9 C
Copenhagen
mandag 21. april 2025

Fredericiansk virksomhed med stort overskud

0

I et år præget af udsving på tværs af de globale shippingmarkeder, fortsatte Monjasa Holding med at opleve en stigning i det samlede volumen og realiserede sit næstbedste finansielle resultat nogensinde. Dette førte til en rekordhøj konsolideret egenkapital på 2,79 milliarder danske kroner og et overskud på hele 741 millioner kroner i overskud i 2023.

Inden for industrien for marint brændstof og på tværs af nogle af Monjasas kerneområder, blev udsvinget mærket gennem de ændrende maritime handelsstrømme og operationer. Dette var tilfældet i Amerika, hvor Monjasa med succes navigerede igennem udfordringerne med tørke i Panamakanalen ved at tilbyde nye tankningsløsninger til kunder berørt af det begrænsede antal skibe, der kunne passere.

Ligeledes, mod slutningen af 2023, tilpassede Monjasa sig hurtigt og lykkedes med at afstemme udbud og efterspørgsel i Vestafrika, hvor sikkerhedskrisen i Det Røde Hav medførte en pludselig stigning i efterspørgslen, da containerlinjer begyndte at omdirigere millioner af tons last syd for Afrika via Kap Det Gode Håb.

Monjasa afsluttede 2023 med en stigning på 2 procent i det samlede volumen, som nåede et rekordniveau på 6,5 millioner metriske tons marint brændstof leveret til skibsejere og operatører over hele verden. Med et nettoresultat på 741 millioner danske kroner (2022: 1,16 milliarder danske kroner) sluttede året over forventningerne, hvilket førte til en betydeligt forbedret konsolideret gruppeegenkapital på 2,79 milliarder danske kroner (2022: 2,2 milliarder danske kroner).

Anders Østergaard, CEO, Monjasa Group.

Det samlede volumen på 6,5 millioner tons placerer Monjasa som verdens 7. største globale leverandør af marint brændstof.

– Vi er meget tilfredse med dette stærke resultat og ved at mere end fordoble den samlede egenkapital i løbet af de sidste to år, står fremtiden åben for Monjasa Gruppen, siger Monjasa Gruppens CEO, Anders Østergaard.

– Vi har en ekstraordinær organisation, som trives ved at navigere i nye farvande og finde uventede løsninger. I kombination med at styrke vores flåde af tankere med fire opkøb bidrog dette betydeligt til vores finansielle præstation. I et historisk stærkt marked opnåede vi fordel af at kontrollere en større del af vores logistik og have dette fuldt integreret i de marine brændstofaktiviteter, tilføjer Østergaard.

I dag består Monjasa Gruppen af over 600 kollegaer placeret i 14 internationale kontorer og til søs. Ved fortsat at tiltrække og fastholde de rette kollegaer og yderligere udvikle sin flåde og blanding af lavkulstofbrændstof, forventer Monjasa, at 2024 bliver endnu et positivt finansielt år med et nettoresultat i området 272-544 millioner danske kroner.

Årsregnskab

  • Total volumen: 6,5m mts (2022: 6,4m mts)
  • Total indtægt: 29,92 milliarder danske kroner (2022: 37,4 milliarder danske kroner)
  • Nettoresultat: 741 millioner danske kroner (2022: 1,16 milliarder danske kroner)
  • Konsolideret egenkapital: 2,79 milliarder danske kroner (2022: 2,2 milliarder danske kroner)
  • Egenkapitalforhold: 52% (2022: 46%)
  • Flåde: 30 skibe (2022: 30)
  • Totalt antal forsyningsoperationer: 13.962 (2022: 13.425)
  • Totalt antal betjente havne: 806 (2022: 817)

Ny brintaftale baner vej for lokal vækst

0

Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille statslig finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser. Aftalen er et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.

Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.

Det hjælper til afgørende CO2-reduktioner i Danmark og resten af Europa. Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.

Nu skriver regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet det næste kapitel i fortællingen med en ny aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et evt. jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere den grønne brint til Tyskland.

Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.  

– Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder – og med denne aftale tager vi endnu et vigtigt skridt for at vi kan realisere det fulde potentiale. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gambler med danskernes penge. Vi skal gøre det ansvarligt. Vi er derfor klar til at lade staten påtage sig en del af risikoen såfremt branchen også læner sig ind i projektet. Vi skal jo kun bygge røret, hvis branchen vil bruge det, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW f.eks. til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen.

Fakta

  • Brinten i det danske brintrør skal være grønt. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som f.eks. havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
  • Danske PtX-udviklere har allerede annonceret kommende projekter som tilsammen løber op i 9 GW, hvoraf 7 GW jf. Energinets modningsprojekt ligger tæt på et jysk brintbackbone.

5 kriterier for statslig finansiering

Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som iht. til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en § 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:

  • Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der ifm. Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
  • Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
  • Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
  • Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
  • For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.

Mindesten fra Besættelsen

0

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det blev indgangen til fem års besættelse. Den periode skabte et traume, som stadig fylder meget den dag i dag på forskellige måder. Det er nogle år, som man aldrig må glemme. Det er blandt andet baggrunden for, at der i tidens løb er blevet sat mindesten over forskellige begivenheder og mennesker, for en sten sætter et permanent mærke.

Der findes et hav af forskellige mindesten, der er sat over nogle af de mennesker, som mistede livet under Besættelsen i Danmark, og det samme er gældende her i Fredericia. I 2023 blev der lagt 13 snublesten i Fredericia over modstandsfolk, der mistede livet under Besættelsen. Flere andre steder finder man også mindesten, og mange af stenene er velkendte.

Det er f.eks. gældende i DSBs Mindelund på Holstens Bastion, hvor er der et helt afsnit, som er sat til minde over de mange DSB-ansatte, der blev dræbt i løbet af de fem år. Der er dog også andre mindesten rundt omkring, som man nok ikke bemærker så tit. Overfor Erritsø Bygade 30 findes der f.eks. en sten, der er sat inde i et lille anlæg med en hæk omkring. Det er en stor granitsten med en inskription i bronze, der blev rejst kort tid efter befrielsen i 1945, og som mindes besættelsesårene. Inskriptionen lyder: 

9. april 1940
Det var en Morgen
så tung og trang
da Fjenden fløj over Dannevang

5. maj 1945
Det var Foraar og Danmark var fri

End er der en Gud foroven, som raader for Danmarks Sag

Endnu en mindesten findes i svinget ved Taulov Station. Stenen blev rejst den 19. april 1946, og er et minde over de tre Taulovborgere, der var med i en modstandsgruppe, som i 1945 blev henrettet af den nazistiske besættelsesmagt den 19. april. Det var blot 15 dage inden Befrielsen, og de var desidste danske modstandsfolk, der blev henrettet i Ryvangen i København.

Mindesmærket er opstillet i et lille anlæg nær jernbanestationen i Taulov. Det består af en natursten med inskription på begge sider, og på bagsiden er der indhugget et kors samt en opstigende sol. Teksten på bagsiden er et citat fra Kaj Munks digt ”De faldne”.

Stenens forside:

Henry Jacobsen
Carl Gustav Kolding
Eluf Preben Månson

19. april 1945

Stenens bagside:
Drenge, I drenge som døde,
I tændte for Danmark i dybeste mulm
En lysende morgenrøde.

Rejst af beboere i Taulov sogn.

Der findes som sagt et væld af mindesmærker forskellige steder i Fredericia Kommune. De er sat over mennesker og begivenheder, og de fortjener stadig at blive set. Man kan på Museum Fredericias hjemmeside se forskellige kort over mindestenene og snublestenen.

Mobilhouse køber op

0
Benny Møller, Adm. Direktør Mobilhouse. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mobilhouse, den førende udlejer af bæredygtige modulløsninger til markedet, har netop opkøbt Dalsgaard Byg og Dalsgaard Pavilloner. De samles nu i én ny stærk koncern med to anerkendte brands, der fremover vil være den førende på markedet, hvor der er fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Den samlede omsætning vil forventet i 2023 blive på over 300 mio. kr.

Den førende udlejer på markedet for bæredygtige modulløsninger til markedet, Mobilhouse, udvider nu forretningen med opkøb af Dalsgaard.

– Mobilhouse har allerede vist sig at være en solid og skalerbar virksomhed, der drives af et yderst kompetent ledelsesteam. En investering i Dalsgaard, der deler den samme forretningsetik og passion for modulære bygninger, var derfor et strategisk valg for at fortsætte den spændende vækstrejse, som vi er i gang med. Sammen styrker de positionen som den foretrukne partner på markedet for midlertidige modulløsninger, hvor kunderne vil opleve koncernen som en økonomisk stærk, erfaren og dynamisk partner, siger Steffen Thomsen, bestyrelsesformand for Mobilhouse.

Han tilføjer desuden, at opkøbet vil skabe en økonomisk stærk og unik udbyder af modulære bygninger i et voksende marked med stigende efterspørgsel på både midlertidige og permanente fleksible modulløsninger.

Den førende på markedet

Mobilhouse er i dag førende på markedet for bæredygtige modulløsninger , og den position styrkes ny yderligere med opkøbet, fortæller Benny Møller, CEO for Mobilhouse. Han glæder sig over samarbejdet, som han mener vil positionere koncernen til yderligere vækst i de kommende år inden for både udlejning og salg.

– Mobilhouse har i mange år været imponeret over, hvordan Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen [ejere af Dalsgaard, red.] har udviklet Dalsgaard. De har opbygget en stor udlejningsflåde af moderne og fleksible moduler, siger Benny Møller og tilføjer:

– Derudover er Dalsgaard en dygtig og respekteret udbyder blandt de førende leverandører af permanent modulbyggeri. I dag er vi stolte over at kunne kalde os partnere med Dalsgaard, og vi glæder os til at gå sammen om at fortsætte med at forsyne det hurtigt voksende marked med fleksible og bæredygtige modulløsninger.

Mobilhouse og Dalsgaard samles i én ny stærk koncern, som bliver en økonomisk stærk leverandør af komplette løsninger med fokus på fleksibelt og bæredygtigt byggeri af høj kvalitet.

Fremover vil koncernen gå efter vækst inden for midlertidige fleksible modulløsninger med fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Koncernen vil være den førende på markedet med hensyn til dansk produktionskapacitet, hvilket muliggør effektive og hurtige leverancer.

Fortsat godt samarbejde

Dalsgaard A/S består i dag af Dalsgaard Byg A/S og Dalsgaard Pavilloner A/S og er en Vejle-baseret virksomhed etableret i 1952. Virksomheden fokuserer på at producere, sælge og udleje avancerede midlertidige og permanente modulbygninger til en række forskellige formål og ejes og ledes i dag af Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen. De fortsætter begge som ledere og aktionærer i Mobilhouse og glæder sig til fortsat at være en del af koncernen.

– Aktiviteten i Dalsgaard er på sit højeste. Vi servicerer offentlige kunder, større og mellemstore virksomheder samt blue-chip kunder med forskellige behov, hvor ’time-to-market’ og kapacitet er vigtige kriterier. Derfor glæder vi os over partnerskabet med Mobilhouse, som vil gøre det muligt for os at imødekomme den øgede efterspørgsel på modulløsninger. Sammen vil vi udbygge positionen som den foretrukne leverandør af avancerede bæredygtige modulløsninger, siger Klaus Trend Poulsen, CEO for Dalsgaard.

Handlen er underskrevet d. 5. juli 2023 og er betinget af konkurrencemæssig godkendelse.

Om Mobilhouse
Med mere end 60 års erfaring er Mobilhouse blandt landets førende selskaber inden for produktion og opførelse af midlertidige modulbygninger. Mobilhouse fokuserer på at tilbyde bæredygtige modulløsninger til sine kunder, herunder svanemærkede modulbygninger. Mobilhouse producerer modulerne i Fredericia og har en afdeling på Sjælland. Modulkonstruktionerne er træbaserede og har et CO2-aftryk, der er cirka 50 pct. lavere end det gennemsnitlige nybyggeri. Mobilhouse er ejet af en gruppe aktionærer bestående af hovedaktionær Kirk Kapital samt Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen. Størstedelen af selskabets portefølje af udlejningsmoduler er bygget i overensstemmelse med bygningsreglementet for permanente konstruktioner. Modulerne overholder de samme standarder som alle andre nye bygninger i Danmark herunder krav til isolering, ventilation og naturligt lys osv.

Om Dalsgaard
Dalsgaard blev grundlagt i 1952 og er baseret på at levere det bedste håndværk i branchen og konstant at udvikle og forbedre sig med tiden. I dag er Dalsgaard en af de førende producenter af både individuelt designede og standardiserede modulbygninger på markedet. Med mere end 70 års erfaring er Dalsgaard A/S en af landets mest erfarne producenter af midlertidige og permanente modulbygninger. Dalsgaard ligger i Vejle og har mere end 50 medarbejdere, der altid stræber efter at
levere det bedste resultat med kundernes behov i fokus.

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i næste uge

0

I næste uge – uge 16 – bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke. 

Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.

Trafikrestriktioner under arbejdet
I uge 16, startende mandag aften den 15. april, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00.

Det gælder mandag, tirsdag og onsdag aften.

Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.

Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på storebaelt.dk

Danmarks vej mod VM-guldet indledes i Jyske Bank Boxen

0
Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto

VM 2025 i herrehåndbold afvikles i Danmark, Norge og Kroatien. Danmark spiller det indledende gruppespil i Jyske Bank Boxen, og hvis holdet går videre, spilles deres mellemrunde kampe også på hjemmebane, og derefter sættes kursen mod Norge.

Om mindre end ti måneder vil klodens bedste håndboldspillere sætte hinanden stævne ved historiens 29. verdensmesterskaber i herrehåndbold.

Det afholdes i Danmark, Norge og Kroatien med 32 deltagende nationer, og selvom der stadig mangler at blive sat navn på de sidste hold gennem kvalifikationskampene, så kan arrangørlandene nu løfte sløret for de fem værtsbyer og turneringsformatet.

Som værtsnation starter Nikolaj Jacobsens mandskab titelforsvaret på hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor der både spilles to indledende grupper og en mellemrunde.

Dermed kan Danmark potentielt få seks kampe på hjemmebane, inden holdet fortsætter titeljagten i den norske hovedstad Oslo, hvis holdet spiller sig i kvartfinalen. Oslo er også værter for den ene semifinale med potentielt dansk deltagelse samt bronzekampen og finalen, der alt sammen spilles i Telenor Arena.

– Det er fantastisk, at Håndboldherrerne får lov at forsvare deres tredobbelte VM-guld i Jyske Bank Boxen, hvor det første verdensmesterskab blev vundet i 2019. Her er stemningen altid elektrisk, og vi knokler for igen at sætte nye standarder for fanoplevelsen til vores mesterskaber, siger Jan Kampman, formand for den danske organisationskomité for VM.

Semifinaler over to dage

De øvrige tre værtsbyer er i Kroatien, hvor Zagreb og Varaždin huser henholdsvis to og en enkelt indledende gruppe samt en mellemrunde hver, mens der i Zagreb også spilles to kvartfinaler og en semifinale.

Den ottende og sidste indledende gruppe er placeret i kroatiske Poreč, der også afholder President’s Cup for de hold, der ikke går videre fra det indledende gruppespil.

Modsat VM i 2023 kender nationerne altså deres potentielle vej, rent geografisk, helt frem til finalen af hensyn til både spillere, fans, officials og medier.

Samtidig er der denne gang taget højde for, at alle hold får minimum to hviledage i forbindelse med rejse fra en værtsby til en anden. Det betyder, at semifinalerne som noget nyt spilles på to forskellige dage – i Zagreb torsdag den 30. januar og i Oslo fredag den 31. januar. Finalen finder sted søndag den 2. februar.

– Det har været vigtigt for os som VM-arrangører at finde en model, så spillerne får tid til at restituere i forbindelse med deres rejsedage, så de har lige vilkår for at blive klar til at levere deres ypperste på banen, siger Jan Kampman.

Lodtrækningen til VM i herrehåndbold 2025 finder sted i Zagreb den 29. maj.

Overblik over værtsbyer og arenaer

Jyske Bank Boxen, Herning

Kapacitet: 15.000 tilskuere

  • To indledende grupper
  • En mellemrunde
  • Danmark spiller indledende gruppekampe den 14., 16. og 18. januar
  • Danmark spiller potentielt mellemrundekampe den 21., 23. og 25. januar

Telenor Arena, Oslo

Kapacitet: 13.000 tilskuere

  • To indledende grupper
  • En mellemrunde
  • To kvartfinaler
  • En semifinale
  • Bronzekamp
  • Finale

Arena Zagreb, Zagreb

Kapacitet: 15.200 tilskuere

  • To indledende grupper
  • En mellemrunde
  • To kvartfinaler
  • En semifinale

Varaždin Arena, Varaždin

Kapacitet: 5.200 tilskuere

  • En indledende gruppe
  • En mellemrunde

Zatika Sport Centre, Poreč

Kapacitet: 3.500 tilskuere

  • En indledende gruppe
  • President’s Cup

Vores identitet – Hvem er vi?

0

Dette er 2. artikel i miniserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Den handler om det første af fire grundelementer vi bør have styr på forud for formulering af selve visionen. Den handler om vores identitet som mennesker, hvor vi kommer fra, hvordan vi tænker og motiveres, og hvem vi egentligt er og opfatter os som. Er vi ikke bevidste om vores identitet, og hvem vi er, så vil vi få meget svært ved at finde og formulere en tiltrækkende vision. En vision som indfanger og griber os, og som vi dernæst – næsten uanset hvad – forfølger. Og vi forfølger den, så længe den giver mening for os. I denne artikel går jeg derfor tæt på, hvem vi egentligt er, og hvordan den viden kan styrke vores visionsarbejde.

Arv og miljø – Hvor kommer vi fra?

Vores genetiske arvemasse, vores kulturarv og historie, samt det miljø vi er opvokset i og de mennesker vi omgås er stærke faktorer, som præger vores egen personlige opfattelse af, hvem vi er, som menneske, og hvem vi er, som en del af fællesskabet. Og det præger også vores personlige opfattelse af andre mennesker, og deres opfattelse af os.

Vores arv og miljø kommer derfor i høj grad til at sætte rammerne for den vision, vi forestiller os for fremtiden. Hvis vi bliver eller er bevidste om, hvor vi kommer fra, og hvis vi kigger tilbage på de mange succesfulde visioner, som er realiseret i gennem historien, og hvis vi lærer af dem, så vil vi ikke gentage mange af de fejlslagne visioner, som vi hidtil har været vidne til. Flere forskere taler om, at ca. 75 % af alle hidtidige formulerede visioner ikke er blevet til noget. Derfor er denne del af visionsarbejdet – at tage ved lære af fortidens succeser, og vide hvem vi egentlig er – vigtig.

Vigtigt er også at være bevidst om den historiske og kulturelle sammenhæng og omstændigheder, i hvilke de succesfulde visioner er blevet skabt og realiseret. Fællestræk og forskelligheder i forhold til nutidens omstændigheder skal frem i lyset, for at finde guldkornene fra fortiden frem.  Den kulturelle mangfoldighed spiller naturligvis også en stor rolle her.

Måden vi tænker på og motiveres

Visionen skal kunne favne og formidles til alle involverede og alle berørte mennesker i samfundet. Det gælder både under udviklingen og i realiseringen af visionen, så den bliver en af de succesfulde visioner. Derfor bliver det afgørende, at forstå og indtænke den måde vi tænker på og motiveres af selve visionen og arbejdsprocessen med den. Alle involverede skal kunne se sig selv i visionen, fra start til slut. Det vil også sige, at visionen skal være så rummelig, at alle berørte føler sig ramt og motiveret af visionen, så vi ikke kan lade være med af forfølge den. Men samtidig skal visionen være så præcis og konkret, at den giver mening for det enkelte menneske.

Det kræver, at vi tidligt i visionsarbejdet afsætter tid og ressourcer til at skabe os viden, om de måder vi tænker på, og det vi motiveres af. Det gælder uanset om det er et menneske, en kommune, en forening eller en virksomhed, vi taler om. Omstændighederne er selvfølgelig forskellige, og viden om de måder vi tænker forskelligt på, og det vi motiveres af er helt afgørende for visionens succes uanset branche.

Visionen skal derfor ofte favne meget forskellige mennesker. Mennesker der motiveres af ønsker om fremtiden eller ønsker om at komme væk fra fortiden. Mennesker der ser muligheder eller mennesker der elsker faste procedurer. Mennesker der er meget specifikke i deres kommunikation eller meget generelle Mennesker der lever i nuet eller foretrækker planlægning. Mennesker der ønsker at arbejde selvstændigt, hvor andre foretrækker samarbejde. Mennesker der gør, hvad de selv synes er rigtigt eller mennesker, der gør, hvad andre synes er rigtigt. Og mennesker der fra begyndelsen er med på nye idéer, hvor andre mennesker har deres egne idéer.

Flere karakteristika kunne nævnes, og betydningen af de enkelte måder at tænke på og blive motiveret af varierer i tid og rum, stærkt præget af de omstændigheder, som visionsarbejdet foregår i. Der er nok at tage fat på, men det er her fundamentet for den succesfulde vision dannes.

Et liv der giver mening

Vores identitet, og svaret på, hvem vi egentlig er som menneske, indeholder også svaret på, hvad den dybere meningen er med vore liv her på planeten, Jorden? Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Hvad er din mission her på Jorden? – Det er store spørgsmål, og for mange måske helt ude i hampen at stille og bruge tid på. Vi tænker forskelligt og motiveres af mange forskellige ting. Men meningsskabelsen med vores liv sætter, ligesom vores vision, retning for vores livsbane. Meningsskabelsen sætter pejlemærker og vejskilte for vores færd henimod det sted, hvor vi ønsker at være engang i fremtiden. Hvis der ikke er sammenhæng mellem det, der giver mening i den enkeltes liv og den fælles vision, mister visionen den drivkraft, robusthed og energi, som er afgørende for visionens succes.

Identitet og vision

På en måde kan vi sige, at identitet og vision er sider af samme sag. Når vi ved, hvem vi er (vores identitet), og når vi ved, hvor vi vil hen (vores vision), så er vi godt på vej til at have styr på meningen med vores liv.

Den meningsløshed vi i dag ser rundt om i verden, både lokalt og globalt, er et sørgeligt tegn på, at vi er ved at miste vores identitet som mennesker. Vi har glemt hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og vi har glemt vores fundamentale vision, som er vigtige dele af hverdagslivet.

Det gode er, at bevidstheden om vores identitet kan genskabes og opdateres, og en glemt eller udbrændt vision kan erstattes af en ny. En vision der, blandt meget andet, tager højde for vores aktuelle identitet, måden vi tænker på, og det vi motiveres af i skabelsen af det meningsfulde liv for alle.

Rigtig god visionsdag

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give konkrete bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia. Første artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

Togtrafikken lammet af væltet træ

0

DSB kan ikke køre med tog mellem Vejle og Hedensted, derfor har selskabet indsat togbusser. 

Mellem Aarhus og Hedensted kører der kun Lyntog. De kører en gang i timen i minuttal 15 fra Aarhus.
Fra Fredericia kører Lyn- og InterCity til Vejle.

Regionaltogene er helt aflyst mellem Aarhus og Fredericia.  De kører mellem Esbjerg og Fredericia.
Lyn+togene er aflyst mellem Aarhus og København .

Det skyldes, at et træ er væltet og har revet en køreledning ned.

Dette varer minimum frem til kl. 10 – DSB afventer klarere prognose.

Her holder Togbusserne

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal   
  • Hedensted Vestlige plads foran stationen  

Tusindvis samlede ind til kræftsagen: Den digitale indsamling fortsætter

0

Kræftens Bekæmpelses direktør takker de tusindvis af frivillige, der søndag gik på gaden for at samle ind til kræftsagen ved årets Landsindsamling. Den digitale indsamling fortsætter indtil 15. april, så man kan stadig støtte og gøre en forskel.

Tusindvis af frivillige indsamlere gik søndag dør til dør for at samle ind til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende.

Foreningens direktør, Jesper Fisker, var selv på gaden for at samle ind og takker befolkningen for deres store støtte til kræftsagen.

– Tusind tak til alle jer, der generøst har givet tre timer af jeres søndag for at samle ind – og alle jer, der har støttet kræftsagen med en donation. Uden jer var meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ganske enkelt ikke muligt, siger han og understreger, at der heldigvis er god mulighed for at støtte, selvom man ikke var hjemme.


Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, der fortsætter helt indtil mandag den 15. april, hvorefter det endelige resultat gøres op.

Der er indtil videre flere end 1.000 digitale indsamlinger enten via Facebook og indsamling.dk.

Det er også stadig muligt at støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.

Du kan også støtte med et valgfrit beløb på MobilePay til 45 65 00, betalingskort på indsamling.dk eller via den husstandsfolder, der bliver efterladt i din postkasse på søndag, hvis du ikke er hjemme. 


Sidste år var mere end 15.000 frivillige indsamlere med til at samle over 35 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte.

For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration.

Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Foreningen er derfor afhængig af dig og andre, som støtter sagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Forårssvingninger: Mildt, vådt vejr præger Danmark

0
egning af eng og sø ved Balslev. Til foråret vil kreaturer afgræsse engen igen, efter der er givet tilskud til nyt hegn. På engen er der tidligere fundet vilde orkideer. (Foto: Middelfart Kommune )

I disse dage oplever Danmark de karakteristiske forårssvingninger, der bringer mildt og til tider vådt vejr. Dette skyldes et kraftigt lavtryk, der aktuelt befinder sig nordvest for Skotland og bevæger sig langsomt mod nordøst. Som lavtrykket fyldes op, ledes mild og fugtig luft op over Danmark fra sydvest, hvilket resulterer i en varm og fugtig strøm over landet.

Søndagen byder på en blandet vejrpalette, hvor en koldfront i formiddagens løb vil bringe spredt regn over Danmark. Men som dagen skrider frem, vil skyerne lette, og der loves “nogen eller en del sol” med temperaturer, der kan nå op til 16 grader. Dette lover godt for dem, der håber på en smule udendørsaktivitet, efterhånden som dagen bliver tør og solrig.

Det ser ud til, at det mildt og våde vejr vil fortsætte ind i den kommende uge. Natten til mandag byder på endnu et regnvejr, som bevæger sig op over landets sydøstligste del fra sydvest, men resten af mandagen forventes at være tør med lidt sol og temperaturer op til 17 grader.

Fra tirsdag til torsdag vil Danmark blive påvirket af flere regnfulde fronter, der passerer over landet. Efter disse våde dage er der dog udsigt til et vejrskifte, idet der forventes “nogle dage med tørt vejr”, hvilket vil være en velkommen pause fra de seneste dages nedbør.

Det er interessant at notere sig, at klimanormalen for de højeste dagtemperaturer i april ligger på 11,2 grader. I de kommende dage, især mandag og tirsdag, vil Danmark opleve temperaturer, der ligger et godt stykke over denne normal. Fra onsdag forudses dog et lille dyk i temperaturen, hvor det vil blive “lidt køligere og mere blæsende”.