Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.
I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.
Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.
– De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.
Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.
– I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det, siger Emilie Damm Klarskov.
Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.
Mange er uden job og uddannelse i flere år
Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.
Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.
– Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen, siger Emilie Damm Klarskov.
– Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst, siger Emilie Damm Klarskov.
Eksamensperioden er traditionelt en tid med højt pres og nervøsitet blandt eleverne i Fredericia Kommune. Fredericia Gymnasium arbejder aktivt for at støtte deres elever gennem denne krævende tid. Her er nogle perspektiver og strategier fra skolens rektor, Jørgen Lassen.
I mange år har eksamenstiden været forbundet med en vis grad af nervøsitet og stress blandt eleverne. Dette er en udfordring, som Fredericia Gymnasium har været opmærksom på og aktivt forsøgt at afhjælpe. Skolens rektor, Jørgen Lassen, understreger vigtigheden af at støtte eleverne gennem denne tid og dele sin indsigt i historikken og de aktuelle initiativer, der er på plads for at hjælpe dem med at håndtere eksamensangst. Han forklarer:
– Der har altid været elever, der har været nervøse ved eksamenstid. Vi kører et forløb op til eksamen, hvor studievejlederen laver et kursus for eksamensangst. Det her er specifikt for dem med angst. Igennem alle år har der været spænding ved eksamenstid, står der i en tale fra 1964, jeg faktisk sidder og læser nu. Det er ikke noget nyt, at eksamen frembringer stress, siger Jørgen Lassen
Lassen mener, at mange elever generelt trives godt i deres daglige skolegang, men han erkender også, at eksamenstiden kan være særligt udfordrende og stressende for dem, der allerede oplever pres i deres liv. Denne periode intensiverer ofte de eksisterende bekymringer, hvilket kan gøre det ekstra svært for disse elever at fokusere og præstere optimalt.
– Eleverne har altid været nervøse, og jeg køber ikke den med, at de unge ikke trives. De fleste trives jo. Jeg kender ikke undersøgelsen, men dem der er udfordret, bliver ekstra udfordret i eksamenstiden, hvor de tænker på, hvad de skal op i, og hvordan det kommer til at gå. Vi gør meget for at imødekomme det. I stedet for at have fokus på, hvordan man klarer sig indtil nu, har vi fokus på, hvor man skal hen. Det bliver der måske ikke skrevet nok om. Vi gør meget, og jeg synes ikke skolen nu er præget af angst men hygge og sidste undervisning i det enkelte fag osv., forklarer Lassen.
Foto: AVISEN
Rektoren fremhæver også, hvordan den overordnede diskurs om gymnasieuddannelsen i samfundet kan have en betydelig indvirkning på elevernes stressniveau. Når der tales ned om uddannelsen eller rettes skarpt fokus mod erhvervsuddannelserne, kan det skabe usikkerhed og bekymring blandt eleverne om deres valg af uddannelsesretning og fremtidige muligheder.
– Jeg tror, der er et element af, hvad det er for en diskurs, der bliver sat og hvordan man taler om STX fremadrettet. Det handler meget om fokus på erhvervsuddannelserne og STX bliver talt ned. Det handler om adgangskrav og sådanne ting, og det kan være med til at give lidt angst, ligesom når man taler om klimaangst. Jeg kunne godt frygte, at der er nogen der lider under det her med, om det er godt nok at gå på STX. Man skal huske den værdi gymnasiet har til arbejdsmarkedet og vores velfærdssystem og til det enkelte menneske og familien, siger Jørgen Lassen.
Jørgen Lassen understreger også vigtigheden af at håndtere karakterkrav og evaluering på en måde, der støtter elevernes læring og trivsel. Han mener, at det er afgørende at finde en balance mellem at opretholde høje akademiske standarder og at skabe et trygt og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig uden unødig stress.
– Den danske befolkning ser det som en ret, at deres barn skal have en rød studenterhue på hovedet. Det er for mange familier nøglen til at få et liv med mange valg på mange hylder. Hvis der kommer et forøget krav til over fem i karaktergennemsnit, som det er nu, kommer der større karakterfokus end nu. Der har vi været gode til at have fokus på øverum fremfor prøverum. Vi giver ikke karakter i starten og har fokus på informativ evaluering for at arbejde trygt med læring fremfor at der skal præsteres. Hvis vores krav sidste år var seks i karakter, så i stedet for eksempelvis otte pladser havde vi haft seks. Var kravet syv, var det fem i stedet, slutter Jørgen Lassen.
Fredericia Gymnasium arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor eleverne kan trives, selv i pressede tider. Med kurser for eksamensangst og et fokus på langsigtet læring og trivsel, forsøger skolen at reducere stress og skabe en mere positiv oplevelse for eleverne i deres afgørende gymnasieår.
Keld Vestergaard, eventansvarlig for Royal Run i Fredericia, stråler af stolthed dagen derpå. “Det meste forløb, som det skulle, og Fredericia blev vist frem på bedst mulige vis,” siger han med et smil. En dag, der uden tvivl vil blive husket af både deltagere og tilskuere, forvandlede byen til et festligt mekka.
Det var et spektakulært syn, da Royal Run fandt sted i Fredericia mandag. Byen var fyldt med mennesker, der spændt ventede på Kong Frederiks ankomst ved Østerstrand. Fra tidlig morgen til sent på eftermiddagen var bymidten levende med mennesker, der nød de mange boder og butikker, der holdt åbent for anledningen.
Keld Vestergaards dag sluttede ikke, da han kom hjem i privaten. Han tændte straks for tv’et for at spole tilbage og se Royal Run og vurdere, hvordan Fredericia fremstod.
– Der har ikke været nogen trælse hændelser, så det har været rigtig godt. Der har været enkelte ting, som kunne have været lidt bedre. Det var i forhold til shuttlebusserne, der ikke nåede at transportere et hold ind, som skulle have løbet ti kilometeren, så dem måtte vi sætte til at løbe fem kilometeren, og det er det eneste, der rigtigt er at sætte en finger på, siger Vestergaard.
Én fik ildebefindende
Der opstod en enkelt episode, hvor en person havde brug for lægehjælp, men det blev håndteret hurtigt og effektivt af de tilstedeværende læger og førstehjælpere. Situationen blev løst uden yderligere komplikationer, og personen modtog den nødvendige behandling på stedet.
– En omkring Østerstrand fik et ildebefindende, men vi har fået at vide, at vedkommende har det godt igen. Der blev reageret hurtigt og tilkaldt hjælp, forklarer Vestergaard.
Et af de store fokusområder op til dagen var at sikre, at løberne ikke blev dehydrerede i varmen. Forberedelserne omfattede omhyggelig planlægning og opsætning af ekstra vanddepoter langs ruten, så deltagerne kunne få adgang til væske på flere steder undervejs. Varmen var en betydelig faktor, og arrangørerne ville være sikre på, at alle løbere, uanset deres erfaring og fysiske form, havde tilstrækkelig mulighed for at holde sig hydreret.
– Vi havde sat ekstra vanddepoter op, og noget af det, man godt kunne frygte, var, om folk dehydrerede i solen, hvis de var inde at se kongen allerede ved 10-tiden, men først skulle løbe klokken 14:00. Der er også mange førstegangsløbere, og hvordan reagerer de? Det gik heldigvis godt, siger Keld Vestergaard.
Ros til arrangementet
Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange mennesker, der var i Fredericia i løbet af mandagen. Keld Vestergaard fortæller, at de kommer inden for de nærmeste dage og vil blive delt med offentligheden. Fornemmelsen er, at der var rigtig mange mennesker.
– Der var rigtig mange mennesker nede på stranden, da kongen kom. Det mindede faktisk lidt om en Tour de France-etape, da han skulle op ad bakken mod startområdet. Det var virkelig fedt. Inde i gågaderne var der også gang i den, og frem til 17-18 tiden var der mange mennesker i og omkring rådhuspladsen ved boderne der, siger Keld Vestergaard.
Tilbagemeldingerne fra både Royal Run og Kongehuset har været yderst positive. De har udtrykt stor tilfredshed med, hvordan arrangementet blev afviklet, og roste både organiseringen og den gode stemning blandt deltagerne og tilskuerne.
– Både Royal Run og Kongehuset er kommet med gode tilbagemeldinger, så det er vi rigtig glade for. Det, vi leverede, kan vi godt være stolte af, slutter Keld Vestergaard.
Sydbank A/S og Coop amba har indgået en aftale om, at Sydbank overtager Coop Bank A/S. Efter overtagelsen vil Coop Bank A/S blive et 100 procent ejet datterselskab af Sydbank.
Handlen omfatter også et strategisk partnerskab, der sigter mod at skabe attraktive værditilbud for både Coop Bank A/S’ kunder og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Dette samarbejde forventes at øge forretningsomfanget i Coop Bank A/S.
Handelsprisen er aftalt til at inkludere værdien af egenkapitalen på overtagelsesdagen tillagt 89 mio. kr. Den endelige købesum kan først fastsættes på overtagelsesdagen, men den foreløbigt beregnede købesum beløber sig til 345 mio. kr.
Gennemførelsen af handlen afhænger af godkendelser fra både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse betingelser forventes at blive opfyldt inden 31. juli 2024.
– Jeg glæder mig over, at vi køber Coop Bank og samtidig indgår en partnerskabsaftale med Coop Danmark. Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder, siger Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig.
Handlen omfatter cirka 88.000 kunder, hvoraf 21.000 er NemKonto-kunder. Coop Bank A/S har udlån på 1,3 mia. kr. og indlån på 3,1 mia. kr. Sydbank forventer, at købet af Coop Bank vil forbedre koncernens årlige resultater med cirka 40 mio. kr. efter skat. Samtidig forventes det, at handlen vil medføre et fald i Sydbank-koncernens kapitalprocenter på omkring 0,5 procentpoint.
For andet år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen om at give børn med kræft og deres søskende en helt særlig dag med fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby.
I et langt sygdomsforløb er det vigtigt med positive oplevelser. Derfor arrangerer DGI og Børnecancerfonden igen i år to livsbekræftende fodboldskoler for børn med kræft og deres søskende.
I år samles flere end 50 børn for at deltage i aktiviteter, der fokuserer på glæden ved at drible, jonglere og have det sjovt med bolden i centrum. De deltagende børn er børn med kræft samt deres søskende, der alle vil få muligheden for at skabe positive og mindeværdige oplevelser sammen.
Lørdag d. 25. maj 2024 triller bolden hos ASA Fodbold i det centrale Aarhus, og den 1. juni er det Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby, der kridter banerne op til fællesskab, leg og glæde.
En oplevelse for livet Børnene får en helt unik oplevelse, hvor de for en stund kan sætte bekymringer om deres sygdom og hospitalsbesøg på pause. De er ofte trukket ud af fællesskab under deres kræftforløb. Derfor er det en stor glæde for Børnecancerfonden, at DGI Fodbold bakker op om børn med kræft.
– Vi er meget stolte over vores samarbejde, som giver børnene en oplevelse for livet. DGI´s store støtte skaber også opmærksomhed på børnekræft og inviterer til fællesskab, lyder det fra direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.
Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om alle fodboldskoler i landet. Fondens navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.
Sætter glæden i spil Hos DGI Fodbold er de glade for, at de kan være med til at give børn med kræft en dag med fodboldskole.
– Vi er rigtig glade for, at vi igen i år kan tilbyde positive oplevelser for kræftramte børn og deres familier i samarbejde med Børnecancerfonden og de to værtsklubber, ASA Fodbold og Lundtofte Boldklub. Vi er stolte over, at vi for tredje år i træk bidrager til at sætte fokus på Børnecancerfondens vigtige arbejde og sætter glæden i spil for de sygdomsramte familier på de to fodboldskoler, siger Lars Møller.
Børnene og deres familier deltager gratis på fodboldskolerne. Pressen er velkommen ved tilmelding.
Fokus på trivsel er almen kendt på landets gymnasier, særligt i en tid, hvor eksaminerne er tæt på. På Gymnasiet HTX Lillebælt forsøger man med tiltag på at lette byrden fra elevernes skuldre ved at skabe transparens med undervisningen.
Hvert år trækkes der en række vilkårlige fag, som eleverne skal til afgangseksamen i. Efter offentliggørelsen ved eleverne, hvad de skal læse op på. Derfor går landets elever – og måske også forældre – en potentielt presset og bekymrende tid i møde.
Tallene viser, at eleverne i Fredericia Kommune ofte kæmper med oplevelser af pres og bekymring – både generelt og i forhold til karakterer.
På tabellen nedenunder fremgår de forskellige gymnasier i Fredericia Kommune, og hvad trivselsmålingen for pres og bekymring er på de enkelte skoler. Målingen foregår på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for, at eleverne sjældent oplever pres og bekymring – mens 1 er et udtryk for, at de ofte oplever det.
Institution
Trivselsmåling (pres og bekymringer)
EUC Lillebælt
2.5
Fredericia Gymnasium (STX)
2.4
Fredericia Gymnasium (HF)
2.6
IBC International Business College Fredericia (HF)
2.8
IBC International Business College Fredericia (HHX)
2.6
Rektor på HTX, Lars Hansen
For at få en bedre forståelse af, hvordan eleverne på Gymnasiet HTX Lillebælt håndterer pres og bekymringer i forbindelse med eksamensperioderne, har AVISEN talt med skolens rektor. Lars Hansen, som har mange års erfaring i uddannelsessektoren, deler sin indsigt i de udfordringer, som gymnasieelever står overfor, og hvordan skolen arbejder målrettet på at skabe et støttende miljø for dem. Hans perspektiv giver et dybere indblik i de strategier, der anvendes for at hjælpe eleverne med at navigere gennem deres akademiske og personlige stressfaktorer.
– Jeg har kigget på det, og jeg tænker, at gymnasieelevers pres og bekymringer er en velkendt udfordring i hele Danmark. Det er ikke usædvanligt i Fredericia-området. Vi får oplysninger igennem en trivselsundersøgelse, hvor der måles på en del faktorer, hvor pres og bekymringer er en af dem. Det er netop pres og bekymringer, der giver udslag i undersøgelsen. For vores skoles vedkommende har vi i de seneste to år set forbedringer i den del af undersøgelsen, siger Lars Hansen.
Undersøgelsen, der foretages hvert år i december, giver et omfattende billede af elevernes trivsel på flere forskellige områder. Den fokuserer ikke kun på de stressfaktorer, der er forbundet med eksamener og de bekymringer, der følger med dem, men dækker også bredere aspekter af elevernes daglige velbefindende og generelle trivsel.
– Vi hjælper eleverne til at pres og bekymringer ikke belaster dem mere end højst nødvendigt. Vi skelner mellem hverdage og eksamensperioder. Vi vil skabe ro i undervisningen ved, at eleverne har rimelig tid til lektier og har tidsfrister, der er rimelige med afleveringer. Vi har det som fokusområde med interviews af elever og ser forbedringsmuligheder. Det gør vi også ved at synliggøre formålet med opgaven. Meningen er, at de skal kunne se hvorfor opgaven skal løses og prøver at skabe overblik over aktiviteterne på et år så man kan planlægge, forklarer Lars Hansen.
På Gymnasiet HTX Lillebælt har de arbejdet målrettet på at forbedre elevernes trivsel, og resultaterne taler for sig selv. Skolens seneste trivselsmåling viser en score på 4.0, hvilket er bemærkelsesværdigt højere end landsgennemsnittet. Dette indikerer, at eleverne generelt føler sig godt tilpas og mindre pressede sammenlignet med deres jævnaldrende på andre gymnasier rundt om i landet.
– I det samlede billede er vi på 4.0 i undersøgelsen, og det synes vi er højere end landsgennemsnittet, så det er vi tilfredse med, forklarer Lars Hansen.
Rektoren understreger også, at pres og bekymringer blandt eleverne ikke alene kan tilskrives skolearbejdet og de akademiske krav. Der er mange personlige faktorer, der spiller ind, såsom kærestesorger, helbredsmæssige udfordringer, diagnoser, sygdomme og familiære problemer som skilsmisse mellem forældrene. Disse personlige forhold kan have en betydelig indvirkning på elevernes mentale velbefindende og evne til at håndtere skolens krav.
– Der kan familien også være med til at bakke op omkring. Nogen har også meget arbejde ved siden af skolen og nogen dyrker en del sport, der kan gøre, at de føler sig presset, forklarer Lars Hansen.
At tage en gymnasial uddannelse kan være en yderst krævende oplevelse for mange elever, især når eksamensperioderne nærmer sig. Disse perioder er ofte præget af intens læsning, stramme tidsplaner og høje forventninger, hvilket kan lægge et stort pres på de unge studerende.
– Vi giver eleverne muligheder for samtaler og struktur med eksamenslæsning. Der er nogle, som har brug for det. I løbet af de tre år vi har eleverne træner de sig til at gå til prøver, siger Lars Hansen.
HTX Lillebælt tilbyder også særlige kurser, der er designet til at hjælpe eleverne med at håndtere eksamensangst. Disse kurser fokuserer på at give eleverne værktøjer og strategier til at reducere stress og angst, som ofte opstår i forbindelse med eksamener.
– Vi kalder det eksamensmod, så de lærer, hvordan man kommer igennem eksamensperioden og hvordan man kan forsøge at blive afstresset i forhold til det. De får studietekniker og lærer at distrahere sig fra det, slutter Lars Hansen.
I en tid hvor behovet for pædagogisk personale er stort, kæmper elever med at finde lærepladser. Dette problem går igen flere steder, også på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, hvor direktør Jacob Bro og eleven Ditte Olsen deler deres oplevelser.
Jacob Bro beskriver den nuværende situation som værende præget af en betydelig mangel på praktikpladser for de studerende, hvilket skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet. Han forklarer, at selvom der tikke er en akut mangel på SOSU-personale lige nu, står vi over for en potentiel krise, hvis der ikke tages øjeblikkelig handling.
– Vi hører, at der ikke er så meget mangel indenfor SOSU-feltet, så hvis vi ikke skal stå der, hvor vi kommer til, skal vi handle nu. Det er egentlig det, der er udfordringen nu, siger Bro.
Ditte Olsen, som har formået at sikre sig en eftertragtet praktikplads, deler sine erfaringer og giver indsigt i, hvordan man bedst griber ansøgningsprocessen an for at øge sine chancer for succes. Hun understreger vigtigheden af at handle hurtigt og strategisk, når man søger praktikpladser i det konkurrenceprægede felt.
– Der er kamp om at blive ansat her, så man skal søge hurtigst muligt og lave en god ansøgning for at komme ind. Man kan komme ind på grundforløbet uden praktikplads, men den pædagogiske assistent får tildelt en række pladser på hovedforløbet, siger Olsen.
En af de største udfordringer, ifølge Jacob Bro, er manglen på praktikpladser, som skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet for pædagogiske assistenter. Han beskriver, hvordan denne mangel på praktikpladser forhindrer mange studerende i at færdiggøre deres uddannelse, hvilket igen forværrer problemet med manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for det pædagogiske felt.
– Vi vælger selv de rette elever, når der kommer ansøgninger. Næsten 50 procent af dem, vi vælger, får ikke en plads på hovedforløbet, fordi de ikke bliver tilbudt en praktikplads. Problematikken er, at vi har et arbejdsmarked, der mangler faglærte. Både pædagogiske assistenter og pædagoger. Meget af det fyldes op med ufaglærte, da nogen skal være på institutionerne, og det er dét, der er vores problematik. Det er også det, der blev løftet i weekenden, og så mange elever afvises. Vi mangler dem i samfundet, forklarer Jacob Bro.
Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN
Dialog med kommunerne
Jacob Bro fremhæver også behovet for bedre samarbejde med kommunerne for at løse problemet med de manglende praktikpladser. Han understreger, at et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne er afgørende for at sikre, at flere elever kan gennemføre deres uddannelse og blive kvalificerede pædagogiske assistenter.
– Vi har en dialog med kommunerne, og jeg vil gerne slå fast, at Fredericia Kommune er god på området. Der er stadig større potentiale, og det er kun 50 procent af vores elever, der gennemfører grundforløb to og får en ansættelse. Det vi siger til kommunerne er, at vi har et større potentiale. Ditte kommer fra Kolding og er ansat i en anden kommune, end hvor hun bor, forklarer Jacob Bro.
SOSU-direktøren er bekymret for fremtiden og fremhæver, at de nuværende udfordringer med at skaffe nok praktikpladser kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet inden for pædagogik og social- og sundhedssektoren. Han understreger, at uden tilstrækkelige praktikpladser vil mange elever ikke kunne færdiggøre deres uddannelse, hvilket vil forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft.
– Det er en stor procentsats, der ikke får en praktikplads. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi har mangel på faglært personale. Fremtiden ser dyster ud på området, og lærepladserne hænger åbenbart ikke på træerne. Det er et felt, hvor det er ude af vores hænder at ansætte. Vi kan formidle kontakter, og gør det gerne, men lige her skal vi rykke sammen i bussen mellem kommunerne, skolen og eleverne, så vi ikke vil stå uden faglært arbejdskraft, siger Jacob Bro.
Ditte Olsen understreger vigtigheden af praktisk erfaring i uddannelsen af pædagogiske assistenter og forklarer, hvordan det reelle arbejde med børn adskiller sig markant fra de teoretiske øvelser i klasseværelset. Hun fremhæver, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig lærer at håndtere de udfordringer og situationer, de vil møde i deres fremtidige arbejde.
– Det skal være vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en given situation med børnene på arbejdspladsen. Der ved de faglærte mere, da de har et grundlag for at vide via deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere faglærte. Den pædagogiske assistentuddannelse tager tre år, og på de tre år lærer man meget, det er ligeså lang tid som en gymnasial uddannelse, forklarer Ditte Olsen.
Ikke en kritik af de ufaglærte
Jacob Bro slutter af med at forklare, at ønsket om at have flere pædagogiske assistenter ikke er en kritik af de ufaglærte medarbejdere, men snarere et ønske om at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde gennem bedre uddannelse og træning. Han fremhæver, at der er et klart behov for flere faglærte for at imødekomme de krav og udfordringer, der findes i de pædagogiske institutioner i dag.
– Ønsket om at få flere pædagogiske assistenter er ikke en kritik af de ufaglærte. De gør det så godt, de kan, men det er et ønske om at løfte kvaliteten. For et års tid siden kom der en evaluering, der ikke var særlig flot, og en af udfordringerne var ufaglært arbejde, og en af løsningerne sidder her i form af Ditte. Hun er i gang med at uddanne sig til pædagogisk assistent, og eleverne er derude, siger Jacob Bro.
Ditte Olsen tilføjer, at den praktiske erfaring er uvurderlig og spiller en afgørende rolle i uddannelsen af pædagogiske assistenter. Hun pointerer, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig får mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praksis og lære at håndtere de udfordringer, de vil møde i deres daglige arbejde.
– Man bliver meget bedre rustet af at være ude i virkeligheden frem for at lave skuespil her på skolen, hvor vi selv skal forestille at være børn nogle gange, når vi øver os. Det er lidt svært. Der er forskel på, at en klassekammerat leger en lille baby eller om man prøver det i virkeligheden med en baby ude i praktik. På den måde kan man ikke simulere virkeligheden, siger Ditte Olsen.
Scenen var sat i Fredericia, hvor årets Royal Run løb af stablen som et tilløbsstykke uden lige. Arrangementet levede op til forventningerne og mere til, idet alt spillede perfekt sammen. Vejrguderne var på arrangørernes side, hvilket bidrog til den særlige stemning og gjorde dagen ekstra mindeværdig.
Kongen ankom med stil og stor pomp ved hjælp af Kongeskibet Dannebrog. Ifølge planen skulle Kong Frederik nå Fredericia klokken 10:20, og præcisionen var upåklagelig. Skibet nærmede sig majestætisk, og spændingen blandt de fremmødte steg. Øjeblikket, hvor kongeskibets chalup ramte cirkelbroen, var betagende.
Synet blev yderligere forstærket af fire svømmere fra Fredericia Svømmeklub, som elegant banede vejen for chaluppen. De blev fulgt tæt af adskillige robåde og kajakker, der dannede en flot konvoj. Det var et spektakulært syn, der fik tilskuerne til at juble og vinke med flag. Hele scenariet emmede af kongelig elegance og lokalt sammenhold, og markerede begyndelsen på en mindeværdig dag i Fredericia.
Christian Bro og Kong Frederik. Foto: AVISEN
Kongen hoppede i land til stor begejstring for de fremmødte. Borgmester Christian Bro (A) og Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind (V) stod klar til at modtage ham, sammen med gymnasieeleven York Frederic Hofmeister Flint. Flint havde fået den ærefulde opgave at ledsage kongen op til start ved Kongens Port.
Til tonerne af “I natten klam og kold” steg Kong Frederik i land, og blev mødt af et enormt bifald fra den store folkemængde, der var samlet for at se ham. Kongens vej op forbi den store forsamling var præget af glæde og forventning, og folk vinkede entusiastisk, mens de heppede på ham.
På vej op mod Øster Voldgade blev kongen mødt af en særlig udfordring. Fæstningssoldater havde slået lejr og ventede spændt på hans ankomst. De havde forberedt en ægte fæstningsudfordring, hvor kongen skulle kaste ærter i kurve. Kongen tog udfordringen med et smil, og da han ramte kurvene, brød jublen løs blandt tilskuerne. Øjeblikket cementerede den kongelige charme og den festlige ånd, der gennemsyrede hele dagen i Fredericia.
Efter mødet med fæstningssoldaterne gik turen op til startområdet. I et sandt menneskehav, der hujede og heppede, gik Kong Frederik fremad, fortsat ledsaget af York Frederic. Stemningen var elektrisk, og folkemængden strakte sig så langt øjet kunne se. Præcis klokken 10:45 blev det tid til at sætte den første gruppe afsted på one mile-distancen, og det skete ved hjælp af et båthorn. Løberne sprang afsted, opildnet af publikums entusiastiske tilråb.
Fem minutter senere var det Kong Frederiks egen tur til at tage afsted. Borgmester Christian Bro gav startskuddet, og kongen begyndte sin løbetur. Undervejs var han ledsaget af cyberkompagniets værnepligtige, som sammen med ham dannede en imponerende gruppe af løbere. De bevægede sig gennem Fredericias gader, hvor tilskuerne heppede og skabte en fantastisk atmosfære. Efter små ti minutter krydsede Kong Frederik målstregen. Hans dag var dog langt fra slut. Snart efter begav han sig videre til Aarhus, hvor han skulle løbe femkilometeren. Dagen kulminerede i Københavns gader, hvor kongen sluttede af med ti kilometer-løbet.
Men folkefesten i Fredericia stoppede ikke ved kongens afgang. Festlighederne fortsatte resten af dagen, og byen summede af liv og glæde. Et sandt menneskehav fyldte byens centrum og vejene i Nordbyen, hvor tilskuere havde taget opstilling langs vejkanten. De heppede energisk på de i alt 13.500 deltagere, som havde tilmeldt sig Royal Run i Fredericia.
Gaderne var fyldt med jubel og opmuntrende råb, og overalt kunne man mærke den fællesskabsånd, der kendetegner Fredericia. Lokale beboere og besøgende fra nær og fjern deltog i løbet eller støttede de mange løbere. Musik, fest og farver skabte en fantastisk atmosfære, og hele byen blev forvandlet til en levende hyldest til sport og sammenhold.
Dermed kan Fredericia se tilbage på en mindeværdig dag, der mere end levede op til de høje forventninger. Byen strålede i sin rolle som vært for Royal Run, og både deltagere og tilskuere vil uden tvivl huske denne dag som noget helt særligt. Det var en dag, hvor sport og kongelig glans gik hånd i hånd, og hvor fællesskabet og festlighederne nåede nye højder.
Næsten 100.000 tilmeldte og endnu flere tilskuere har gjort 2. pinsedag til en stor motionsfest i kondisko på tværs af landet.
Store dele af Danmark har i dag 2. pinsedag været malet i Royal Run-blå, da et totalt udsolgt Royal Run for sjette gang løb af stablen i årets værtsbyer Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg.
Royal Run Fredericia mandag den 20 maj 2024. Foto: Palle, DIF
Med intet mindre end 95.330 tilmeldte satte Royal Run ny rekord for danskernes opbakning til det royale motionsevent, der for første gang var med deltagelse af Danmarks nye Kongepar.
– Endnu engang har Royal Run bevist, at det er en begivenhed, der formår at samle danskerne på kryds og tværs til en regulær motionsfest. Vi er meget glade over den store opbakning og tilslutning, vi har fået over hele landet, lige siden de allerførste startnumre blev sat til salg. Derfor glæder det også ekstra meget, at Royal Run vender tilbage igen i 2025, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
Kongefamilien stærkt repræsenteret i samtlige værtsbyer H.M. Kongen skød Royal Run i gang ved at løbe One mile (1,609 km) i Fredericia, hvorefter turen gik til Aarhus med en løbetur på 5 kilometer. H.M. Dronningen havde taget turen til Kalundborg, hvor distancen på 5 kilometer ligeledes blev tilbagelagt, mens H.K.H. Kronprinsen deltog på One mile-turen i Brønderslev. Den samlede Kongefamilie sluttede herefter dagen af i København/Frederiksberg.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik – der har som ambition at få flere danskere til at bevæge sig. 40 procent af deltagerne ved årets Royal Run havde ved tilmeldingen angivet, at de havde deltaget før, mens 30 procent af de tilmeldte aldrig havde deltaget i et motionsløb før.
– Fællesskabet og den gode oplevelse er Royal Runs DNA. Det er vores håb, at vi i dag med årets største, aktive folkefest har inspireret alle deltagere og givet dem lysten til endnu mere af denne slags fremover, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og ligeledes med i Royal Runs styregruppe.
Royal Run ’24 havde det højeste antal tilmeldte nogensinde: 95.330 var samlet tilmeldt de fem byer.
Fordelt over de fem værtsbyer var det endelige tilmeldingstal:
– Brønderslev: 9.008
– Aarhus: 20.029
– Fredericia: 13.490
– Kalundborg: 10.001
– København: 42.802
30 procent af de tilmeldte til Royal Run ’24 deltog i et motionsløb for første gang.
Fordelt over de fem værtsbyer var fordelingen:
-Brønderslev: 42 procent
– Aarhus: 26 procent
– Fredericia: 34 procent
– Kalundborg: 41 procent
– København/Frederiksberg: 24 procent
40 procent af de tilmeldte har deltaget i Royal Run før
Der har været kongelig deltagelse alle år, men 2024 var første gang med deltagelse af Danmarks nye Kongepar. Det var desuden første gang, at H.K.H. Kronprinsen tog ud i landet for at deltage i Royal Run.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind (V) var tydelig stolt, da han inden Kong Frederiks ankomst til Royal Run i Fredericia, så synet på Østerstrand. Udvalgsformanden har haft som målsætning af sætte Fredericia på landkortet, blandt andet via events, og derfor gjorde den store opbakning ham særlig glad.
Se interview med Peder Tind fra minutterne før Kong Frederiks ankomst:
