Skræddersyede uddannelser

0

På IBC Fredericia-Middelfart summer det af aktivitet, og det er tydeligt, at uddannelsesleder Stine Alejandra Cano har meget at se til. Som lektor og uddannelsesleder for EUD og EUX Business har hun en central rolle i at sikre, at de mange elever, der vælger IBC, får en god start på deres uddannelsesrejse. I en tid, hvor flere unge end nogensinde vælger IBC’s forskellige uddannelser, er der dog en særlig gruppe, som skolen gerne vil hjælpe i gang.

Der læses til eksaminer lige nu på IBC Fredericia-Middelfart, og så er en stor ombygning i gang, så vejen til Stine Alejandra Canos kontor foregår via guide på telefonen, men smilet og håndtrykket ved velkomsten er der en god grund til. Flere og flere vælger IBC.

Uddannelsesleder Stine Alejandra Cano. Foto: AVISEN

– Generelt går det rigtig godt med optaget hos os. Vi står ikke og mangler de unge, men vi tager naturligvis gerne flere, hvis nogen får lyst til at søge hertil. Fra 9. og 10. har vi næsten det dobbelte antal af sidste år. Vi havde 64 i marts, hvor fristen er for tilmelding, og vi startede med 36 i august sidste år, indleder Stine Alejandra Cano og uddyber:

– Jeg tror generelt, at det skyldes, at vores uddannelser som eksempelvis HHX er blevet populære. De unge har fået en anden interesse for forretningsverdenen, og de oplever nogle mennesker i det virkelige liv, der har succes med deres erhverv. Der er også dem, der siger, at de bare vil være rige, og i den forbindelse har de hørt, at man kommer langt med en EUD eller HHX, hvor man lærer om penge, kan skabe sit eget, få en god idé og blive selvstændig. Det er der mange af dem, der siger. Dog tror jeg også, der er en del, som kommer med nu, ikke fordi de skal være rige, men fordi de ser en hurtigere vej til at kunne komme ud og tjene penge.

For mange af de unge handler det ikke kun om uddannelse, men også om iværksætteri og karriere. Eleverne er ambitiøse, men der er plads til alle, uanset hvad drømmen måtte være.

– Vi får mange elever, der vil være iværksættere, og det er fantastisk, men der er naturligvis også dem, der ønsker en god elevplads, og her har vi også tilbud til dem, der gerne vil have en uddannelse. Eksempelvis vores halvårlige EUD voksenklasse. Optaget halter lidt mere her, derfor vil vi også fortælle de mange gode historier, der åbner sig med denne uddannelse på seks måneder. I det sidste skoleår fra august til januar havde vi 13-14 tilmeldinger. Her kan alle søge, der har været væk fra grundskolen i to år, så man kan i virkeligheden være 18 år, men også være 50 år, fortæller Cano.

Uddannelsesforløb åbner mange døre

En nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 43.000 danskere er placeret i gruppen udenfor uddannelse og arbejde. Stine Alejandra Cano ser et stort potentiale i at hjælpe denne gruppe.

– Det er præcis den gruppe, vi gerne vil have flere af, siger Stine, da vi taler om de 43.000 danskere.

– Potentialet er stort. Det kan være dem, der efter endt folkeskole har været ude at arbejde, fordi de var skoletrætte, men nu kan mærke, at der er på tide med en uddannelse. Der har vi jo et halvårigt tilbud, hvor de kan uddanne sig og være klar til en elevplads efter et halvt år. Det er attraktivt, siger Stine og fortæller om uddannelsen:

– Man tager en ren EUD med fem grundfag. Man vælger en uddannelsesretning, som enten er detail eller handel. Vi har også en vejleder, der kan hjælpe på vej til en elevplads. Vejlederen er i klassen hver mandag, når vi har en praktikdag, hvor man kommer ud og arbejder i de forskellige virksomheder, og han hjælper både med ansøgning og CV, og hvor man kan lede henne, og så er hans job at facilitere, så eleven, inden afslutningen af skoleforløbet, har fået en elevplads, fortæller Stine.

Det fleksible og moderne setup på IBC tiltrækker mange forskellige typer af elever.

– Vi har løbende opstart til dem, der ønsker det. Vil man starte i oktober, så kan man blive lukket ind der, og vi har et forløb, der er spændende fra første dag, hvor vi har tre dage på skolen, en praktikdag og en onlinedag, hvor man sidder hjemme og arbejder. Det er dog vigtigt at slå fast, at der er lærere tilknyttet alle moduler. Denne sammensætning af dagene har vi lavet for at imødekomme de elever, der har behov for et fleksibelt forløb. Det kan eksempelvis være dem, der har børn eller et andet arbejdsliv ved siden af, siger Stine.

Et stærkt fællesskab og sociale aktiviteter er også en vigtig del af uddannelsen på IBC. Cano ved godt, at der kan være stor forskel på at være 18 år eller 50 år, men de mange aktiviteter koblet med uddannelse, lærere og vejledere binder det hele sammen.

– Jeg møder mange elever, der kommer med en anden motivation, når de vælger disse uddannelsesforløb, fordi de ved, at der er en elevplads at søge, men de skal have en uddannelse først. Den motivation driver dem langt henad vejen. I forhold til det sociale aspekt på IBC, så laver vi fællesarrangementer med vores EUX og EUD-afdeling, hvor vi inkorporerer eleverne i hele afdelingen. Det kan være via teambuilding, ligesom der en gang om måneden er aktivitetsmoduler, hvor vi samler alle på tværs af klasserne og tager i Erritsø Idrætscenter for at spille padeltennis, ser en film i auditoriet eller spiller brætspil på kryds og tværs af de forskellige klasser. Vi har også arrangementer ud af huset. Så selvom man sidder for sig selv og arbejder, så har vi dem med i det store hele sociale liv på IBC, siger hun.

De seks måneders uddannelsesforløb på EUD åbner mange døre for de studerende.

Seks måneder, der åbner så mange døre, som du fortæller, det er en hurtig vej?

– Ja, det er helt klart hurtigt, og det er en god uddannelse, vi har sammensat. Det er ren og skær undervisernes fortjeneste, at de seks måneder ikke føles som en evighed, men at man er en del af noget, da de har meget ildsjæl i det, de lægger i kammeratskabet og trivslen i klassen. Det er fedt at være et sted, hvor den erfaring man kommer med udefra kan gavne hele vejen rundt, lyder det fra Stine Alejandra Cano.

Foto: AVISEN

Elever kan få merit

IBC’s EUD-flex koncept er designet til at passe til den enkelte elevs behov, og her kan man rigtig meget på skolen.

– Det koncept, vi kalder EUD-flex, er ikke at forveksle med fleksible uddannelser, hvor man kan komme og gå som man vil, men derimod fleks, at vi forsøger at lave forløbene individuelt, så uanset hvad laver vi en pakke, der passer til en. Kommer man med en gammel uddannelse fra noget, så kan vi give merit, hvis det passer ind. Vi kan ikke sammenligne med den gamle EUD med det, vi har gang i nu, så derfor ved mange nok ikke, at vi er der og kan så meget. Vi har kontakt til jobcentre og lignende, siger Cano.

Hvad skal man gøre, hvis man er interesseret i at vide mere?

– Man er altid velkommen til at sende en besked. Hvis man går ind på vores hjemmeside, kan man finde en specifik mailadresse, som man kan skrive til, hvis man gerne vil kontaktes. Vi har også studievejledere, mig og administrationen, der tager imod opkald, hvis man er interesseret, og jeg møder også dem, der spørger, om vi har hjælpemidler til dem, der måtte have brug herfor, og ja, det har vi, siger Stine og tilføjer:

– Vi har selvfølgelig også læsevejledning, tilbud til ordblinde og dem med andre udfordringer i det hele taget. Vi har også et samarbejde med dem, der hedder Asgaard. De tilbyder en mentorstruktur, både her og på HHX, hvor man hjælper elever med diagnoser, som angst, autisme og ADHD, som støtter dem i deres uddannelsesforløb. Vi kan mærke, selvom det er en hård uddannelse, og vores EUX er heller ikke let, at de får en støtte udover underviseren.

For at kunne starte på en af IBC’s uddannelser er der adgangskrav, der skal opfyldes.

– Man skal have bestået dansk og matematik med 02, og have bestået 9. klasses afgangseksamen, men det er klart, at man skal være klar til at lære, og der tilbyder vi gode rammer med dygtige undervisere, slutter Stine Alejandra Cano.

Live: Kommer FHK i DM-finalen?

0

FHK spiller klokken 20:30 den afgørende DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg. Lykkes det dem at komme i finalen? Følg med og få svaret.

En aften med Edmund de Waal og Axel Salto på CLAY

0

Torsdag d. 30. maj byder CLAY Keramikmuseum på en spændende samtale om Edmund de Waal og Axel Saltos forfatterskaber. 

De to kan pt opleves på CLAY i udstillingen Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto, hvor Edmund de Waal som kunstner og kurator viser nye sider af Saltos virke – blandt andet ved at have fokus på det skrevne ord. 

Oversætter og forstander for Johan Borups Højskole Bjørn Bredal vil føre os ind i de Waals eget forfatterskab med særligt fokus på bøgerne Haren med de Ravgule Øjne og Breve til Camondo, hvori de Waal undersøger sporene af sin egen jødiske slægtshistorie. 

Bredal har som oversætter af sidstnævnte fået et dybt kendskab til de Waals forfatterskab, der også omfatter bogen The White Road om porcelænet – de Waal foretrukne materiale – og dets vej til Europa. Denne bog er endnu ikke oversat til dansk.  

Bredal vil være i samtale med Sanne Flyvbjerg, som har arbejdet tæt sammen med Edmund de Waal og formidlet mange af Saltos tekster for ham i forbindelse med udviklingen af udstillingen. Vejen ind i det kuratoriske arbejde er nemlig gået igennem Saltos forfatterskab, som har dannet baggrund for de Waals forståelse af Saltos livsværk. 

Sanne Flyvbjerg er medforfatter til bogen Playing with Fire, som blev udgivet i forbindelse med åbningen af udstillingen på CLAY. Til bogen har Edmund de Waal skrevet et nyt essay, der bedst kan betegnes som et brev til Salto, hvori han fører en samtale med sin danske kollega om kreativitet, angst, leg og de uendelige metamorfoser, der findes i arbejdet med leret. I samtalen vil Bredal og Flyvbjerg også komme omkring denne nye udgivelse og dens tekster.

Arrangementet finder sted i Café CLAY 30. maj fra kl. 17-18.30.   

Billetter á 50 kr. 

Der er halv pris på indgangsbilletten til museet i forbindelse med arrangementet. Bemærk: Museet lukker kl. 17. 

Om aftenens samtalepartnere:

Bjørn Bredal er forstander for Johan Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal i København. Forfatter, oversætter og journalist. Tidligere kulturredaktør på Weekendavisen og Politiken. 

Bredal er cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med studier i Paris (politisk videnskab) og Oxford (journalistik

Sanne Flyvbjerg er forfatter og kurator på CLAY Keramikmuseum. Desuden redaktør på udgivelsen Playing with Fire, som følger udstillingen på CLAY, udgivet på det norske forlag PRESS. 

Flyvbjerg er cand.mag i Litteratur- og Kunsthistorie fra Aarhus Universitet med studier i Stirling (Engelsk) og Tartu (Baltic Studies). 

Læs mere her: https://shop.claymuseum.dk/shop/boeger/17987/

thansen fortsætter vækstrejsen

0
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR

thansen har igen leveret et stærkt årsregnskab med betydelig omsætningsfremgang og robust indtjening i 2023. CEO og grundlægger Bent Jensen fremhæver en imponerende stigning i koncernens samlede omsætning og introducerer samtidig en ny bestyrelse, hvor alle hans fire børn får plads. Med ekspansionsplaner i Danmark, Norge og Sverige står thansen stærkt i markedet og ser frem til endnu et år med vækst og udvikling.

Med 86 thansen-butikker i Danmark, 46 i Norge og 12 i Sverige driver T. Hansen Gruppen A/S nu i alt 144 butikker i de tre lande. Til næste år vil yderligere syv butikker åbne i Sverige og Norge, hvilket bringer det samlede antal op på 151 butikker ved årets udgang.

Bent Jensen fremhæver den betydelige vækst i omsætningen:

– Som det fremgår af vores femårsoversigt, har T. Hansen Gruppen A/S forøget omsætningen med lidt over 900 mio. kr. over de sidste fem år – og hele 317 mio. kr. fra 2022 til 2023, fortæller Bent Jensen.

Stor vækst i Norge

Investeringen og den senere ekspansion og vækst på det norske marked har også bidraget positivt til regnskabet i år. Siden købet af Torshov Bilrekvisita AS i januar 2017 har thansen AS gennemgået en betydelig transformation.

– Vi har også oplevet stor succes i Norge, hvor vi siden etableringen ved købet af Torshov Bilrekvisita AS i januar 2017, er thansen AS vokset markant. Efter ombygning og rebranding af de oprindelige 13 butikker er antallet af butikker nu oppe på 46, med planer om at nå 70 inden for de næste 3-4 år, og uddyber:

– Omsætningen er fra 2019 til 2023 steget med 569 mio. NOK – og næsten 200 mio. NOK fra 2022 til 2023. Vi ser også fortsat vækst i indeværende år, hvor vi pt. er ca. 35% foran samme periode i 2023, fortæller Bent Jensen. Den positive udvikling i Norge er et resultat af en stærk markedsposition og et konkurrencedygtigt sortiment.

Succes på B2B-marked

Et andet af Bent Jensens selskaber; AD Danmark A/S leverer reservedele til bilforhandlere og autoværksteder i Danmark. Selskabet blev etableret gennem opkøb af Mekonomen Danmark A/S’s grossistforretning i 2016 og Vestjysk Autodele A/S i 2017. I dag har AD Danmark A/S 38 afdelinger og ca. 200 varebiler, der leverer reservedele flere gange dagligt.

– Salget udvikler sig rigtig tilfredsstillende med en omsætningsvækst på næsten 250 mio. kr. i perioden 2019 til 2023, siger Bent Jensen. AD Danmark A/S fortsætter med at styrke sin position i det konkurrenceprægede marked for autodele.

Ny bestyrelse og stærkt fundament

Som øverste holdingselskab for koncernens selskaber har B.J. Holding Middelfart A/S indsat en ny bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen og aflæggelsen af årsrapporten for 2023. Advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert er blevet udnævnt som formand, og bestyrelsen inkluderer nu også Bent Jensen og hans fire børn.

Væksten fortsætter

Med den fortsatte ekspansion og stærke økonomiske resultater står thansen klar til yderligere vækst. – Vi ser frem til at åbne flere butikker og fortsætte med at levere kvalitetsprodukter og fremragende kundeservice. afslutter Bent Jensen.

Nøgletal for T. Hansen Gruppen A/S:

Omsætning forøget med 900 mio. kr. de sidste fem år
Omsætningen steg med 317 mio. kr. fra 2022 til 2023
Nøgletal for thansen AS (Norge):

Omsætningen steg med 569 mio. NOK fra 2019 til 2023
Omsætningen steg med næsten 200 mio. NOK fra 2022 til 2023
Væksten i omsætningen er ca. 35% foran samme periode i 2023
Nøgletal for AD Danmark A/S:

Omsætningsvækst på næsten 250 mio. kr. fra 2019 til 2023
Med en stærk strategisk position og fortsatte investeringer i vækst, står thansen godt rustet til fremtidige udfordringer og muligheder i markedet.

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

0
Fredericia Gymnasium dannede rammen om det største valgsted. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. 

– De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang, siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. 

Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter.

I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 danske statsborgere i 2019.

Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979

Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. 

Flere og flere brevstemmer

Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden.

Mange vestjyder stemmer personligt

Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet – modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. 

Faktaboks: 

Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

Børn i udsatte familier tynges af social arv trods gode personlige forudsætninger

0

Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.

Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.

Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte
Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.

– Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.

Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.

Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom
Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.

Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.

– Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysens hovedkonklusioner

Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.

De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.

Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.

Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger
Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.

KarakteristikaAntal børn i gruppenAndel af socialt udsatte børn
Børn af dansk oprindelse med gode forudsætninger8810 børn39,3 pct.
Ikke-vestlige børn med gode forudsætninger7670 børn34,2 pct.
Børn med diagnoser og svage forudsætninger4950 børn22,1 pct.
Børn med kriminelle forældre980 børn4,4 pct.

Politiker spurgte til plakater inden Royal Run

0

Royal Run 2024 i Fredericia blev en folkefest, men en debat om valgplakater langs ruten skabte røre i vandene. Fredericia AVISEN har talt med gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Tommy Rachlitz Nielsen, om oplevelsen og de politiske overvejelser bag.

Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen fra den konservative byrådsgruppe i Fredericia deltog i Royal Rub i Fredericia.

– Overordnet set havde vi en fantastisk dag i Fredericia i går. Da jeg løb den store rute, var det feststemningen i hele byen, der overstrålede valgplakaterne, indleder Tommy Rachlitz Nielsen. Han deltog i løbet iført sin FHK-trøje som en gestus til kampen dagen efter, som han desværre ikke kan overvære, da han skal arbejde i Luxemburg.

Debatten om valgplakaternes placering opstod, da kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget begyndte at hænge plakater op lørdag, blot få dage før Royal Run. Nielsen kontaktede i torsdags borgmesteren i Fredericia, Christian Bro, for at høre, om kongehuset havde en holdning til valgplakaterne i forbindelse med det populære løb.

– Borgmesteren undersøgte det via forvaltningen og kom tilbage med, at valgplakater var helt fint på ruten, forklarer Nielsen.

– Borgmesteren nævnte også, hvad vi vidste; at loven tillader ophængning af plakater om lørdagen, men vi kunne naturligvis have aftalt noget andet internt mellem partierne, fortsætter Nielsen.

Valgplakterne betød ikke det store på ruten

– Men det mener jeg skulle være sket via byens store parti på nuværende tidspunkt; Socialdemokratiet. Det lyder måske nemt for mig, der ikke stiller op til EP-valget, men vi kunne have lavet en aftale, selvom vi gjorde som vi plejer, den konservative gruppeformand.

Trods debatten oplevede Nielsen, at valgplakaterne ikke spillede en stor rolle under selve løbet.

– Ærligt talt, så jeg forholdsvist få plakater på ruten. Desværre var Østre Voldgade voldsomt pyntet op med valgplakater. Vi overvejede netop dette område, men afholdt os fra at hænge plakater op der. Det skulle være en fest og ikke politik. Vi behøver ikke blande skidt og kanel. Men heldigvis blev det en folkefest, og folks fokus var et andet sted.

Selvom mange borgere på sociale medier udtrykte, at valgplakaterne kunne have ventet til efter løbet, mener Nielsen, at det vigtigste var, at Royal Run blev en succes.

– Jeg forstår godt debatten, som mange rejste på de sociale medier. Det havde været et fint signal at sende, men så skulle vi have mødtes og aftalt det. Jeg var også selv for sent ude. Men i sidste ende skæmmede plakaterne ikke synderligt, og det handlede om alt mulig andet, siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at Royal Run blev en triumf og en festdag for Fredericia, til trods for diskussionerne om valgplakaterne.

Læs også

FC Fredericia-spiller indstiller karrieren

0

Nicolaj Ritter er med sine 32 år én af de ældste spillere i FC Fredericia, og han har været i klubben siden 2018. Men snart er det slut.

Når FC Fredericia d. 2 juni løber på banen i mod Hobro IK på Monjasa Park, så er det samtidig Nicolaj Ritters sidste kamp for FC Fredericia og som professionel fodboldspiller.

– Jonas Dal hentede mig til klubben i 2018, og da jeg kom, genfandt jeg straks glæden ved fodbold. Specielt sammenholdet og fællesskabet havde jeg ledt efter. Klubben har siden jeg kom i 2018 gennemgået en vild udvikling. Da jeg kom, var halvdelen af truppen på deltidsaftaler og nu her seks år senere er alle fuldtid, og der er samtidig blevet opgraderet på både faciliteter, Monjasa Park og dagligdagen i klubben, siger Ritter og fortsætter:

– Vi har alle håbet og troet på at vi ville ramme en ”lucky season”, som f.eks. Hvidovre, da vi har været igennem en fantastisk udvikling som klub. Det lykkedes dog aldrig i de år jeg har været her, men vi har trods alt været i top seks i fem ud af seks sæsoner, og det år vi ikke kom i top seks sluttede vi med at være ubesejret i 11 kampe og slutte som nummer 7. Min største oplevelse med FC Fredericia har uden tvivl været denne sæsons pokalsemifinale, selvom den stadig gør ondt. Der var fantastisk opbakning fra byen, min familie var på tribunen, og så var vi blandt de bedste hold i Danmark i denne sæsons pokalturnering.

Ritter har allerede fremtiden på plads, da han har valgt at hellige sig til et civilt arbejde.

– Nu venter der min familie og jeg en god lang ferie, og så skal jeg starte i Spar Nord i Randers, som kun ligger 3 km fra hvor jeg bor. Jeg har altid syntes at økonomi er et spændende emne. Jeg flyttede tidligt hjemmefra og købte lejlighed som 21-årig, så jeg har altid haft styr på økonomi, og det har været naturligt for mig at søge derhen hvor min interesse er. Men der er heller ingen tvivl om, at når jeg har været der et stykke tid, så går det nok op for mig, hvor privilegeret jeg har været som fodboldspiller, siger Nicolaj Ritter.

I de seks år Nicolaj har spillet for FC Fredericia, er det blevet til 154 kampe og syv mål.

– Vi har været utrolig glade for at Nicolaj har været hos i seks år. Han har været et roligt omdrejningspunkt via hans erfaring og alder, specielt i de seneste par sæsoner. Han har spillet kontinuerligt alle år og vi havde gerne fortsat med Nicolaj, men vi accepterer hans ønske om at gå ud i det civile. Seks sæsoner i FC Fredericia og 150 kampe for klubben taler for sig selv, og det gør at vi kommer til at savne Ritter. Vi skylder ham en stor tak for sin indsats, både på og uden for banen, siger direktør Stig Pedersen.

Nicolaj Ritter har igennem karrieren repræsenteret klubber som Silkeborg, Sønderjyske og Vejle, foruden FC Fredericia.

Trafikken lammet i Lillebæltsområdet

0

Igen i dag er der kilometerlang kø mod Fyn fra Fredericia. Der er samtidig pres på Den Gamle Lillebæltsbro, hvilket også skaber kø på de mindre veje, og for kort tid siden er der sket en ulykke i motorvejskryds Skærup ved afkørsel 62, Kolding Ø.

På E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <62> Kolding Ø er der sket en ulykke. En bil ligger på taget og en anden holder med nødblink i rabatten. Derfor er venstre spor spærret, og ambulance og politi er på stedet.

Derudover fortsætter asfaltarbejdet på Den Nye Lillebæltsbro med at skabe stor kø i retningen mod Fyn.

Tidligere byrådspolitiker fordømmer kommunens besparelser på ældreområdet

0

Tøjvaskordningen skaber frustration blandt både ældre og pårørende. Den tidligere byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, har på vegne af sin mor, der er berørt af ændringerne, rejst spørgsmål om kommunens håndtering af ældreplejen, kan man spare for meget på de ældre, spørger hun.

Brevet, der er sendt den 14. maj 2024, som de ældre medborgere modtog, lyder:

“Ændring af hjælp til tøjvask. Vedrørende ændring af hjælp til tøjvask. Byrådet har i budget 2024 besluttet, at der skal ske en reduktion i forhold til den bevilgede indsats tøjvask. Det betyder for dig, at du vil modtage hjælp til tøjvask hver 3. uge i stedet for hver 14. dag. Der vil blive mulighed for at søge tre ekstra gange tøjvask på et år. Ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.”

Inger Nielsen, tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti, retter nu en skarp kritik mod Fredericia Kommunes håndtering af ændringerne i ældreplejen, der indebærer en reduktion i hyppigheden af tøjvask for ældre borgere. Hun mener, at kommunen har fejlet i beslutning og kommunikation og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de ældres behov og evner.

– Jeg kontaktede kommunen, fordi jeg synes, at det var kort varsel. Jeg fik at vide, at det havde stået på kommunens hjemmeside, men der er mange ældre, der ikke kan finde det. Jeg testede det selv og kunne ikke finde det på hjemmesiden, hverken når jeg søgte på ‘ældre’ eller ‘tøjvask’. Hvordan skal de ældre så kunne finde det? Det kan godt være, at det har stået på hjemmesiden, men hvad gør I med de ældre, der ikke kan komme ind på siden, fordi de ikke kan finde ud af det? Det kan også være, at det har været en del af budgetforliget, men den efterfølgende kommunikation har ikke været god, siger Inger Nielsen.

Hun er samtidig dybt bekymret over de nye ændringer i Fredericia Kommunes ældrepleje, især med hensyn til tøjvask og de udfordringer det skaber. Hun mener, at ændringerne har uheldige konsekvenser for både de ældre borgere og de ansatte.

– Hvad skal det hjælpe? Det stresser både de ældre og medarbejderne. Min mor er i øvrigt god til at klare sig selv, men der er ting, hun skal have hjælp til, hvor både jeg og min bror hjælper. Hun mister så 10 minutter nu i sin hjælp. Det er kun sengelinned og håndklæder, hun ikke kan løfte, og nu bliver det så hver tredje uge, at hun kan få hjælp til det, fortæller Inger Nielsen og stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, kommunen forventer at hente.

– Jeg tænker, at man ikke sparer en krone. Det kan ikke ses i kommunens budgetter, at man henter 10 minutter. Jeg tænker også på den almindelige ansatte, der skal have 10 minutter her og der, ja 10 minutter! En borger mere skal presses ind, det sparer man lønninger på, men det er skruen uden ende. Kommunen ved ikke, hvad de skal svare, når man spørger dem om denne problemstilling.

Det tidligere byrådmedlem mener heller ikke, at salamimetoden virker denne gang. Det er en ommer, og hun håber virkelig, at politikerne prioriterer de ældste medborgere i det kommende budget.

– Jeg kan godt hjælpe min mor mere, men princippet i, at de har fået et brev i sidste uge, og at det trådte i kraft i sidste uge, synes jeg ikke er smart. Det bliver noget mærkeligt noget for medarbejderne. Jeg ved godt, at vi er nødt til som samfund at prioritere – jeg hjælper også meget gerne min mor med hjemmehjælperarbejde, men vi bliver nødt til som samfund at kunne gøre det bedre. Jeg mener, at den velkendte salamimetode måske virker på et skrivebord, men ikke i virkeligheden, hverken for borgere eller medarbejdere, mener hun.

Retter kritik af Ældre Sagen og Seniorrådet i Fredericia

Ældre Sagen og Seniorrådet er blevet hørt i forhold til de kommunale besparelser, men Inger Nielsen savner, at de for alvor bider til bolle. Hun ser det ikke som en støtte for de ældre, men derimod som organer, der blot gør om kommunens ledelse siger.

– Min mor lider af knogleskørhed og må ikke løfte tunge ting. Men alt andet ordner hun faktisk selv, undtaget når det kommer til vasketøjet, og imens ser Ældresagen og Seniorrådet bare til og siger, at sådan må det være, siger Inger Nielsen og tilføjer:

– Nej, som jeg ser det, gør de ikke noget for ældre. Bestyrelsesmedlemmerne er måske alle så sunde og raske, men det er ikke alle, der er det. De gør ikke nok for de ældre; de følger bare den siddende ledelse i kommunen. Jeg vil klart opfordre dem til at kæmpe meget mere. De ældre vil virkelig sætte pris på det, og det er nødvendigt, at de kæmper.

Samtidig kunne Inger Nielsen godt tænke sig, at politikerne selv prøvede, hvordan det er, hvis man ikke får vasket sengetøjet.

– Hvad med de ældre, der kan være lidt utætte og derfor skal have vasket lidt oftere? Skal de ligge i det beskidte sengetøj? Vil politikerne i øvrigt selv ligge i sådan noget sengetøj? Det vil jeg gerne spørge dem om. En uforskammet og nedværdigende besparelse. Vi kender kommunens budgetter, og de plejer ikke at holde alligevel, så den besparelse holder nok heller ikke. Det sejler i Fredericia Kommune. Se også på børne- og skoleområdet: så er der penge, så er de væk, så er der penge igen. Det sejler, fortæller Nielsen.

Hvad er løsningen, hvis man spørger dig?

– Løsningen er at sætte penge nok af til det, der skal løses. Det må aldrig gå ud over ældre og børn. Regeringen og de borgmestre, der ofte er fra Venstre eller Socialdemokratiet, snakker bare. De glemmer de ældre, hvis du spørger mig. Og som jeg spørger generelt: Hvor er Ældresagen i Fredericia? Hvor er Seniorrådet? Hvordan kan de bare se til? Det kan godt være, at de har sagt lidt, men det er jo ikke nok. Det er basisting, som ikke dur. Det skal de stå fast på, så man går en anden vej.

Kommunen prioriterer ikke de ældste medborgere. Det er Inger Nielsens konklusion, og hun frygter for fremtiden, hvis dumme politiske beslutninger fortsat ser dagens lys.

– Min mor kan sagtens ordne meget selv, trods hendes fremskredne alder og hendes helbred. Hun har min bror og mig i byen, men hvad med de ældre, der ikke har pårørende i byen? Så trækker man igen noget ned over hovedet på de ældre. Det er uholdbart og uetisk. Jeg er så skuffet. Jeg ved godt, at politiske beslutninger kan være svære, men nogle er så dumme, at de ikke må se dagens lys. Kommunerne prioriterer ikke de ældre. Det er min konklusion, slutter Inger Nielsen.