Uværdigt at have debat om gave til kongehuset i byrådet

0

På mandagens byrådsmøde i Fredericia fremsatte Det Konservative Folkeparti et forslag om at ære H.M. Kong Frederik den X ved at placere hans monogram på Kongens Port. Forslaget er en del af en folkegave fra byen til kongen og har til formål at styrke den historiske forbindelse mellem Fredericia og det danske monarki. Sagen blev sendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget, da borgmester Christian Bro synes det var uværdigt at sende sagen, hvor der var uenighed, til afstemning i byrådssalen.

Forslaget fremhæver Fredericias tætte historiske bånd til de danske konger, med særlig fokus på konger navngivet Frederik. Kong Frederik den 3. grundlagde Fredericia, Kong Frederik den 4. inviterede de reformerte til byen, og Kong Frederik den 7. boede her i fem år og grundlagde forløberen til Fredericia Teater.

Under byrådsmødet skabte forslaget debat blandt medlemmerne. På trods af diskussionerne var der en overordnet enighed om at undersøge muligheden for at realisere projektet. Det blev påpeget, at det ville være en naturlig og passende hyldest at knytte byens historie til den nuværende konge ved at indføre hans monogram på en så central og historisk port som Kongens Port.

– Det er en sag, der giver os smil på læben. Vi var selv begejstrede, da vi fik ideen. Det handler om, at vi vil foreslå, at hele Fredericia giver en gave til Hans Kongelige Højhed Kong Frederik den X i anledning af hans tiltrædelse. Hvad er mere naturligt end, at en by med Fredericias historie, som var tiltænkt som hovedstad, en by som har en historisk tæt tilknytning til en lang række af Kong Frederik’erne, og som også knytter tætte bånd til det nuværende kongehus, dedikerer et monogram til Kong Frederik den X og placerer det på Kongens Port? Det er ganske indlysende for os, og det går i tråd med vores oplevelser i det seneste år, sagde Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen og fortsatte:

– Jeg har oplevet kongehusbesøg i flere byer end Fredericia, og aldrig har jeg set nogen by skinne så meget som Fredericia, når kongehuset er til stede. Vi håber, at vi vil få mere af det med denne idé, og det satte prikken over i’et, at vi alle sammen oplevede Royal Run i år, hvor kongen netop startede sit første Royal Run ved Kongens Port. Der er så meget symbolik, og der var en dygtig museumsdirektør, der efterfølgende sagde med henvisning til, da vi startede ved Kongens Port, at ja, der stod vi på række og ventede på at blive sendt ud af porten præcis som den 6. juli under udfaldet. Symbolikken gav mig kuldegysninger. Vi foreslår, at kongen får monogrammet på Kongens Port og at forvaltningen undersøger mulighederne. Dette skal drøftes med Kongehuset og Mærsk Fonden.

Forslaget fik løsgænger Karsten Byrgesen til at spørge, om praksis i forhold til Kongehuset blev holdt. Det blev senere påpeget, at det var de.

– I matematikkens verden er faktorerne i orden, men ikke når vi taler om kongehuset. Der er en etikette og protokol for, hvordan man gør tingene. Vi gør det i den forkerte rækkefølge. Jeg er ikke uenig i ideen om at markere kongens forbindelse til Fredericia. Måden at gøre det på er at blive enige bag lukkede døre, da kongehuset har udarbejdet en ny praksis for gaveudgivelse. Jeg ville ønske, jeg kunne sige ja nu, men med min redegørelse og mit kendskab fra tiden i hæren vil jeg hverken stemme for eller imod, forklarede Byrgesen.

Fra Socialdemokratiets side var der opbakning til et monogram fra politisk ordfører David Gulløv.

– Det er et godt forslag, der giver god mening. Frederik har en god historie her. Vi står godt til den kongelige familie med fantastisk sommertogt og Royal Run, så det vil gøre sig superpænt. Jeg vil opfordre til en vanlig procedure med at sende den i teknisk udvalg, så vi ser, hvad der skal efterleves, sagde David Gulløv.

Modstand fra SF og Enhedslisten

Det var dog ikke alle partier, der var enige i forslaget fra Det Konservative Folkeparti. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz vil ikke have, at Fredericia Kommune skal bruge penge på det.

– Dette her er et budgetforslag, synes jeg, som vil egne sig til det, hvor man skal finde pengene og veje det op mod andet. Det er tilforladeligt, og man fristes til et ja, men det er derfor, man stiller det her også, tror jeg. Vi respekterer Fredericias historiske forbindelse til monarkiet. Byen er opkaldt efter en Kong Frederik. Jeg vil ikke bruge æstetik, og jeg vil ikke hænge det op på Enhedslistens holdning til monarkiet. Forslaget er bare ikke passende i den nuværende situation af vigtigere årsager, da kommunen står over for betydelige økonomiske udfordringer, sagde hun.

Schultz blev bakket op af SF’s Malene Søgaard-Andersen, der var indkaldt som stedfortræder for Connie Maybrith-Jørgensen.

– SF bakker op om det, Cecilie præsenterede. Omend det er en fin måde at anerkende Fredericias tilknytning til kongehuset på, så skal vi prioritere, hvordan vi bruger pengene. I SF mener vi ikke, det skal handle om et monogram, forklarede Søgaard-Andersen.

DF kunne have kommet med samme forslag

Dansk Folkepartis formand, Susanne Eilersen, lagde ikke skjul på, at hendes parti kunne være kommet med samme forslag som Konservative.

– Det er sjovt at høre – sådan er politik, vi er meget forskellige. Jeg tror ikke, der har ligget skjulte intentioner bag, om man ikke vil komme med det i en budgetforhandling eller har lavet en fodfejl ved at henvende sig på en anden måde. Jeg tror, det er sprunget ud af en vilje til at hylde vores fantastiske kongehus og endnu en gang sætte Fredericia flot på landkortet. DF kunne være kommet med det samme forslag og hoppet i de samme fælder. Vi har i det seneste år haft en god dialog med kongehuset, og folk her ved bordet har været med i det, og jeg tror, det vil kunne lade sig gøre, sagde Eilersen.

Peder Tind og Venstre var enig i, at en gave kunne være en god idé, men det krævede enighed bag lukkede døre først.

– Royal Run var en kæmpe folkefest, og det er alle enige om. Fredericia shinede. Jeg kunne tænke mig, at byrådet var enige om at give en gave. Det vil se skidt ud, hvis vi rækker og lidt over halvdelen vil give en gave, og andre er i tvivl om finansieringen. Jeg synes, det er pinligt, at vi diskuterer det her længe. Debatten skulle være taget internt i Venstres optik. Vi er stolte i Venstre over hver gang, kongehuset er i Fredericia. Når vi gør det, gør vi det ordentligt, sagde Tind.

Sagen blev sendt i Økonomi- og Erhvervsudvalget

Borgmester Christian Bro (A) henstillede derefter til, at sagen blev sendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget uden at komme til afstemning. Borgmesteren mente, at det ville være uværdige at stemme om det, når der ville være uenighed.

– Min delkonklusion vil være, at det vil være træls at have en afstemning om det her i byrådet. Det vil være uværdigt. Jeg lytter mig til, at der ikke er modstand mod et monogram, forudsat finansieringen er på plads. Den kan komme på plads mange steder fra, ikke nødvendigvis en kommunal kasse, og det skal give mulighed for at efterprøve, konkluderede borgmesteren.

Det var Enhedslisten ikke enig i, og stemte derfor imod Christian Bros forslag. Resten af byrådet bakkede op om det.

Læs også

Kreative Dage 2024 bliver rekordstor

0

Med ekstra 4.000 kvadratmeter bliver Nordens største kreative messe endnu større – samtidig er der premiere på nye målrettede områder

Med næsten 23.000 besøgende, cirka 270 udstillere og flere end 100 indslag på fem scener var seneste Kreative Dage-messe i 2023 en kæmpe fest for kreafolket. Men når det går løs igen i efteråret, bliver den populære messe i Fredericia endnu større – i al fald på udstillingsarealet:

– Vi inddrager endnu en messehal, på 4.000 kvadratmeter, så messeområdet går fra 24.000 til 28.000 kvadratmeter. Det svarer til fire fodboldbaner med internationale mål, og det siger lidt om, hvor enormt et udbud indenfor håndarbejde, hobby og kunsthåndværk, som de besøgende kan se frem til, påpeger Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.

Hun tilføjer, at den ekstra plads blandt andet skal anvendes til at imødekomme ønsker om at skabe ekstra luft omkring standene og i spiseområderne. Samtidig er udvidelsen med til at bane vejen for tre nye “Kvarterer” på Kreative Dage:

– JUNIOR kvarteret – dedikeret til de yngste besøgende og dem, der henvender sig til denne målgruppe. Fyldt med spændende udstillinger, sceneoplæg og workshops, som underholder og inspirerer børnene

– HISTORIE kvarteret – en hyldest til det gode danske håndværk, hvor man blandt andet kan opleve det bedste inden for pileflet, vævning, trædrejning etc.

– UNIQA kvarteret – her kan nye og mindre kunsthåndværkere præsentere deres unikke, håndlavede produkter på hyggelige, arbejdende stande

Løvens Hule-deltager viser flaget
En af de udstillere, der viser flaget – også bogstaveligt talt – i UNIQA kvarteret er TheClayPlay ApS fra Sønderborg. Sidste år var de i “Løvens Hule” på DR, hvor investor Anne Stampe faldt for alsingernes keramikflag og øvrige lidt skæve og uhøjtidelige keramik.

– De første måneder efter Løvens Hule blev vi nærmest lagt ned af ordrer, og samarbejdet med Anne Stampe har været helt fantastisk. Vi debuterer på Kreative Dage som et led i vores fortsatte, positive udvikling, siger direktør og stifter Annemette Klit-Nygaard, som glæder sig til at møde nogle af virksomhedens 20.000 Instagram-følgere samt nye og eksisterende kunder i Fredericia.
Annemette Klit-Nygaard regner med at lave en limited edition messeudgave af et flag, lige som hun påtænker at introducere selfmade flag, man selv kan bemale/glasere.

Ifølge Charlotte Buus er den nye UNIQA sektion udsolgt (der er oprettet venteliste til en mindre udvidelse af området), og i alt har flere end 210 udstillere allerede meldt deres deltagelse på Nordens største kreative messe den 25.-27. oktober 2024.

Bilelsker tager mulig konkurs med ro

0

Christian Jungmark har læst, at Fisker-ejere kan få alvorlige problemer, hvis moderselskabet i USA går konkurs, som det blev varslet tirsdag morgen. Han tager det dog roligt, og er glad for sin dansk-designede bil.

Henrik Fisker er en dansk bildesigner og entreprenør, kendt for sit arbejde med luksusbiler som BMW Z8 og Aston Martin DB9. Han grundlagde Fisker Automotive i 2007, der lancerede den luksuriøse plug-in hybridbil Fisker Karma i 2011. Efter Fisker Automotive’s konkurs i 2013, startede han Fisker Inc., med fokus på avancerede elbiler som Fisker Ocean.

Fisker er anerkendt for sin innovative tilgang til bilproduktion, med vægt på bæredygtighed og miljøvenlige materialer, hvilket gør ham til en respekteret figur i bilindustrien, men nu står selskabet bag hans elbiler til at gå konkurs, og det vil også få konsekvenser for de danske ejere af hans bil. En af dem er Sparekassen Danmarks direktør i Fredericia, Christian Jungmark. Jungmark holder af biler, og han står også bag det populære årlige elbilsarrangement i Fredericias gågader.

Christian Jungmark med sin Fisker.

Henrik Fiskers elbilsfirma er løbet tør for kapital og har ikke formået at indgå et partnerskab med en større bilproducent. Dette har resulteret i en ansøgning om konkursbeskyttelse i USA.

– Jeg følger da med i udviklingen, men som jeg læser det, er selskabet ikke gået konkurs endnu. Hvis de gør, så vil jeg kun være bekymret, hvis jeg får en skade, og så tænker jeg naturligvis også på, hvad det betyder for garantien. Det er svært at blive klog på, om det er konkurs eller konkursbeskyttelse. De har det svært, det vidste jeg godt, siger Christian Jungmark og fortsætter:

– Jeg valgte bilen i sin tid, fordi det er dansk design, anderledes og så er det sjovere at have en bil, som man ikke ser hver dag på gagen. Der er vel max 300 af den på landsplan, det er sjovt. Fiskers design og tankegang er også en god historie. Han tænker på miljøet og mange materialer i bilen er genbrugsmaterialer. For mig er bilen en god historie, siger Jungmark.

Han er lige nu i Norge, og bilen kører også fremragende på landevejene, så det er ikke der, at han ser med usikre øjne på fremtiden.

– Det er en powerfuld bil, men den har også et stort batteri, så rækkevidden er fin,” fortæller han. Jungmark. Han valgte bilen på grund af dens anderledes design. Tidligere har han købt biler, men denne gang valgte han privatleasing på grund af den usikre fremtid. Det er han glad for nu, for bilen startede med at koste 680.000 kroner på markedet, nu er den under 500.000. Det er naturligvis træls for mange, siger han og tilføjer:

– Men selvom skyerne er mørke lige nu, så er jeg rolig og glad for bilen, men jeg er i tvivl om, hvad der sker, hvis jeg kører galt. Det samme gælder service; hvem sender forhandleren regningen videre til, hvis de går konkurs? Det rejser mange spørgsmål for en bil, der er superfed. Der har været mange historier omkring ting, der ikke virker. Der er også småting, eksempelvis software, der har drillet, der har været skøre lyde i ny og næ, og hvad sker der så, hvis firmaet lukker i morgen, så er der ingen, der opdaterer på det, men den er fed alligevel, så jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg kører i en Fisker, siger Jungmark.

Ulrik Nødgaard udpeget til ny nationalbankdirektør

0

​Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion.

Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion. Ulrik er 54 år og kommer fra en stilling som direktør for Finans Danmark.

“Nationalbankens repræsentantskab er glade for at kunne meddele, at vi har ansat Ulrik Nødgaard som ny nationalbankdirektør. Ulrik er en stor kapacitet, som kommer med et solidt makroøkonomisk fundament. Han har en dyb indsigt fra den finansielle sektor, i reguleringen af sektoren samt udviklingen af betalingsinfrastrukturen. Derudover har Ulrik en betydelig erfaring med større it-projekter og drift af bankernes clearingsystemer. Ulrik er samtidig en erfaren leder med stærke strategiske og kommunikative kompetencer,” udtaler formanden for Nationalbankens repræsentantskab og bestyrelse, Christian Schultz.

Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har en master fra University of Warwick. Han kommer med mangeårig erfaring fra den finansielle sektor og har tidligere været direktør for Finanstilsynet og direktør i Erhvervsministeriet. Ulrik Nødgaard har herudover haft forskellige lederroller i centraladministrationen inden for både finansiel regulering og makroøkonomi.

“Nationalbanken har en utrolig vigtig opgave, nemlig at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Det er en samfundsbærende institution med høj troværdighed og stor faglighed, som jeg i flere årtier har samarbejdet tæt med i forskellige roller. Jeg er derfor glad for og stolt over, at Nationalbankens repræsentantskab har valgt mig som nyt medlem af Nationalbankens direktion. Der ligger mange spændende opgaver forude, bl.a. omkring udviklingen af den centrale betalingsinfrastruktur og fastholdelsen af den finansielle stabilitet. Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige lederkolleger og medarbejdere i Nationalbanken,” siger Ulrik Nødgaard.

Ulrik Nødgaard tiltræder den 15. august 2024. Han efterfølger Per Callesen, som 1. september 2024 tiltræder en projektstilling på Københavns Universitet som led i et forskningssamarbejde med Nationalbanken.

Ulrik Nødgaard indtræder i bankens direktion sammen med kgl. udnævnt nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og nationalbankdirektør Signe Krogstrup. Han vil i den forbindelse bl.a. få ressortdirektøransvaret for afdelingerne Finansiel Stabilitet, Virksomhedsservice samt It og Digitalisering.

Håndboldspiller og sejler bliver fanebærer til OL

0

For første gang nogensinde bærer en håndboldspiller Dannebrog til åbningen af et OL, når Niklas Landin sammen med sejler Anne-Marie Rindom får æren i Paris.

På håndboldbanen er Niklas Landin anfører for Danmark, men den 26. juli får han også lov at føre an for hele det danske OL-hold, når flammen tændes i Paris.

Tirsdag eftermiddag blev landsholdsmålmanden offentliggjort som den ene af de to fanebærere ved OL sammen med sejler Anne-Marie Rindom, mens det bliver dressurrytterne Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen, der bærer fanen ved åbningen af De Paralympiske Lege.

Det er første gang, en håndboldspiller får æren af at fragte Dannebrog ind til OL, og det tilmed ved Niklas Landins sidste mesterskab for Danmark inden han indstiller sin enestående landsholdskarriere.

– Jeg blev virkelig rørt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være fanebærer til OL. Det er kæmpestort for mig, og jeg kan ikke forestille mig nogen større ære eller anerkendelse af det, jeg har opnået som atlet.

– At jeg som den første håndboldspiller får lov til at gå i spidsen for det danske OL-hold, det er meget specielt, og det gør mig utroligt stolt. Jeg tror ikke, det kan sammenlignes med nogen anden oplevelse i sportens verden, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan toppes, siger Niklas Landin.

Historisk OL-åbning

OL-åbningen bliver spektakulær. For første gang finder den ikke sted på et stadion. I stedet sejler atleterne fra de 206 deltagende nationer på Seinen gennem den franske hovedstad med et menneskehav af tilskuere langs ruten.

Både Niklas Landin og Anne-Marie Rindom har OL-guld på CV’et, ligesom de begge er regerende verdensmestre. Derfor glæder Danmarks chef de mission, Søren Simonsen fra DIF, sig over, at de tager plads i stævnen på den danske båd.

– Vores fanebærerne til OL i Paris kan fremvise nogle helt fantastiske meritter fra sportens allerøverste hylde. Både Niklas og Anne-Marie har inden for hver deres disciplin vundet OL-guld og været kåret til verdens bedste, så rent sportsligt er det svært at stille med stærkere kandidater.

– Men samtidig har de altid udmærket sig som gode og særdeles vellidte repræsentanter for dansk elitesport generelt, og på hver sin måde har de bidraget ekstremt flot til fællesskabet inden for egen idræt. Anne-Marie Rindom som mentor for de unge sejlere og Niklas Landin som mangeårig anfører for det danske landshold. Derfor er det med meget stor stolthed, at jeg ser frem til, at netop de to står i spidsen for den danske delegation til OL-åbningsceremonien i Paris, siger Søren Simonsen.

DIF og Team Danmark forventer at sende omkring 120 danske atleter til OL.

Store budgetoverskridelser gav debat

0

Fredericia Kommunes anden budgetopfølgning for 2024 blev godkendt af et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Karsten Byrgesen (løsgænger) og Socialistisk Folkeparti stemte for, mens Det Konservative Folkeparti stemte imod og ønskede budgettet genåbnet. Dansk Folkeparti undlod at stemme og ønskede at få ført til protokol, at de ikke er en del af Budget 2024.

Budgetopfølgningen indeholder en række justeringer, der påvirker kommunens økonomi for 2024. Der forventes en øget indtægt på 2,311 mio. kr. fra skatteindtægter vedrørende dødsboer, samtidig med en reduktion i serviceudgifterne på 0,827 mio. kr. Disse ændringer er en del af en samlet gennemgang af kommunens økonomi, som bliver behandlet i fagudvalgene og præsenteret for byrådet til godkendelse.

En af de største udfordringer er et forventet merforbrug på serviceudgifter på 41,5 mio. kr. Dette merforbrug er primært relateret til familie- og børneområdet, skoleområdet samt socialområdet under Senior- og Socialudvalget. Kommunen arbejder på at finde kompenserende handlinger for at reducere dette merforbrug.

Specifikke områder og tiltag

På familie- og børneområdet er der en samlet udfordring på 29 mio. kr., hvilket skyldes et væsentligt antal nye anbringelser samt merforbrug på myndighedsafdelingen og familie- og ungdomscentre. Forvaltningen arbejder løbende på kompenserende handlinger for at reducere dette merforbrug, herunder mulige personalereduktioner.

Børne- og Skoleudvalget står over for en merudgift på 6 mio. kr. til driften af skolerne og 2 mio. kr. til befordring af elever. Der arbejdes på at nedbringe disse udgifter gennem tilbageholdenhed og reduktion af personalet.

På seniorområdet forventes en balance, hvor merforbrug på visse delområder modsvares af mindreforbrug på andre. Socialområdet har dog en forventet merforbrug på 4,8 mio. kr., primært på grund af pres på udgifter til mellemkommunale bo- og dagtilbud samt boligstøtte. Forvaltningen arbejder også her på kompenserende handlinger.

På anlægssiden søges der om fremrykning af 25,213 mio. kr. fra 2026 og 2027 til Infrastruktur DanmarkC-projektet, som gennemføres hurtigere end forventet. Dette kræver justeringer af investeringsoversigten for 2025-2028 for at udligne fremrykningen og sikre overholdelse af anlægsrammen.

Samlet set betyder de indstillede budgetjusteringer ved anden budgetopfølgning et træk på kassen på 13,831 mio. kr., men når der ses bort fra fremrykningen af anlægsmidler, er der tale om et kasseindlæg på 11,382 mio. kr. Dette skyldes primært øgede indtægter på skatter og tilskud samt øget refusion på særligt dyre enkeltsager.

DF og Konservative var uenige med Enhedslisten

Til punktet havde De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, en kommentar at knytte, da hans parti var uenige i indstillingen til sagen fra forvaltningen.

– Konservative stemte imod dette punkt på Økonomiudvalgsmødet, og den holdning har ikke ændret sig siden. Vi er en del af dette budget og står fuldt ud inden for det, og vi har været aktive, når der skulle findes penge til at lukke huller. Men vi er kommet dertil, hvor det skrider for ofte og for meget, og vi må erkende, at der skal gøres noget for at undgå, at vi skaber yderligere huller i år og overfører dem til næste år. Vi stemmer imod, fordi forligspartierne skal finde løsninger sammen, og vi ønsker at genåbne budgettet. Det er muligt at finde midler på andre områder. Vi har udvidet direktionen, og der er opslået en stilling som presse- og kommunikationschef, så der er midler til rådighed. Dem vil vi have indflydelse på, hvordan vi anvender, når familieområdet og skoleområdet er under voldsomt pres. Det er baggrunden for, at vi vil have genåbnet budgettet, sagde Rachlitz.

Derefter fik Enhedslistens Cecilie Roed Schultz ordet, hvor hun mente, at den fremlagte model, var den mest lempelige.

– I Enhedslisten synes vi, at det er en god idé at overføre 10 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget for at dække de stigende udgifter. Det har Konservative og Dansk Folkeparti stemt imod. Jeg er helt med på, at det ikke er fordi, I synes, udvalget ikke skal have penge, men Konservative vil genåbne budgettet. Hvis der var et oplagt sted at tage de ti millioner kroner fra, var vi med på det. Vi er i gang med at varme op til budgetforhandlingerne, og det er ikke nemt at finde de penge, der er brug for. Vi har puljen stående, hvor vi kan tage dem fra. Det er det sted, hvor det gør mindst ondt, forklarede Schultz.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, påpegede derefter, at hendes parti er kommet med flere sparemuligheder andre steder. Blandt andet ved at sende Eksercerhuset og Tøjhuset i udbud, og derudover vægtede Eilersen, at DF ikke var med i budget 2024.

– Som borgmesteren siger, undlod vi at stemme i respekt for, at vi ikke var en del af budgettet, og vi skal derfor ikke være en del af snakken for at løse udfordringerne. Som Konservative siger, er vi i DF bekymrede for de områder, der skrider, nemlig børne- og skoleområdet samt det ældre specialiserede område. Det var en del af grunden til, at vi ikke var med i budgettet, da kagen ikke blev skåret, som vi ville have det i 2024, sagde Susanne Eilersen.

Trods indvendingerne fra Konservative og Dansk Folkeparti blev anden budgetopfølgning godkendt.

Mand var aggressiv og trak bukserne ned på kirkegård

0

En kending af politiet i Fredericia fik mandag en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Hele mandens aggressive adfærd startede i Danmarksgade, hvor en anmelder kontaktede politiet, da den 34-årige mand skabte sig på åben gade og slog til en skraldespand.

Det fortsatte på kirkegården ved Sct. Michaelis Kirke, hvor der kom en anmeldelse klokken 15:12. Manden optrådte igen aggressivt og råbte til en 35-årig kvinde, der var til stede, at han lige havde strippet for politiet og også kunne gøre det på kirkegården.

Manden trak bukserne ned til låret og trak dem efterfølgende op igen. Politiet kom til stedet og fik anholdt den 34-årige mand, der var påvirket af alkohol.

Fredericia: Byen hvor historien lever og ånder

0

Museum Fredericias direktør, Karsten Merrald Sørensen, elsker Fredericia. Som historiker mærker han vingesuset fra århundreders fortællinger ved en tur på voldanlægget i Fredericia. Byens historie kan opleves, røres og ses lige foran én i levende live.

Udsigten fra Det Hvide Vandtårn. Foto: AVISEN

Vi står foran Det Hvide Vandtårn i Fredericia. Solen skinner, og det er en af de helt gode dage at opleve byen på. Royal Run er lige blevet afviklet i Fredericia, og derfor står alt snorlige. Karsten Merrald Sørensen arbejder lige nu målrettet sammen med sin bestyrelse for at udvikle og bygge et fæstningscenter i Fredericia, der kan tiltrække hundredtusindvis af gæster til byen, hvor historien lever og fortælles hver dag. Vi skal op i vandtårnet. Vi skal se Fredericia i et 360 graders perspektiv. På vejen derop slår Karsten over i tysk. En turist spørger, om han må komme op, og det tyske kommer helt naturligt til museumsdirektøren, der under arbejdet med sin ph.d.-afhandling bosatte sig med familien i Flensborg. Men den historie må I vente med til senere. I denne udgave af Fredericias historie genfortalt i AVISEN sætter museumsdirektøren ord på, hvorfor Fredericia er helt speciel, og hvorfor byen adskiller sig fra andre byer i den danske historiefortælling.

Karsten Merrald Sørensen er fascineret af de mange facetter af den fredericianske historie og kulturarv. Her står vi Slesviggade ved mosaisk begravelsesplads.

På voldens indvendige side ses en af de ældste bevarede jødiske begravelsespladser i Danmark. Den første jøde kom til byen i 1675 med kongelig opholdstilladelse og syv år senere fik Fredericias jøder og andre trosretninger bevilget asyl og trosfrihed – som det første sted i Danmark. I 1814 fik jøderne almindelig borgerret i Danmark, og de spredtes herefter ud over landet, men især til København. Jøderne havde synagoge i Fredericia indtil 1914. Kilde: Museum Fredericia

– Byens historie er så tydelig, håndgribelig og til stede, uanset hvor man er. I modsætning til andre byer er nationalhistorien forankret i det lokale. Vi står ovenpå et menneskeskabt fæstningsanlæg og en kæmpe kolossal bedrift, som er bevaret i næsten fuld udstrækning. Det er unikt, fortæller Karsten Merrald Sørensen, imens vi ser ud over Fredericias lige gader og helt ud over Lillebælt.

I dag er besøgstallet med start fra det gamle bymuseum i Jernbanegade også for lavt, hvis man spørger Karsten Merrald Sørensen; fordi byens historie opleves jo af tusindevis af turister år efter år, og ikke alle starter på bymuseet, hvor man registrer folk, men dem der starter der, de kommer også udenfor.

– Vi prøver at lokke folk ud. De starter på museet og fortsætter derefter, men vi sørger også for, at uanset hvor du går, f.eks. ved bastionerne, er der korte fortællinger på skiltene. Vi har også en podcast, massevis af digital kommunikation og derudover det allerbedste: den guidede tur med et levende menneske foran en. Man forstår historien bedst, når man går på den, mærker den, rører ved den og lytter til de ildsjæle, der kan fortælle historien, fortæller Merrald Sørensen.

Her en udstilling i vandtårnet, men flere steder i Fredericia er historien fortalt på flere sprog. Foto: AVISEN

Historien er en essentiel del af vores identitet, og ingen steder er dette mere tydeligt end i Fredericia. Byens historie er ikke blot en række begivenheder fra fortiden, men en levende del af byens sjæl, der former dens indbyggere og deres fælles identitet. Som Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, udtrykker det:

– Historie er også identitet. For de lokale er historie, hvor man er kommet fra, hvem man er, og hvad man er. Det er også en identitet, der går på tværs af flere hundrede år. Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, men vi skal naturligvis supplere det med nye ting med respekt for den oprindelige historie. Fredericia har de lige gader, voldene og stort set et fæstningsanlæg, der kombineret med byudviklingen rummer en helt speciel og fantastisk historie med flere forskellige spor. Vi har fæstningshistorien med byen i centrum, vi har religionshistorien med fristaden, vi har krigshistorien og de sidste 150 års industrihistorie. De historiske spor er med til at definere, hvem borgerne er, men de sætter også Fredericia i en national og international kontekst, der rent faktisk er interessant for gæster og turister udefra. De kan se både Danmarks- og Europahistorie. Det synes jeg er mega spændende, og her er det tydeligt, fordi det er forankret i bybilledet. Særligt her fra vandtårnet, hvor vi kan overskue det hele. Det er historie. Det er menneskeskabt.

I 1657 udbrød der krig mellem Danmark og Sverige. De svenske tropper besatte hurtigt det meste af Jylland og belejrede Fredericia, som de senere stormede.
Krigen gik hårdt ud over landet: Gårdene på landet blev plyndret for værdier og mad eller brændt af. Mange bønder flygtede ud i skovene, hvor de gemte sig i huler eller primitive hytter. Mængden af mad var begrænset og blev ofte gravet ned sammen med andre værdier for at gemme det for svenskerne. Landet over er der dog også beretninger om, at bønderne tog kampen op mod de fjendtlige tropper. Kirker blev ligeledes plyndret, ødelagt eller brugt som magasiner for svenskernes tyvekoster. Mange steder nåede man dog at redde sølvtøjet – igen ved at grave det ned. Kilde: Museum Fredericia

Fredericia spiller en central rolle i historien

Fredericia spiller en central rolle i mange af Danmarks nationale fortællinger. Byens betydning i historien strækker sig over flere dramatiske perioder og begivenheder, som har formet nationens identitet og forhold til omverdenen.

– Fredericia er arnestedet i mange nationale fortællinger. Tag f.eks. svenskekrigene, som egentlig er en spændende fortælling, hvor Danmark og Sverige er i krig gennem flere hundrede år. Nationerne er dødsfjender – ja, arvefjender. De går efter at udslette hinanden. De sidste 200 år er fortællingen blevet forsødet. Svenskerne er gået fra at være hovedfjenden til at være hovedvennen. Det er interessant, fordi svenskekrigene er voldsomt dramatiske – meget mere end f.eks. Slaget ved Fredericia i 1849. Stormen på Frederiksodde i 1657 er første gang, byen kommer i krig. Der bliver slagtet mellem 4-5.000 danske soldater inde i byen, da svenskerne erobrer den i et voldsomt slag, der finder sted foran voldene med en topprofessionel svensk krigshær, der angriber en helt ny fæstning efter at have belejret den i to måneder og udset sig de svage punkter. Der er for få danskere til at bevogte voldene, og efter nogle få timer falder fæstningen. Alle danskere bliver fuldstændig slagtet, og byen bliver lagt øde. Det er en voldsom fortælling, der har fundet sted lige her, hvor vi står nu. Det kunne vi godt ønske os at dykke endnu mere ned i. Det er i dag fysisk til stede ved Trinitatis Kirke ved Dragongraven for de 500 danske dragoner, der blev nedkæmpet der, fortæller museumdirektøren og fortsætter:

– Fredericia er også arnestedet under de slesvigske krige. Den 6. juli 1849 bliver Fredericia det nationale fokus. En national begivenhed uden sammenligning. En sejr til Danmark, der skaber en sejrsstemning i hele landet, men også en overdrevet tro på egne evner, der både får folk til at lave landsindsamling til den senere Landsoldat og gør, at danskerne fortsætter aggressivt, inden nederlaget i 1864. Slaget ved Fredericia er også en del af den danske demokrati-opståen. Borgerkrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten udsprang af demokratiske ideer og tanker, men måske ikke på den måde, man tænker demokrati i dag. De danske politikere ville gerne have Kongeriget Danmark og en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten – nemlig Slesvig, så de ville adskille hertugdømmerne, og det ville man ikke dernede. Så ideen omkring demokrati ledte til en voldsom borgerkrig, der var virkelig slem. Man oplevede den i Fredericia, fordi fra foråret 1849 blev Fredericia belejret og bombarderet. Grundlovsdag den 5. juni 1849 blev der sendt 220 granater fra slesvig-holstenerne ind over Fredericias volde i et kæmpe bombardement. Det sætter nogle nuancer på. De historiske begivenheder, vi ser i Fredericia, er dybe nationalhistorier.

Industrialiseringsperioden markerede en betydelig transformation i samfundet

Fra midten af 1800-tallet og frem oplevede disse regioner en kraftig vækst i industriel produktion, der ændrede landbrugsdominerede økonomier til industrisamfund. Nye teknologier, jernbaner, og forbedrede transportmidler muliggjorde en hurtigere og mere effektiv udveksling af varer og ideer. Byer voksede hurtigt, og befolkningen flyttede fra landdistrikterne til urbane områder i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Denne periode var også præget af store sociale forandringer, hvor arbejderklassen fik en stigende betydning og begyndte at organisere sig for bedre arbejdsvilkår.

Snart kan læse mere om Karsten Merrald Sørensen og eventyret i Flensborg, når han er i stolen som “Ugens Kurt”. Foto: AVISEN

Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan industrialiseringen formede byer i Danmark. Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, beskriver byens unikke udvikling:

– Industrihistorien er overordnet set også speciel for Fredericia. Alle danske byer oplever under industrialiseringen en eller anden form for industriudvikling i midten af 1800-tallet og frem, men ikke på den måde, som Fredericia gør. Fredericia er grundlagt i 1650. Fredericia har ikke et stort opland. Det har alle andre byer. Da industrien går i gang i andre byer, sælger man til sit opland. Men i Fredericia udnytter man, at man kan udgrave Gl. Havn endnu mere i 1870, og i 1866 får man jernbanen til byen. Industrien, der opstår i Fredericia, har centralt fokus på at sælge nationalt. Det er de store industrier, der kommer til byen fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er Superfos, der bliver stiftet i Fredericia i 1910. De tænker ikke lokalt, men nationalt og globalt, når de skal sælge deres produkter. Det er Voss-fabrikkerne, der ender med at være storleverandører i Danmark, Europa og verden. Generelt er det de store fabrikker, der kommer til at præge Fredericia gennem hele 1900-tallet. De danske byer vokser kolossalt. Det ser man også i Fredericia, hvor industrien retter sig ud mod havn og jernbane for at ramme hele verden. Det er stadig byens DNA.

Læs også

Michael Metzsch bliver Middelfart Kommunes social- og psykiatrichef

0

Det er en erfaren chef og leder, der 1. august tiltræder stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune. Valget er faldet på 46-årige Michael Metzsch, der kommer fra en chefstilling i Aabenraa Kommune – med lang erfaring fra sundheds- og psykiatriområdet.

Michael Metzsch ser frem til – sammen med ledere og medarbejdere – at tage hul på opgaven.

– Jeg glæder mig til at træde ind i en ny, dygtig organisation – hvor jeg på den ene side kommer med noget viden og erfaring, og på den anden side skal lære nyt, fortæller Michael Metzsch, som i den første tid kommer til at køre en del kilometer på landevejene for at komme rundt til social- og psykiatriområdets forskellige tilbud, siger han.

Fælles for tilbuddene er, at de er målrettet borgere, der har behov for støtte i hele eller dele af livet. Her er en hovedopgave for den nye social- og psykiatrichef – sammen med ledergruppen – at sætte den faglige retning og sikre høj kvalitet i tilbuddene.

– Social- og psykiatriområdet er et utroligt spændende område at arbejde med, og hvor man er med til at gøre en positiv forskel i folks hverdag. Det er for mig enormt motiverende at arbejde med den borgernære velfærd, siger Michael Metzsch og fortsætter:

– For at komme tæt på opgaverne og borgere, medarbejdere og lederes hverdag, prioriterer jeg derfor også at have arbejdsdage på vores forskellige tilbud. Det styrker de beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, fordi jeg får bedre indblik i medarbejdernes daglige arbejde og ikke mindst borgernes behov og virkelighed.

Middelfart Kommunes nye social- og psykiatrichef har arbejdet som afdelingschef med blandt andet sundhed, psykiatri og forebyggelse i Aabenraa Kommune siden 2012. Før det var han i Hillerød Kommune som sektionsleder på sundheds- og ældreområdet.

Stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune blev vakant først på året, da den tidligere chef, Henrik Mott Frandsen, fik nyt job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.

Social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik ser frem til, at Michal Metzsch tiltræder.

– Vi har haft en grundig ansættelsesproces, hvor vi har givet os god tid for at sikre det bedst mulige ansøgerfelt til stillingen. Vi har haft nogle rigtig gode kandidater til samtale, og jeg er både glad og stolt over, at vi i Middelfart Kommune er lykkes med at rekruttere en så kompetent og erfaren chef som Michael Metzsch. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan være med til at sikre den høje, faglige kvalitet og udviklingen af området – i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og ledere samt vores borgere og deres pårørende, siger direktøren.

Social- og psykiatriområdet i Middelfart Kommune rummer Myndighedsområdet, Rusmiddelcenteret, 4Kløveren, Multihuset og Banelunden, Teglgårdshuset og Guldregnen, Bostøtten, halvvejshusene og Søndergade 51, bostederne Fælleshåb og Skovbakken, dagbeskæftigelsen og Perronen samt STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). I alt arbejder der cirka 335 medarbejdere på området, og det samlede budget er på 432,5 millioner kroner.

Annette nyder at se praktikanter modnes til job og uddannelse

0

PreMed driver hjælpemiddeldepotet for Kolding Kommune, og her er Annette netop blevet mentor for de unge praktikanter. Et tre dages mentorkursus har klædt hende på til opgaven. Hun nyder især at se, hvordan praktikanterne udvikler sig og kommer videre i job eller uddannelse.

Annette er lager- og driftsassistent på det hjælpemiddeldepot i Kolding, som PreMed driver for kommunen. Ud over at planlægge den daglige drift, bestille varer hjem og holde styr på teamet og de enkeltes kompetencer er Annette også blevet mentor for depotets praktikanter.

Hjælpemiddeldepotets team består af 12 medarbejdere, hvoraf to er praktikanter – fortrinsvis unge, som ikke rigtig er kommet i gang med en uddannelse eller et job, før de kommer til PreMed.

– I de tre og et halvt år, jeg har arbejdet her på depotet, har vi haft syv-otte praktikanter igennem et 13 ugers praktikforløb. Jeg er rigtig glad for at have fået mentoropgaven. Jeg nyder at tale med de unge og se, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem nogle rammer og den støtte, de behøver, siger Annette.

Mentoruddannelsen har givet nye indsigter

Annette er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og har nu deltaget i det tre dage lange kursus for mentorer, som Kolding Kommune udbyder i samarbejde med psykoterapeut og udviklingskonsulent William Husted. Uddannelsen har klædt Annette bedre på til opgaven som mentor.

– Jeg har opdaget overraskende ting om mig selv, og hvordan jeg virker på andre mennesker. Og så har jeg fået nogle nye redskaber til mentorarbejdet, som betyder, at jeg er blevet meget bedre til at tale med vores praktikanter, siger Annette.

Mentoruddannelsen har bl.a. givet Annette indsigt i, hvordan hun opbygger gode relationer til praktikanterne, håndterer vanskelige samtaler, fokuserer på praktikanternes ressourcer og tager imod nye praktikanter hos PreMed på en god måde.

Fra lediggang til uddannelse eller job

De unge, som kommer i praktik hos PreMed, står uden job og er typisk heller ikke kommet i gang med en uddannelse. De har generelt brug for ekstra støtte og vejledning for at blive klar til arbejde eller uddannelse.

Praktikanterne bliver henvist fra Jobcenter Koldings Virksomhedsservice og er i praktik i mindst 13 uger. De arbejder i et antal timer, som de kan klare, og løser mindre og forefaldende opgaver på hjælpemiddeldepotet.

– De praktikanter, vi har, er unge, som har brug for en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Det er fantastiske unge mennesker. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem en chance for det, siger Annette.

– Hos os lærer de at møde om morgenen, passe deres arbejdstid og i det hele taget indgå på en arbejdsplads – både ved at løse opgaver og være sammen socialt. Det er dejligt at vide, vi gør en forskel for de unge, tilføjer hun.

Praktikanterne bidrager med nye tanker

Lige nu har PreMed en ung mand og en ung kvinde i praktik. Den ene arbejder på lageret med at tage imod varer og rydde op, mens den anden arbejder med modtagelse og vask af hjælpemidler, som kommer retur fra borgerne.

Ifølge Annette er det ikke kun praktikanterne, der får noget ud af samarbejdet. Nye friske øjne og undrende spørgsmål rusker op i Annette og hendes kolleger og giver nye tanker og gode grin.

– De unge får os til at tænke nye tanker. De er gode til at stille spørgsmål til vores rutiner og rusker lidt op i os. Hen ad vejen er de også med på at lave en masse fis!, siger Annette.