.
David Gulløv ønsker en grundig redegørelse for at forstå, hvorfor medarbejdernes henvendelser ikke er blevet behandlet tilfredsstillende.
– Vi skal finde ud af, hvad der er gået galt, siden henvendelserne ikke er kommet videre. Der skal komme en redegørelse, der fortæller, hvor vi står, så vi kan se nærmere på det, siger Gulløv og påpeger udfordringerne i kommunikationen som en væsentlig hindring for effektiv bygningsforvaltning og fortæller samtidig, at der skal sælges mere fra. Det vil også give større klarhed over bygningernes tilstand.
– Hvis der er huller i kommunikationen, er det svært at få styr på bygningerne. Ligesom jeg har styr på mit eget hus, skal kommunen også have styr på sit. Fredericia Kommune har mange kvadratmeter bygningerne, og derfor vil vi i kommunen også sælge noget fra for at lette byrden, siger David Gulløv.
– Det er da vist en sandhed med modifikationer, at vi kun blev flyttet kun på grund af af videresalg af ejendommen. Det var også fordi, vi havde tilkaldt Arbejdstilsynet, fordi de utallige henvendelser AMIR og TR havde lavet i en årrække til forvaltningen ikke blev taget seriøst og/eller handlet på, fortæller en tredje tidligere medarbejder.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti har været ude at kræve konsekvenser grundet sagen. Så langt vil Gulløv ikke gå. David Gulløv udtrykker forsigtighed med hensyn til at diskutere konsekvenser for involverede parter og understreger behovet for forebyggende tiltag frem for straf.
– Det synes jeg er for tidligt at tale om med hensyn til konsekvenser. Noget skal ske, og vi skal sikre, at vi ikke står i denne situation igen. ‘Konsekvens’ lyder som en straf, men hvis der ikke er nogen at straffe, så er det svært. Vi skal have en redegørelse og handlinger, der sikrer, at vi ikke står i samme situation igen, siger David Gulløv.
David Gulløv er dog overrasket over omfanget af problemerne i bygningen og erkender sin begrænsede direkte erfaring med stedet.
– Jeg har ikke arbejdet der selv, men jeg har været til møder derinde uden at have kendt til problemerne. Jeg er overrasket over alt det, der er kommet frem, og jeg ved godt, det er en gammel bygning, der kan have visse problemer, men jeg er overrasket over omfanget af disse, slutter David Gulløv.
På DGI Sydøstjyllands årsmøde d. 25. april blev Henrik Louring valgt til ny formand for landsdelsbestyrelsen. Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen modtog genvalg og Line Læsøe vendte tilbage til bestyrelsen.
Henrik Louring er valgt som ny formand for DGI Sydøstjylland. Det er resultatet af valget på landsdelsforeningens årsmøde den 25. april 2024. Gennem de seneste 17 år har han beskæftiget sig professionelt med idræt, foreningsliv, frivillighed og civilsamfund i Danmark. Blandt andet har han tidligere været direktør i DGI Vestjylland.
– Jeg er stolt og beæret over at være valgt til formand for DGI Sydøstjylland, og jeg ser frem til at gøre en forskel for idrætsforeningerne og de mange frivillige. Mit udgangspunkt er, at vi som en samlet bestyrelse skal arbejde for, at DGI Sydøstjylland skal opleves som en stærk strategisk og relevant samarbejdspartner, som man ikke kan komme udenom, når man vil noget med idrætten i vores landsdel. Både privat og i mit professionelle liv har jeg altid beskæftiget mig med foreningsliv, og jeg mener, at et levende foreningsliv med stærke fællesskaber kan gøre noget positivt for alle mennesker. DGI skal derfor arbejde endnu tættere sammen med kommunerne og præge de store samfundsmæssige dagsordner om fx unge, trivsel og sundhed for alle hele livet. Jeg glæder mig til at gå foran og træde ind i formandsrollen, og jeg er klar til at varetage opgaverne både ind i organisationen og udadtil hos vores samarbejdspartnere, siger Henrik Louring.
Henrik Louring bor i Grejs med sin familie. Til daglig arbejder han som leder i Middelfart Kommune og har siddet i DGI Sydøstjyllands bestyrelse siden 2023. Han afløser Jonas Kallan Langvad som formand for DGI Sydøstjylland.
Line Læsøe er tilbage i bestyrelsen
Line Læsøe sad i DGI Sydøstjyllands bestyrelse til november 2022 og blev genvalgt på gårsdagens årsmøde for et år. Hun har altid været idrætsudøver og været engageret som frivillig både i rollen som gymnastikinstruktør og formand for Hatting IF Gymnastik. I denne valgperiode ønsker Line Læsøe at prioritere arbejdet for at skabe gode rammer for foreningerne.
– Jeg er glad for at være tilbage i bestyrelsen. Jeg har været involveret i idræt så længe jeg kan huske, og jeg har et godt kendskab til flere idrætter og foreninger. Det vil jeg bruge til at arbejde for at skabe så gode rammer for foreningerne som muligt. Det er en afgørende forudsætning for, at foreningerne skal lykkes, siger Line Læsøe om valget.
Line Læsøe bor i Horsens med sin datter og arbejder hos AC Horsens.
Genvalg til Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen
Bestyrelsesmedlem Bettina Toft Møller Mikkelsen blev genvalgt til bestyrelsen for endnu en toårig periode. I sin dagligdag er hun partner og afgiftsspecialist hos Hulgaard Advokater og bruger en stor del af sin fritid i den lokale orienteringsklub og som håndboldtræner i Torsted HK.
– Jeg er glad for at få to år mere i bestyrelsen. Det har været en stejl læringskurve for mig at komme ind i bestyrelsen for to år siden, og jeg synes kun lige, jeg er begyndt. Jeg har en lyst til at gøre en forskel, ikke bare for mig selv, men også i et større perspektiv. Jeg brænder for, at så mange som muligt – uanset baggrund, alder og etnicitet – får muligheden for at dyrke idræt og opleve glæden ved de fællesskaber, som findes i vores foreninger. For mig at se, spiller DGI en vigtig rolle i den sammenhæng, og jeg ser frem til fortsat at kunne bringe mine kompetencer i spil, siger Bettina Toft Møller Mikkelsen.
Claus Maack Andersen blev valgt til DGI Sydøstjylland på det seneste årsmøde og er glad for at være genvalgt til bestyrelsen for de kommende to år.
– Jeg er stolt over at kunne fortsætte i DGI Sydøstjyllands bestyrelse. Jeg vil fortsat arbejde for at sætte foreningerne i centrum og at vi er transparente i de beslutninger, vi træffer. Jeg har en meget bred viden om idræt og idrætsforeninger, og det er den viden, jeg ser frem til at bruge i bestyrelsen, siger Claus Maack Andersen om valget.
Claus Maack Andersen arbejder som kørende sælger i sin hverdag og har et indgående kendskab til DGI Sydøstjylland som formand for idrætsledelsen i gymnastik og til foreningslivet generelt som formand for Dagnæs Idrætsforening gennem 12 år.
Som suppleanter til bestyrelsen genvalgte årsmødet Mathias Aricó og Marianne Aas Thorsen.
DGI Sydøstjylland afholder årsmøde en gang årligt og derfor næste gang i april 2025.
Den 19. og 20. maj kan designentusiaster gøre unikke fund fra 50 af Danmarks bedste kunsthåndværkere og designere, når kunst- og design- museet Trapholt traditionen tro er vært for det årlige Pinsemarked. Her omdannes museets skulpturpark til én stor havefest med grillmad, have- hygge og livemusik – med udsigt til Kolding Fjord. Der er også flere krea tive workshops samt guidede omvisninger i museets udstillinger samt skulpturparken i løbet af dagen.
Kunst- og designmuseet Trapholt er den 19. og 20. maj vært for det traditi- onsrige Pinsemarked i museets grønne skulpturpark, der ligger naturskønt ud til Kolding Fjord.
Her kan designentusiaster blive inspireret og gøre unikke fund fra nogle af Danmarks bedste kunsthåndværkere og designere, der er nøje håndplukket til dette års marked.
Årets 50 udstillere beskæftiger sig med materialer som træ, papir, glas, keramik, smykker, tekstil, læder m.m. – og de deler meget gerne deres individuelle historier og fortæller om processerne bag.
– Trapholts markeder er skabt for at vise, hvad der rører sig blandt nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere og designere, inden for forskellige stil- arter og håndværk. Vi har i år modtaget et rekordhøjt antal ansøgninger til markedet og har i udvælgelsen af årets udstillere sigtet efter en god balan- ce mellem etablerede brands og nye talenter – og mellem klassiske udtryk og eksperimenterende stilarter, fortæller Anne Schjødt Andersen, der er projektleder for Trapholts Pinsemarked.
Havefest med grillmad, havehygge og livemusik
I anledning af markedet omdannes Trapholts smukke park til én stor have- fest med livemusik og hyggelige aktiviteter. I museumscaféen Gustav Lind kan man købe frokost, kaffe og kage, der kan nydes ved udendørs borde og bænke med udsigt til Kolding Fjord. Der er også tændt op i grillen og særlige grillretter på menuen. Som traditionen foreskriver kan man på Pinsemarkedet også opleve årets forårs- udstilling af de lokale Trapholtmalere.
Arbejdende værksteder og kreative workshops
Har man selv en kunsthåndværker gemt i maven, er der på årets marked for første gang et telt med arbejdende værksteder med bl.a. tekstiltryk og læder samt krea- tive workshops med plantefarvning.
Kunst- og designudstillinger på museet
Alle markedsgæster har selvfølgelig også adgang til udstillingerne bag museets arkitekttegnede hvide mure. Her kan man bl.a. opleve den inspirerende og farverige udstilling Design til nye højder om designikonet Nanna Ditzel, der foruden et fascinerende indblik i desig- nerens historie omfatter en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smyk- ker og totalinstallationer. Nanna Ditzel skilte sig ud fra sine samtidige designere og arkitekter med en vedholdende insisteren på at udforske nye veje og tænke på rum og møbler på nye og frigørende måder.
Trapholt viser i øjeblikket også en udstilling med titlen Shaping a Pattern af kunst- ner Maria Torp, der har lavet 12 megaportrætter af toneangivende aktivister over hele verden – for at sætte fokus på ligestilling og minde os om, at vi i den globale verden er tæt forbundet på tværs af landegrænser og kulturelle forskelle.
Guidede omvisninger inden- og udendørs
I løbet af dagen er der flere guidede omvisninger, hhv. i de to udstillinger samt i Arne Jacobsens ikoniske Kubeflex-sommerhus. Der er også guidede skulpturvan- dringer i Skulpturparken og en guidet tur gennem Trapholts historie i haven og parken.
Praktisk information
Markedet er åbent kl. 10-17 begge dage. Entré på 50 kr. inkluderer adgang til museet og skulpturparken samt adgang til guidede omvisninger (tilmelding efter først til mølle).
Fredericia Håndboldklub står over for en vigtig kamp på lørdag mod TMS Ringsted, hvor de jagter point for at sikre en plads i semifinalerne. I denne sammenhæng deler fløjspiller Martin Bisgaard sine tanker om holdets nuværende situation.
Efter den afsluttende træning op til kampen mod TMS Ringsted satte Bisgaard ord på, hvilken tid, som FHK går ind i et point op til en semifinaleplads:
– Vi er nået til et punkt, hvor vi er nødt til at kæmpe med høj intensitet og spille hurtigt for at se, om det vil føre til succes eller fiasko, siger han.
Martin Bisgaard reflekterer også over de forventninger, der hviler på Fredericia Håndboldklub.
– Vi har måske selv bidraget til disse forventninger. Selvom vi har taget to point med i slutspillet, har det ikke lagt et unødvendigt pres på os. Vi har to kampe tilbage til at rette op på situationen, siger Bisgaard.
Fløjspilleren kommer ind på holdets præstationer og udfordringer:
– Jeg tror ikke, vi er blevet læst. Langt hen ad vejen har vi været med i kampene, men vi har brændt chancer og begået tekniske fejl, siger Martin Bisgaard.
Martin Bisgaard udtrykker optimisme omkring holdets chancer:
– Vores muligheder er gode, og vi har sagen i egne hænder. Vi skal vinde de to kommende kampe på hjemmebane. De sidste par kampe kunne have gået begge veje, forklarer Bisgaard.
Martin Bisgaard giver også sin vurdering af modstanderne:
– Det er et sjovt og anderledes hold, lidt ligesom os selv, der er tro mod deres eget koncept. De er meget offensive defensivt og har stor tro på tingene efter en sensationel sæson, vurderer han og fortsætter:
– De har stor tro på sig selv og deres koncept, hvor de kombinerer en offensiv defensiv med offensive backs og stødende treere. Desuden har de spillere, der har haft en fremragende sæson.
Slutteligt giver Martin Bisgaard et kortfattet svar på spørgsmålet om, hvordan han vil føle sig, hvis holdet ikke når semifinalerne:
– Skuffet, siger han.
Der er kampstart mellem FHK og TMS Ringsted lørdag klokken 17:45.
