Middelfart Sparekasse 930 x 180

3avisen.dkKrimi

14-årig standset på elcykel, der viste sig at være en stor knallert

14-årig standset på elcykel, der viste sig at være en stor knallert

En 14-årig dreng fra Fredericia blev torsdag standset af politiet på Snoghøj Landevej, og det, der lignede en almindelig tur på elcykel, endte med en sigtelse af noget mere alvorlig karakter.

Klokken var 13.35, da betjentene fattede mistanke til cyklen, som de efterfølgende målte på rullefelt. Her viste det sig, at den ved egen kraft kunne nå op på 40 kilometer i timen, og dermed er der efter politiets vurdering ikke tale om en elcykel, men om en stor knallert. En stor knallert må hverken føres af en 14-årig eller bruges, uden at den er typegodkendt.

»Elcykler kan være noget andet, og det handler om, hvor stærkt de kører. Når den kan køre 40 kilometer i timen ved egen kraft, så er det ikke en elcykel, men en stor knallert,« oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

AVISEN REKLAME 1920 x 1080

Drengen er sigtet for kørsel uden førerret til stor knallert samt for overtrædelse af reglerne om typegodkendelse. Værgen har været inddraget i sagen på stedet.

Middelfart Sparekasse 930 x 180

Læs også

Falske smykkesælgere narrer borgere i Odense – flere indbrud i samme periodeVæske i pakke fik beredskab til Føtex i PrinsessegadeTyve slog til mens beboer var på plejehjem: Smykker forsvundetTysk turist antastet i sit telt på Stranden: Væk da politiet kom