Stor profil forlænger med FHK

-

13:10 - 23. januar

LB Foreningen i Region Syddanmark har valgt at uddele 1 mio. kr. til lokale indsatser for udsatte i regionen. ”Vores region har også sine problemer at slås med når det gælder udsathed, og vi ved, at mange frivillige foreninger gør et kæmpe stykke arbejde. Det vil vi gerne støtte,” lyder det fra de regionale repræsentanter for LB Foreningen.

or første gang uddeler LB Foreningen midler målrettet lokale og regionale indsatser i Region Syddanmark. Konkret er der afsat 1 million kr., der skal gå til indsatser for mennesker i udsatte positioner i regionen. I LB Foreningen ser man også gerne, at både store og mindre organisationer byder ind med projekter i alle størrelser.

– Vi ved, at der er udfordringer med bl.a. hjemløshed, mistrivsel blandt børn og unge samt voksne med psykiske problemer. Der er heldigvis mange lokale frivillige organisationer, der med hjerte, engagement og ordentlighed, gør en stor indsats for, at disse mennesker får en mere tålelig tilværelse. Det vil vi gerne støtte i LB, forklarer Inge Gillesberg fra Gråsten, der er en af 15 delegerede for LB Foreningen i Region Syddanmark.

Ifølge statistikker fra Social- og Boligstyrelsen er der således i Region Syddanmark over 7000 unge, der er diagnosticeret med psykisk lidelse, mere end 1000 voksne, der bor på herberger og over 2500 børn og unge er anbragte udenfor hjemmet. Dertil kommer udfordringer med ensomhed blandt ældre, stofmisbrug og psykiske problemer blandt voksne.

– Vi har et ønske om at støtte organisationer, der hjælper mennesker i udsatte positioner ind i samfundets fællesskaber. Vi har et særligt blik på indsatser, som hjælper børn og unge. Det er vi sikker på, at mange organisationer vil kunne hjælpe med og se denne million kroner som en mulighed for at gøre en ekstra indsats for nogle af de mest sårbare mennesker i vores region, siger Torben Mørup, en anden af LB Foreningens delegerede fra Esbjerg.

Man kan søge om op til 200.000 kr., og man kan søge helt frem til 31. marts 2024. Pengene uddeles i maj 2024, når alle ansøgninger er blevet gennemgået. Interesserede kan læse mere og indsende en ansøgning på www.lbforeningen.dk/syddanmark.

Det brænder ikke

Af

Sabine Nielsen

-

09:56 - 23. januar

Flere læsere har skrevet til AVISEN om en mulig brand i Fredericia, men det er raffinaderiet, der udfører et vedligeholdelsesarbejde. Det medfører, at flammen fra flaren hos raffinaderiet endnu engang vil være større end normalt.

– Flammen fra flaren hos Crossbridge Energy raffinaderiet vil de næste par dage være større og dermed mere synlig fra afstand end normalt. Det skyldes et nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på en pumpe, oplyser Torben Øllegaard Sørensen fra raffinaderiet i en e-mail.

– For at kunne vedligeholde pumpen må forskellige anlæg, i tilknytning til, driftes anderledes end normalt. Vedligeholdelsesarbejdet forventes færdiggjort i løbet af et par dage, tilføjer han.

Fakta

Når et raffinaderi lukker mere gas ud i sin flare, hvilket resulterer i en større flamme, øges udledningen af CO2. Flaring er processen, hvor overskydende gas, primært bestående af metan og andre hydrokarboner, afbrændes.

Når hydrokarboner afbrændes, reagerer de med ilt og producerer primært kuldioxid (CO2) og vanddamp. Så en større flamme indikerer en større mængde afbrænding, hvilket resulterer i mere CO2.

Flaring kan ske af forskellige årsager. I nødsituationer, som en sikkerhedsforanstaltning, kan flaring være nødvendig for at forhindre opbygning af potentielt farlige gasser. I andre tilfælde, som under vedligeholdelsesarbejde, kan det være en planlagt proces. Mens nødflaring er afgørende for sikkerheden, søger mange faciliteter at minimere planlagt flaring for at reducere miljøpåvirkningen.

Kolding Kommune er vokset med 509 borgere

Af

-

06:30 - 23. januar

Der er vækst i befolkningen i Kolding Kommune. I 2023 blev indbyggertallet øget med 509 personer, hvilket opfylder byrådets ambition om bæredygtig vækst

Bæredygtig vækst er et nøgleord for byrådet i Kolding i denne valgperiode. Det er også grundlaget i kommunens bosætningsstrategi, der har en målsætning om en årlig vækst i indbyggertallet på 500 personer. Den ambition er altså indfriet i 2023, hvor væksten nåede op på 509 flere borgere.

– Jeg er godt tilfreds med, at årets vækst endte med et plus på 509 borgere. Vi har sat målsætningen efter de potentialer, vi har i Kolding Kommune for vækst i befolkningen, og i overensstemmelse med vores ønsker om bæredygtig vækst. Vi skal vokse stødt og roligt og ikke hurtigere, end vi kan følge med til det med vores velfærdsydelser, slår borgmester Knud Erik Langhoff fast.

International arbejdskraft og udenlandske studerende
Det primære bidrag til befolkningsvæksten er et overskud på den såkaldte vandringsbalance. Det vil sige, at der er flere, der er flyttet til Kolding fra udlandet, end der er folk fra Kolding, der er flyttet til udlandet.

– Det er en generel tendens på landsplan, at andelen af international arbejdskraft i arbejdsstyrken stiger. Det er også det, vi kan aflæse i vores indvandringstal. Folk kommer hertil for at arbejde eller for at uddanne sig. Det skal vi glæde os over, for undersøgelser bl.a. fra Dansk Erhverv viser, at vi kommer til at mangle rigtig meget arbejdskraft i årene fremover, og den skal bl.a. komme fra udlandet, påpeger Knud Erik Langhoff.

Dansk Erhverv har gjort op, at udenlandske lønmodtagere i Danmark i 2022 løftede Danmarks BNP med 255 mia. kroner.

De, der flytter til Kolding Kommune fra udlandet, kommer fortrinsvis fra Indien, Ukraine, Tyskland, Rumænien og Polen og er typisk i alderen 18 til 49 år, når de kommer hertil. Det indikerer, at de kommer for at arbejde eller studere, for Kolding er både en kommune med rigtigt mange arbejdspladser og en uddannelsesby bl.a. med mange internationale uddannelser.

Positiv fødselsbalance
Fødselsbalancen er også positiv i Kolding Kommune. Her viser kurven også samme tendens som udviklingen på landsplan, hvor der er færre fødsler og flere dødsfald. For hele landet var fødselsbalancen i 2022 negativ for første gang i mange år. I Kolding Kommune ender balancen for 2023 med et plus på 9 personer.

Flere vil bo i lokalsamfund
Når man kigger ned i tallene, viser det sig, at Vonsild det seneste år er vokset med 280 indbyggere, og at Sdr. Bjert og Agtrup er blevet 177 personer flere. Det er forholdsvis mange. I Sdr. Bjert og Agtrup er det endda ca. en tredjedel af de nye borgere, der er flyttet dertil fra andre kommuner.

– Det viser, at det nytter noget at udvikle nye byområder på attraktive lokationer. Vonsild er blevet meget større det seneste års tid både i kraft af private investeringer i nye boliger, og fordi kommunen og private investorer har udbudt et nyt område med byggegrunde. På samme måde er der sket en stor udvikling i Sdr. Bjert og Agtrup. Det er virkelig dejligt at se, at der rent faktisk også er mange, der vil bo dér, understreger borgmesteren.

Brug for flere investeringer i turismen

Af

-

06:14 - 23. januar

De seneste år har dansk turisme leveret rekord efter rekord. Men det er vigtigt, at der fortsat investeres i erhvervet, så det gode udgangspunkt udnyttes.

Dansk turisme står på et solidt fundament, hvor de seneste år har budt på rekordhøje overnatningstal og stigning i udenlandske turister, der vælger Danmark som feriedestination. Turismeerhvervet i Danmark er i fremgang, f.eks. når det kommer til tyske og nederlandske gæster samt overnatninger på de danske hoteller. Derudover melder feriehusbureauerne om rekordmange bookede feriehuse i 2024.

Hvis erhvervet fortsat skal vokse og bidrage med lokale arbejdspladser og være en dansk styrkeposition skal der investeres i turismen i Danmark. Særligt uden for de store byer, hvor investeringerne i bl.a. ny overnatningskapacitet ifølge data fra VisitDenmark ikke er fulgt med den stigende efterspørgsel de seneste år.

– Vi har taget temperaturen på dansk turisme, og her er det tydeligt, at Danmark allerede er et attraktivt rejsemål med en åben og imødekommende befolkning og spændende fritidsaktiviteter. Grundlaget er i hus – nu skal vi bygge ovenpå og investere målrettet. For endnu flere skal vælge Danmark til uden for højsæsonen, de nordiske gæster og erhvervsturisterne skal tilbage, og så skal vi helt generelt sikre kvalitetsstærke og tidssvarende oplevelser til vores mange gæster. Vi må ikke sove i timen, når det kommer til at udnytte det potentiale og momentum, der er for dansk turisme, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Regeringen har bl.a. derfor afsat 100 mio. kr. i alt over fire år til en styrket turismeindsats på finansloven for 2024, der skal styrke den bæredygtige turisme i hele landet. Yderligere har regeringen lige inden årsskiftet afsat ca. 40 millioner til bl.a. at udnytte potentialet i hele kalenderåret.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har derudover i november 2023 udmøntet 110 mio. kr. til fire store turismeinfrastrukturprojekter på tværs af landet, der skal bidrage til at sikre flere private investeringer i turismen uden for de store byer. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at åbne for ansøgninger til næste runde i løbet af foråret.

Politiet har fokus på bløde trafikanter i næste uge

Af

-

05:41 - 23. januar

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken. Risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister og 9 knallertførere omkom i trafikken i 2022.

Størstedelen af landets politikredse gennemfører i perioden 22. januar til 28. januar 2024 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister og 9 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

– Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden. Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken. Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter?
– Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker.
– Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter.
– Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre.
– Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.

Danmark undgår Frankrig i EM-semifinalen

Af

-

22:16 - 22. januar

AVISEN 2024.01.09 Danmark håndbold00004 — Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Danmark blev mandag klogere på, hvilken modstander de står over for i fredagens semifinale.

Tyskland sikrede sig en overbevisende sejr over Ungarn, hvilket betyder, at Danmark ikke skal møde Frankrig i den kommende kamp.

Frankrig har allerede sikret sig førstepladsen i gruppen og kan ikke indhentes. Dette efterlader Tyskland, Ungarn og Østrig til at kæmpe om andenpladsen, som vil føre til en semifinale mod Danmark. Kroatien mistede sin chance for at gå videre efter et nederlag til Island tidligere på dagen.

I øjeblikket ligger Tyskland på andenpladsen og har derfor skæbnen i egne hænder før deres kamp mod Kroatien på onsdag. Østrig skal møde Island og Ungarn skal op imod Frankrig. Begge hold er afhængige af resultaterne i disse kampe.

Det er nu også bekræftet, at den anden semifinale ved EM vil være et opgør mellem Sverige og Frankrig.

Tidligere FHK-spiller udsat for identitetstyveri på tv

Af

-

17:53 - 22. januar

Den tidligere FHK-spiller, Rasmus Boysen, er under EM-slutrunden i håndbold tilknyttet TV 2 som ekspert, men søndag aften blev han i den forbindelse udsat for identitetstyveri.

TV 2 News ville høre om hans mening om Danmarks kamp mod Norge, og i den forbindelse ringede nyhedsstationen op til Boysen – troede de. Personen i den anden ende af telefonen var ikke Rasmus Boysen, men udgav sig for at være ham, da TV2 News havde ringet op til et nummer, der ikke tilhørte håndboldeksperten.

I et opslag på flere sociale medier forklarer Rasmus Boysen om episoden. Han skriver blandt andet:

– Jeg forsøger altid, når jeg deltager i debatprogrammer, podcasts, interviews og lignende samt skriver om håndbolden på de sociale medier, at være objektiv, opføre mig ordentligt og opretholde en høj faglighed. Den faglighed fik en ridse i lakken i går aftes.

– I går arbejdede jeg fra mit hjem i Fredericia både før, under og efter kampen. Det hænder, at TV2 News gerne vil have min analyse af kampen efterfølgende. Således også i går. Den information nåede grundet en menneskelig fejl dog aldrig frem til mig, men i stedet til en anden person, som valgte snyde TV2 og udgive sig for at være mig i et 5-minutters langt interview på TV2 News. Interviewet levede så langt fra op til den faglighed, som jeg forsøger at lægge for dagen. I forsøget på at være sjov – vi har ikke just samme humor – var personen i sine analyser latterlig.

– Efterfølgende har en bekendt af personen lagt videoen af personen, der laver telefon-interviewet i mit navn, ud på Instagram og tagget mig samt kontaktet mig på X.

TV 2 selv har også reageret på episoden, og oplyser følgende:

– Søndag aften 21. januar 2024 i 22-udsendelsen bragte TV 2 News et interview om herrernes slutrunde i håndbold. Det fremgik af interviewet, at TV 2 News talte med TV 2’s håndboldekspert Rasmus Boysen, der medvirkede via telefon. Desværre var det ikke Rasmus Boysen, men en anden person, som på grund af en fejl fik mulighed for at optræde som Rasmus Boysen.

– TV 2 Sport beklager dybt, særligt over for vores håndboldekspert Rasmus Boysen, og vil nu gennemgå de redaktionelle processer for at sikre, at vi er sikret mod lignende hændelser i fremtiden.

Flere børn starter tidligere i institution efter lov om øremærket barsel

Af

-

15:47 - 22. januar

Det stiller større krav til pædagogerne, når der er mange helt små børn i vuggestuen, påpeger BUPL.

Over halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at børnene er yngre, når de starter i institution.

Det svarer de i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som er besvaret af 1.560 ledere i daginstitutioner landet over.

Den nye barselslov, som øremærker 11 af barselsugerne til faren, trådte i kraft i sommeren 2022, og foreløbigt viser tal fra udbetaling at fædrene tager mere barsel, men også at den samlede barselsperiode er blevet en anelse kortere. Debatten er imidlertid gået på, om børn som følge af loven kommer tidligere i institution.

Og det er der noget, der tyder på. 57 procent af daginstitutionslederne svarer i den omfattende medlemsundersøgelse, at hvis de tænker tilbage på det seneste år, er børnene blevet yngre, når de starter i daginstitution.

– Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for helt små børn og sikre deres udvikling og trivsel. Men det er klart, at hvis flere børn kommer markant tidligere i institution, kræver det en bedre normering, fordi de allermindste har mere brug for mere én til én kontakt, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Hver tredje daginstitutionsleder oplever, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 6-8 måneder i deres institution. Og knapt halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at der er kommet flere børn i alderen 9-11 måneder.

– Hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution og vi ser flere små børn under 10 måneder i vuggestuerne, skal kommunerne sikre ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har, Især set i lyset af den nationale kvalitetsundersøgelse, der viser at kvaliteten i vuggestuerne er utilstrækkelig, siger Elisa Rimpler.

Selvom daginstitutionsledernes observationer indikerer, at flere børn er kommet tidligere i institution i den første periode efter lovens ikrafttrædelse, bakker BUPL op om loven.

”Den nye barselslovgivning er et vigtigt skridt for ligestillingen på flere planer – både i familien og på arbejdsmarkedet. Vi ser jo netop, at loven rent faktisk har flyttet ved, hvordan forældrene deler barslen imellem sig. Det er rigtig godt for barnet og samtidig bidrager det til mere ligestilling både på arbejdsmarkedet og i hjemmet,” siger Elisa Rimpler og fortsætter:

”Vi følger udviklingen og er selvfølgelig optaget af, at den nye barselslov ikke får negative konsekvenser for børnenes normering i vuggestuerne. Samtidig vil vi forhåbentlig på sigt se, at arbejdsmarkedet tilpasser sig, og fædrene tager tilsvarende mere barsel.”

Emil Nielsens præstation måler sig med de bedste gennem tiden

Af

-

14:21 - 22. januar