Napolitansk spisested er klar med åbningsdato

0

De historiske lokaler i Spritgaarden, som tidligere har været omdrejningspunktet for Ti Trin Ned, er snart klar til at slå dørene op igen.

Som tidligere meldt ud, er folkene bag MA TEO klar til at skabe napolitanske oplevelser i de charmerende lokaler på Norgesgade 3A i Fredericia og åbningsdatoen er nu fastsat til den 15. maj.

– Vi ser meget frem til at slå dørene op til MA NOA, som er et nyt og friskt pust til vores i forvejen hyggelige atmosfære hos MA TEO. MA NOA er den første af sin slags og bygger på DNA’et fra MA TEO, som i forvejen ligger i Slagelse, Næstved og Marstal, fortæller Tonja Jeppesen og Daniel Bønløkke, der er grundlæggerne bag konceptet og fortsætter:

– Grunden til vi laver en ny fortolkning, bunder i vores umættelige lyst til at tilpasse vores oplevelser til det lokale og ligeledes de kulisser vi er til stede i. Vi har længe gået med overvejelser om, hvordan vi kan udleve stedets fulde potentiale. Med den historie og charme som lokalerne har, har vi valgt at skabe en oplevelse som er tilpasset lokalernes personlighed.

– Samtidig med, at vi hos MA NOA vil have fuldt fokus på kvalitet og service, bliver vores fusionskøkken mere eksperimenterende og på sigt vil der komme hjemmelavet pasta og andre italienske specialiteter, tilføjer Tonja Jeppesen som er grundlægger og medejer.

Vi er stolte af vores fokus på autentiske italienske smagsoplevelser”

Ma Noa er en autentisk og moderne italiensk Madbar, der smelter klassiske smagsoplevelser sammen med innovative tilgange.

– Vi er stolte af vores fokus på autentiske italienske smagsoplevelser, altid i jagten på de fineste italienske råvarer og specialiteter for at introducere en side af Italien, som måske ikke er så velkendt. Vores køkken repræsenterer en fusion af det traditionelle og det moderne italienske, hvor vi ikke blot hylder, men også videreudvikler de kulinariske traditioner, siger Daniel Bønløkke, der er medejer og direktør.

Om mindre end en måned åbner folkene bag deres nye Madbar. I den forbindelse estimeres der at skulle ansættes omkring 15 unge mennesker og ansøgningerne er begyndt at tikke ind, selvom der ikke er slået opslag op endnu.

– Vi glæder os utrolig meget til at ansætte og oplære unge mennesker og sammen med dem skabe en fantastisk arbejdsplads som samtidig laver god mad og yder service udover det sædvanlige. Så snart håndværkerne har lavet de afsluttende detaljer, er vi klar med oplæring i både den Brændefyrede pizzaovn og i servicedelen”. På vores instagram og Facebook vil der kunne findes informationer om job og events. Blandt andet fortæller vi her mere om hvornår vi tænder op i ovnene første gang og giver 100 pizzaer ud til de første, siger Asdis Christiansen som bliver daglig leder af MA NOA.

Ma Teo Madbar blev grundlagt af Tonja Jeppesen og Daniel Bønløkke i starten af 2022 på Bornholm. Tonja Jeppesen er butiksuddannet og har speciale i e-handel. Daniel Bønløkke har en baggrund fra restaurationsbranchen, som bl.a. assistant general manager i Restaurant Flammen.

I november 2022 kom Elias Grøftholdt ind som investor, med erfaring som bl.a. direktør i Restaurant Flammen, direktør og medejer i Skagen Fiskerestaurant og ekspansionsmotor i Rekom Group, med som medejer i Ma Teo Madbar.

Med Elias på sidelinjen, blev der åbnet tre lokationer på ét år. Slagelse 2022, Ærø sommer-lokation 2023, Næstved 2023 og nu snart MA NOA i Fredericia. Ma Teo Madbar beskæftiger nu snart 50unge kolleger.

 

Bred aftale om ældrereform

0

Ældre kan se frem til mere selvbestemmelse og faste teams i hjemmet, og medarbejderne får sat deres faglighed fri til at skabe det gode ældreliv. Med aftalen bliver der frigivet tid fra bureaukratiske opgaver til, at medarbejderne i faglige fællesskaber i højere grad kan bruge tid på kerneopgaven omsorgen og plejen af de ældre.

Regeringen og aftalepartierne; Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er i dag blevet enige om en ny ældrereform. Aftalen kommer til at frisætte ældreområdet, og tilgangen til området vil grundlæggende blive ændret, så vi i fremtiden vil styre på kvalitet og bærende værdier om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Desuden udvider reformen borgerens frie valg.

Ældre skal i højere grad kende de medarbejdere, der kommer i deres hjem, og derfor skal faste teams udbredes. Aftaleparterne har til dette formål afsat et ekstra engangsbeløb på 376,1 mio. kroner i 2024 ud over det varige løft på en milliard kroner. Helhedspleje skal være det bærende princip, og det indebærer, at én leverandør har det samlede ansvar for borgerens forløb. Målet med helhedspleje er, at hjælpen og plejen i langt højere grad end før gives som et sammenhængende forløb, der koordineres med den enkelte ældre ud fra det aktuelle behov.

Med aftalen får ældreplejen også en milliard kroner ekstra om året til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen. For at forebygge forråelse i ældreplejen og sikre kvalitet i indsatsen over for mennesker med demens afsættes desuden bl.a. ekstra 30,0 mio. kroner til forebyggelse af forråelse. Tilsyn på plejehjem forenkles og samordnes.

Borgere får bedre grundlag for at vælge mellem plejehjem med åbenhed om beboertilfredshed, og de får også flere typer af plejehjem at vælge imellem. Aftalen åbner for flere friplejehjem, og kommunale plejehjem får mulighed for at blive lokalplejehjem med flere frihedsgrader. Både offentlige og private leverandører får mulighed for at levere alle pleje- og omsorgsforløb, så det understøtter målet om helhedspleje og faste teams. Samlet understøtter reformen bevægelsen fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed og forandringskraft.

Vi tager i dag et syvmileskridt for at skabe det gode ældreliv. Med aftalen sætter vi mennesket før systemet. Ældre mennesker er forskellige. Den forskellighed skal ældreplejen afspejle. Derfor skaber vi rammerne for, at ældre, der har brug for hjælp og pleje, mødes i deres ønsker og behov. Vi styrer med tillid frem for minuttyranni. Med den enkelte ældres behov i centrum. Så vi danskere kan blive ved med at leve liv fyldt med livsglæde i stærke fællesskaber. Det er jeg rigtig glad for, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

MESSEC er klar til NATO-messe

0

I morgen går det løs i MESSEC, når totalforsvaret ruller sig ud i forbindelse med NATOs 75 års fødselsdag. De sidste par dage er militærisenkram i alle størrelser ankommet til messehallerne i Fredericia.

Fredericia er centrum for en storstilet begivenhed, der markerer NATO’s 75-års jubilæum. Action 24, som arrangeres i MESSE C, byder på tre dage fyldt med indsigt i Danmarks forsvars- og sikkerhedssektor. Over 100 stande og en række aktiviteter og demonstrationer vil tilbyde de besøgende en unik mulighed for at lære mere om landets forsvarsmekanismer og de trusler nationen står overfor.

Udstillingen vil inkludere bidrag fra Hæren, Flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og den voksende danske forsvarsindustri. Udenfor planlægges demonstrationer med robothunde, droner, kampvogne og måske endda overflyvninger med F-35 kampfly, mens Fredericia Havn vil huse både danske og allierede flådeskibe.

Adm. Direktør, Grethe Højgaard fra Messe C ser frem til nogle spændende dage:

– Vi er superglade for, det er lykkedes os at komme på plads med, at Action 24 skal afholdes i Fredericia i april 2024. Det bliver en fantastisk oplevelse for alle, der er interesserede i NATO og det danske forsvar, og særligt de, som interesserer sig for alt det spændende grej, der bliver præsenteret. Tænk at få et kig indenfor på et krigsskib, i en moderne kampvogn, opleve det ypperste indenfor Flyvevåbnet eller bare blive bestyrket i, at selvom vi måske ikke hører så meget om det til dagligt, så bliver der faktisk gjort rigtig meget ud af at passe på os danskere. Vi kommer til at opleve en weekend med fyldte hoteller, spændende aktiviteter over hele byen og en masse gæster i byens gader, siger hun.

Du kan se programmet for weekenden her

Stor maritim forsvarsudstilling i Kanalbyen

De mere maritime aktiviteter opleves i Gl. Havn i Kanalbyen, og her er der fri adgang, mens det kræver en billet á 50 kr. at få adgang til MesseC.

Ved Gl. Havn møder man blandt andet Beredskabsstyrelsen og Marinehjemmeværnet – og man kan komme ombord på fregatten Peter Willemoes.

Den tyske ubåd U31 kommer også på besøg – men bemærk, at der kun er adgang til U31 for vinderne af en særlig lodtrækning. For at være med i puljen skal du købe en billet til Action24 senest 14. april

Aktiviteter i Gl. Havn, Kanalbyen

Fredag den 19. april

08.00 – 09.00: Fregatten Peter Willemoes lægger til kaj ved Gl. Havn

10.00 – 12.00: Åbent Skib på Peter Willemoes

10.30 – 11.00: Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen viser løbende læsning af vand, redning, afsøgning med hund og vandrensning.

11.00 – 11.30: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)

14.00 – 16.00: Åbent Skib på Peter Willemoes

Lørdag den 20. april

09.30 – 10.00: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)

10.00 – 12.00: Åbent skib på Peter Willemoes

10.30 – 11.00: Tamburkorpset spiller

14.00 – 14.30: Tamburkorpset spiller

14.00 – 16.00: Åbent skib på Peter Willemoes

15.00-15.15: helikopter ’redder forulykkede’

Søndag den 21. april

09.30 – 10.00: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)

10.00 – 12.00: Åbent skib på Peter Willemoes

11.00-11.15: helikopter ’redder forulykkede’

Næsten 3.000 køretøjer beslaglagt

0

For tre år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel. Tre år efter, at reglerne trådte i kraft, viser nye tal fra Rigspolitiet, at 2.966 biler er blevet beslaglagt.

Spirituskørsel med meget høj promille, gaderæs midt i byen og kapløb på motorvejen med over 200 kilometer i timen. Det er eksempler på såkaldt vanvidskørsel, som et bredt flertal i Folketinget i december 2020 besluttede skulle straffes hårdere.

I marts 2021 trådte de nye regler vedrørende vanvidsbilisme i kraft. Reglerne indebærer blandt andet, at politiet skal beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet – uanset ejerforhold. Når køretøjet efterfølgende er konfiskeret, har politiet mulighed for at bortauktionere køretøjerne.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der i perioden 1. april 2021 til 7. april 2024 i alt er beslaglagt 2.966 køretøjer med henblik på konfiskation.

– Vanvidskørsel er foragt for fællesskabet og for menneskeliv. Vi kan se på antallet af beslaglæggelser, at stramningerne har været helt nødvendige. Men vi er ikke i mål endnu. Det kræver også en adfærdsændring. Derfor håber jeg også, at reglerne har en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel. Regeringen vil løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, siger Justitsminister Peter Hummelgaard og bliver suppleret af Transportminister Thomas Danielsen:

– Man kommer ikke bare lige til at køre bil med en promille på mere end to eller overtræde hastighedsgrænserne med mere end 100 procent. Det skal have en klar konsekvens, når man udsætter andre for fare på den måde.

Fakta – vanvidskørsel

Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:

Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
Spirituskørsel med en promille på over 2,00
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
Udviser særlig hensynsløs kørsel
Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
Antal beslaglæggelser fordelt på landets politikredse

Politikreds Antal beslaglagte køretøjer
Bornholm 28
Fyn 286
København 186
Københavns Vestegn 209
Midt- og Vestjylland 388
Midt- og Vestsjælland 305
Nordjylland 273
Nordsjælland 213
Syd- og Sønderjylland 214
Sydsjælland og Lolland-Falster 285
Sydøstjylland 284
Østjylland 295
I alt 2.966

H.M. Kongen ankommer med Kongeskibet Dannebrog

0

Fæstningsbyen Fredericia får besøg af Hans Majestæt Kongen, når Royal Run ’24 skydes i gang den 20. maj. Inden Kongen løber i den kongeligt anlagte fæstningsby, får Hans Majestæt muligheden for at opleve byen fra Lillebælt. Og alle de fremmødte får et helt unikt skue ud over Østerstrand. Kongen ankommer nemlig til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog, der ligger for svaj ud for Østerstrand.

Kongen ankommer ad søvejen, når Hans Majestæt skal besøge den kongeligt anlagte fæstningsby Fredericia den 20. maj til Royal Run ’24. De tusindvis af fremmødte kan derfor både opleve Kongen løbe i Fredericia og se Kongen ankomme med Kongeskibet Dannebrog, der ligger for svaj ud for Østerstrand i Fredericia. 

– Vi er både spændte og beærede over, at H.M. Kongen sætter Royal Run ’24 i gang i fæstningsbyen Fredericia. At Kongen så tilmed ankommer med Kongeskibet Dannebrog, gør hele oplevelsen endnu større. Kongeskibet Dannebrog er et imponerende skib, og det bliver helt unikt at se Kongeskibet Dannebrog lægge til ud for Øster Strand. Og jeg håber naturligvis også, at det bliver en særlig oplevelse for Kongen at opleve Fredericia fra Lillebælt. Og så er jeg både stolt og beæret over, at Fredericia for anden gang på blot ét år kan byde velkommen til Kongeskibet Dannebrog, siger formanden for Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg, Peder Tind. 

Kongen løber i den historiske fæstningsby, inden turen går videre mod Aarhus. 

Den royale fest fortsætter hele dagen 

I Fredericia er der royal løbsfest hele dagen. One mile sættes i gang klokken 10.45. Deltagerne på 10 km-ruten sendes afsted fra klokken 12.00, mens deltagerne på 5 km-ruten sendes fra afsted klokken 14.00.  

Det bliver en stor oplevelse for både deltagerne og publikum langs ruterne. På både One mile-, 5 km- og 10 km-ruten er der planlagt underholdning. Og når målstregen er nået og medaljen er landet om halsen, så står midtbyen klar til at tage mod med både livemusik, børneaktiviteter og rig mulighed for at få noget at spise og drikke. 

Banebrydende byggeri i Fredericia

0

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har nu sat gang i opførelsen af et af landets mest innovative betonhuse, når det kommer til at sænke CO2-udledningen. Ambitionen for huset er nemlig, at det skal være det betonbyggeri herhjemme, som udleder mindst CO2 per kvadratmeter per år over en periode på 50 år.

Et af landets mest ambitiøse ejendomsprojekter i forhold til at reducere betons CO2-udledning går nu ind i sin næste fase. For AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har nu sat gang i opførelsen af et fælleshus i Kanalbyen i Fredericia, som vil sætte nye standarder for betonbyggerier. Målsætningen for fælleshuset, der bliver på 150 kvadratmeter, er nemlig, at det maksimalt må udlede 5,0 kg CO2 per kvadratmeter per år over en 50-års periode. Det er cirka halvt så meget som udledningen fra traditionelt byggeri. 

I projektet bliver der arbejdet med at reducere mængden af beton, samt at afprøve et materialemix med mindre CO2-udledning. Fælleshusets bærende betonsøjler 3D-printes. Dermed bliver de udformet hule i stedet for massive. Planen er, at fælleshuset skal fungere som showcase, der kan vise fremtidens innovative løsninger til en mere grøn omstilling af betonbyggeriet og bidrage til vigtig dokumentation, erfaring og læring undervejs i byggeriet.

Ejendommen er på et plan. Den får et let etagedæk, der bliver udført i konstruktionstræ, og ydervæggene bliver lette træskeletvægge med træfiberisolering, hvorpå glaspartierne er monteret. Indervæggene bliver udført som stålskeletvægge, og der bruges ålegræs til akustikpaneler.

Morten Leen, CSO (Chief Sustainability Officer) i AP Ejendomme og projektchef på projektet, glæder sig over, at der nu for alvor er ved at komme gang i opførelsen af fælleshuset, der forventes endeligt opført i fjerde kvartal i år.

– Det er et meget spændende projekt, som vi helt fra begyndelsen har været med til at starte op i Fredericia. Det har blandt andet til formål at vise, hvor innovativ byggebranchen kan være, når der gives tid og muligheder for at udfordre de sædvanlige byggemetoder, og hvor der i jagten på CO2-reduktioner ikke gåes på kompromis med kvalitet og funktionalitet. Vi er af den overbevisning hos AP Ejendomme, at beton fortsat vil blive anvendt til nybyg i udlandet. Derfor er det vigtigt at vise omverdenen, at betonbyggeri også kan gøres mindre klimabelastende, siger Morten Leen.

Flere bidrager til projektet

Ud over AP Ejendomme er en række aktører også involveret i udviklingen af fælleshuset. Den filantropiske forening Realdania støtter projektet økonomisk, mens Aalborg Portland og Teknologisk Institut stiller ekspertise til rådighed. Ligesom Rambøll også er med til at drive projektet af fælleshuset, der er tegnet af Henning Larsen. Aalborg Portland og Unicon leverer henholdsvis den CO2-reducerede cement, FutureCem, og beton med lavere CO2-aftryk til projektet. Mens MT Højgaard er hovedentreprenør på byggeriet.

Rambøll har stillet sin ekspertise til rådighed for projektet, som rådgivervirksomheden ser store perspektiver i.

– Fælleshuset er et projekt, som alle kan lære noget af. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vi fra start har været en del af projektet, så vi har kunnet bruge vores ekspertise til at være med til at sørge for, at fælleshuset bliver en realitet. Selvom der nu er sat gang i byggeriet, så er der fortsat en masse arbejde forude, som vi ser frem til at arbejde videre med, siger Nikolaj Haaning, Director Sustainability & Innovation i Rambøll.

Realdania ser fælleshuset som et vigtigt led i byggeriets grønne omstilling.

– Vi håber, at fælleshuset kan skabe ny viden og nyskabende løsninger, der kan motivere andre i byggebranchen til at anvende en mere bæredygtig tilgang, også når det indebærer brug af materialer som beton. Det er afgørende at fremme innovation og udvikling på tværs af alle materialer for at mindske klimapåvirkningen. Det gælder om at tænke bredere og få alle værktøjer i spil i form af optimering af materialemængder, genbrug, 3D print og meget mere, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.

Nye horisonter i fertilitetsbehandling

0

Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling – og perspektiver og muligheder i fremtiden.

Allerede i 1790 befrugtede kirurgen John Hunter en kvinde med hendes mands sæd. Det kom der et barn ud af. Det er den første beskrivelse, der ligger af en kunstig befrugtning. I dag oplever 15 procent af alle par i Danmark på et eller andet tidspunkt nedsat fertilitet, og har derfor behov for hjælp til at blive gravide.

Professor Jens Fedder fra Klinisk Institut, SDU er en af dem, som ved mest om, hvordan man kan hjælpe de par, som er ufrivilligt barnløse. I 40 år har Jens Fedder forsket i fertilitet. Vi har spurgt ham, hvad der sker på fertilitetsområdet i Danmark.

– Fertilitetsbehandlingen har udviklet sig støt og roligt siden de første mere kontrollerede inseminationer med sæd i 1940’erne. Hvis jeg skal pege på de største milepæle, må det være IVF-behandling, altså det, man populært kalder reagensglasbehandling, og mikroinsemination, fortæller Jens Fedder.

IVF-behandling og mikroinsemination

IVF-behandling står for ”In vitro fertilisation”. ”In vitro” stammer fra latin og betyder ”i glas”. Det vil sige, at kvindens æg bliver befrugtet af mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium. Der bliver tilsat cirka 100.000 sædceller til hvert æg, og den stærkeste sædcelle befrugter ægget.

Når ægget er befrugtet, sættes det tilbage i kvindens livmoder, hvor det i 40-50 % af behandlingerne udvikler sig til et foster, afhængigt af blandt andet kvindens alder.

Ved mikroinsemination tager man sædcellerne og renser op og udvælger den bedste til at inseminere kvindens æg med. Det vil sige, at man tager ét æg og med en nål indfører en enkelt sædcelle direkte i ægget.

-Mikroinsemination bliver brugt hos par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet. Det betyder, at mænd, som ellers ikke ville kunne blive biologiske fædre nu alligevel, får muligheden, fortæller Jens Fedder.

Dine hudceller kan måske blive til sædceller

I Jens Fedders laboratorium på Odense Universitetshospital har han og forskerkollegerne i mange år arbejdet på at modne sædceller i laboratoriet. Det vil sige, at de tager forstadier til sædceller – såkaldte stamceller – og ser på, om de kan udvikle dem til raske sædceller.

– Ved de indledende forsøg er der brugt såkaldte embryonale stamceller, som findes i det befrugtede æg. Det vil altså sige, at det er stamceller, som findes der, hvor fostret udvikles, forklarer Jens Fedder.

Planen er, at stamcellerne i næste fase skal komme fra hudbiopsier. Det er den såkaldte pluripotente stamcelle, Jens Fedder og hans forskerkollegaer ønsker at arbejde med. Pluripotente stamceller kan udvikle sig til alle typer af kroppens celler, afhængigt af hvilke signaler stamcellen får.

Pluripotente stamceller

Ordet pluripotent stammer fra latin, hvor ”pluri” betyder ”flere og ”potent” betyder ”magtfuld” eller ”kraftfuld”. Sammensat beskriver ordet altså noget, der har potentialet til at tage flere forskellige former. ”Pluripotent stamcelle” refererer til stamcellens evne til at udvikle sig til næsten enhver celletype i kroppen.

Udviklingen af stamcellen bliver styret af signalstoffer – for eksempel kroppens hormoner – og det omgivende miljø – altså hvor cellen befinder sig.

Efterhånden som stamcellen udvikler sig, så bliver den mere og mere specialiseret – den kan for eksempel blive til en sædcelle.

– Vores forskning har potentiale til at hjælpe mænd, som ellers slet ikke har sædcelleproduktion i testiklerne til at blive til at blive biologisk forælder, forklarer Jens Fedder.

Indtil videre er det lykkedes at få embryonale stamceller fra mus og rotter til at udvikle sig til modne sædceller. Det er mere kompliceret hos mennesker, hvor der stadig er et stykke vej med menneskelige stamceller.

Sædkvaliteten hos danske mænd har været faldende, men det ser ud til, at den tendens er stagneret de sidste 5-7 år. En del af forklaringen på den faldende sædkvalitet kan blandt andet findes i generne.

Genetik og sygdomme

-Generne betyder uhyggeligt meget for sædkvaliteten. Lige nu finder forskere verden over cirka hver 14. dag et ny gen, som har betydning for den mandlige fertilitet, fortæller Jens Fedder.

Jens Fedder og Fertilitetsklinikken samarbejder med molekylærmedicinske og klinisk genetiske afdelinger i Vestdanmark, når det handler om fertilitet og genetik. Jens Fedder forklarer, at de ikke kan undersøge for alle potentielle genetiske afvigelser, men at de er langt i forståelsen af nogle af genforandringerne. Det er for eksempel de genforandringer, som giver det såkaldte Klinefelter syndrom, hvor manden har et ekstra x-kromosom.

– Klinefelter Syndrom er for det første let at undersøge for, og samtidig er det så almindeligt, at det giver mening altid at udrede for. Også andre defekter på generne end Klinefelter syndrom kan påvirke fertiliteten negativt.

Nogle af genforandringerne fører for eksempel til en aflukning af sædvejene. Her vil man let kunne hjælpe manden ved at tage sædceller ud ved en lille nålebiopsi, og befrugte ægget via insemination. Andre genforandringer har betydning for, hvor mange sædceller manden har, og her vil såkaldt mikrokirurgi være en mulighed for at kunne hjælpe.

Mikrokirurgi

Mikrokirurgi også kaldet mikro-TESE bliver brugt, når lægerne ikke kan finde sædceller ved en almindelig nålebiopsi. Nogle gange findes der kun sædcelleproduktion i ganske små områder i testiklerne.

Også flere kvinder med kroniske sygdomme får i dag hjælp til at blive gravide end tidligere. Dels er der flere kvinder, som har en kronisk sygdom, dels er muligheden for at hjælpe dem også blevet bedre.

– Vi kan hjælpe kvinder med kroniske sygdomme som for eksempel gigtsygdomme og diabetes, selvom der er en lille smule nedsat chance ved nogle af de kroniske sygdomme, fortæller Jens Fedder.

Det er meget individuelt, hvad der kan hjælpe kvinderne, for eksempel i forhold til justering af deres medicin. Jens Fedder påpeger, at det er nødvendigt med mere forskning i fertilitetsbehandlingen ved kvinder med kronisk sygdom for mere præcist at kunne hjælpe den enkelte.

Man kan transplantere livmoderen

En anden mulighed for at hjælpe barnløse par, er at få transplanteret en livmoder. I Sverige har man siden 2014 transplanteret livmødre. Det er typisk kvinder, som har fået de børn, de vil have, som donerer deres livmoder til en kvinde, som for eksempel har fået fjernet sin livmoder i forbindelse med kræftbehandlinger.

-Det kan lade sig gøre, og der fødes raske børn, men livmoderen vil skulle fjernes igen, når man har fået de børn, man ønsker. Man fjerner livmoderen igen, fordi man ellers er nødt til at give immundæmpende behandling i hele den tid, kvinden har en ”fremmed” livmoder, forklarer Jens Fedder.

Etisk Råd har hidtil sagt nej til denne behandling i Danmark, men Jens Fedder ved, at det er noget, som jævnligt tages op, ligesom brugen af rugemødre også bliver drøftet.

Fremtidens fertilitetsbehandling

Forskerne arbejder videre på, at de kendte typer af fertilitetsbehandling som IVF og mikroinsemination fortsat udvikles, så de ufrivilligt barnløse får den bedste hjælp.

Jens Fedder peger på, at det som vil præge fremtidens fertilitetsbehandling vil være en større forståelse af, hvorfor mænds sædkvalitet er nedsat.

– Selvom vi løbende opnår teknologiske fremskridt med hensyn til behandling af mandlig infertilitet, så bør vi fortsat at prøve at forstå, hvorfor menneskers sædkvalitet ser ud til at falde. Forskning peger på, at det til dels kan skyldes miljøpåvirkninger og moderne livsstil, men der er behov for at disse sammenhænge bliver undersøgt og kortlagt bedre, forklarer han.

Lokalt tømrerfirma genstarter byggeri

0

Genstart af byggeriet på Autismecentret i Fredericia sikrer nyt hjem til voksne med autisme

Byggeriet af et nyt Autismecenter på Nymarksvej i Fredericia, der gik i stå efter Dansk Boligbygs konkurs, er nu sikret en genstart. Egil Rasmussen A/S, som oprindeligt stod for tømrerentreprisen, har annonceret en ny aftale med Region Syddanmark om at færdiggøre projektet. Dette tiltag bringer håb og glæde til både involverede parter og fremtidige beboere.

Centret, som er placeret på en 11.000 kvadratmeter stor grund, vil omfatte 21 boliger og et beskæftigelseshus, der skal tilbyde daglige aktiviteter for beboerne. Derudover vil der også være en centeradministration, der ikke kun vil fungere som hovedkontor for Autismecenter Syddanmark men også facilitere kursusaktiviteter.

– Vi ser frem til at fortsætte, hvor vi slap, og færdiggøre et spændende byggeri, siger Christian Duus fra Egil Rasmussen A/S på selskabets LinkedIn-side. Leif Nielsen fra Region Syddanmark deler hans entusiasme, hvilket er tydeligt fra de smil, der blev udvekslet under aftalens indgåelse.

Det nye center er designet til at imødekomme de meget forskellige behov, som voksne med autisme kan have. Denne tilgang sikrer, at de kommende faciliteter ikke kun er boliger men også støttende miljøer, der fremmer beboernes udvikling og daglige velbefindende. I foråret 2024 var det meningen, at 21 borgere kunne flytte ind i deres nye hjem, hvilket yderligere udvider regionens kapacitet til at tilbyde specialiseret støtte til voksne med autisme. Nu realiseres byggeriet, nuvel forsinket.

LA’er svarer igen på analyse fra erhvervsråd

0

Arbejdernes Erhvervsråds analyse konkluderer, at Liberal Alliances spareplan kun vil komme de rigeste danskere til gode. Det mener LAs Nikolaj Steffenauer ikke.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode. Sådan lød det i en pressemeddelelse mandag fra Arbejdernes Erhvervsråd, hvor senioranalytiker Gustav Elias Dahl udtalte følgende:

– Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig.

– Partiet vil stadig gennemføre store skattelettelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor.

Dette har fået Steffenauer til at reagere. Han mener, at Liberal Alliance er blevet misforstået i den seneste tid.

– I den seneste tid har der været en del misforståelser og overfladiske analyser af Liberal Alliances økonomiske politik. Derfor er det vigtigt at understrege, at vores forslag om besparelser på 18 milliarder kroner i den offentlige sektor ikke handler om at underminere velfærden, men om at reformere og effektivisere. Herunder er der tale om at skære antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, tilbage til 2018-niveau, forklarer han og fortsætter:

– Når AE taler om et “gap” på 39.000 medarbejdere, ser de bort fra den potentielle produktivitetsstigning som følge af smartere og mere teknologiintensiv offentlig forvaltning. De nye digitale løsninger og en smartere organisering af arbejdet kan forøge produktiviteten og mindske behovet for flere hænder, uden at det går ud over servicen.

Både lokalt og på landsplan har Nikolaj Steffenauer, der er spidskandidat for LA til Kolding Byråd og opstillet til EP-valget, fokus på antallet af medarbejdere i de forskellige afdelinger på eksempelvis Christiansborg og på rådhuset i Kolding.

– Det er velkendt, at ineffektivitet og bureaukrati længe har været en tung byrde på det offentlige budget. Med vores plan ønsker vi at frigøre ressourcer fra administrationen, så de kan anvendes mere direkte til velfærd og service for borgerne. Det er en omfordeling af ressourcer internt i den offentlige sektor, ikke en reduktion af den samlede velfærd. Ved at spare disse stillinger væk er der råd til flere varme hænder, siger Nikolaj Steffenauer.

Samtidig slår LA’eren fast, at skattelettelserne skal komme alle til gode, og ikke kun den rige del af befolkningen, som AE skriver.

– Vores politik er også rettet mod at sikre, at skattelettelserne kommer alle danskere til gode, ikke kun de rigeste. Det handler om at give folk mere af deres hårdt tjente penge tilbage, så de selv kan bestemme over deres økonomi. Det er i sandhed velfærd at kunne vælge selv, fordi man beholder flere af sine egne penge. Det er vigtigt at huske på, at en dynamisk og fleksibel offentlig sektor er forudsætningen for en bæredygtig velfærdsmodel. At stå stille er at gå baglæns, og det er Liberal Alliance ikke interesseret i. Vores politik handler om at ruste Danmark til fremtiden – både økonomisk og velfærdsmæssigt, siger Steffenauer og slutter:

– Ægte velfærd måles ikke blot i antallet af offentligt ansatte, men i kvaliteten og tilgængeligheden af de tjenester, der leveres til borgerne. Det er den vision, Liberal Alliance arbejder for. De medarbejdere, der spares væk, kan glimrende anvendes i det danske erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft. Det vil være godt og fornuftigt samfundssind at frigive denne arbejdskraft til de virksomheder, der gør kagen større.

Lokal entreprenør skal ombygge tilslutningsanlæg i Taulov

0

Et dynamisk ruderanlæg skal om nogle år øge fremkommeligheden ved Taulovmotorvejen. Det nuværende tilslutningsanlæg 61 skal ombygges, og en entreprenør fra Fredericia skal stå for ombygningen.

For at mindske trængsel og kø ved Taulovmotorvejen skal tilslutningsanlæg 61 ombygges til et dynamisk ruderanlæg. Her byttes der om på kørselsretningerne for at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til trafikanterne i alle retninger. Anlægget bliver det andet af sin slags i Danmark, og det første hvor også cykler skal ledes igennem ruderanlægget.

Vejdirektoratet har tildelt entreprenør CJ Anlæg ombygningsopgaven.

– Danmarks nye dynamiske ruderanlæg skal bygges af entreprenør CJ Anlæg, der holder til i Fredericia. Så der er tale om en entreprenør, som skal bygge i deres lokalområde. I de kommende år har Vejdirektoratet rigtig mange projekter rundt om i hele landet, og det er et fokusområde for os at sørge for, at mange forskellige entreprenørvirksomheder kan byde på vores udbud. Det er lykkedes i dette projekt, hvor vi har skrevet kontrakt med en entreprenør fra lokalområdet, siger projektleder Ditte Bøgh Asaa, Vejdirektoratet.

Entreprenøren er i gang med sin planlægning og begynder anlægsarbejdet den 29. april 2024. Projektet udføres i samarbejde med Fredericia Kommune.