https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Fredag aften tørner Silkeborg IF og FC Fredericia sammen i den første pokalsemifinale. Forud for kampen har Silkeborg-lejren stor respekt for de fredericianske gæster.

https://andresens-vvs.dk/

Landsholdspausen er overstået, og bolden skal til at rulle igen. Det bliver for de to holds vedkommende klokken 19:00 på JYSK Park i Silkeborg, at opgøret fløjtes i gang. Det er det første ud af to opgør, hvor den samlede vinder står i pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag.

– Det vil være fedt. Vi var skuffede over, at det ikke lykkedes sidste år i nogle tætte opgør mod AaB. Vi havde vores muligheder. Tingene kunne have faldet vores side, og nu bliver det også tæt. Vi har dyb respekt for Fredericia, der har haft den sværeste vej til semifinalen ved, firkantet sagt, at have slået tre Superliga-hold i AaB, OB og Lyngby. Det aftvinger dyb respekt. Vi tror på et tæt og lige opgør, der bliver dramatiske og spændende. Det vil være stort for os at tage skridtet videre. Det er den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, siger Silkeborgs cheftræner, Kent Nielsen, til klubbens hjemmeside.

adp-as.dk

Selvom Silkeborg til dagligt spiller i Superligaen, har de kendskab til FC Fredericia, hvor to af Silkeborgs spillere er lejet ud til. Det drejer sig om Anders Dahl og Frederik Carstensen, der begge forventes at spille en rolle i semifinalen.

– Vi har et fint kendskab. Qua, vi også har udlejet spillere til dem, vi følger vores spillere og ser kampe med dem. Vi ser generelt også en del 1. divisionskampe. De er et fint teknisk hold, og de har lovende spillere fremad banen og har en ubekymret stil, der gør, at man gerne vil fremad. Man har mange i angrebspositioner, det er et spillende hold, og der bliver en kamp om at få fat i bolden og være konstruktive. De er også dygtige på omstillinger. Vi har respekt for dem, men vi har også meget fokus på at top-præstere, da vi så har en god chance for at komme i finalen, forklarer Kent Nielsen.

https://byens-broed.dk/

AVISEN vil være til stede på Jysk Park og vil liveopdatere fra opgøret.