En særlig forbindelse til Fredericia, sådan betegner Anders Østergaard Frederik den III’s Laug og sin egen kærlighed til fæstningsbyen. I anledning af Frederik den III’s Laugs 35-års jubilæum har vi haft fornøjelsen af at interviewe Anders Østergaard, CEO for bunkervirksomheden Monjasa. Østergaard, som i 2015 blev kåret som Årets Frederik/Fæstningsdreng af lauget, deler sine tanker om Fredericia og betydningen af denne hæder.
– Fredericia har altid betydet utroligt meget for mig, og det vil det også gøre i fremtiden, siger Anders Østergaard med tydelig stolthed. Byen, med dens rige historie og stærke fællesskab, har haft en stor indflydelse på ham både personligt og professionelt. Østergaard understreger, hvordan byens unikke karakter og dens beboeres engagement har bidraget til hans udvikling og succes.
En ærefuld pris og varige minder
At modtage prisen som Årets Frederik/Fæstningsdreng i 2015 var en stor ære for Østergaard.
– Prisen bragte selvfølgelig kæmpe glæde og en masse positive følelser med sig. Og det er stadig tilfældet den dag i dag. Også takket være alle de mennesker, som deltog og gjorde det til en fantastisk traditionsrig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme og altid værdsætte, fortæller han. Østergaard mindes tydeligt den varme modtagelse og den festlige atmosfære, der gjorde dagen uforglemmelig.
En smuk tradition i Frederik den III’s Laug
Østergaard er fuld af ros til Frederik den III’s Laug og de traditioner, de har skabt gennem årene.
– Jeg synes, det er en på alle måder givende og smuk tradition. Og det kan jeg ikke takke lauget og alle involverede parter nok for, siger han. Han understreger, hvordan lauget formår at bevare og styrke byens kulturelle arv gennem deres engagement og vedholdende indsats.
Fællesskab og lokal forankring
Frederik den III’s Laug har en særlig plads i Anders Østergaards hjerte. Hans ord vidner om den dybe taknemmelighed og respekt, han har for lauget og de traditioner, de opretholder. Som en markant figur i erhvervslivet er hans anerkendelse og deltagelse i disse lokale traditioner et stærkt signal om betydningen af fællesskab og lokal forankring. Traditioner og lokale fællesskaber kan skabe varige bånd og positive forandringer, ikke kun for enkeltpersoner, men for hele byer. Frederik den III’s Laugs vedvarende indsats for at fremme byens kultur og sammenhold er et lysende eksempel på dette.
Antallet af unge uden job og uddannelse i Fredericia er for højt, med lidt under 400 unge i denne situation. Ifølge Kirsten Hassing Nielsen (C), medlem af beskæftigelses- og sundhedsudvalget i Fredericia, er det nødvendigt at intensivere indsatsen for at hjælpe disse unge på rette spor.
For at adressere den stigende udfordring med unge uden job og uddannelse i Fredericia har Kirsten Hassing Nielsen udtalt en stærk forpligtelse til at intensivere indsatsen. Med en bekymrende høj andel af unge uden beskæftigelse eller uddannelse er det afgørende at styrke de eksisterende initiativer og sikre en bedre fremtid for de unge i kommunen.
– Vi skal gøre alt hvad vi kan for at reducere antallet af unge, der går uden job og uddannelse i Fredericia, da tallet er for højt. Vi har lidt under 400, som jeg er blevet oplyst om. Det er en indsats, der varetages af ungeenheden, som vi etablerede for nogle år siden, og det følger jeg rigtig tæt med, hvordan enheden lykkes. Pointen var at samle indsatsen så vi kan nedbringe antallet af unge, der går uden noget og jeg ved man er på vej, men jeg synes, at der er et behov for at have fokus på at lykkes lidt bedre, særligt i forhold til virksomhedspraktikken, hvor jeg er opmærksom, siger Kirsten Hassing.
Kirsten Hassing Nielsen understreger vigtigheden af at få flere unge ud i virksomheder, hvor de kan få praktisk erfaring. Dette er afgørende, da det er problematisk for den enkelte unge ikke at være i beskæftigelse eller uddannelse, især i en tid med stigende fokus på unges mistrivsel.
– Vi vil have flere unge ud i virksomheder, hvor de får prøvet noget af. Det er problematisk for den enkelte unge, der ikke er i noget, og ikke er på vej i job eller i uddannelse, samtidig med vi har en dagsorden med unges mistrivsel. Man kan fristes til at tro, at det har en sammenhæng. Jeg tror det er et godt sted at have fokus på, at de unge er i noget aktivt, forklarer Hassing.
Det kan påvirkes politisk
Hun fremhæver behovet for klare mål og rammer for indsatsen, som allerede er blevet etableret gennem ungeenheden. Hun understreger vigtigheden af løbende evaluering og tæt samarbejde med erhvervslivet, skolerne og uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at ingen unge falder mellem to stole.
– Vi kan påvirke det ved at sige, at vi har nogle mål for, hvad vi vil og etablere rammer for arbejdet, og det er også det, man har gjort med organiseringen ved ungeenheden. Vi skal løbende evaluere, om det er det rette, og et greb er også samarbejde med erhvervslivet, og det tror jeg meget på, vi skal mere af, og så samarbejde med skolerne og uddannelsesinstitutionerne, da det ikke er en kommune-, jobcenter- eller ungeenheden-opgave. Det er vigtigt at koordinere, så de unge ikke tabes eller falder ned mellem to stole. Politisk skal vi sætte klare mål for, hvad vi vil med det samarbejde og udvikle, siger Kirsten Hassing.
Slutteligt peger Hassing på de mange gode tiltag, der allerede er i gang, men understreger behovet for at intensivere indsatsen for at sikre, at unge ikke går for længe uden beskæftigelse eller uddannelse. Hun fremhæver vigtigheden af en tidlig indsats for at forhindre, at unge med eksisterende udfordringer får forværret deres situation.
– Der er gang i rigtig mange gode tiltag, og det er dem, vi skal kigge mod, fordi vi skal gøre mere af det rigtige for at styrke indsatsen over for de unge. Der er mange, som får lov at gå for længe uden at komme i noget. Risikoen er også stor for, at der er ting, som bliver sværere, og der kan opstå flere problemer for den enkelte, hvis man går i lang tid, og derfor skal vi sætte hurtigt ind. Jeg vil rigtig gerne forebygge det med en tidlig indsats for at undgå, at de unge kommer til at gå ledige i lang tid, fordi hvis de har udfordringer i forvejen, kan de forværres, og det er vigtigt, at vi ikke kommer der til, slutter Kirsten Hassing Nielsen.
Traditionen tro har Mybanker igen i år foretaget sin årlige bankundersøgelse. Målt på hvor mange nuværende kunder, der vil anbefale deres bank, topper Lån & Spar Bank listen som årets bedste bank.
Samlet set viser besvarelserne også, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene
Siden 2019 har Mybanker hvert år spurgt sine brugerne, hvad de synes om deres bank. I år viser besvarelserne, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene.
– De seneste par år har været kendetegnet ved generelt højere renter som følge af centralbankernes inflationsbekæmpelse. Det har ført til højere renter i bankerne – og oftest større stigninger i udlånsrenter end indlånsrenter – hvilket har været medvirkende til store overskud i bankerne for 2023. Dette har være grobund for en ophedet debat om bankernes overskud, som sammen med de højere renter givetvis spiller ind i bankkundernes faldende tilfredshed med deres bank – hvor et stort flertal dog fortsat er så tilfreds med banken, at de vil anbefale den til andre, siger cheføkonom Jens Hjarsbech fra bankportalen Mybanker, der står bag undersøgelsen.
Der er naturligvis forskel fra bank til bank, hvor tilfredse deres kunder er. Målt på hvor mange, der vil anbefale deres primære pengeinstitut, vurderer bankkunderne, at Lån & Spar Bank er den bedste bank i 2024, efterfulgt af Vestjysk Bank på andenpladsen og Nykredit Bank på tredjepladsen.
Hver fjerde overvejer i høj grad at skifte bank
Besvarelserne viser også, at flere og flere overvejer at skifte bank. I år overvejer mere end hver fjerde i høj grad at skifte bank, hvilket er den næsthøjeste andel siden 2019. Højeste andel så vi i 2021, der bl.a. var præget af udbredelsen af negative renter på indlån.
– Det kan virke overraskende, at tilfredsheden er den laveste vi har målt siden 2019, mens der alligevel var en større andel, der overvejede at skifte bank i 2021. Det kan hænge sammen med, at selvom flere er utilfredse i år, så var de negative renter så usædvanligt for bankkunderne i 2021, at det i endnu højere grad satte gang i overvejelserne om at skifte bank, siger Jens Hjarsbech
Hvis bankkunderne overvejer at skifte bank, er den klart hyppigste årsag, at de er utilfredse med bankens priser (renter og gebyrer). Hele 65 pct. af dem, der overvejer at skifte bank, har angivet utilfredshed med priserne som en årsag. Det er langt over den næst hyppigste årsag, som er utilfredshed med bankens værdier og etik, hvilket 25 pct. har angivet.
Andelen, der er utilfreds med priserne, er desuden steget med 10 procentpoint siden sidste år, hvor 55 pct. angav det som en årsag. Det er bemærkelsesværdigt, da de største stigninger i renten allerede var slået igennem i marts/april 2023, hvor undersøgelsen belv foretaget sidst. Men det kan alligevel hænge sammen med, at danskerne nu har haft et år med markant højere renter end tidligere, som for alvor er slået igennem på husholdningsbudgettet, samtidig med den heftige debat om bankernes overskud på baggrund af rentestigningerne.
Dem, der har skiftet bank for nylig, er mere tilfredse
Mybanker har også spurgt bankkunderne, om de har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år. 29 pct. af respondenterne har svaret, at de har skiftet, og det viser sig, at dem, der har skiftet, generelt er mere tilfredse med banken, end dem, der ikke har. 78 pct. af dem, der har skiftet inden for de seneste fem år, vil anbefale deres bank, mod kun 55 pct. af dem, der ikke har skiftet.
– Et bankskifte virker derfor som en oplagt vej til mere tilfredshed med sin bank, siger Jens Hjarsbech.
Men når en vej til større tilfredshed er at skifte bank, hvad afholder så folk fra at gøre det?
– Vi ser en klar tendens til, at dem, der ikke har skiftet bank inden for de seneste frem år, vurderer det som mere besværligt at skifte bank, end dem der har, siger Jens Hjarsbech.
29 pct. af dem, der ikke har skiftet bank, tror det vil være besværligt, mens 54 pct. tror det vil være nemt. Af dem, der har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år, vurderer kun 15 pct., at det var besværligt, mens tre ud af fire synes, det var nemt.
Denne forskel på personer, der for nylig har skiftet bank eller ej, kommer også til udtryk i besvarelserne af, hvad der afholder respondenterne fra at skifte bank. Dem, der ikke har skiftet inden for de seneste fem år, svarer i højere grad, at det er ”bøvl”, der afholder dem fra det, som fx at skifte netbank, konti og kort, at det er for kompliceret og uoverskueligt, eller at de skal bruge energi på det.
Priserne er vigtigste – men ikke eneste – parameter i bankvalget
Ligesom priserne topper listen over årsager til, at respondenterne overvejer at skifte bank, topper priserne også listen over, hvad der er vigtigst i valget af bank. 71 pct. af respondenterne har valgt priserne som en ud af tre vigtigste aspekter ved valg af bank.
– I vores undersøgelse ser vi også, at en bankfilial tæt på ikke er af stor betydning for særligt mange bankkunder. Vi ser desuden, at på trods af stor fokus på og opbakning til bæredygtighed i befolkningen, er det ikke temaer, der spiller ind i folks valg af bank, siger Jens Hjarsbech.
Kun fire pct. af respondenterne vælger engagement i bæredygtighed og FN’s verdensmål som en vigtig parameter, og kun tre pct. indikerer adgang til grønne produkter som vigtige
Om Mybankers’ Bedste Bank 2024-undersøgelse
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase, samt via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024.
Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson er udtaget af Danmarks Olympiske Komité til at repræsentere Danmark i landevejscykling til OL i Paris.
Når kvindernes linjeløb til OL i Paris skal afvikles over 158 km, bliver det med Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson i de røde og hvide trikoter. De tre ryttere er i dag officielt blevet udtaget af DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, på baggrund af en indstilling fra Danmarks Cykle Union. Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg er samtidig udtaget til at køre enkeltstart.
– Det er en stor ære at blive udtaget. Som lille drømte jeg altid om at komme til OL, for det er det største at kunne repræsentere sit land til de olympiske lege. Det føles som om, at vi er en del af noget større, fordi vi er de bedste inden for hver vores sportsgren samlet på ét sted, og jeg glæder mig til at fyre den af på landevejen sammen med holdet og forhåbentlig køre med om medaljerne til Danmark, siger Cecilie Uttrup Ludwig.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, ser frem til at følge dansk cykling under legene i Paris, og han tror på, at vi får de kvindelige landevejsryttere at se med fremme.
– Vi stiller med et stort og stærkt dansk cykelhold til OL i Paris. Og de kvindelige landevejsryttere er ingen undtagelse. Cecilie Uttrup Ludwig vandt bronze ved VM sidste år, og den kuperede OL-rute passer umiddelbart godt til hende. Det bliver et uhyggeligt stærkt felt både i linjeløbet og i enkeltstarten, og kampen om medaljerne er hård, men hvis de rammer dagen, tror jeg godt, at vi kan få de danske ryttere at se med fremme, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
I DIF glæder man sig ligeledes til at følge de danske cykelryttere til OL og opfordrer danske OL-fans til at møde talstærkt op langs ruten og vise opbakning til rytterne. Linjeløbene i cykling er en af de få konkurrencer ved OL, hvor man kan følge med uden at skulle købe billetter.
– Tillykke til alle tre med udtagelsen. Jeg håber og tror, at de danske kvinder kan være med til at præge løbet. Det bliver en spændende konkurrence på en spektakulær rute, og jeg opfordrer alle danskere, der er i Paris til sommer, til at komme ud ved ruten og bakke rytterne op, siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.
Enkeltstarterne for både kvinder og mænd køres 27. juli og kvindernes linjeløb køres 4. august, mens mændenes køres 3. august.
Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk hvor man kan se det foreløbige danske hold og downloade billeder af atleterne. Følg også med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.
Fakta:
Cecilie Uttrup Ludwig
Født: 23. august 1995 (28 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)
Hold: FDJ Suez
Bedste resultater: Bronze i linjeløbet VM 2023, vinder 3. etape Tour de France Femmes 2022
Tidligere OL-deltagelse: 2021
Emma Norsgaard Bjerg
Født: 26. juli 1999 (25 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)
Hold: Movistar Team
Bedste resultater: Vinder 6. etape Tour de France Femmes 2023, 7. plads VM enkeltstart 2020
Landets naturcentre og –skoler får nu mulighed for at søge op til 1 mio. kr. til projekter, der kan få flere ud i det fri og gå på opdagelse i naturen. Samlet afsætter Nordea-fonden 40 mio. kr. til den nye landsdækkende pulje.
Flere undersøgelser blandt andet fra Friluftsrådet og Københavns Universitet viser at ophold i naturen er sundt. Oplevelser i det fri styrker både vores mentale og fysiske velvære. Rundt om i landet findes naturskoler og -centre, der fungerer som indgangsportaler til naturen. Mange brugere drager stor fordel af faciliteterne og tilbuddene, som bidrager til at gøre naturen mere tilgængelig. Der er dog plads til, at endnu flere opdager de mange muligheder, naturen, centre og skoler tilbyder.
Derfor åbner Nordea-fonden nu en pulje målrettet alle naturcentre og naturskoler, som vil udvikle tilbud, der giver flere adgang til gode naturoplevelser, uanset deres forudsætninger:
– Naturens mødesteder er bemandet med dygtige mennesker og fyldt med fortællinger om vores fantastiske natur. Hvis vi kan være med til at flere går på opdagelse i naturen – også dem der ikke har opdaget den endnu, så bliver vi meget glade, siger administrerende direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.
Der findes mange naturcentre og naturskoler i Danmark, og hovedparten ligger strategisk placeret på grænsen mellem by og natur. De rummer faciliteter, lokaler, udstyr, medarbejdere og frivillige, som kan aktiveres i endnu højere grad. Med puljen ønsker Nordea-fonden at bygge bro mellem naturcentrene og nye brugere gennem lokale samarbejder på tværs af foreninger, borgergrupper og boligområder.
Orienteringsløb for ældre om formiddagen – mindfulness om eftermiddagen
For eksempel danner Naturcenteret Boserupgaard rammen om Roskilde Ældre Motions aktiviteter torsdag formiddag og Bedre Psykiatris aktivitet ‘Mindfulness i naturen’ torsdag eftermiddag. Begge foreninger udnytter naturen aktivt i deres aktiviteter og viser, hvordan Naturcenterets faciliteter kan bruges af mange forskellige brugergrupper.
Puljen fokuserer på at skabe merværdi ved de eksisterende naturcentre og understøtte deres funktion som centrale mødesteder. Projekterne skal være almennyttige og have en bred offentlig tilgængelighed.
Puljen støtter en bred vifte af projekter
Puljen støtter både nye aktiviteter og opgradering af eksisterende faciliteter. Der kan søges støtte til nye samarbejder, der kan fremme naturoplevelser, samt formidlingsprojekter, der er målrettet nye brugere. Puljen kan også dække opgraderinger og indretning af faciliteter, så de rummer og inviterer flere brugere ind.
Fakta om puljen Naturens mødesteder
Puljen skal styrke og opgradere naturcentre og -skoler som centrale inspirations- og mødesteder for hele befolkningen med fokus på at inkludere nye brugere og skabe flere naturoplevelser.
Puljen er på op til 40 mio. kr.
Ansøgningsfrist er 7. november 2024. Svar for ansøgning forventes inden 1. januar 2025 Projekterne skal være igangsat inden udgangen af 2025 og afsluttet senest i 2028.
En hundepatrulje fangede mandag aften tre mænd, som var mistænkt for at stå bag et tyveriforsøg. To af dem erkendte forholdet.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen mandag klokken 22:20, hvor der var forsøg på tyveri fra en byggeplads på Klebækvej i Vamdrup. En person opdagede, at nogle mænd gik rundt på pladsen, hvorefter de flygtede fra stedet. De var ankommet i en bil, men den sad fast i noget mudder, så de tog flugten til fods.
En hundepatrulje blev tilkaldt, og de fandt tre mænd i nærheden af byggepladsen. De blev alle sigtet for tyveriforsøg af diesel, da deres forklaringer ifølge politiet kunne sætte dem i forbindelse med episoden.
Der er tale om en 18-årig mand, en 26-årig mand og en 41-årig mand. To af dem erkender, at de havde til hensigt at stjæle fra byggepladsen, mens den tredje nægter sig skyldig.
Trinitatis Kirke i Fredericia er en markant bygning og en central del af byens kulturelle og religiøse liv. Kirken er kendt for sin historie, arkitektur og betydning for lokalsamfundet.
Renoveringen af det historiske orgel i Trinitatis Kirke i Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan gamle traditioner kan forenes med moderne innovation. Orglet, som har været en del af kirkens sjæl i mange årtier, har gennemgået en omfattende restaurering, der ikke kun har bevaret dets historiske integritet, men også tilført nye og spændende klange.
Det gamle orgel er omhyggeligt adskilt, renset, repareret og genopbygget. Hver af de mange piber, nogle så lange som fem meter og andre så små som 8 mm, er blevet restaureret til deres oprindelige pragt. Dette krævende arbejde kombinerer traditionelle håndværksteknikker med moderne teknologi, hvilket sikrer, at orglet ikke kun lyder fantastisk, men også er klar til mange flere årtiers tjeneste.
En af de mest spændende tilføjelser er det nye mobile spillebord. Dette digitale spillebord gør det muligt for organisten at sidde blandt menigheden i kirken og spille, mens publikum kan se med. Dette tiltag bringer en ny dimension til musikoplevelsen i kirken og gør orgelmusikken mere tilgængelig for alle. Med respekt for historien og en passion for innovation, har teamet skabt et orgel, der er lige så meget en hyldest til fortiden som en bro til fremtiden. Orgelrestaurering er tidskrævende og kræver særdeles faglige færdigheder.
Det forbedrede orgel vil spille en central rolle i kirkens liv og bringe glæde til menigheden med sin smukke musik i mange år fremover og Organist Tobias Dahl Osenbrüg og Organistassistent Niels Erik Aggesen kan se frem til nye og spændende opgaver. Ja der er sikkert en læringskurve når man skal afprøve et nyt instrument, elektronikker er i top, men de fysiske rammer vil give lidt forsinkelser i lyden, der lige skal indlæres.
De traditionelle 5. og 6. Juli koncerter i Trinitatis Kirke 2024 må forventes at blive et tilløbsstykke. En musikalsk smagsprøve kan dog fås Søndag d. 30. Juni kl. 20:00: Slaget ved Fredericia – optaktskoncert og Onsdag d. 3. Juli kl. 20:00: Orgelpræsentationskoncert.
Det oprindelige orgel var slidt og havde behov for omfattende reparationer for at genvinde sin fulde funktionalitet og akustiske skønhed. Musik har i denne anmelders øjne og øre unik evne til at ophøje åndslivet og skabe en dybere forbindelse mellem mennesker og deres spirituelle dimension. Mon ikke præst og organist finder de nye klange berigende og forstærkende for traditionerne og åndslivet generelt.
Dette omfattende projekt, er støttet af flere fonde med en samlet økonomisk støtte på 4 millioner kroner. Projektet der er essentielt for at bevare og vedligeholde den rige musikalske arv, som kirken repræsenterer. AVISEN har fået opgivet at bla. A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Tove Bjørnshauges Fond som støtte i projektet.
Resultatet er en vitalisering af kirkens musikalske liv og bevarelse af en vigtig del af vores fælles kulturarv.
AVISEN ønsker Trinitatis Kirke tillykke og glæder sig til at nyde nogle af de kommende koncerter.
Valgdeltagelsen til EU-valget er igen faldet. I 2019 stemte 66,08 % af danskerne, mod gårsdagens 58,2 % i 2024. For så vidt er det udmærket set i et historisk lys, men det viser også, at interessen er lav. Opbakningen til det europæiske projekt er generelt lav i Europa, hvor valgprocenterne ikke er specielt høje. En alvorligt stor gruppe borgere i landene vil ikke stemme, og det kan tolkes som et tegn på projektets svaghed. Samtidig er beslutningerne reelt ikke overladt til parlamentet, hvorfor valghandlingen også kan forekomme mere symbolsk end reel, om end det kan have stor betydning, at man har nogle dygtige repræsentanter i magtens centrum.
Når det er sagt, så lider fortællingen om EU under de gamle mediers forældede opfattelse af politik som personlige opgør mellem forskellige politikere, samt ikke mindst den overdramatisering af virkeligheden, der finder sted. Mange folk betragter meget af debatten og formidlingen som ren teater, og det er ikke uden grund. Men bag ved den overfladiske formidling og det politiske spil, ligger der åbenlyse problemer og venter på os alle. Den traditionelle opdeling af partierne, hvor man ynder at snakke om “den yderste højrefløj” eller “den yderste venstrefløj”, men ikke mindst “midten”, er ved at falde fra hinanden. En del af de partier i Europa, man ønsker at klassificere som “yderligtgående” har opnået enorm opbakning i en stor del af befolkningen. Logisk set betyder det jo, at de ikke længere er på “det yderste”, men nærmer sig “midten”. Det er mere end blot en simpel politisk tendens:
Det er tegn på et kommende tidevandsskifte.
På nuværende tidspunkt er fortællingen fortsat, hvordan denne udvikling kan “true” dit og dat, samt hvordan de nuværende magthavere med censur, undertrykkelse og love kan undertrykke modstanderne med henblik på at “forsvare demokratiet”. Men polariseringen fortsætter uhindret, ganske som i USA, hvor befolkningen er på vej til at blive splittet op i to nogenlunde lige store grupper. Og selvom ideen om “de røde” og “de blå” gør det meget nemmere for de gamle medier at opstille historierne, så falmer det i længden, fordi man overser nogle væsentlige problemer for alle partier:
Tilslutningen til demokratierne er faldende. På begge sider. Interessen for at forstå modstandernes argumenter og finde fælles synspunkter, hvor det end måtte være muligt, fortoner sig i politisk krigsførelse. Der er ved at være mere, der skiller folk, end samler dem. Færre og færre argumenter kan deles, eller som alle erkender som værende indenfor et givent sandhedsbarometer. Udviklingen i USA de sidste otte år er et skræmmende eksempel på denne frontalkurs, der er drevet frem af de amerikanske mediers forkærlighed for drama og elendighed. En metode, der også bliver flittigt kopieret i Europa, også Danmark, hvor fanfarer og persondramaer fylder så meget, at den almene objektivitet for mange år siden lader til at være forsvundet.
Nu fortolkes der flittigt på valgresultatet fra i aftes, også for den indenrigspolitiske situation, selvom EU-valget i høj grad er båret oppe af kandidaternes personligheder, hvor eksempelvis en politiker som Morten Løkkegaard er umådelig populær og trækker rigtig mange stemmer til sig. Personen på plakaten kan med andre ord betyde mange flere stemmer, end hvis der er valg til Folketinget eller den lokale kommune. Når det er sagt, så er der også en generel afmatning hos både Venstre og Socialdemokratiet, der også kan ses i de nationale meningsmålinger. Men tendensen er klar nok, nemlig at vælgerne er på udkig efter andre løsninger.
I Europa har medierne straks formidlet historien om, at centrale figurer ikke vil samarbejde med “det yderste højre”. Men det ændrer næppe på, at de systemkritiske partier vil fortsætte med at vinde frem. Der er valg i Storbritannien, og der kommer valg i Frankrig. Alene disse to nationer kan ændre situationen i vores del af verden. Det vil være fornuftigt at forholde sig til de underliggende problemer, der får de pågældende partier til at vinde tilslutning, fremfor at have travlt med at klassificere dem som farlige. At fornægte den udvikling og den tid vi lever i, hvor demokratierne er hårdt pressede, er en virkelighedsflugt, der ikke er råd til. Hvis demokratiet skal overleve, vil det kræve respekt for modsatte synspunkter end ens egne. Og derfor er det ekstra farligt, når de nuværende magthavere har travlt med at forbyde alverdens ytringer, de er uenige i:
Det er med til at skabe mistillid til institutioner, demokratiet og medierne.
EU-valget i 2024 er derfor et monument over manglende omhu i rette tid. Selvom det europæiske projekt altid har levet på kanten af afgrunden med stor folkelig modvilje i Europa, så kan det kun overleve ved at fjerne de elitære overtoner og genskabe en national identitet til medlemslandene. Det er den kendsgerning, som mange af kommissærerne og EU-folkene ikke har forholdt sig til. Den kommende tid bliver spændende for Europa. De nyvalgte danske repræsentanter kan se frem til nogle turbulente år, mens utilfredsheden i mange lande kommer op til overfladen. Her hjælper ingen strudsetaktik og bortforklaringer med statsbetalte medier. Storbritannien, Frankrig og lige om lidt Tyskland er steder, hvor der kan komme enorme forandringer på ganske kort tid.
I en vild slutspurt har Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti formået at overhale Morten Løkkegaard fra Venstre og blive den største stemmesluger. Kun 4.390 stemmer adskiller de to kandidater.
Kira Marie Peter-Hansen, der har gjort sig bemærket med sin klare stemme i miljø- og klimadebatten, opnåede hele 178.438 stemmer, og i går blev valgets helt store vinder, har i dag fået fuld valuta for det gode valgresultat.
Morten Løkkegaard, der har en lang karriere i Venstre og er kendt for sit arbejde med medie- og kulturpolitik, leverede også et imponerende resultat. Hans 174.048 stemmer placerer ham som en solid nummer to og understreger hans fortsatte popularitet blandt vælgerne.
Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet sikrede sig tredjepladsen med 142.198 stemmer.
Andre bemærkelsesværdige resultater inkluderer Stine Bosse fra Moderaterne, der med 86.888 stemmer placerer sig som nummer fire, og Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne, der modtog 73.493 stemmer og dermed kom ind på en femteplads. Niels Flemming Hansen fra Vejle fik 33.147 stemmer og skal nu en tur til Bruxelles.
Top 25 kandidater – endeligt optalte stemmer i antal
Restaurantchef på Treetop Munkebjerg Hotel, Andreas Kobs Laursen, har givet sig selv den ultimative udfordring: nemlig at cykle de afgørende Tour de France-bjerge.
Hårnålesving efter hårnålesving. Stigning efter stigning. Dét er på menuen, når Danmarks hårdeste velgørenhedscykelløb, Cykelnerven, løber af stablen i de franske Tour de France-bjerge få uger inden verdens største cykelløb. For en vigtig sag og et unikt fællesskab, der gør de fire cykeldage til en oplevelse i særklasse – og netop den vigtige sag og de helt unikke cykeldage er, hvad Andreas Kobs Laursen fra Vejle udfordrer sig selv med, når han til juni cykler med på Cykelnerven 2024.
Cykelnerven kæmper sig igennem de franske Tour de France-bjerge intet mindre end to uger før, de professionelle cykelryttere stiller til start i årets Tour de France. 500 Cykelnerven-ryttere skal her prøve kræfter med mestrenes asfalt, mens de sidste forberedelser til verdens største og mest legendariske cykelløb finder sted.
En af de 500 ryttere er Andreas Kobs Laursen fra Vejle
Men Cykelnerven er også Scleroseforeningens flagskibsevent, der nu har eksisteret i mere end 10 år for at samle livsvigtige midler ind til forskningen i sclerose. Og den indsamling er en, som den lokale ildsjæl Andreas Kobs Laursen fra Vejle er en vigtig del af. Og hvorfor er han egentlig det?
– Sclerose er en skræmmende og barsk sygdom, som på mange måder ikke kan ses. Derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt at få skabt mere bevågenhed omkring den og få samlet en masse penge ind til forskningen.
I 2024 cykler Cykelnervens ryttere bjerge som Cime de la Bonette, Col de la Couillole og sidst, men ikke mindst, den fortryllende Galibier, når de prøver kræfter med bjergene fra etape 4, 19 og 20 af årets Tour de France. Det er blot tre ganske særlige Tour de France-bjerge ud af en alenlang liste, som årets ryttere skal kæmpe sig igennem på fire dage i sadlen.
Andreas Kobs Laursen.
Fire cykeldage, hvor alle ryttere efterfølgende kan sidde hjemme i sofaen og tænke tilbage på, hvordan det var at cykle lige præcis dét hårnålesving, endelig at nå toppen af dét bjerg, og ikke mindst, hvorfor det var okay selv at være maks. presset, når selv Pogačar kan blive presset op ad dén stigning.
– Jeg glæder mig helt vildt til at krydse nogle bjerge af min bucket list, samtidig med at jeg får lov til at bidrage til et godt formål. Det er så givende at være en del af lige netop dét fællesskab, fordi sagen er så vigtig.
At en af Cykelnervens ambassadører, der er med til at planlægge årets rute og selv cykler med hvert år, er Danmarks skarpeste Tour de France-ekspert, er heller ingen tilfældighed. Nemlig Dennis Ritter.
For Danmarks Tour de France-ekspert er der ingen tvivl. Cykelnerven er og kan noget ganske, ganske særligt.
– Den nære sammenhæng med Tour de France giver Cykelnerven noget unikt og enestående, og det er også derfor, det er en stor ære for sådan en som mig, der har beskæftiget sig med Tour’en på nærmeste hold i 23 år, at være ambassadør på Cykelnerven, siger han og fremhæver, at Cykelnerven er en hård, fysisk krævende udfordring – på den flinke måde:
Foto: Jakob Helbig
– Måske er Cykelnerven klassens frække dreng, men på den flinke måde. Den er måske fræk, fordi den ikke er nem at gennemføre. Det er fysiske udfordringer fra øverste hylde, for ambitionerne er altid store. Uanset hvilken rute og hvilke bjerge Tour de France-ledelsen vælger, tager vi altid udfordringen op.
Ritter og resten af Cykelnervens cykelentusiaster tager ikke kun kampen op mod de mange højdemeter for den exceptionelle oplevelses skyld. For dem alle er det både en personlig udfordring på viljestyrke og udholdenhed, men også et vigtigt bidrag i kampen mod sclerose.
Hvad er Cykelnerven?
Cykelnerven er Danmarks hårdeste velgørenhedsevent, der siden 2014 har samlet hundredvis af frivillige cykelentusiaster om ét fælles mål: at samle penge ind i kampen for en verden uden sclerose. I 2024 drager Cykelnerven for 11. år i træk afsted mod Frankrig, hvor rytterne ufortrødent vil kæmpe sig op ad de stejle stigninger.
Rytterne fordeler sig på to ture; 250 ryttere er afsted fra den 11. juni til den 16. juni, mens 250 ryttere ligeledes er afsted fra den 18. juni til den 23. juni. Af ren og skær kapacitets- og sikkerhedsmæssige årsager er rytterne afsted af to omgange, i stedet for på én gang.
Cykelnervens ryttere er inddelt i lokale hold samt virksomhedsteams, der sikrer, at hele Danmark er repræsenteret.
Inden for de seneste 20 år er antallet af danskere med sclerose fordoblet, og i dag lever 18.616 danskere med den uhelbredelige sygdom, der oftest rammer unge mennesker i alderen 20-40 år. Cykelnervens fornemmeste opgave er at samle midler ind, der kan være med til at stoppe denne negative udvikling og samtidig kæmpe for, at mennesker med sclerose får et bedre liv med sygdommen.
I den kamp gør hver enkelt rytter på Cykelnerven en vigtig forskel – en kamp, Andreas Kobs Laursen fra Vejle er med til at kæmpe.
