12 C
Copenhagen
mandag 15. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Mobilhouse køber op

Af
Andreas Andreassen
-
0
Benny Møller, Adm. Direktør Mobilhouse. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mobilhouse, den førende udlejer af bæredygtige modulløsninger til markedet, har netop opkøbt Dalsgaard Byg og Dalsgaard Pavilloner. De samles nu i én ny stærk koncern med to anerkendte brands, der fremover vil være den førende på markedet, hvor der er fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Den samlede omsætning vil forventet i 2023 blive på over 300 mio. kr.

Den førende udlejer på markedet for bæredygtige modulløsninger til markedet, Mobilhouse, udvider nu forretningen med opkøb af Dalsgaard.

– Mobilhouse har allerede vist sig at være en solid og skalerbar virksomhed, der drives af et yderst kompetent ledelsesteam. En investering i Dalsgaard, der deler den samme forretningsetik og passion for modulære bygninger, var derfor et strategisk valg for at fortsætte den spændende vækstrejse, som vi er i gang med. Sammen styrker de positionen som den foretrukne partner på markedet for midlertidige modulløsninger, hvor kunderne vil opleve koncernen som en økonomisk stærk, erfaren og dynamisk partner, siger Steffen Thomsen, bestyrelsesformand for Mobilhouse.

Han tilføjer desuden, at opkøbet vil skabe en økonomisk stærk og unik udbyder af modulære bygninger i et voksende marked med stigende efterspørgsel på både midlertidige og permanente fleksible modulløsninger.

Den førende på markedet

Mobilhouse er i dag førende på markedet for bæredygtige modulløsninger , og den position styrkes ny yderligere med opkøbet, fortæller Benny Møller, CEO for Mobilhouse. Han glæder sig over samarbejdet, som han mener vil positionere koncernen til yderligere vækst i de kommende år inden for både udlejning og salg.

– Mobilhouse har i mange år været imponeret over, hvordan Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen [ejere af Dalsgaard, red.] har udviklet Dalsgaard. De har opbygget en stor udlejningsflåde af moderne og fleksible moduler, siger Benny Møller og tilføjer:

– Derudover er Dalsgaard en dygtig og respekteret udbyder blandt de førende leverandører af permanent modulbyggeri. I dag er vi stolte over at kunne kalde os partnere med Dalsgaard, og vi glæder os til at gå sammen om at fortsætte med at forsyne det hurtigt voksende marked med fleksible og bæredygtige modulløsninger.

Mobilhouse og Dalsgaard samles i én ny stærk koncern, som bliver en økonomisk stærk leverandør af komplette løsninger med fokus på fleksibelt og bæredygtigt byggeri af høj kvalitet.

Fremover vil koncernen gå efter vækst inden for midlertidige fleksible modulløsninger med fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Koncernen vil være den førende på markedet med hensyn til dansk produktionskapacitet, hvilket muliggør effektive og hurtige leverancer.

Fortsat godt samarbejde

Dalsgaard A/S består i dag af Dalsgaard Byg A/S og Dalsgaard Pavilloner A/S og er en Vejle-baseret virksomhed etableret i 1952. Virksomheden fokuserer på at producere, sælge og udleje avancerede midlertidige og permanente modulbygninger til en række forskellige formål og ejes og ledes i dag af Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen. De fortsætter begge som ledere og aktionærer i Mobilhouse og glæder sig til fortsat at være en del af koncernen.

– Aktiviteten i Dalsgaard er på sit højeste. Vi servicerer offentlige kunder, større og mellemstore virksomheder samt blue-chip kunder med forskellige behov, hvor ’time-to-market’ og kapacitet er vigtige kriterier. Derfor glæder vi os over partnerskabet med Mobilhouse, som vil gøre det muligt for os at imødekomme den øgede efterspørgsel på modulløsninger. Sammen vil vi udbygge positionen som den foretrukne leverandør af avancerede bæredygtige modulløsninger, siger Klaus Trend Poulsen, CEO for Dalsgaard.

Handlen er underskrevet d. 5. juli 2023 og er betinget af konkurrencemæssig godkendelse.

Om Mobilhouse
Med mere end 60 års erfaring er Mobilhouse blandt landets førende selskaber inden for produktion og opførelse af midlertidige modulbygninger. Mobilhouse fokuserer på at tilbyde bæredygtige modulløsninger til sine kunder, herunder svanemærkede modulbygninger. Mobilhouse producerer modulerne i Fredericia og har en afdeling på Sjælland. Modulkonstruktionerne er træbaserede og har et CO2-aftryk, der er cirka 50 pct. lavere end det gennemsnitlige nybyggeri. Mobilhouse er ejet af en gruppe aktionærer bestående af hovedaktionær Kirk Kapital samt Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen. Størstedelen af selskabets portefølje af udlejningsmoduler er bygget i overensstemmelse med bygningsreglementet for permanente konstruktioner. Modulerne overholder de samme standarder som alle andre nye bygninger i Danmark herunder krav til isolering, ventilation og naturligt lys osv.

Om Dalsgaard
Dalsgaard blev grundlagt i 1952 og er baseret på at levere det bedste håndværk i branchen og konstant at udvikle og forbedre sig med tiden. I dag er Dalsgaard en af de førende producenter af både individuelt designede og standardiserede modulbygninger på markedet. Med mere end 70 års erfaring er Dalsgaard A/S en af landets mest erfarne producenter af midlertidige og permanente modulbygninger. Dalsgaard ligger i Vejle og har mere end 50 medarbejdere, der altid stræber efter at
levere det bedste resultat med kundernes behov i fokus.

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i næste uge

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I næste uge – uge 16 – bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke. 

Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.

Trafikrestriktioner under arbejdet
I uge 16, startende mandag aften den 15. april, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00.

Det gælder mandag, tirsdag og onsdag aften.

Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.

Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på storebaelt.dk

Danmarks vej mod VM-guldet indledes i Jyske Bank Boxen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto

VM 2025 i herrehåndbold afvikles i Danmark, Norge og Kroatien. Danmark spiller det indledende gruppespil i Jyske Bank Boxen, og hvis holdet går videre, spilles deres mellemrunde kampe også på hjemmebane, og derefter sættes kursen mod Norge.

Om mindre end ti måneder vil klodens bedste håndboldspillere sætte hinanden stævne ved historiens 29. verdensmesterskaber i herrehåndbold.

Det afholdes i Danmark, Norge og Kroatien med 32 deltagende nationer, og selvom der stadig mangler at blive sat navn på de sidste hold gennem kvalifikationskampene, så kan arrangørlandene nu løfte sløret for de fem værtsbyer og turneringsformatet.

Som værtsnation starter Nikolaj Jacobsens mandskab titelforsvaret på hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor der både spilles to indledende grupper og en mellemrunde.

Dermed kan Danmark potentielt få seks kampe på hjemmebane, inden holdet fortsætter titeljagten i den norske hovedstad Oslo, hvis holdet spiller sig i kvartfinalen. Oslo er også værter for den ene semifinale med potentielt dansk deltagelse samt bronzekampen og finalen, der alt sammen spilles i Telenor Arena.

– Det er fantastisk, at Håndboldherrerne får lov at forsvare deres tredobbelte VM-guld i Jyske Bank Boxen, hvor det første verdensmesterskab blev vundet i 2019. Her er stemningen altid elektrisk, og vi knokler for igen at sætte nye standarder for fanoplevelsen til vores mesterskaber, siger Jan Kampman, formand for den danske organisationskomité for VM.

Semifinaler over to dage

De øvrige tre værtsbyer er i Kroatien, hvor Zagreb og Varaždin huser henholdsvis to og en enkelt indledende gruppe samt en mellemrunde hver, mens der i Zagreb også spilles to kvartfinaler og en semifinale.

Den ottende og sidste indledende gruppe er placeret i kroatiske Poreč, der også afholder President’s Cup for de hold, der ikke går videre fra det indledende gruppespil.

Modsat VM i 2023 kender nationerne altså deres potentielle vej, rent geografisk, helt frem til finalen af hensyn til både spillere, fans, officials og medier.

Samtidig er der denne gang taget højde for, at alle hold får minimum to hviledage i forbindelse med rejse fra en værtsby til en anden. Det betyder, at semifinalerne som noget nyt spilles på to forskellige dage – i Zagreb torsdag den 30. januar og i Oslo fredag den 31. januar. Finalen finder sted søndag den 2. februar.

– Det har været vigtigt for os som VM-arrangører at finde en model, så spillerne får tid til at restituere i forbindelse med deres rejsedage, så de har lige vilkår for at blive klar til at levere deres ypperste på banen, siger Jan Kampman.

Lodtrækningen til VM i herrehåndbold 2025 finder sted i Zagreb den 29. maj.

Overblik over værtsbyer og arenaer

Jyske Bank Boxen, Herning

Kapacitet: 15.000 tilskuere

  • To indledende grupper
  • En mellemrunde
  • Danmark spiller indledende gruppekampe den 14., 16. og 18. januar
  • Danmark spiller potentielt mellemrundekampe den 21., 23. og 25. januar

Telenor Arena, Oslo

Kapacitet: 13.000 tilskuere

  • To indledende grupper
  • En mellemrunde
  • To kvartfinaler
  • En semifinale
  • Bronzekamp
  • Finale

Arena Zagreb, Zagreb

Kapacitet: 15.200 tilskuere

  • To indledende grupper
  • En mellemrunde
  • To kvartfinaler
  • En semifinale

Varaždin Arena, Varaždin

Kapacitet: 5.200 tilskuere

  • En indledende gruppe
  • En mellemrunde

Zatika Sport Centre, Poreč

Kapacitet: 3.500 tilskuere

  • En indledende gruppe
  • President’s Cup

Vores identitet – Hvem er vi?

Af
Erik Schwensen
-
0

Dette er 2. artikel i miniserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Den handler om det første af fire grundelementer vi bør have styr på forud for formulering af selve visionen. Den handler om vores identitet som mennesker, hvor vi kommer fra, hvordan vi tænker og motiveres, og hvem vi egentligt er og opfatter os som. Er vi ikke bevidste om vores identitet, og hvem vi er, så vil vi få meget svært ved at finde og formulere en tiltrækkende vision. En vision som indfanger og griber os, og som vi dernæst – næsten uanset hvad – forfølger. Og vi forfølger den, så længe den giver mening for os. I denne artikel går jeg derfor tæt på, hvem vi egentligt er, og hvordan den viden kan styrke vores visionsarbejde.

Arv og miljø – Hvor kommer vi fra?

Vores genetiske arvemasse, vores kulturarv og historie, samt det miljø vi er opvokset i og de mennesker vi omgås er stærke faktorer, som præger vores egen personlige opfattelse af, hvem vi er, som menneske, og hvem vi er, som en del af fællesskabet. Og det præger også vores personlige opfattelse af andre mennesker, og deres opfattelse af os.

Vores arv og miljø kommer derfor i høj grad til at sætte rammerne for den vision, vi forestiller os for fremtiden. Hvis vi bliver eller er bevidste om, hvor vi kommer fra, og hvis vi kigger tilbage på de mange succesfulde visioner, som er realiseret i gennem historien, og hvis vi lærer af dem, så vil vi ikke gentage mange af de fejlslagne visioner, som vi hidtil har været vidne til. Flere forskere taler om, at ca. 75 % af alle hidtidige formulerede visioner ikke er blevet til noget. Derfor er denne del af visionsarbejdet – at tage ved lære af fortidens succeser, og vide hvem vi egentlig er – vigtig.

Vigtigt er også at være bevidst om den historiske og kulturelle sammenhæng og omstændigheder, i hvilke de succesfulde visioner er blevet skabt og realiseret. Fællestræk og forskelligheder i forhold til nutidens omstændigheder skal frem i lyset, for at finde guldkornene fra fortiden frem.  Den kulturelle mangfoldighed spiller naturligvis også en stor rolle her.

Måden vi tænker på og motiveres

Visionen skal kunne favne og formidles til alle involverede og alle berørte mennesker i samfundet. Det gælder både under udviklingen og i realiseringen af visionen, så den bliver en af de succesfulde visioner. Derfor bliver det afgørende, at forstå og indtænke den måde vi tænker på og motiveres af selve visionen og arbejdsprocessen med den. Alle involverede skal kunne se sig selv i visionen, fra start til slut. Det vil også sige, at visionen skal være så rummelig, at alle berørte føler sig ramt og motiveret af visionen, så vi ikke kan lade være med af forfølge den. Men samtidig skal visionen være så præcis og konkret, at den giver mening for det enkelte menneske.

Det kræver, at vi tidligt i visionsarbejdet afsætter tid og ressourcer til at skabe os viden, om de måder vi tænker på, og det vi motiveres af. Det gælder uanset om det er et menneske, en kommune, en forening eller en virksomhed, vi taler om. Omstændighederne er selvfølgelig forskellige, og viden om de måder vi tænker forskelligt på, og det vi motiveres af er helt afgørende for visionens succes uanset branche.

Visionen skal derfor ofte favne meget forskellige mennesker. Mennesker der motiveres af ønsker om fremtiden eller ønsker om at komme væk fra fortiden. Mennesker der ser muligheder eller mennesker der elsker faste procedurer. Mennesker der er meget specifikke i deres kommunikation eller meget generelle Mennesker der lever i nuet eller foretrækker planlægning. Mennesker der ønsker at arbejde selvstændigt, hvor andre foretrækker samarbejde. Mennesker der gør, hvad de selv synes er rigtigt eller mennesker, der gør, hvad andre synes er rigtigt. Og mennesker der fra begyndelsen er med på nye idéer, hvor andre mennesker har deres egne idéer.

Flere karakteristika kunne nævnes, og betydningen af de enkelte måder at tænke på og blive motiveret af varierer i tid og rum, stærkt præget af de omstændigheder, som visionsarbejdet foregår i. Der er nok at tage fat på, men det er her fundamentet for den succesfulde vision dannes.

Et liv der giver mening

Vores identitet, og svaret på, hvem vi egentlig er som menneske, indeholder også svaret på, hvad den dybere meningen er med vore liv her på planeten, Jorden? Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Hvad er din mission her på Jorden? – Det er store spørgsmål, og for mange måske helt ude i hampen at stille og bruge tid på. Vi tænker forskelligt og motiveres af mange forskellige ting. Men meningsskabelsen med vores liv sætter, ligesom vores vision, retning for vores livsbane. Meningsskabelsen sætter pejlemærker og vejskilte for vores færd henimod det sted, hvor vi ønsker at være engang i fremtiden. Hvis der ikke er sammenhæng mellem det, der giver mening i den enkeltes liv og den fælles vision, mister visionen den drivkraft, robusthed og energi, som er afgørende for visionens succes.

Identitet og vision

På en måde kan vi sige, at identitet og vision er sider af samme sag. Når vi ved, hvem vi er (vores identitet), og når vi ved, hvor vi vil hen (vores vision), så er vi godt på vej til at have styr på meningen med vores liv.

Den meningsløshed vi i dag ser rundt om i verden, både lokalt og globalt, er et sørgeligt tegn på, at vi er ved at miste vores identitet som mennesker. Vi har glemt hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og vi har glemt vores fundamentale vision, som er vigtige dele af hverdagslivet.

Det gode er, at bevidstheden om vores identitet kan genskabes og opdateres, og en glemt eller udbrændt vision kan erstattes af en ny. En vision der, blandt meget andet, tager højde for vores aktuelle identitet, måden vi tænker på, og det vi motiveres af i skabelsen af det meningsfulde liv for alle.

Rigtig god visionsdag

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give konkrete bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia. Første artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

Togtrafikken lammet af væltet træ

Af
Redaktionen
-
0

DSB kan ikke køre med tog mellem Vejle og Hedensted, derfor har selskabet indsat togbusser. 

Mellem Aarhus og Hedensted kører der kun Lyntog. De kører en gang i timen i minuttal 15 fra Aarhus.
Fra Fredericia kører Lyn- og InterCity til Vejle.

Regionaltogene er helt aflyst mellem Aarhus og Fredericia.  De kører mellem Esbjerg og Fredericia.
Lyn+togene er aflyst mellem Aarhus og København .

Det skyldes, at et træ er væltet og har revet en køreledning ned.

Dette varer minimum frem til kl. 10 – DSB afventer klarere prognose.

Her holder Togbusserne

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal   
  • Hedensted Vestlige plads foran stationen  

Tusindvis samlede ind til kræftsagen: Den digitale indsamling fortsætter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kræftens Bekæmpelses direktør takker de tusindvis af frivillige, der søndag gik på gaden for at samle ind til kræftsagen ved årets Landsindsamling. Den digitale indsamling fortsætter indtil 15. april, så man kan stadig støtte og gøre en forskel.

Tusindvis af frivillige indsamlere gik søndag dør til dør for at samle ind til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende.

Foreningens direktør, Jesper Fisker, var selv på gaden for at samle ind og takker befolkningen for deres store støtte til kræftsagen.

– Tusind tak til alle jer, der generøst har givet tre timer af jeres søndag for at samle ind – og alle jer, der har støttet kræftsagen med en donation. Uden jer var meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ganske enkelt ikke muligt, siger han og understreger, at der heldigvis er god mulighed for at støtte, selvom man ikke var hjemme.


Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, der fortsætter helt indtil mandag den 15. april, hvorefter det endelige resultat gøres op.

Der er indtil videre flere end 1.000 digitale indsamlinger enten via Facebook og indsamling.dk.

Det er også stadig muligt at støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.

Du kan også støtte med et valgfrit beløb på MobilePay til 45 65 00, betalingskort på indsamling.dk eller via den husstandsfolder, der bliver efterladt i din postkasse på søndag, hvis du ikke er hjemme. 


Sidste år var mere end 15.000 frivillige indsamlere med til at samle over 35 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte.

For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration.

Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Foreningen er derfor afhængig af dig og andre, som støtter sagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Forårssvingninger: Mildt, vådt vejr præger Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
egning af eng og sø ved Balslev. Til foråret vil kreaturer afgræsse engen igen, efter der er givet tilskud til nyt hegn. På engen er der tidligere fundet vilde orkideer. (Foto: Middelfart Kommune )

I disse dage oplever Danmark de karakteristiske forårssvingninger, der bringer mildt og til tider vådt vejr. Dette skyldes et kraftigt lavtryk, der aktuelt befinder sig nordvest for Skotland og bevæger sig langsomt mod nordøst. Som lavtrykket fyldes op, ledes mild og fugtig luft op over Danmark fra sydvest, hvilket resulterer i en varm og fugtig strøm over landet.

Søndagen byder på en blandet vejrpalette, hvor en koldfront i formiddagens løb vil bringe spredt regn over Danmark. Men som dagen skrider frem, vil skyerne lette, og der loves “nogen eller en del sol” med temperaturer, der kan nå op til 16 grader. Dette lover godt for dem, der håber på en smule udendørsaktivitet, efterhånden som dagen bliver tør og solrig.

Det ser ud til, at det mildt og våde vejr vil fortsætte ind i den kommende uge. Natten til mandag byder på endnu et regnvejr, som bevæger sig op over landets sydøstligste del fra sydvest, men resten af mandagen forventes at være tør med lidt sol og temperaturer op til 17 grader.

Fra tirsdag til torsdag vil Danmark blive påvirket af flere regnfulde fronter, der passerer over landet. Efter disse våde dage er der dog udsigt til et vejrskifte, idet der forventes “nogle dage med tørt vejr”, hvilket vil være en velkommen pause fra de seneste dages nedbør.

Det er interessant at notere sig, at klimanormalen for de højeste dagtemperaturer i april ligger på 11,2 grader. I de kommende dage, især mandag og tirsdag, vil Danmark opleve temperaturer, der ligger et godt stykke over denne normal. Fra onsdag forudses dog et lille dyk i temperaturen, hvor det vil blive “lidt køligere og mere blæsende”.

DMI: Lun lørdag i vente

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Fredericia Vold som den ser ud netop nu, hvor foråret begynder at bide sig fast. Voldområdet fra Den Hvide Bro og til bastionen med DSB´s mindelund vil få lov til at vokse ”vildt” frem til konkurrencen, hvor deltagerne skal arbejde med det, de finder i naturen i området. Foto: Thomas Kvist Christiansen.

April måned fortsætter med at byde på vejroverraskelser, og i dag er ingen undtagelse. Efter en fredag, der så et større frontsystem feje over landet og bringe regn til det meste af Danmark, viser lørdagen sig fra en tørrere og varmere side.

Fredagens nedbør blev omfattende med 10,8 mm regn på landsplan, og nogle områder oplevede endda højere mængder, som det var tilfældet i Brande, hvor der blev målt 17 mm. Dette er bemærkelsesværdigt, idet april typisk er en af de tørrere måneder med et gennemsnitligt nedbørstal på 38,5 mm ifølge klimanormalerne for 1991-2020. I modsætning til normalen har denne april allerede overgået det gennemsnitlige nedbørstal med en samlet mængde på 42,4 mm siden månedens start. Det står i skarp kontrast til rekorden fra 1936, hvor april bød på hele 98 mm.

Til trods for den våde start på måneden, lover lørdagen godt. Dagen tegner til at være mest tør, og solen vil kigge frem, hvilket giver mulighed for lidt eller endda nogen sol over hele landet. Temperaturene vil stige til mellem 13-18 grader, og visse dele af Sønderjylland kan endda opleve temperaturer op til 20 grader.

Natten til søndag forventes at være usædvanligt lun, med temperaturer, der mange steder vil forblive over 10 grader. Dette skyldes primært en luftstrøm fra det varmere Sydvesteuropa samt skydække, der trækker ind over landet i løbet af natten, hvilket hjælper med at holde på varmen. Søndagen starter dog skyet med udsigt til regn, og vejret forventes at fortsætte ustadigt ind i den kommende uge. Aprils samlede nedbørsmængde ser derfor ud til at stige yderligere.

Derfor er visioner stadig vigtige

Af
Erik Schwensen
-
0

Mange taler om visioner, alt for få får omsat deres visioner til virkelighed. Behovet for personlige, forenings- og forretningsmæssige, og ikke mindst samfundsmæssige visioner dukker ofte op for sent, når de mangler, eller når vi oplever dybe kriser omkring os. Men hvorfor er visioner og visionært arbejde stadigt vigtigt? Jeg har skrevet om det før, og vi er stadig ikke gode nok til at indfri dem.

01. marts 2024 tiltrådte jeg som Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S blandt andet med henblik på at være med til, som del af teamet omkring Danske Digitale Medier A/S og sammen med vores samarbejdspartnere, at videreudvikle os til Fremtidens Danske Digitale Medier. En transformationstanke og –idé, som har udfoldet sig mere og mere hen over de senest års mange snakke om hvordan vi ser Fremtidens Danske Digitale Medier, som en Multimedieplatform i et demokratisk samfund, som det danske, baseret på et grundlæggende værdisæt og en etisk tilgang, som vi kan stå inde for. Det vender vi stærkt tilbage til senere.

I denne og kommende artikler giver jeg mit bud på, hvorfor jeg mener, at en kontinuerlig visionær tilgang er altafgørende for en gunstig udvikling, både for det enkelte menneske og for en hvilken som helst organisation, virksomhed, system og fællesskab.

Jeg vil i den relativt korte artikelserie på 8 artikler søge at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen om ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

Visioners formål og indhold

Visioner er som vejskilte. De skal vise os i den retning, som vi har besluttet os for at drage ud på, i håbet om at finde det sted, som vi eftertragter og leder efter, fx Det Ønskede Samfund og Fremtidens Danske Digitale Medier A/S. Visioner er forestillinger om en ny og bedre verden omkring os, tæt på vores drømme og fantasier om svaret på spørgsmålet: ”Hvis nu alt er muligt for os, hvor ønsker vi at stå, og hvad ønsker vi at se tilbage på om et vist antal år ude i fremtiden? ” Men visioner skal være mere præcise og realistiske end slørede og fragmenterede drømme.

Visioner skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med eller modstå at tage de første skridt og de næste skridt mod det fælles mål, som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab og allerhelst begge dele. Visionen skal være i stand til at være den ledestjerne, som også viser vej i mørke stunder, i usigtbart terræn, når vores forudindtagede landkort (vores model af og perspektiv på verden) og GPSen ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os på vores vej mod visionen.

Visionen er langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring og raser inden i os.

Samtidig skal vi om nødvendigt være i stand til justere visionen og kursen, når radikale sceneskift sker. For de sceneskift sker. Corona-krisen, Ukraine-krisen, Klimakrisen og mange personligt relaterede kriser er desværre alt for gode eksempler herpå.

En uendelig proces

Tidligere oplevede vi mennesker verden mere statisk og lineær end i dag. Mange er dog stadig præget af industrisamfundets mekanisk prægede model af verden, hvor alt kunne beregnes og forudses. Hvis blot vi lagde alle kræfter i, kunne vi regne hvad som helst ud. Et hvert problem kunne analyseres præcist ned i mindste detalje, troede vi. Og det er der stadig nogen der er overbevist om.

Men vores modeller af verden er under fundamental forandring. De tre ovenfor nævnte kriser og de stadig flere personligt relaterede kriser har accelereret denne forandringsproces. I dag oplever vi at leve i en meget dynamisk, kaotisk og ikke-lineær verden, hvor Newtons love oftere kommer til kort, og hvor den umiddelbare sammenhæng mellem årsag og virkning synes afløst af meget komplicerede refleksive og dynamiske processer.

Derfor er det i dag vigtigt, at se vores visioner ud fra et helhedsperspektiv. Et holistisk tankesæt, hvor vores visioner indgår som et af elementerne blandt flere i en kompleks responsiv proces, der aldrig ophører. Dette har kolossal betydning for den måde vi vælger at arbejde med visioner på. Tidligere satte vi os ned og formulerede vores vision for de næste 5-10-20-30 år, og lod dem stå uberørt, måske endda ud over udløbsdatoen, og levede fint med det. Det går ikke i dag.

I dag bør visionsudviklingen indgå som en helt naturlig del af ledelsesprocessen og det kontinuerlige udviklingsarbejde. Brugen af visionen bør indgå i det daglige ledelsesarbejde, både hvad angår den personlige ledelse og i ledelsen af andre. Som nævnt indgår flere elementer i denne komplekse responsive proces.

Nedenfor vil jeg pege på syv grundelementer, som jeg finder, vi skal have med, når vi taler om den daglige ledelsesproces. Jeg vil i efterfølgende artikler uddybe, begrunde og give konkrete eksempler på de enkelte delelementer ud fra egne og andres ledelseserfaringer. De syv grundelementer behandles indledningsvis – og her – i et lineært forløb, men de skal ses som et netværk af processer og relationer, som smelter sammen til et samlet holistisk perspektiv, hvor helheden beskrives ud fra delene, og delene beskrives ud fra helheden, og hvor interaktionen mellem dele aldrig ophører.

Syv grundelementer

Forud for formuleringen af selve visionen skal vi have styr på fire af grundelementerne:

  • Hvem er vi /jeg, og hvorfor er vi her – Vores identitet?
  • Vores syn på Verden – Hvilke overbevisninger om verden omkring os, ønsker vi at leve efter?
  • Hvilke værdier, hvilken etik og adfærd skal præge vores liv?
  • Hvilke ledelsesprincipper skal gennemstrømme hverdagslivet?

Dernæst kommer udformningen af selve visionen, som jeg indledningsvis berørte og vil behandle særskilt i en senere artikel.

Når visionen er på plads (naturligvis kun i en første udgave) følger de næste to grundelementer:

  • De underliggende strategierne på udvalgte områder og
  • Selve omsætning af strategier til konkrete handlinger

Undervejs bliver vi klogere på de enkelte elementer. Tidligere elementer må genbesøges og justeres. Disse justeringer påvirker igen de øvrige elementer og iterative og stadig mere og mere komplekse processer fortsætter uophørligt i en stadig søgning efter en fælles klangbund og resonans, der gør visionen og dens virkeliggørelse langt større end dens enkelte dele.

Samspillet omkring visionen

Det er min erfaring, at styringen af visionsprocessen og samspillet mellem aktørerne i visionsarbejdet skal foregå mellem alle involverede aktører. Både de der vil være med til at udleve vision og de der skal leve med den valgte vision. Kommer alle ikke med fra begyndelsen, så får visionen meget svære livsbetingelser. Den fælles vision bør også skabe grobund for udvikling af lokale selvstændige visioner, der kan give langt mere mening for og drivkraft til den lokale borger eller medarbejder henimod den overordnede fælles vision. Den frihed under ansvar er betydningsfuld.

Næste artikel i denne miniserie handler om ”Vores identitet – hvem er vi og hvorfor er vi her?

Rigtig god Weekend

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

Tredje generation overtager ledelsen i Fredericia Furniture A/S

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Furniture A/S, en af Danmarks førende møbeldesignvirksomheder med en historie, der går tilbage til 1911, indleder et nyt kapitel i sin udvikling med udnævnelsen af Rasmus Graversen som ny administrerende direktør, CEO per 1. maj 2024. Graversen er tredje generation i ejerfamilien bag selskabet, der producerer og markedsfører møbler designet af navne som Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Cecilie Manz, Space Copenhagen og Barber Osgerby med flere. 

Ledelsesskiftet har været forberedt igennem flere år. Bestyrelsesformand Niels Hermansen udtaler: 

– Det har været afgørende for familien Graversen og bestyrelsen, at Rasmus som kommende CEO skulle være et indlysende valg for virksomheden. Derfor har Rasmus haft forskellige roller i virksomheden og senest fungeret som CCO og i den forbindelse arbejdet i tæt parløb med CEO Kaja Møller. Med Rasmus som kommende CEO sikrer vi kontinuiteten i virksomheden og fastholdelse af vores ønske om fortsat fokus på robusthed og lønsom drift. 

Rasmus Graversen, 35 år, bringer mere end otte års erfaring i virksomheden med til sin nye rolle, senest som kommerciel direktør, CCO og designchef med ansvar for produkt og marketing. Med en baggrund som Cand.merc fra CBS og kontinuerlig udvidelse af sin faglige ballast gennem uddannelse i ledelse hos DI og Business Leadership fra IMD i Schweiz, fremhæver Rasmus sin tid i virksomheden som den vigtigste læreplads: 

– Fredericia Furniture har de seneste år gennemgået store forandringer på grund af omskiftelige markedsforhold og store strategiske tiltag, såsom vores opkøb og integration af Erik Jørgensen Møbelfabrik i 2020 og vores omstilling til B Corp-virksomhed i 2023. Det har været meget lærerigt både forretningsmæssigt og organisatorisk. Jeg overtager en platform, jeg selv har været med til at bygge, og jeg tror virkelig på vores virksomheds potentiale, udtaler Rasmus Graversen. 

Rasmus Graversen. Foto: PR

Graversen-familien har været knyttet til Fredericia Furniture siden 1955, da Andreas Graversen indledte et samarbejde med designeren Børge Mogensen. Anden generation, Thomas Graversen, overtog i 1995 og var administrerende direktør indtil 2015, hvor han ansatte Kaja Møller som CEO og selv fortsatte som kreativ direktør. Med Rasmus Graversen som ny CEO vender ejerfamilien derfor tilbage som administrerende direktør efter 10 års samarbejde med Kaja Møller: 

– Jeg har haft 10 fantastiske år hos Fredericia Furniture. Det har været en stor fornøjelse at kunne udvikle på det flotte fundament, som virksomheden repræsenterer. Mit tætte samarbejde først med Thomas Graversen og i de seneste år med Rasmus Graversen betyder, at den linje der er lagt, nu naturligt kan videreudvikles med Rasmus som ny CEO, udtaler Kaja Møller. 

Samtidig med annonceringen af ledelsesskiftet på CEO-posten offentliggør Fredericia Furniture A/S også udnævnelsen af engelske Nathan Beckwith som ny kommerciel direktør, CCO. Beckwith kommer fra en stilling som direktør (President & Representative Director) for møbelvirksomheden Carl Hansen & Søns selskab i Asien. 

Graversen, Beckwith og CFO, Birthe Slot, vil fremover tegne den øverste ledelse i den danske designvirksomhed, der har hovedsæde i Fredericia by, produktionsfaciliteter i Svendborg og showrooms i London, Oslo og København. Nuværende CEO, Kaja Møller, vil samtidig med ledelsesskiftet indtræde i bestyrelsen for Fredericia Furniture A/S som næstformand. 

1...256257258...312Side 257 af 312
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER