Klokken 19:00 går det løs på Jysk Park, hvor Silkeborg og FC Fredericia tørner sammen i den første pokalsemifinale. Vi er til stede, og liveopdaterer fra opgøret.
NATO fylder 75
I år markerer North Atlantic Treaty Organization (NATO) sit 75-års jubilæum. Denne milepæl repræsenterer ikke kun en betydelig historisk bedrift for en af de længstlevende militære alliancer i moderne tid, men er også en overraskende realitet, da alliancen oprindelige formål var at stå imod Sovjetunionen, der ophørte med at eksistere i begyndelsen af 1990erne. Mange mener, at NATO i dag er mere betydningsfuld og relevant på grund af en stadig mere kompleks global sikkerhedssituation. Men det har altid været således, at alliancen befandt sig i en kompleks verden. Stiftet i kølvandet på Anden Verdenskrig har NATO udviklet sig fra at være en defensiv alliance designet til at modstå truslen fra Sovjetunionen, til at blive en multifacetteret organisation, der tager sig af nye sikkerhedsudfordringer i det 21. århundrede.
NATO blev oprettet den 4. april 1949, med undertegnelsen af Nordatlantiktraktaten, bedre kendt som Washingtontraktaten. Oprindeligt bestod alliancen af 12 medlemslande, herunder USA, Canada, og en række europæiske nationer. Formålet var klart: at skabe en kollektiv forsvarsalliance, der kunne modstå enhver form for aggression fra Sovjetunionen og dens allierede. Dette var en direkte respons på den voksende geopolitiske spænding i Europa efter Anden Verdenskrig, kendt som den Kolde Krig. NATO’s grundlæggende princip er artikel 5, som fastslår, at et angreb på et medlemsland betragtes som et angreb på alle medlemslande, hvilket kræver en kollektiv reaktion. Denne artikel har været kernen i alliancens forsvarspolitik og har formet NATO’s strategiske doktriner gennem årene.
Gennem hele den Kolde Krig fungerede NATO som det vestlige bloks militære skjold mod Sovjetunionen og Warszawapagtens trusler. Perioden var præget af en intens våbenkapløb, spionage, og politiske spændinger, der flere gange bragte verden på randen af en atomkrig. NATO’s strategi var baseret på afskrækkelse: ved at opbygge en stærk militær tilstedeværelse i Europa, søgte alliancen at afskrække Sovjetunionen fra at iværksætte et direkte angreb. Dette inkluderede stationering af amerikanske tropper og atomvåben i medlemslandene. Et af de mest afgørende øjeblikke i denne periode var opførelsen af Berlinmuren i 1961, et symbol på den ideologiske og fysiske skillelinje, der delte Europa – og verden – i to blokke.
Med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod NATO over for et eksistentielt spørgsmål: Hvad er formålet med en militær alliance, når dens primære modstander ikke længere eksisterer? Svaret fandt NATO i at tilpasse og udvide sin mission. I 1990’erne begyndte alliancen at engagere sig i “out-of-area” operationer uden for det nordatlantiske område, herunder fredsbevarende og krisestyringsmissioner på Balkan. Disse missioner, især i Bosnien og Kosovo, demonstrerede NATO’s evne til at reagere på nye sikkerhedsudfordringer og dets engagement i at fremme stabilitet i Europa og ud over.
Terrorangrebene den 11. september 2001 markerede en vendepunkt for NATO og dets mission. For første gang i alliancens historie blev artikel 5 påberåbt, hvilket resulterede i, at medlemslandene kollektivt reagerede på angrebene. NATO lancerede en række operationer for at bekæmpe terrorisme, herunder i Afghanistan, hvor alliancen tog ledelsen i den Internationale Sikkerhedsstyrke (ISAF). Dette skift reflekterede en bredere forståelse af sikkerhed, som nu inkluderede ikke-statslige trusler og terrorisme som centrale elementer.
I de senere år har NATO stået over for en række nye sikkerhedsudfordringer. Disse inkluderer cybertrusler, hybride krigsførelsesteknikker, og genopstående statslige aktører, især Ruslands aggressive opførsel i Østeuropa. Disse udfordringer har tvunget NATO til at styrke sin cyberforsvarskapacitet og tilpasse sin strategi til også at omfatte hybrid krigsførelse.
Konflikten i Ukraine, der eskalerede markant i 2022 med Ruslands fuldskala invasion, har fremhævet NATO’s centrale rolle i at adressere Europas sikkerhedsudfordringer. NATO har reageret ved at øge sin militære tilstedeværelse i Østeuropa og levere militær og humanitær støtte til Ukraine, mens alliancen navigerer i en kompleks international retsorden for at undgå direkte konfrontation med Rusland.
Som NATO nærmer sig sit 75-års jubilæum, står alliancen over for spørgsmålet om, hvordan den vil navigere i en stadig mere uforudsigelig global orden. Med nye og komplekse sikkerhedstrusler, skiftende geopolitiske dynamikker, og intern debat om medlemslandenes engagement og bidrag, er NATO’s fremtid udfordrende.
DMI: Fra gråvejr til solstrejf
I anledning af påsken ser Danmark ud til at opleve et varieret udsnit af forårsvejret, ifølge de seneste rapporter fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Her langfredag er der udsigt til gråvejr, hvor skyer og regn vil brede sig over landet fra sydvest. Det lover en fugtig start på påskeferien, men ændringer er på vej.
Efter en våd og grå indledning på påskeferien vil aftenen og natten til lørdag bringe klarere vejr, hvor dis eller tåge vil forme sig mange steder. Det skaber et tyst, men mystisk vejrlandskab, som langsomt vil vige for en mere variabel lørdag.
Lørdag morgen kan forventes at starte temmelig skyet eller tåget, med et regnområde der trækker op over landet fra syd. Men der er håb forude – i løbet af eftermiddagen vil det klare op, især i den sydlige del af landet, hvor solen får en chance for at skinne igennem, selvom den kan synes noget sløret af atmosfærens resterende fugtighed. Det bliver en lun dag, hvor temperaturen i de sydlige egne kan nå op på imponerende 15-17 grader. Det er dog ikke uden udfordringer, da en frisk østenvind kan tilføje en kølig kant til ellers behagelige temperaturer. Således vil det være klogt at finde en lækrog, hvis man ønsker at nyde solens varme.
Søndagen byder på en deling af landet i to vejrtyper – sol mod øst og skyer med regn mod vest. Dette vejrskifte fortsætter ind i mandagen, hvor rollerne ombyttes; her får Jylland glæden af solskin, mens den østlige del af Danmark dækkes af skyer og endnu mere
Færdselsuheld spærrer vognbane på Storebæltsbroen
Fyns Politi rapporterer om et nyligt færdselsuheld på Storebæltsbroens lavbro i retning mod Fyn, som har ført til spærring af den anden vognbane.
Uheldet har skabt en udfordring for trafikken på broen, men det er bekræftet, at trafikken fortsat glider igennem. Trods den delvise spærring opfordres bilister til at udvise ekstra forsigtighed ved passage af broen og sikre fuld opmærksomhed på vejen.
Fyns Politi og beredskabstjenester er på vej til stedet for at håndtere situationen og arbejder på at genetablere normal trafik så hurtigt som muligt
Silkeborg: Vi har dybt respekt for Fredericia
Fredag aften tørner Silkeborg IF og FC Fredericia sammen i den første pokalsemifinale. Forud for kampen har Silkeborg-lejren stor respekt for de fredericianske gæster.
Landsholdspausen er overstået, og bolden skal til at rulle igen. Det bliver for de to holds vedkommende klokken 19:00 på JYSK Park i Silkeborg, at opgøret fløjtes i gang. Det er det første ud af to opgør, hvor den samlede vinder står i pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag.
– Det vil være fedt. Vi var skuffede over, at det ikke lykkedes sidste år i nogle tætte opgør mod AaB. Vi havde vores muligheder. Tingene kunne have faldet vores side, og nu bliver det også tæt. Vi har dyb respekt for Fredericia, der har haft den sværeste vej til semifinalen ved, firkantet sagt, at have slået tre Superliga-hold i AaB, OB og Lyngby. Det aftvinger dyb respekt. Vi tror på et tæt og lige opgør, der bliver dramatiske og spændende. Det vil være stort for os at tage skridtet videre. Det er den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, siger Silkeborgs cheftræner, Kent Nielsen, til klubbens hjemmeside.
Selvom Silkeborg til dagligt spiller i Superligaen, har de kendskab til FC Fredericia, hvor to af Silkeborgs spillere er lejet ud til. Det drejer sig om Anders Dahl og Frederik Carstensen, der begge forventes at spille en rolle i semifinalen.
– Vi har et fint kendskab. Qua, vi også har udlejet spillere til dem, vi følger vores spillere og ser kampe med dem. Vi ser generelt også en del 1. divisionskampe. De er et fint teknisk hold, og de har lovende spillere fremad banen og har en ubekymret stil, der gør, at man gerne vil fremad. Man har mange i angrebspositioner, det er et spillende hold, og der bliver en kamp om at få fat i bolden og være konstruktive. De er også dygtige på omstillinger. Vi har respekt for dem, men vi har også meget fokus på at top-præstere, da vi så har en god chance for at komme i finalen, forklarer Kent Nielsen.
AVISEN vil være til stede på Jysk Park og vil liveopdatere fra opgøret.
FC Fredericia-direktør: Imod oddsene, at vi er kommet så langt
Fredag brager Silkeborg IF og FC Fredericia sammen i den første semifinale i Oddset Pokalen. FCF-direktør, Stig Pedersen, mener, at det er imod alle odds, at fredericianerne for anden gang på seks år står i en pokalsemifinale.
Nu gælder det første akt.
FC Fredericia drager fredag til Søhøjlandet, hvor Silkeborgs Superliga-mandskab venter. Alt andet end videreavancement fra Silkeborgs side over to kampe ville være en overraskelse af dimensioner, men optimismen er til stede i Fredericia. Der er en fodboldfeber som sjældent set. Semifinalen er på alles læber, også folk, der normalt ikke er sportsinteresserede.
Sidst FC Fredericia var i semifinalen, var tilbage i 2018, hvor Silkeborg blev endestationen i semifinalen. Til forskel fra dengang har strukturen i pokalturneringen ændret sig, idet kvartfinalen nu spilles over to opgør – det var den ikke tilbage i 2017/18-sæsonen, hvor FC Fredericia undervejs blandt andet slog AaB og AGF ud. I denne sæsons turnering har FC Fredericia sendt AaB, OB og Lyngby ud blandt de større klubber.
– Det er en vanvittig bedrift, og at det sker to gange inden for seks år, det er imod oddsene normalt, at vi kommer så langt, ikke mindst efter at vi har slået et Superliga-hold ud over to kampe. Vi har vundet fortjent mod Superliga-holdene. Det er fortjent, hvor vi er landet, selvom pokalturneringen tilfældigt afgør, hvem man møder, men vi har spillet os til det på en svær måde, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.
At FC Fredericia går videre virker som en utopi på papiret, men et nærmere kig på Silkeborgs formbarometer viser, at de slet ikke har vundet i Superligaen i 2024. Deres seneste sejr i en gældende kamp var den 6. december 2023, hvor Silkeborg besejrede FC København i den første pokalkvartfinale, og i Superliga-regi har silkeborgenserne ikke vundet siden den 1. november 2023.
– De spiller i en anden liga end os. Det er væsentligt nemmere at tabe end i NordicBet Ligaen. Der er ingen tvivl om, at de har kvalificeret sig til mesterskabsspillet, men de vigtigste kampe for dem er pokalkampene mod os. Så de kan lægge alt ind i det, og det er et godt hold med en dygtig træner. Silkeborg har set bedre ud end i øjeblikket, men vi har mødt dem i testkampe, og de er gode, og det ved vi alt om. Vi skal ramme dagen, og de skal ikke toppe, siger Stig Pedersen og slår fast:
– De har ligget i top-6 hele sæsonen. Der er ingen tvivl om, at det er den største udfordring i pokalturneringen. Det er nemmere med en kamp, da man på dagen kan vinde uden nødvendigvis at være bedst. Over to kampe skal man vise stabilitet i 180 minutter i stedet for 90. Mod eksempelvis AaB spillede vi en rigtig god kamp, så hvis vi rammer niveauet, kan vi drille dem.
Man vil formentlig komme til at se FC Fredericia i en anden udgave end normalt, når holdet løber på banen på Jysk Park. Det er med det i mente, at det skal afgøres over to kampe. Derfor er succeskriteriet at have noget at spille om i returkampen på Monjasa Park.
– Vi skal spille en lige kamp og forhåbentligt få uafgjort med hjem. Vi håber på, at vi kan bevare spændingen, og det er den første målsætning. Silkeborg vil gøre tingene færdige fra deres side med en klar sejr, forklarer Stig Pedersen.
Stort pres på administrationen
Interessen er ikke til at tage fejl af til både ude- og hjemmekampen mod Silkeborg. Til udekampen forventes der mindst 600 FC Fredericia-fans på plads, og returkampen i Fredericia har også stor interesse.
– Det er vi rigtig glade for. Der kommer mange fans til Silkeborg, og det er også sjovere for spillerne, når de får sådan en opbakning. Der kommer rigtig mange ud over busserne – mange kører selv. På hjemmebane er der solgt rigtig mange billetter. Der vil også komme en del mennesker der, og jeg tror, vi er tæt på, at begge vores lounges er udsolgte. Det betyder, at vi bespiser omkring 575 personer, siger Stig Pedersen.
Den massive interesse betyder også, at en administration som FC Fredericias er presset i forhold til normalt, hvor interessen fra både medier og tilskuere er større end normalt.
– Det lægger et stort pres på os. Vi har lidt ekstern hjælp, og to praktikanter, der hjælper til. Vi har kaldt alt disponibelt mandskab ind. Når vi skal bespise 575 mennesker på hjemmebane, så kræver det ekstra mandskab, slutter Stig Pedersen.
Der er kampstart mellem Silkeborg og FC Fredericia klokken 19:00.
Danmark er bedst til at få ledige i job i EU – for 13. år i træk
Gennemsnitligt 42 pct. af de ledige i et givent kvartal kom i job i det efterfølgende kvartal i 2023. Det er den højeste andel i EU – for 13. år i træk. Desuden er Danmark også bedst til at få langtidsledige i job, ligesom den laveste andel af befolkningen i langtidsledighed findes i Danmark. Det vidner om et sundt og fleksibelt arbejdsmarked.
I gennemsnit var 42 pct. af de arbejdsløse ved indgangen til et givent kvartal i job ved indgangen til det efterfølgende kvartal. Til sammenligning lå gennemsnittet for de 27 EU-lande på 24 pct.
Det vidner om et sundt og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark relativt til resten af EU. Til trods for at økonomien er gået lidt ned i gear, er der stadig mange positive tendenser på arbejdsmarkedet, hvor fleksibiliteten lader til at være intakt. Det er positivt, da det implicerer en lav langtidsledighed og er til fordel for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Det skal understreges, at der her er tale om det, som Eurostat og Danmarks Statistik kalder for eksperimentelle data, hvor metoderne til opgørelsen stadigvæk er under udvikling, og kilderne kan ændre sig.
Eurostat har offentliggjort tal for 2023 på jobtransitioner for langtidsledige, der har været ledige i minimum to år. Derfor defineres langtidsledige her som arbejdsløse, der har været uden job i mindst to år.
De positive takter for arbejdsmarkedet bør ses i lyset af flexicurity-modellen, der er forudsætningen for, at Danmark klarer sig godt på en lang række arbejdsmarkedsmål.
En aktiv arbejdsmarkedspolitik og en generelt velfungerende flexicurity-model er afgørende for, at vi i fremtiden kan fastholde et af verdens absolut bedste arbejdsmarkeder. Det er afgørende at opretholde fleksible ansættelsesregler, da det gør det lettere for arbejdsgivere at tilpasse sig efterspørgslen. Derudover fremmer det jobskabelsen og åbner nye muligheder for lønmodtagere – selv under en potentiel afmatning.
Fleksibiliteten kræver imidlertid, at vi har et solidt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Sikkerhedsnettet i form af et godt dagpengesystem og generelt høj understøttelse skal sikre, at man kan opretholde en vis levestandard i tilfælde af ledighed. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er afgørende for at få arbejdsløse tilbage i job. Der bør derfor føres en beskæftigelsespolitik, der hjælper ledige gennem aktivering, efteruddannelse og opkvalificering.
Vejrudsigt for Skærtorsdag: Regnfuld start med muligheder for tørvejr
Skærtorsdag byder på en klassisk dansk forårsdag med en blandet pose vejr over hele landet, ifølge de seneste prognoser fra DMI. Dagen starter med grå himmel og regn, der bevæger sig ind over Danmark fra sydvest. Traditionen tro ser Vestjylland ud til at modtage mest nedbør, mens Østsjælland og Bornholm forventes kun at opleve perioder med let regn.
Som dagen skrider frem, vil regnvejret dog krydse den sydlige del af Jylland i løbet af eftermiddagen. Trods de vedvarende skyer, tyder prognoserne på et tørvejr, før et nyt regn- og bygesystem atter nærmer sig landets sydlige egne mod dagens ende.
Temperaturene ser ud til at variere mellem 7 og 11 grader over hele landet, hvilket er typisk for årstiden. Vindforholdene starter med at være lette til friske fra varierende retninger, men forventes at stabilisere sig og vende mod sydvest i løbet af dagen.
Denne Skærtorsdag tegner altså til at være en dag med omskifteligt vejr, hvor danskerne kan opleve alt fra gråvejr og regn til korte glimt af foråret med tørvejr. Det anbefales at klæde sig efter et lag-på-lag princip og holde paraplyen inden for rækkevidde, da vejrforholdene kan ændre sig hurtigt gennem dagen.
Disney Sjov vender tilbage
Fans af det populære fredagsunderholdningstilbud ‘Disney Sjov’ kan nu se frem til en glædelig overraskelse. Efter en periode udenfor sendefladen, annoncerer Disney Channel at dette elskede program vil gøre et comeback fra starten af april.
Tilbage i 2022 blev det en overraskelse for mange, da det blev offentliggjort, at ‘Disney Sjov’ ikke længere ville være at finde på Danmarks Radios sendeplan, hvilket førte til en bølge af skuffelse blandt dets dedikerede seerskare.
Denne nyhed vil utvivlsomt vække glæde hos de mange unge og familier, som havde gjort det til en fredagstradition at samles foran fjernsynet, bevæbnet med popcorn og slik, for at nyde en aften med ‘Disney Sjov’.
Den officielle genoplivning af ‘Disney Sjov’ vil finde sted fra og med den 5. april, bekræfter Disney Danmark i en pressemeddelse.
Danmark sejrede sikkert
Det danske landshold sig en 2-0 sejr over Færøerne i en testkamp
Pierre-Emile Højbjerg åbnede scoringen allerede efter otte minutter og sendte Danmark i front.
I anden halvleg fortsatte Danmark med at presse på for at udvide deres føring, hvilket resulterede i, at den indskiftede Mohamed Daramy fandt nettet. Daramy, der kom ind fra bænken, viste sit værd ved at score det andet mål for Danmark, før en uheldig skade tvang ham til at forlade banen på båre.
Kampen bød også på en startplads til Frederik Rønnow, samt debut til Gustav Isaksen. Rønnow viste sikkerhed og ro, mens Isaksen viste lovende takter og bidrog positivt til holdets samlede præstation.
Til trods for flere forsøg fra begge sider, blev der ikke scoret yderligere i kampen
