Manden mistænkes for at stå bag flere kontakt- og databedragerier i marts og april 2024, og Sydøstjyllands Politi håber med offentliggørelsen af flere overvågningsbilleder at få hjælp til at identificere ham.
Sydøstjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand til flere kontakt- og databedragerier begået i blandt andet Kolding og Vejle i marts og april 2024.
Manden kan ses på overvågningsbilleder i forbindelse med flere uberettigede hævninger.
Signalement:
Mand
Lys i huden
Lyst/rødligt hår
Manden er på overvågningsbillederne iført:
Sorte bukser
Lukkede, sorte lædersko
Sort dunjakke af mærke ”The North Face”
Sort ”halsedisse” med hvid skrift
Sorte fingerhandsker
På billederne holder han desuden en mobiltelefon med et karakteristisk grøn-marmoreret cover i hånden
Ved du, hvem manden er, eller har du set ham, så hører Sydøstjyllands Politi meget gerne fra dig på telefon 114.
Udvalgsmedlem i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, byrådsmedlem Louis Lindholm, er ikke fan af besparelser på ældreområdet, men omvendt skal budgetter holdes.
– Hverken jeg eller Venstre bryder os om at spare på udgifterne til de ældre, men vi må nødvendigvis tage vores del af ansvaret for at sikre budgetoverholdelse, også på Senior- og Socialområdet. Det skriver Louis Lindholm fra Venstre i skriftligt svar.
Fra 1. juni vil tøjvask ændres fra hver 14. dag til hver 18. dag som en del af budgetforliget for 2024. Venstre tager sin del af ansvaret for denne beslutning.
– Aftalen indebærer, at alle borgere, der i dag er visiteret til tøjvask, skal revisiteres. Dermed er der mulighed for at ændre frekvensen, hvis der er større behov for tøjvask, forklarer Louis Lindholm.
Louis Lindholm erkender, at kommunikationen omkring ændringerne kunne have været bedre.
– Jeg kan ikke forklare, hvorfor informationen om ændringerne ikke har været god nok eller mangelfuld. Det er Plejens ledelsesopgave at sørge for klar og præcis information.
Modsat Inger Nielsen mener Louis Lindholm, at både Ældre Sagen og i høj grad Seniorrådet har været proaktive og konstruktive i debatten om besparelserne i budgettet.
- Det kan forhåbentlig blive muligt i fremtiden at forudsige, hvem der har behov for en tættere opfølgning efter fødslen, så både kontrolforløb og forebyggelsestiltag kan skræddersys til den enkelte patient, siger overlæge Ulla Kampmann Opstrup Kreditering: Steno Diabetes Center Aarhus
På trods af en målrettet indsats har hver femte kvinde med graviditetsdiabetes stadig diabetes eller prædiabetes et år efter fødslen. Det viser ny forskning fra Steno Diabetes Center Aarhus.
– Mange kvinder vil efter graviditeten måske have en følelse af ”endelig at være færdige med diabetes.” Vores forskning viser tydeligt, at det er mange kvinder desværre ikke, siger Ulla Kampmann Opstrup, overlæge hos Steno Diabetes Center Aarhus og hovedforfatter på et netop offentliggjort studie om graviditetsdiabetes.
Studiet strakte sig fra april 2019 til december 2022 og inkluderede 1270 kvinder. Sammen med Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Region Midtjylland lavede Steno Diabetes Center Aarhus i perioden et målrettet tilbud til kvinder med graviditetsdiabetes. Kvinderne fik en samtale med en diætist i graviditetsuge 36, samtidig med at de fik taget og analyseret en række blodprøver. Derudover var der et udvidet kontrolforløb efter fødslen.
Studiet viste, at 20,8 procent af kvinderne udviklede prædiabetes eller diabetes inden for det første år efter fødslen.
Behov for systematisk opfølgning
– Vi ved nu, at risikoen for at udvikle diabetes eller prædiabetes i det første år efter fødslen er ret høj, siger Ulla Kampmann Opstrup.
– Det giver anledning til et øget fokus på opfølgning – både hos kvinden selv, i hospitalsregi og hos praktiserende læger.
Graviditetsdiabetes – eller gestationel diabetes – opstår hos en del af de gravide, som ikke i forvejen har diabetes. Graviditet medfører hos alle kvinder en nedsat insulinfølsomhed, og hos dem, der ikke kan producere nok insulin til at holde et normalt blodsukker, vil man konstatere graviditetsdiabetes. Ofte kan blodsukkeret normaliseres gennem kost- og motionsindsats, men hos 20-25 procent af kvinderne med graviditetsdiabetes vil der være behov for insulinbehandling.
Kvinder med graviditetsdiabetes har en øget risiko for at opleve komplikationer under deres graviditet og i forbindelse med fødslen. Desuden ved man, at kvinderne har en stor risko for at udvikle type 2-diabetes i årene efter graviditeten.
Opfølgning for kvinder med graviditetsdiabetes foregår hos de praktiserende læger, men opfølgningen har ikke været systematisk og derfor har der været sparsom viden om, hvor mange kvinder, der senere udvikler diabetes, og hvornår de udvikler diabetes.
Ny guideline er et skridt på vejen
Dansk Endokrinologisk Selskab har netop i samarbejde med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) offentliggjort en ny guideline, som skal gøre opfølgningen for kvinder med graviditetsdiabetes mere entydig og lidt mindre besværlig end tidligere i håb om at få en større tilslutning til opfølgning efter graviditeten.
– Det kan forhåbentlig blive muligt i fremtiden at forudsige, hvem der har behov for en tættere opfølgning efter fødslen, så både kontrolforløb og forebyggelsestiltag kan skræddersys til den enkelte patient, siger Ulla Kampmann Opstrup.
Fakta
– Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes. Det kaldes også for graviditetsbetinget diabetes, gestationel diabetes (mellitus) eller GDM. – Cirka fem procent af alle gravide kvinder i Danmark udvikler graviditetsdiabetes. Det opdages typisk i 2. eller 3. trimester af graviditeten. – Graviditetsdiabetes opstår, fordi insulinen, som transporterer sukker fra blodet ind i cellerne, virker dårligere, og fordi det er vanskeligt for kroppen at producere nok insulin. Det fører til, at blodsukkeret stiger både hos moderen og barnet.
Kilde: Videncenter for Diabetes
Studiet i tal
Blandt 1270 kvinder med graviditetsdiabetes havde knap 21 % udviklet prædiabetes eller diabetes inden for det første år efter fødslen: – 137 (17,8 %) havde prædiabetes – 20 (2,6 %) havde type 2-diabetes – 3 (0,4 %) havde type 1-diabetes – 40 % af de 768 kvinder, der kom til 1-års opfølgning, havde øget deres vægt 1 år efter graviditeten sammenlignet med deres vægt før graviditeten. – De kvinder, der udviklede type 2-diabetes det første år efter graviditeten, havde et højere BMI før graviditeten, de fik mere insulin under graviditeten og havde et højere langtidsblodsukker sidst i graviditeten.
På mandag kan boligejere igen ansøge den populære Varmepumpepulje. Puljen skal bidrage til at fremme den grønne omstilling og gavne forsyningssikkerheden. Mere end 20.000 danskere har i de seneste år energioptimeret deres bolig med tilskud fra Energistyrelsens puljer.
Vil du varme dit hus op på en mere klimavenlig måde? Så kan du fra næste uge søge Energistyrelsens Varmepumpepulje og få helt op til 27.000 kroner i tilskud.
Puljen henvender sig til dig, som ikke kan få fjernvarme i dit område, og som gerne vil udskifte din varmekilde til en mere klimavenlig variant. Som noget nyt kan boligejere, der bor i områder med potentiel udlagt fjernvarme, nu også få tilskud.
Der er tre fordele ved at få en varmepumpe:
– Du sparer energi og penge fra første installationsdag. – Du øger værdien af dit hus og forbedrer energimærket. – Du gør noget godt for klimaet. Det er en stor investering at købe en varmepumpe, men Energistyrelsens varmepumpepulje tilbyder en økonomisk håndsrækning:
– Varmepumpepuljen er en oplagt mulighed, hvis man går med overvejelser om at udskifte sin primære varmekilde med et grønnere alternativ, der tilmed er billigere i drift på den lange bane. Derfor skal der også lyde en stor opfordring til husejerne herfra, om at søge de mange puljemidler, der om lidt bliver frigivet, udtaler Lone Brose, som er chef for Energistyrelsens puljeadministration.
Sådan søger du Før du ansøger, bør du først og fremmest undersøge, om du er berettiget til at modtage tilskud. På SparEnergi/varmepumpepuljen kan du læse mere om kravene til at modtage tilskud, hvordan ansøgningsprocessen fungerer og hvilken dokumentation, der skal bruges i ansøgningsprocessen.
Der bliver åbnet for ansøgninger om tilskud til en varmepumpe den 27. maj klokken 10. Ansøgere kan stille sig i kø på ansøgningsportalen en time før puljeåbningen. Gør man det, kommer man ind i et digitalt venteværelse. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen, når puljen åbner for ansøgninger.
Du kan søge om penge til en varmepumpe, indtil alle pengene er uddelt.
Gratis webinar: Energistyrelsen tilbyder en række webinarer om puljen. Se datoer og tilmeld dig på SparEnergi.dk/varmepumpepuljen. Her kan du også få svar på de fleste spørgsmål.
Om Varmepumpepuljen
– Varmepumpepuljen udspringer af Energiaftalen fra 2018, og puljen skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger, understøtte den grønne omstilling hos boligejere og derudover gavne forsyningssikkerheden i Danmark.
– Man kan søge tilskud som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
– I 2024 kan borgere få et ensartet tilskud fra Varmepumpepuljen til individuel varmeforsyning, uanset husets størrelse. Tilskuddet er på 17.000 kroner til luft til vand-varmepumper og 27.000 kroner til væske til vand-varmepumper (også kaldet jordvarme).
– For specifikke bygningstyper over 400 m2 kan der søges om tilskud til store varmepumpeanlæg
Udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Søren Larsen (A) kan godt forstå, at det er hårdt med besparelser på ældreområdet og i hyppigheden af tøjvask. Han siger samtidig i et interview, at de borgere, der måtte have behov for ekstra tøjvask, f.eks. grundet urininkontinens, stadig kan få det.
Der er ingen politikere, der nyder at foretage besparelser på ældreområdet, men nogle gange har man en bunden opgave, og må tage ansvar, lyder det fra udvalgsformanden.
Søren Larsen Foto: AVISEN
– Baggrunden var for besparelsen på tøjvasken var, at vi skulle have balance i budgettet. Forligspartierne var enige om at finde besparelserne. Vi skulle finde over 50 millioner til familieområdet med de hårdtramte børn, og der måtte alle politiske områder bidrage, siger Søren Larsen og fortsætter:
– Vi blev præsenteret for en række spareforslag på seniorområdet. I forhold til varslingen af ændringen er det ikke noget, som politikerne har haft noget med at gøre. Det er forvaltningen. Vi tager dog ansvar for budgettet, som vi vedtog i oktober 2023.
Hvad med de mest sårbare borgere?
– Vi forsøger altid at tage afsæt i, at de mest sårbare og udsatte borgere ikke rammes. Tøjvaskeksemplet her er også, at hvis man har et særligt behov for yderligere tøjvask end det, der ligger fast, og der er et behov for at få vasket sengetøj eller undertøj hyppigere, så kan man få vasket hyppigere. Sådan er det, fortæller Søren Larsen.
Det er aldrig sjovt at skulle spare, og i dette tilfælde, hvor det var nødvendigt har man arbejdet på at gøre det så nænsomt som muligt.
– Vi har sagt, at de ældre, hvor vi kan udsætte tøjvasken, så har vi skubbet det nogle dage. Vi ved godt, at det betyder, at nogle skal købe lidt ekstra tøj eller ekstra sengetøj, men vi mener samtidig, at det er en af de måder, hvor vi mest nænsomt kan lave en besparelse på seniorområdet, siger formanden.
Dansk Folkeparti burde tage ansvar
Den socialdemokratiske politiker Søren Larsen mener også, at det er for let at pege fingre, når man ikke er i budgettet. Dansk Folkeparti burde tage ansvar i stedet, mener han.
– Det er nemt at komme med kritik og stå på sidelinjen og pege fingre, når man ikke har et ansvar for et budget. Søren Larsen mener, at Dansk Folkeparti valgte at svigte de ældre på dette område, fordi de stod helt udenfor budgettet. De har dermed ikke haft indflydelse på noget, men det friholder dem jo ikke for at pege fingre ad dem, der gik ind og tog ansvar, konstaterer Søren Larsen, der fortæller, at man altid arbejder for, at de ældre får de bedste forhold, men pengene slipper ofte op.
– Jeg tror aldrig, at vi kommer derhen, hvor vi føler, at vi gør nok for de ældre eller for handicappede borgere i Fredericia. Jeg tror altid, det kan blive bedre, men vi er begrænset af de midler, vi har til rådighed, og indenfor den ramme gør vi vores bedste, siger han.
Søren Larsen forstår heller ikke kritikken af Seniorrådet. Han fortæller samtidig, at man virkelig lytter til Seniorrådet i Fredericia Kommune, og det har faktisk rykket beslutningerne.
– Seniorrådet har vi lyttet meget til. Vi havde oprindeligt lagt op til besparelser på nogle andre områder, men høringssvaret fra netop Seniorrådet lyttede vi til og tilrettede så besparelserne. Vi lytter generelt meget til seniorområdet i vores beslutningsproces, slutter Søren Larsen.
Foråret 2025 byder både på Skandinaviens- og Urpremiere på to nye musicals hos Fredericia Musicalteater Skandinaviens-premiere DE TRE BUKKE BRUSE 8. februar 2025 Urpremiere EFTERLYSNING 28. marts 2025
Fredericia Musicalteater sætter i foråret 2025 fokus på nye musicalproduktioner, når de slår dørene op til både Skandinaviens-premiere på Stiles og Drewes børnemusical ”De Tre Bukke Bruse” og urpremiere på den helt nyskrevne danske musical-sangcyklus ”Efterlysning”. Billetsalget er i gang!
Der er godt nyt til alle musical-elskere, når Fredericia Musicalteater i foråret 2025 præsenterer hele to forestillinger, der aldrig er set i Danmark før. Børnefamilier og barnlige sjæle kan se frem til børnemusicalen DE TRE BUKKE BRUSE, der får Skandinaviens-premiere og spiller hele skolernes vinterferie i uge 7, mens det voksne publikum kan glæde sig til en intim og humoristisk forestilling om det at være menneske i EFTERLYSNING med urpremiere 28. marts 2025.
Groovy geder indtager scenen i vinterferien
De seneste år har vinterferien stået i børnefamiliernes tegn på Fredericia Musicalteater og 2025 bliver ingen undtagelse. Her kan teatret nemlig præsentere Skandinaviens-premieren på børnemusicalen DE TRE BUKKE BRUSE skrevet af makkerparret George Stiles og Anthony Drewe, der også stod bag DE TRE SMÅ GRISE, som indbragte Fredericia Musicalteater en Reumertnominering i 2021.
Historien er det klassiske eventyr om de tre bukke bruse, der går på jagt efter grønnere græsmarker og på vejen skal overvinde den fæle trold, som bor under broen. Forestillingen er spækket med ørehængende sange og imponerende stepdans, der med garanti nok skal underholde publikum i alle aldre. Som altid på Fredericia Musicalteater leveres musikken af live orkester.
På det kreative hold bliver det blandt andet et glædeligt gensyn med Mads. M. Nielsen som instruktør og Jonas Vestergaard som scenograf. Sammen med koreograf Liv Stevns skal de forvandle fem musicalperformere i Fredericia Musicalteaters Store Sal til seje gedebukke, en fæl trold, en klog, men distræt hyrdinde og en beskyttende forælder på græsmarkerne i eventyret.
Musicaloplevelsen for børnefamilier i uge 7 er et stort trækplaster for børn og voksne i hele trekantområdet og Fyn, hvor tidligere forestillinger har meldt tæt på udsolgt, når vinterferien nærmede sig. Fredericia Musicalteater glæder sig til at byde velkommen til endnu en omgang børnemusical for hele familien fra 8. – 16. februar 2025.
Urpremiere på ny dansk musical om livets store småting
Hvad er det, vi leder efter? Spørger debuterende dramatiker og komponist Mille Lambert og Kristoffer Nybye i deres nye musical om alle de store småting. EFTERLYSNING er en sangcyklus om noget så banalt som hele livet. Denne hjertevarme musical sætter spørgsmålstegn ved vores evige søgen efter livets mening og ved det menneskelige kaos, der opstår ved blot at eksistere i verden.
Men det er slet ikke så alvorligt, som det måske lyder. EFTERLYSNING er fyldt med humor og god musik, der er helt nyskrevet af den spirende komponistduo. En rørende, sjov og relevant fortælling, der berør tematikker som kærlighed, venskab, drømme, jagten på ro i en hurtig hverdag og længslen efter at finde sin plads i verden – som til tider kan virke overvældende. EFTERLYSNING fortæller alle de mindste historier, der fylder det meste hos mennesker og giver (måske) svar på, hvad vi det egentlig er, vi går og leder efter.
EFTERLYSNING er et led i Fredericia Musicalteaters strategi om at fremme musicaløkosystemet i Danmark ved at udvikle hele vækstlaget indenfor dansk musicalteater. Forestillingen instrueres af Mikal Korsgaard Larsen, der får sin professionelle debut som instruktør.
Den er skrevet og udviklet på dansk og har tidligere været i workshopforløb med blandt andet Fredericia Musicalteaters udviklingscenter PORTAL. Den 7. juni 2024 er EFTERLYSNING desuden en del af Musical Reading Festival på Østre Gasværk Teater, som afholdes i samarbejde med Fredericia Musicalteater som en del af CPH Stage. Her vil de fremmødte kunne få en smagsprøve på forestillingen før det sidste punktum er sat i manuskriptet.
Royal Run er netop løbet af stablen, og i den forbindelse har arrangøren af det populære motionsevent bestilt en analyse fra Teleselskabet 3 af, hvor mange tilskuere, der deltog ved de fem Royal Run-løb, hvoraf et af dem foregik i Fredericia.
3 har ved hjælp af anonymiserede mobilitetsdata trukket fra deres landsdækkende 5G-netværk lavet et estimat af, hvor mange, der besøgte dette års Royal Run, som blev holdt i mandags i fem danske byer over hele landet, heriblandt Fredericia.
– Det er notorisk svært at vurdere, hvor mange mennesker, der deltager til offentlige arrangementer, hvor der ikke kræves billet. Men hos 3 har vi udviklet et værktøj, hvor vi via vores telenetværk kan trække anonymiserede og aggregerede data, der viser, hvor mange mennesker, der befinder sig i et bestemt område på et bestemt tidspunkt. Derfor kan vi levere indsigter som f.eks. besøgstal til Royal Run i Fredericia, siger Jeppe Waidtsløw, Head of Business Development hos 3.
I den mest besøgte time var der 21778 besøgende til løbet i Fredericia. Det svarer til en stigning på 190% i forhold til, hvad vi så i eventområderne de samme timer 2. påskedag som også var en mandag og en helligdag.
– Vi har heldigvis altid set en stor opbakning til Royal Run i vores værtsbyer, men det er jo rigtig fint, at vi med tal også kan påvise og måle, hvor mange der faktisk kom og tog del i motionsfesten i Fredericia, også selvom de måske ikke selv skulle deltage. Den opbakning er vi naturligvis rigtig glade og stolte over, siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe, Morten Mølholm Hansen.
Sådan trækkes tallene:
Daglig registreres og anonymiseres mere end 600.000.000 mobilsignaler til 3’s netværk i Danmark.
De anonymiserede og aggregerede mobilsignaler omsættes til mobilitetsbevægelser ved hjælp af en data science-baseret beregningsmodel, som 3 har udviklet (PinPoint).
Vores analyser gøres repræsentative for hele Danmark og leveret i dashboards og rapporter.
Fredericia Håndboldklub er i DM-finalen. En drøm, der engang føltes fjern, er nu virkelighed. En visionær plan med dybe historiske rødder er blevet realiseret. Nu gælder det jagten på det første DM-guld siden 1979.
Det er godt for Fredericia. Det booster byens selvtillid i en uge efter Royal Run, der også sendte byen på landkortet. Ordene er faldet igen og igen i dag, når telefonen har ringet.
Fredericia KFUMs hold anno 1978/79. Foto venligst udlånt af FHK
Ingen havde regnet med Fredericia i en DM-finale udover Sebatian Henneberg, der sagde meget præcist i et humoristisk tv-indslag. “Vi går da efter guldet, det er det, man spiller for,” siger han til holdkammeraterne Bisgaard og Frandsen. Men resten af Danmark havde nok ikke troet på det.
Bent Nygaard sagde på TV for nogle uger siden; jeg er skuffet over, at så store hold som BSH og GOG med de budgetter ikke fandt vej til semifinaler og finale, og forløste det potentiale, de burde have.
Med en suveræn andenplads i grundspillet står nummer 1 fra Aalborg nu mod nummer 2 fra Fredericia.
Lad os spole tiden tilbage. Fredericia Håndboldklub gik konkurs i 2012 og blev tvangsnedrykket til Jyllandsserien. Klubben var i ruiner. Førsteholdskampene blev spillet i hal 3 i Fredericia Idrætscenter, og vi mødte hold som Børkop, som man kunne tage bybussen til. Jeg var selv en del af konkursen som forretningsfører i klubben dengang. Men før konkursen fik FHK Bent Jensen med som hovedsponsor. Det blev essentielt.
En række ildsjæle og dygtige håndboldfolk arbejdede sammen, og klubben rejste sig igen. Der blev lagt ambitiøse planer, som nogle journalister mente, at man skulle spise brød til; men har man forstand på håndbold og på erhvervslivets kræfter, så vidste man godt, at Bent Jensen, der sidenhen var blevet formand, ville nå de mål, han og klubben satte med et sundt og værdifuldt fundament.
Siden da er det da også kun gået én vej: fremad.
Jeg har fulgt håndbolden i Fredericia siden 90’erne. Dengang sad de orange sæder stadig fast. Fredericia var en stolt håndboldby, der drømte om at genopleve 70’ernes storhedstid. Men med professionaliseringen af sporten mistede Fredericia terræn. Klubben fulgte ikke med, og byens helte søgte nye veje. Vi så med misundelse mod Kolding, der var hurtige til at omfavne det professionelle setup.
I 1990 blev det klart, at to konkurrerende klubber i Fredericia var for meget. Fredericia KFUM og Fredericia fF, der ellers hadede hinanden, blev slået sammen. Det var en nødvendig beslutning, om end følelserne var stærke.
I 2002 rykkede FHK op i ligaen med lokale spillere og et beskedent budget. Fredericia har altid været kendt som en arbejderby, og det samme gjaldt vores håndboldhold. Peters-brødrene, Simon Krogh, Christian Lynggaard, Micke Næsby og en ung Peter Nielsen knoklede på banen. Men økonomiske problemer og skader førte til nedrykning i 2010. Det kostede endnu mere på den økonomiske bundlinje.
En ny storhedstid på vej
Genrejsningen af klubben er en fortælling, der er blevet fortalt mange gange. I 90’erne og 00’erne sad vi unge fredericianere trofast på tilskuerpladserne og drømte om en ny storhedstid. Det syntes urealistisk, men nu, i 2024, er vi tilbage i toppen af dansk håndbold. Det er stort og vækker følelser hos os alle, inklusive mig selv.
Reinier Taboada. Foto: AVISEN
Fredericia Håndboldklub følger nu i fodsporene på legender som Mogens “Muggi” Jeppesen, Flemming Hansen, Anders Dah-Nielsen og Bjarne Jeppesen. De gamle koryfæer er nu erstattet af spillere som Sebastian Frandsen, stregkæmpen Evgeni Pevnov, cubanske Reinier Taboada og lokale helte som Kasper Young og Martin Bisgaard, der har været med hele vejen fra 1. division.
Disse spillere er folkelige, bor i byen og er synlige i bybilledet. Pevnov siger hej til alt og alle, drikker kaffe på den lokale kaffebar og selv træner Guðmundur Guðmundsson tager sig tid til autografer midt i vigtige samtaler, ligesom han køber sit brød i Erritsø.
Det betyder noget at være lokal, og den DNA giver klubben videre til sine spillere.
Kampen i går var en drøm, der udspillede sig, imens man var med hele vejen, de sidste sekunder, inden man vågner. Wow, en stemning. Jeg er ikke vågnet endnu.
Fredericia er gået fra en tidssvarende hal med skrigende orange sæder og et hold, der i mange år ikke har været en del af toppen af dansk håndbold til i dag at have flotte faciliteter. Nu skal Fredericia have en større hal. Fredericia vil på sigt ende med at spille Champions League, det er jeg ikke i tvivl om, og det kræver større rammer, når man skal følge EHFs regelsæt. Det koster penge, men det betaler sig. Ligesom Royal Run betaler sig, og i sidste ende løfter byen.
Fredericia spiller om det ædle metal for første gang siden 1980. Det fremkalder stærke følelser, og vi skal nyde nuet. Måske fortsætter eventyret? Fredericia Håndboldklubs ambition er i hvert fald at vinde DM senest i 2029 med historisk reference til 1979, sidste gang Fredericia kunne løfte DM-trofæet.
FHK-formand Bent Jensen med bronzemedaljen om halsen i 2023. Foto: AVISEN
Jeg er ikke i tvivl, byen, byrådet, erhvervslivet og folket står sammen om dette mål. Lige nu sidder vi med en følelse af selvtillid og tro på byen.
Lad os holde fast i den følelse, for det er noget, der virkelig betyder noget for Fredericia.
To personer fra henholdsvis Vejle og København blev onsdag anholdt i forbindelse med en aktion, hvor Sydøstjyllands Politi fandt og beslaglagde 300 lattergasflasker. De to personer blev stoppet på motorvejen mellem Vejle og Fredericia.
Onsdag gennemførte Sydøstjyllands Politi en planlagt aktion i forbindelse med en sag om handel med lattergas. I den anledning standsede en patrulje en varebil på motorvejen mellem Vejle og Fredericia.
I varebilen var der 300 flasker med lattergas, og i alt udgjorde den samlede vægt på lattergassen cirka 200 kilo.
I forbindelse med aktionen blev en 23-årig mand fra Vejle og en 39-årig mand fra København anholdt og sigtet for at være i besiddelse af lattergasflaskerne med henblik på videresalg.
Den 39-årige mand er desuden sigtet for at overtræde bekendtgørelsen om transport af farligt gods. Begge mænd er blevet løsladt, men de er fortsat sigtede i sagen.
Regler for besiddelse, salg og transport af lattergas
Siden den 1. juli 2023 har det været ulovligt at besidde og sælge lattergas som rusmiddel. Den eneste undtagelse er, hvis man som virksomhed eller privatperson har en god grund til at benytte stoffet.
Alt efter, hvor meget lattergas man har på sig, risikerer man en bøde på mellem 3.000 og 5.000 kroner. Hvis man er i besiddelse af over 2.700 gram gas, kan man få en bøde på 50.000 kroner.
Derudover kan det koste en bøde at besidde lattergas i køretøjer.
To personer fra henholdsvis Vejle og København blev onsdag anholdt i forbindelse med en aktion, hvor Sydøstjyllands Politi fandt og beslaglagde 300 lattergasflasker. De to personer blev stoppet på motorvejen mellem Vejle og Fredericia.
Onsdag gennemførte Sydøstjyllands Politi en planlagt aktion i forbindelse med en sag om handel med lattergas. I den anledning standsede en patrulje en varebil på motorvejen mellem Vejle og Fredericia.
I varebilen var der 300 flasker med lattergas, og i alt udgjorde den samlede vægt på lattergassen cirka 200 kilo.
I forbindelse med aktionen blev en 23-årig mand fra Vejle og en 39-årig mand fra København anholdt og sigtet for at være i besiddelse af lattergasflaskerne med henblik på videresalg.
Den 39-årige mand er desuden sigtet for at overtræde bekendtgørelsen om transport af farligt gods. Begge mænd er blevet løsladt, men de er fortsat sigtede i sagen.
Regler for besiddelse, salg og transport af lattergas
Siden den 1. juli 2023 har det været ulovligt at besidde og sælge lattergas som rusmiddel. Den eneste undtagelse er, hvis man som virksomhed eller privatperson har en god grund til at benytte stoffet.
Alt efter, hvor meget lattergas man har på sig, risikerer man en bøde på mellem 3.000 og 5.000 kroner. Hvis man er i besiddelse af over 2.700 gram gas, kan man få en bøde på 50.000 kroner.
Derudover kan det koste en bøde at besidde lattergas i køretøjer.
Lokale ildsjæle fordelt over hele landet får nu 15 millioner kroner i støtte til at realisere i alt 17 projekter som del af Realdanias Underværkerkampagne. Det gælder blandt andet tre frivillige fællesskaber fra trekantområdet, der nu har fået støtte til projekter i en gammel stationsbygning i Taulov, et ungehus i Kolding og en aktivitetsbro ved havnen i Lillebælt.
I Taulov nær Fredericia vil ildsjæle skabe nyt liv i den funktionstømte og historiske bygning, Taulov Station. Stationen skal danne rammen om flere typer af fællesskabsaktiviteter og blive dét ‘forsamlingshus’, som mangler i lokalområdet. I alt 400.000 kroner tildeles projektet.
I Kolding vil den socioøkonomiske forening, Huset Fundament, skabe kultur, liv og aktivitet for unge i Koldings bymidte i lokalerne fra det navnkundige spillested Pitstop. Huset Fundament skal være et socialt anker for ungefælleskaber og for kulturmiljøet i Kolding midtby, men kræver en gennemgribende renovering. Projektet støttes med 1 millioner kroner.
Ved Lillebælt i Middelfart vil ildsjælene fra Blå Brobyggere etablere en aktivitets- og undervisningsbro ved Maritim Center Lillebælt. Broen skal være grundlaget for dyrkning af muslinger, ud-gangspunkt for dykning og formidling af viden om biodiversitet og om Lillebælts havmiljø. Projektet tildeles 1,2 millioner kroner.
Det er blot tre af de i alt 17 nyskabende projekter, som nu får støtte fra den filantropiske forening Realdania til at gøre ildsjælenes byggedrømme til virkelighed. Projekterne er nogle af dem, der viser, at fællesskaber kan være med til at løse aktuelle udfordringer i samfundet og løfte lokal-samfund. Her ved at fylde forladte og historiske bygninger med hverdagsliv, skabe rammer om det gode liv for og med unge i bymidterne og skabe mødesteder for udendørs aktiviteter, der samtidig formidler vigtige dagsordner om natur og biodiversitet.
I Realdania-kampagnen Underværker arbejder lokale frivillige over hele landet med byggeri til og for fællesskaber. Siden 2011 har Realdania støttet i alt 349 ildsjæleprojekter over hele landet med samlet omkring 190 millioner kroner.
Underværkerne er både i storbyen, i de mindre byer og i landsbyerne:
– Alle vegne er der ildsjæle, som med en ihærdig, frivillig indsats bidrager til at styrke det lokale fællesskab. Dét engagement ønsker vi at støtte, og jeg glæder mig til at se fællesskaberne folde sig ud for alvor i bygninger og byens rum, siger Laura Kristine Bjerre Munch, projektchef i Realdania.
