FHK har ikke været i pokalfinalen siden 1982. Siden dengang er pokalformatet lavet om, da det nu afgøres til et Final4-stævne, hvor FHK i semifinalen møder GOG i en kamp i Jyske Bank Boxen, der spilles klokken 13:30. Følg kampen her.
3F: Ny overenskomstaftale sikrer lønfremgang for de lavest lønnede
Den nye overenskomstaftale sikrer blandt andet en reallønsfremgang og bedre vilkår for tillidsrepræsentanter. Det er jeg meget tilfreds med, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.
Det sidste punktum er sat i den nye overenskomstaftale mellem Forhandlingsfællesskabet og KL, der gælder for de kommunalt ansatte de næste to år.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet en aftale, hvor vi foruden en betydelig pulje til organisationsforhandlinger, har fået en samlet lønramme på 8,8 procent, der sikrer en reel lønfremgang for vores medlemmer, siger formand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen.
Der er aftalt en særlig hurtig udmøntning, hvor 4 procent bliver udmøntet den 1. april 2024. Derudover er der fastsat en særlig ordning, der skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes lønninger. Udover de generelle lønstigninger, har 3F kæmpet for, at der bliver sat penge af til de lavestlønnede ansatte i kommunerne.
– Det har været vigtigt for os i forhandlingerne, at der blev prioriteret penge til at løfte lønnen for vores lavest lønnede medlemmer. Det er jeg glad for, at vi er kommet i mål med, siger Lydia Callesen.
Som noget helt nyt, danner OK24-forliget ramme om en frihedsopsparingskonto, hvor der er mulighed for at opspare lønnet frihed til senere brug. Dette er med til at skabe fleksibilitet for den enkelte, der med aftalen kan opspare helt op til 15 dage, som kan afvikles i en sammenhængende periode til frihed efter eget ønske.
For 3F har det været en mærkesag at forbedre vilkårene for vores tillidsrepræsentanter.
– Vi har sikret bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, der er valgt på geografisk spredte arbejdspladser. Og så har vi sikret retten til at møde nyansatte i arbejdstiden. Det er med til at sikre en god opstart for den nyansatte på arbejdspladsen og tydeliggøre tillidsrepræsentantens rolle, siger Lydia Callesen.
Parterne er blevet enige om, at uddannelse og opkvalificering er en afgørende faktor for fortsat at sikre kvaliteten af den kommunale velfærd såvel som medarbejdernes faglighed og faglige udvikling i arbejdslivet.
Det fremgår af aftalen, at der nedsættes et dialogforum, som skal drøfte initiativer, der kan understøtte uddannelse af ufaglærte medarbejdere samt skabe fokus på elever og lærlinge.
I forliget er der herudover aftalt tre uger ekstra med løn under barsel til far eller medmor samt en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse via en aftalemæssig omlægning af store bededagstillægget.
Forhandlingsfællesskabet og KL er enige om at ændre på den udprægede deltidskultur på det kommunale arbejdsmarked. Det har flere gevinster på de kommunale arbejdspladser, at flere medarbejdere kommer op i tid eller på fuldtid. Dertil er der de samfundsmæssige, ligestillingspolitiske og privatøkonomiske fordele.
– Vi er glade for, at vi med videreførelsen af det kommunale fuldtidsprojekt, foruden de indlysende fordele for den enkelte, også får mulighed for at have et særligt fokus på vores medlemmer, der er ansat på timeløn og i andre atypiske ansættelser, siger Lydia Callesen.
Surrealistisk rejse for Young fra 1. division til Final4
Kasper Young er den FHK-spiller, der har været længst tid i klubben, som han skiftede til i 2017. Nu, syv år senere, står han på tærsklen til at deltage i noget af det ypperste man kan opnå i dansk klubhåndbold: deltagelse i pokalturneringens Final4-stævne i Jyske Bank Boxen, hvor der forventes røde lamper med omkring 12.500 tilskuere.
Vi spoler tiden tilbage til sommeren 2017. Kasper Young skiftede Lemvig-Thyborøn Håndbold ud med Fredericia Håndboldklub, hvor en ung udgave af Kasper Young bosatte sig i Fredericias bymidte i et lejlighedskompleks, hvor flere af klubbens andre unge spillere bor. Siden dengang er der sket meget. Young har på den private front stiftet familie og flyttet i hus, og FHK har etableret sig som en del af toppen af dansk håndbold.
Mindre eksotiske steder som Frederikshavn, Stoholm, og Jyllinge er nu skiftet ud med toppen af poppen i dansk håndbold. 2017 er nu igen skiftet ud med 2024, 6,5 år efter FHK blev Kasper Youngs klub, skal han løbe på banen i Jyske Bank Boxen, der er noget af det ypperste som en dansk håndboldspiller kan spille i.
– Det er lidt vildt at tænke tilbage på, hvad vi har været igennem, konstaterer Kasper Young.
Uden tøven slår Young dog fast, at det er fortjent, klubben nu er, hvor den er.
– Vi har været på en lang rejse, og er stolte og ydmyge omkring, hvad vi har opnået, men når jeg ser på vores hold, så har vi altså et godt hold og kan spille med om de sjove pladser. Det er ikke tilfældigt, at vi er her, siger han.

Rent oplevelsesmæssigt ved Kasper Young ikke, hvad han går ind til. Han har selv siddet og set Final4 på tv de andre år, men nu står han selv midt i det. Ét er at se det på tv, noget andet er at være en af aktørerne.
– Det bliver en stor oplevelse. Der er ikke mange på vores hold, der har prøvet det før. Der er enkelte, som har prøvet lidt af hvert, men jeg tror, det bliver vildt fedt, siger Kasper Young.
Noget andet, der også er nyt for Kasper Young, er, at FHK allerede fredag efter træning tog på hotel. Der overnatter de både fredag og lørdag.
– Vi kan godt lide at være sammen som hold, så det er ikke noget, vi tænker så meget over. Det er fordi kampene ligger så tæt på hinanden, og så skal vi have de bedste betingelser, siger Young.
Selve oplevelsen med de mange tilskuere i Jyske Bank Boxen bliver noget, som Young ikke vil glemme.
– Det er en drøm, der går i opfyldelse, hvis der er udsolgt. Det bliver fedt, og jeg tror, at vi lige skal suge det hele til os, når vi går på banen til opvarmning, siger Young.
Ud af de mange tilskuere, der kommer, vil minimum 1.500 holde med FHK.
– Det bliver vildt fedt, og vi glæder os til at spille foran dem. Forhåbentlig giver vi dem en god oplevelse, siger Kasper Young.
Dårlig generalprøve mod GOG
I lørdags spillede FHK mod GOG, som igen er modstanderen i lørdagens semifinale. FHK tabte 37-31 efter undervejs at have været bagud 26-14. Spørgsmålet er, om en dårlig generalprøve giver en god kamp lørdag?
– Man kan i hvert fald roligt sige, at vi blev spillet ud af banen, og det håber jeg ikke bliver tilfældet igen. GOG spillede en rigtig god kamp, og vi var ikke i nærheden af at kunne matche dem, forklarer Young.
FHK-træner Gudmundur Gudmundsson er kendt for at se meget video. Og kender man ham ret, så har han set ekstra meget video på den pågældende GOG-kamp.
– Vi har set nok materiale til at vide, hvad der skete, siger Young med et smil på læben.

En af de ting, som GOG gjorde anderledes i forhold til andre kampe mod FHK, var at de havde sat stregspilleren anderledes.
– Det er rigtigt, at de havde lavet lidt om, og det var vi ikke forberedte på, men vi var heller ikke omstillingsparate, og det er ikke godt nok, fortæller Kasper Young.
FHK-spilleren mener, at favoritværdigheden tilfalder GOG, men samtidig minder han om, at FHK flere gange har spillet lige op med GOG.
– Man skal huske, at vi ligger nummer to i ligaen, og vi har slået dem på udebane i denne sæson. I sidste sæson spillede vi lige op med dem, da de havde Simon Pytlick, så hvis vi rammer dagen, kan vi godt være med, slår Kasper Young fast.
Det hele går løs i Jyske Bank Boxen lørdag klokken 13:30, hvor FHK møder GOG i semifinalen.
OB sejrede i årets første Superliga-kamp
I årets første kamp i Superligaen sikrede OB sig en 2-1 sejr på udebane mod Viborg.
OB tog hurtigt initiativet i kampen, og efter kun ti minutters spil lykkedes det Bashkim Kadrii at afslutte et opspil fra fynboernes side.
Viborgs svar lod ikke vente på sig, da Anosike Ementa med en akrobatisk indsats udlignede for hjemmeholdet.
Til trods for en tæt første halvleg, gik OB til pause foran med 2-1, takket være en effektiv kontra, hvor Rami Al Hajj spillede en nøglerolle, og Louicius Don Deedson stod for afslutningen.
Gennem anden halvleg skabte begge mandskaber flere muligheder, men ingen lykkedes med at score, hvilket betød, at kampens resultat forblev uændret.
Med denne sejr rykker OB op på syvendepladsen i Superligaen, et enkelt point foran Viborg, som nu er placeret på niendepladsen.
Nu afslører analyse: Coronanedlukninger ramte fagligt svage elever hårdt
Markant stigning i folkeskoleelever, der ikke bestod dansk og matematik sidste sommer, skete især blandt elever med de laveste faglige forudsætninger og blandt elever, der er vokset op i mindre ressourcestærke hjem. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Fraværet af en stærk skoletilknytning har ramt socialt skæv.
Det går hårdt ud over elever, der i forvejen har lav faglighed, og elever, der vokser op i arbejderklassen og med forældre uden for arbejdsmarkedet, når folkeskolen lukker.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
– Da børnene blev sendt hjem under corona, mistede de den tætte kontakt til lærerne og klasseværelset og var overladt til hjemmeundervisning. I virkeligheden viser vores analyse, hvor vigtigt det er med en stærk folkeskole, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Det er meget tydeligt, at børn fra mindre ressourcestærke hjem bliver hårdt ramt på fagligheden, når de ikke kan komme i skole. Børn fra ressourcestærke hjem klarer sig bedre, siger Emilie Damm Klarskov.
Afgangsprøverne i 2023 er de første reelle eksamener efter coronaårene. Der var en markant stigning af folkeskoleelever, der i sommeren 2023 ikke bestod dansk og matematik ved 9.-klassesafgangsprøverne.
AE’s analyse viser, at stigningen var størst blandt elever med de laveste faglige forudsætninger og blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller med forældre uden for arbejdsmarkedet.
Flere fagligt svage elever opnåede ikke 02 i dansk og matematik
Analysen opdeler afgangseleverne i tre lige store grupper ud fra deres placering i den nationale test, som de tog fem år tidligere, i 4. klasse.
I 2023 opnåede 19,3 procent af den fagligt svageste gruppe ikke mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne.
Til sammenligning var tallet 14,4 procent for kontrolgruppen. Kontrolgruppen består af afgangseleverne i årene 2016-2019.
Coronanedlukningerne gav med andre ord en stigning på 4,9 procent af fagligt svage elever, der ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik.
– Allerede før corona var der store forskelle på resultaterne ved afgangsprøverne, men som en lup har coronaen tydeliggjort, hvor vigtig en stærk folkeskole er for de fagligt svageste elever, siger Emilie Damm Klarskov.
Blandt elever fra arbejderklassen er stigningen på 5,1 procentpoint, og blandt elever med forældre uden for arbejdsmarkedet er stigningen på 4,5 procentpoint.
Risiko for efterslæb kræver hurtig politisk handling
Analysen viser også, at flere har lav faglig trivsel sammenlignet med før coronakrisen, hvilket også har betydning for de faglige resultater.
– Vi er bekymrede for, hvordan den videre færd bliver for den enkelte elev i coronaårgangene. En god afgangsprøve er faktisk en vigtigere indikator for, hvor godt man klarer sig i uddannelsessystemet sidenhen, end man måske lige skulle tro, siger Emilie Damm Klarskov.
I Finansloven for 2024 lægger regeringen op til at afsætte 500 millioner kroner til intensive læringsforløb i små hold for elever med udfordringer, så de klarer sig godt i folkeskolen og får bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Men pengene er først fuldt indfaset i 2028.
– Corona har forværret situationen med udfordrede elever, og derfor bør regeringen fremrykke deres investering, så pengene kommer hurtigere ud at arbejde. Og så undrer det os, at man ikke har afsat 650 millioner kroner til indsatsen, som Reformkommissionen ellers har foreslået, siger Emilie Damm Klarskov.
Regeringen forhandler i øjeblikket med folkeskolens forligskreds om et udspil på skoleområdet.
Analysens hovedkonklusioner
- Ved 9.-klassesafgangsprøverne i 2023 opnåede 11,4 pct. af eleverne i folkeskolen ikke 02 i dansk eller matematik. Fra 2016-2019 var det i gennemsnit 8,4 pct. af folkeskoleeleverne, der ikke bestod dansk eller matematik.
- Stigningen er størst blandt eleverne med de laveste faglige forudsætninger og blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller med forældre uden for arbejdsmarkedet. Blandt elever med de laveste faglige forudsætninger er stigningen på 4,9 procentpoint i forhold til årene 2016-2019. Blandt elever fra arbejderklassen er stigningen på 5,1 procentpoint, og blandt elever med forældre uden for arbejdsmarkedet er stigningen på 4,5 procentpoint.
- Der er en sammenhæng mellem elever med lav trivsel – både generelt, fagligt og socialt – og elever, der ikke består dansk eller matematik. Andelen af elever med lav trivsel er steget markant i forbindelse med coronanedlukningerne. Det gælder også blandt elever i de mindre klasser.
- Fraværet af en stærk skoletilknytning under coronanedlukningerne har især påvirket de fagligt svageste børn negativt. Investeringer i tidlige indsatser er vigtige, så flere børn går ud af skolen med bedre faglige evner, men det faglige efterslæb risikerer at trække dybe spor ind i ungdomslivet, hvis vi ikke også investerer i de unge, der er gået ud af folkeskolen i de seneste år.
- Coronanedlukningerne har givet et indblik i, hvad der sker når folkeskolen og læreren ikke er der. Resultaterne indikerer, at folkeskolen i normale tider lykkes med at løfte det faglige niveau blandt elever, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem, og dermed lykkes med at øge den sociale lighed.
FC Fredericia tabte sidste testkamp
FC Fredericia spillede fredag deres sidste træningskamp inden det går løs i NordicBet Ligaen. Modstanderen var SønderjyskE, som vandt 1-0 efter et opgør, hvor FC Fredericia, bedømt ud fra antallet af chancer, burde have scoret.
Kampen mellem de to NordicBet Liga-mandskaber fandt sted på kunstgræsbanen bag Monjasa Park. Kampen gav indikationer af, hvad der kan være i vente, når det går løs igen, men hvor meget man skal lægge i det, er svært at vide, da begge hold var uden skadede spillere, som kan være i spil til forårspremieren.
For FC Fredericias vedkommende sad Mikkel Fischer helt over, og han er formentlig ikke ude af forårspremieren mod Hobro. I fraværet af ham i det centrale forsvar spillede Jeppe Brinch og Mikkel Wohlgemuth en halvleg hver, og det slap de begge fint fra uden at lave åbenlyse fejl.
På flere positioner har FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, skulle skifte ud i forhold til den foretrukne formation fra efteråret. Nicolaj Ritter er gået direkte ind og har afløst Frederik Christensen, mens Sofus Berger er rykket længere tilbage i banen, hvor han har overtaget pladsen på den centrale midtbane fra Nicklas Røjkjær. På kanten er Tobias Bach solgt, men i stedet er der kommet andre muligheder til, som Christian Gammelgaard. På højre back er der også et nyt ansigt i form af Anders Dahl, og i målet startede færøske Mattias Lamhauge. Både Gammelgaard, Dahl, og Lamhauge ligner startere, når det gælder.
På banen var det SønderjyskE, der havde bolden mest, men det blev ved det med at have bolden uden at skabe noget. I stedet var FC Fredericia klart det farligste hold i første halvleg, hvor Michael Hansens mandskab lurede på omstillinger. Første gang, at fredericianerne var farlige, var omkring det 20. minut, hvor Gammelgaard kom alene igennem på en omstilling efter, at Ritter havde spillet lejesvenden fra Vejle fri, men Christian “GG”, som han kaldes, manglede det sidste i afslutningsøjeblikket.
I den resterende del af halvlegen bød Sofus Berger sig til med et nærgående langskud, og igen efter en halv times tid var Gammelgaard på spil, men ind gik bolden ikke, og stillingen ved pausen var derfor 0-0.

Anden halvleg blev præget af udskiftninger. Fra anden halvlegs start satte FC Fredericia Mikkel Wohlgemuth og Frederik Carstensen på banen i stedet for henholdsvis Jeppe Brinch og Adam Jakobsen, mens Gustav Marcussen og Mikkel Juhl kom ind efter en times spil i stedet for Christian Gammelgaard og Anders Dahl. Til sidst fik Nicolaj Ritter og Sofus Berger fyraften med omkring 20 minutter igen, da de lod sig udskifte med Jakob Jessen og Simon Bækgård.
Bortset fra et tungt SønderjyskE-pres i starten af anden halvleg, hvor de et par gange var tæt på, var der ikke de store begivenheder. Med et kvarters tid igen var det dog lige ved at ske, da Emilio Simonsen fik bolden ved midten af banen i fri position, men det fik en SønderjyskE-spiller sat en stopper for. FC Fredericia appellerede for et frispark, men fløjten forblev tavs.
I stedet bragte SønderjyskE sig foran et par minutter senere, da Peter Christiansen lukrerede på en omstilling, hvor FC Fredericia mente, at de fejlagtigt var dømt offside og derfor blev fanget i ubalance. Det gav Christiansen en friløber mod Mattias Lamhauge’s mål, og via den fjerneste opstander, endte bolden i mål.
FC Fredericia var tæt på at udligne, men Frederik Carstensens forsøg med fem minutters tid tilbage af opgøret, gik lige forbi mål, og derfor sluttede det hele med en SønderjyskE-sejr.
Dermed tabte FC Fredericia generalprøven til forårspremieren, der er den 25. februar på udebane mod Hobro.
Endnu en brik er faldet på plads for FHK
Nikolaj A. Nielsen har forlænget kontrakten med Fredericia Håndboldklub frem til sommeren 2025. Dermed er endnu en brik faldet på plads for FHK frem mod næste sæson.
Stregspilleren kom til FHK i sommeren 2021, og nu tager han minimum en sæson til i den røde FHK-trøje.
– Nikolaj er en vellidt spiller, der passer godt ind på holdet. Han har været en del af en flot udvikling i klubben i de seneste par år. Uanset hvilken rolle “AN” spiller, så agerer han altid professionelt, og man ved, at man altid har en spiller, der giver sig 110 procent med ham på holdet, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
Det at have den samme stamme på holdet, er noget man vægter i FHK, og derfor falder forlængelsen med Nikolaj A. Nielsen godt i tråd med det.
– Vi har altid vægtet kontinuitet i truppen højt. Det er vigtigt for os ikke at skifte særlig meget ud efter hver sæson, og da både “AN” og os er tilfredse med den indsats han yder, og har samme høje ambitioner, så er det naturligt for os at forlænge med ham. Sammen med Evgeni Pevnov udgør de en rigtig god stregduo, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.
32-årig Nikolaj A. Nielsen glæder sig også over at fortsætte i FHK.
– Jeg synes, klubben er et rigtig godt sted, og der venter forhåbentligt Europa Cup-kampe næste år, som gør det muligt for mig at få prøvet det og få endnu mere spilletid. Jeg har skullet vænne mig til mest at blive benyttet i angrebet, og det begynder nu at fungere godt, efter min mening, siger Nikolaj A. Nielsen.
Da Nielsen kom til FHK, var planen, at FHK skulle etablere sig i toppen af dansk håndbold. Nu gælder det for FHK, om at blive på det niveau.
– Som jeg ser det, så skal vi som minimum holde det niveau, vi har nu. Vi er 2’er i grundspillet og har vist, at vi hører til blandt de fire bedste hold i Danmark. Vi deltager i dette års Final4-stævne, og hvis det går som vi håber, så spiller vi europæisk efter sommerferien, siger Nikolaj A. Nielsen.
Tidligere i karrieren har Nikolaj A. Nielsen repræsenteret Randers HH og Skanderborg.
Region Syddanmark runder 3.000 ladepunkter
Region Syddanmark fik fra januar 2023 til januar 2024 knapt 1.400 nye ladepunkter. Ved udgangen af januar 2024 havde regionen dermed 3.011 ladepunkter.
Region Syddanmark har fra januar 2023 til januar 2024 fået 1.389 nye ladepunkter, hvilket bragte det totale antal i regionen op på 3.011. Dermed rundede regionen en milepæl med 3.000 ladepunkter. Fremgangen på 1.389 nye ladepunkter svarer i procent til en fremgang på 86 procent, hvilket er en snært højere end landsgennemsnittet, som i perioden lå på 84 procent.
Antallet af lynladepunkter voksede også i perioden. I januar 2023 havde regionen 238 lynladepunkter, og dette tal var i januar 2024 vokset til 414 lynladepunkter. Det svarer til en stigning på 74 procent. Dog var den ikke højere end landsgennemsnittet, som i perioden lød på 92 procent. Bestanden af elbiler i Region Syddanmark steg i samme periode med 89 procent. Da bestanden af elbiler steg procentvist mere end stigningen af ladepunkter og lynladepunkter, skal flere elbiler deles om både ladepunkter og lynladepunkter.
– Borgerne i Region Syddanmark er glade for elbiler, og elbilbestanden i regionen er næste blevet fordeblet på et år. Dog er ladeinfrastrukturen ikke fulgt med i samme høje gear, og derfor er lademulighederne blevet svækket. Udrulningen af ladeinfrastruktur skal op i tempo, så regionen er godt rustet til fremtiden med mange flere elbiler, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
13 elbiler pr. offentligt ladepunkt
Ved udgangen af januar 2023 skulle 13 elbiler deles om hvert offentligt ladepunkt i Region Syddanmark. Den procentvise fremgang blandt ladepunkter var marginalt højere end den procentvise vækst i elbilbestanden, hvorfor der fortsat er 13 elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt. Region Syddanmark ligger lidt bag landsgennemsnittet for elbiler per ladepunkt, som i perioden lå på knap 11 biler.
Blandt lynladepunkter var der også tale om tilbagegang, da flere elbiler skulle deles om hvert lynladepunkt. I januar 2023 skulle 86 elbiler deles om hvert offentlige lynladepunkt. Dette tal var i januar 2024 steget til 93 elbiler per lynladepunkt. Regionen udmærker sig dog, da resultatet på 93 elbiler per lynladepunkt, ligger et godt stykke under landsgennemsnittet på 124 elbiler pr. lynladepunkt.
Nye nulemissionszoner kræver flere ladestandere
Den netop indgåede politiske aftale, der giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner, kommer til at stille markant større krav til ladeinfrastrukturen. Indførelsen af nulemissionszoner kommer nemlig til at sætte endnu mere strøm til elbilsalget:
– Selvom nulemissionszoner kun indføres i et begrænset omfang, vil det alligevel få afgørende betydning for udbredelsen af elbiler. Folk vil som udgangspunkt ikke eje en bil, der ikke kan køre i hele Danmark. Bilisterne vil ikke begrænses, og er følsomme overfor usikkerhed. Det understreger endnu engang behovet for markant flere ladestandere i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
For at sikre tilgængelig opladning for alle, har De Danske Bilimportører foreslået at indføre laderet, hvilket vil give elbilister, der bor i etageejendom, mulighed for at kræve, at der opsættes en ladestander ved deres bolig

Usædvanligt høje temperature i februar
Danmark har oplevet en bemærkelsesværdig varm start på februar, ifølge en Danmarks Meteorologiske Institut.
En usædvanlig temperaturstigning har gjort natten til den varmeste registreret så tidligt på året, med temperaturer der flere steder har holdt sig over 10 grader. Denne varmebølge er særligt bemærkelsesværdig, idet februar historisk set er årets koldeste måned, med en gennemsnitstemperatur på blot 1,5 grader.
Den hidtil højeste temperatur dette år blev målt i Sønderjylland til mere end 11 grader, og forventningerne til dagens temperatur peger mod en endnu varmere dag, muligvis op til 13 grader. Dette står i skarp kontrast til den gældende klimanormal for februar, og indikerer en temperatur, der er hele 10 grader højere end normalt.
Det er værd at bemærke, at mens gennemsnitlige temperaturer kan virke misvisende, er det ikke usædvanligt med dage i februar, der byder på tocifrede varmegrader. Det, der dog er unormalt, er hyppigheden af varmere februartemperaturer de seneste år samt en aftagende forekomst af snedækkede landskaber og tilfrosne vande i Danmark.
Februars rekordhøje temperatur i Danmark er stadig 15,8 grader, et mærke sat både i København i 1990 og i Aarhus Lufthavn i 2019. Denne rekord står udfordret, men endnu ikke slået.
Vejrforholdene i Danmark påvirkes betydeligt af atmosfærens tilstand, med luftmasser der bevæger sig fra den Iberiske halvø mod Danmark. Denne luftmasse, der oprindeligt var varm, afkøles ved sin ankomst til Danmark, hvilket har resulteret i dage indhyllet i dis og tåge.