Fredericia har brug for en ny kurs

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmarksdemokraterne i Fredericia har sat navn på deres frontfigur til det kommende kommunalvalg. 26-årige Mathilde Hammer skal stå i spidsen for partiet, der med mærkesager som økonomisk ansvarlighed, velfærd og borgerinddragelse går til valg med ambitionen om at skabe en ny politisk kurs for kommunen.

Ifølge Hammer, der til sommer afslutter sin kandidatuddannelse i Dansk og Samfundsfag på Syddansk Universitet, har hun både faglig og personlig tilknytning til de mærkesager, hun ønsker at fremme.

– Jeg bor indenfor voldene i dag, men har tidligere boet på landet i Fredericia, så jeg har erfaring med samspillet mellem land og by. Jeg er i gang med en kandidatgrad i Dansk og Samfundsfag på Syddansk Universitet i Odense, og jeg afslutter min uddannelse til sommer. I øjeblikket skriver jeg mit speciale om CO2-afgiften på landbruget, som selvfølgelig passer til mit politiske ståsted, fortæller hun indledende om sig selv. 

Økonomisk ansvar som omdrejningspunkt

I samtalen drejer Mathilde Hammer hurtigt opmærksomheden mod kommunens økonomiske udfordringer, som hun ikke er bleg for at påpege, og som hun mener kræver en mere ansvarlig tilgang. Hun peger på tilbagevendende overskridelser af budgetterne som et væsentligt problem, der skaber usikkerhed og ineffektivitet i kommunens arbejde.

– Jeg synes simpelthen ikke, det kan være rigtigt, at budgetterne konsekvent overskrides. Der er behov for, at nogen tager ansvar og rydder op. Det er noget, jeg og resten af Danmarksdemokraterne er klar til, siger hun og pointerer, at hun ønsker at basere sin tilgang på gennemsigtighed og en målrettet prioritering af ressourcerne.

Spidskandidaten stiller sig også kritisk over for fordelingen af vederlag og bestyrelsesposter blandt kommunens politikere, som hun mener bør afspejle arbejdsindsatsen frem for økonomiske fordele. Hun indrømmer gerne, at det ikke kun er et lokalt problem, men peger samtidig på borgmesteren i Svendborg, der har valgt at sige nej til ekstra vederlag for bestyrelsesposter, som et eksempel.

– Hvis man virkelig brænder for at gøre en forskel, så bør man prioritere arbejdet, ikke vederlagene, siger hun.

Frihed til valg og fokus på landdistrikter

Et andet væsentligt punkt for Mathilde Hammer er, at hun mener, borgernes frihed til at vælge er afgørende. Hun fremhæver ønsket om at etablere et friplejehjem i Fredericia som en del af en strategi for at give borgere bedre muligheder for at vælge den løsning, der passer bedst til deres behov.

– Jeg mener, det handler om at give borgerne mulighed for at vælge den bedste løsning for dem selv, og det skal vi også tage hensyn til i vores politik, siger hun og tilføjer:

– Frihed til at vælge er et emne, der ligger mig meget på sinde. Det er en grundlæggende værdi for partiet.

Hammer vil også gerne lægge vægt på at sikre, at hele kommunen – også landdistrikterne – forbliver attraktive steder at bo. Hun har tidligere udtrykt bekymring over, at daginstitutioner i landdistrikterne ofte bliver genstand for besparelser og budgetforhandlinger.

– Det er nødvendigt at sikre, at der er gode forhold i landdistrikterne, både for familier og for dem, der vælger at bo der. Der er en grund til, at folk bosætter sig på landet – ikke for at kigge på solceller, men for at nyde den skønne natur, vi har i Fredericia, siger hun.

“Min dør er altid åben”

Mathilde Hammer er ikke ny i politik. Som tidligere lokalformand for Nye Borgerlige har hun allerede erfaring med det politiske maskinrum, men det var Danmarksdemokraternes stifter, Inger Støjberg, der inspirerede hende til at tage skridtet over i det nye parti.

– Jeg har altid brændt for at gøre en forskel, og det er også derfor, jeg har valgt at engagere mig i politik, fortæller hun.

Som spidskandidat for Danmarksdemokraterne lægger Hammer vægt på at være tilgængelig og lydhør over for borgerne. Hun har allerede annonceret sin kandidatur på sociale medier og planlægger at tage dialogen direkte til vælgerne gennem opsøgende aktiviteter.

– Jeg brænder for at komme ud og tale med folk, og det er netop derfor, jeg har annonceret min kandidatur på mine sociale medier. Jeg har også skrevet, at min dør altid er åben for alle, der ønsker at tale med mig. Derudover har jeg en plan om, at når sommeren kommer, vil jeg begynde at banke på døre rundt omkring i kommunen for at møde borgerne og høre deres tanker og bekymringer. 

Valgprogram stadig under udarbejdelse

Danmarksdemokraternes valgprogram er stadig under udarbejdelse, men Hammer fremhæver allerede nu økonomisk ansvarlighed, bedre velfærd og borgernes frihed til at vælge som partiets kerneområder. Hun ser frem til at præsentere programmet og til at engagere sig i dialogen med borgerne om, hvordan Fredericia kan udvikle sig i en retning, der gavner alle dele af kommunen.

– Vi har brug for en ny retning i Fredericia, og jeg tror på, at Danmarksdemokraterne kan gøre en forskel, siger hun og tilføjer som en afsluttende bemærkning:

– Jeg mener nemlig, at borgerne i Fredericia Kommune alt for ofte ikke bliver hørt, og jeg ønsker at gøre en forskel ved at være til stede og lytte til dem.

Læs også

Derfor vil Danmarksdemokraterne ikke i valgforbund

Danmark åbnede VM med overbevisende storsejr

Af
Andreas Andreassen
-
0

Spændingen forsvandt hurtigt, og Danmark gjorde kort proces i deres åbningskamp ved VM i herrehåndbold. I en propfyldt Jyske Bank Boxen i Herning, hvor danskernes røde og hvide farver prægede hele arenaen, blev Algeriet aldrig en reel udfordring. Euroforien var til at mærke blandt publikum, og det danske landshold leverede varen med en knusende sejr på 47-22.

Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at Danmark havde et helt andet niveau end deres modstandere. Dog var de første minutter præget af en smule uskarphed foran mål, og Algeriets keeper leverede flere flotte redninger. Det holdt spændingen kortvarigt i live, og Danmark førte kun 8-5 efter 12 minutter. Her satte danskerne tempoet i vejret og skærpede disciplinen markant. Stillingen blev hurtigt ændret til 11-5 efter et effektivt dansk run.

Emil Nielsen trådte ud af Landins skygge

En af kampens helt store profiler var Emil Nielsen, der tog sin første slutrunde uden Niklas Landin på holdet som en anledning til at vise sit fulde potentiale. Og det gjorde han med bravour. Nielsen lukkede fuldstændig af i målet og var afgørende for, at Danmark kunne skabe det store forspring. Med redninger på stribe og en intensitet, der smittede af på hele holdet, blev han fortjent kåret som kampens spiller.

Hans præstation i starten af anden halvleg var særligt bemærkelsesværdig. Med flere afgørende redninger gav han Danmark mulighed for at lave et imponerende 5-0-run, som hurtigt slukkede ethvert håb hos algerierne. Publikum kvitterede med stående bifald og skabte en elektrisk stemning i hallen.

Rotation og bredden i fokus

Som kampen skred frem, benyttede landstræner Nikolaj Jacobsen muligheden for at rotere godt i truppen. Flere spillere fik spilletid, og bredden på det danske hold blev tydeligt. Uanset hvem der blev sendt på banen, blev niveauet opretholdt, og Danmark fortsatte med at dominere. Ved stillingen 36-15 midt i anden halvleg var kampen for længst afgjort, og de danske spillere kunne tillade sig at eksperimentere med forskellige kombinationer.

Slutresultatet på 47-22 understregede den totale danske overlegenhed og gav samtidig en forsmag på, hvad publikum kan forvente i de kommende kampe. Algeriet blev simpelthen spillet ud af banen, og de havde svært ved at finde løsninger på Danmarks angrebsspil og solide forsvar.

Blikket mod Tunesien

Med en overbevisende start på slutrunden kan Danmark nu se frem mod deres næste opgave. På torsdag står de over for Tunesien i endnu en kamp i det indledende gruppespil. Hvis aftenens indsats er en indikator, ser Danmark ud til at være i topform og klar til at jagte en ny VM-titel.

Live: Danmark møder undertippede afrikanere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmarks herrelandshold tager kl. 20:30 hul på VM, når de møder Algeriet i Jyske Bank Boxen. AVISEN er til stede og vil fra liveopdatere kampen.

To mænd anholdt for svindel mod ældre borgere i Jylland og på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

To mænd på henholdsvis 36 og 32 år er blevet anholdt og varetægtsfængslet i fire uger, efter de blev sigtet for en række svindelsager mod ældre borgere i Jylland og på Fyn.

Ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi har de to mænd blandt andet opereret i Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld.

De sigtede er mistænkt for at have lokket kreditkort fra ældre mennesker og derefter hævet kontanter fra deres konti, og svindlen har påvirket borgere i både Sydøstjyllands og Syd- og Sønderjyllands politikredse.

Efterforskningsarbejde bag anholdelser

Anholdelserne, der fandt sted torsdag og fredag, er resultatet af et længerevarende efterforskningsarbejde, oplyser politiinspektør Jacob Ulvedal fra Sydøstjyllands Politi.

– Takket være et solidt efterforskningsarbejde er to mænd, der står bag talrige svindelsager, anholdt og varetægtsfængslet. Politiet efterforsker nu videre på sagerne, og det kan ikke udelukkes, at de to mænd vil blive sigtet for flere forhold på sigt, siger Jacob Ulvedal.

Gode råd mod svindel

I forbindelse med sagen opfordrer Sydøstjyllands Politi borgere til at være opmærksomme og skeptiske over for fremmede, der beder om personlige oplysninger eller adgang til bankkonti.

Politiet anbefaler desuden at:

• Få udeladt nummer hos teleudbyderen for at beskytte personlige oplysninger.

• Gøre sociale medieprofiler mere private.

• Være på vagt over for uanmeldte besøg eller telefonopkald fra ukendte personer.

Politiet har også udarbejdet materialer som folderen ”Forebyg svindel” og ”Vær skeptisk, hvis du…”, som kan downloades og deles med ældre familiemedlemmer.

Efterforskningen af sagen fortsætter.

Mand varetægtsfængslet efter fund af 4,7 kg narkotika

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 38-årig mand fra Kolding blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Kolding og varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X her til eftermiddag.

Manden er sigtet for besiddelse af 4,7 kilo hård narkotika og et skydevåben. Han blev anholdt mandag som resultat af en længerevarende efterforskning. Sigtede valgte ikke at kære rettens afgørelse, oplyser Sydøstjyllands Politi i opslaget:

– En 38-årig mand fra Kolding, som i går blev anholdt for besiddelse af 4,7 kg hård narkotika og et skydevåben, er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Anholdelsen er resultatet af en længerevarende efterforskning. Sigtede kærede ikke afgørelsen.

Grundlovsforhøret fandt sted klokken 09.00 i grundlovsretssalen i Kolding.

Havnaturfonden sætter første projekter i søen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danmarkshistoriens største indsats for at genoprette havnatur er nu sat i gang. Over de næste fem år skal Havnaturfonden forbedre det danske havmiljø med en samlet investering på 500 millioner kroner. De første projekter til en værdi af 100 millioner kroner rulles ud i 2025 og fokuserer på områder som Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt.

Projekterne markerer begyndelsen på en omfattende genopretning af danske farvande, der i årtier har været presset af stenfiskeri og miljøforringelser. Med konkrete tiltag som genopretning af stenrev og udplantning af ålegræs er målet at styrke biodiversiteten og skabe bedre forhold for havets økosystemer.

Et vendepunkt for det danske havmiljø

Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt er blandt de områder, der har lidt mest under mange års udnyttelse af havets ressourcer. Miljøminister Magnus Heunicke lægger vægt på, at tiden er inde til handling:

– Vi har i alt for lang tid udelukkende udnyttet og presset havets ressourcer. Nu giver vi tilbage til havet. Havnaturfonden kommer til at bidrage til den mest omfattende genopretning af det danske hav, som vi hidtil har set. Med indsatserne sikrer vi bl.a., at der konkret skabes levesteder til torsken, muslinger og søanemoner. Samtidig overvåger vi indsatserne, så vi kan følge med i, hvordan de virker og bruge det i planlægningen af de fremtidige indsatser.

En væsentlig del af indsatsen handler om at genetablere stenrev, som historisk har været fisket op til byggeri. Ved Lyø og Helnæs i Lillebælt skal nye stenrev genskabes for at give fisk som torsk og havkat de naturlige levesteder, de mangler i dag. Der er afsat 19 millioner kroner til dette arbejde.

Ålegræs med dobbelt formål

Udplantning af ålegræs, der fungerer som hjemsted for fiskeyngel og bunddyr, får også en central rolle i genopretningsindsatsen. Tænketanken Hav har tidligere vist, hvordan ålegræs kan genoprette biodiversiteten og samtidig reducere CO2 og næringsstoffer i havet. Med en investering på fire millioner kroner bliver disse tiltag nu udvidet i 2025.

Større viden om havet

Udover konkrete tiltag skal projekterne også skabe ny viden om det danske havmiljø. Miljøstyrelsen udvider en igangværende kortlægning af havbunden til flere områder, herunder Sejerø Bugt og Lillebælt. Målet er at sikre, at indsatsen er målrettet de steder, hvor behovet er størst.

Samtidig undersøges det, hvordan havvindmøller og biodiversitet kan sameksistere bedre. Der afsættes tre millioner kroner til forskning i, hvordan vindenergi kan udvikles under hensyntagen til havmiljøet.

Politisk opbakning til havets genopretning

Havnaturfonden nyder bred politisk opbakning fra Folketingets partier, som på tværs af det politiske spektrum ser indsatsen som nødvendig for at vende udviklingen i de danske farvande. Socialdemokratiet ser det som afgørende, at fokus rettes mod de mest udsatte områder som Sejerø Bugt og Samsø Bælt, mens Venstre betoner vigtigheden af lokale samarbejder for at sikre konkrete resultater.

Venstres Erling Bonnesen glæder sig over, at arbejdet nu for alvor går i gang:

– Nu sætter vi handling bag ordene om forbedring af havmiljøet. Med Havnaturfonden prioriteres indsatser for 500 mio. kr. frem mod 2030 til den mest omfattende genoprettelse af havnatur nogensinde. Indsatserne i 2025 foregår over flere geografiske områder, og kommer til at gøre en forskel lokalt.

Fra Enhedslisten lyder det, at genoprettelsen af stenrev skal sikre bedre vilkår for biodiversiteten, mens andre partier understreger, at projekterne både skal lindre de skader, der allerede er sket, og skabe en mere bæredygtig fremtid for det danske havmiljø. Også SF ser det som afgørende, at midlerne nu omsættes til handling:

– Vores havmiljø har det rigtig dårligt og der er brug for en stor indsats for at kunne genoprette havnaturen og få en marin natur i trivsel. Derfor er jeg glad for, at SF’s forslag om en havnaturfond blev en realitet og at midler herfra nu kommer ud og kan gøre en forskel, siger Marianne Bigum fra SF.

Med aftalen er der skabt et fælles fundament for, at naturgenopretningsprojekterne kan få reel effekt, både lokalt og nationalt, og for, at havmiljøet får en mere væsentlig placering i den grønne omstilling.

DBU Jylland siger nej til transkønnede på pigehold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DBU Jylland har afsluttet en afstemning blandt sine klubber om, hvorvidt transkønnede spillere skal have mulighed for at spille på pigehold. Resultatet var klart: Et rungende nej fra klubberne.

Talsmand for DBU Jylland, Jens Christian Hansen, fremhæver, at afstemningen var vigtig for at få en klar forståelse af, hvad klubberne mener om emnet.

– Det er en vigtig sag, at vi spurgte klubberne, om de var med på forslaget eller ej. Det var op til klubberne at beslutte, og deres svar var klart. Klubberne stemte nej, og det er noget, vi respekterer. Det var en god debat, og vi fik et klart og rungende nej. Så nu ved vi, hvad klubberne mener, og det var netop det, der var vigtigt i hele denne proces: hvordan klubberne stiller sig til dette, siger Jens Christian Hansen.

En debat om en lille gruppe

Spørgsmålet om, hvorfor klubberne stemte nej, blev også rejst. Jens Christian Hansen forklarer, at debatten ikke nødvendigvis handlede om niveauet mellem kønnene, men snarere om relevansen for en meget lille målgruppe.

– Det blev nævnt, om det måske skyldes, at drengene simpelthen er bedre fodboldspillere, at de får nej. Jeg mener, at det selvfølgelig er et af argumenterne, men i sidste ende fyldte det ikke så meget i debatten. Det, der vægtede mest, var spørgsmålet: hvorfor skulle vi lave en regel for en lille gruppe? Det var det, der blev sagt. Der er også nogle, der er grundlæggende imod forslaget og siger, at vi slet ikke skal gå den vej. Det skal vi også respektere, for deres synspunkt er lige så vigtigt. Det er en del af argumentationen, siger han.

Kan blive relevant igen i fremtiden

Selvom afstemningen har givet et klart resultat, anerkender Jens Christian Hansen, at spørgsmålet kan blive aktuelt igen på et senere tidspunkt.

– Ja, det tror jeg. Men som jeg også har sagt til Arne, er det ikke noget, vi tager op igen lige nu. Nu er det afgjort, og vi må håndtere de situationer, der måtte opstå, når de opstår. Hvis en klub bliver stillet i en situation, hvor de føler, de må handle anderledes, så må de gøre det. Vi har respekt for, hvordan det udvikler sig, og vi følger med i udviklingen. På et tidspunkt vil der måske være en klub, der synes, det er for dårligt, at muligheden ikke er der, og så vil de måske reagere eller stille et forslag. Om det tager et år eller 18 år, er svært at forudsige, men det er op til klubberne, forklarer han.

Relaterede debatter i andre sportsgrene

Debatten om transkønnedes deltagelse i sport har også fundet sted i andre sportsgrene, men Jens Christian Hansen mener ikke, det har haft direkte indflydelse på beslutningen i fodbolden.

– Der blev også nævnt noget om en situation i boksning, hvor en transkvinde deltog. Er det relateret til denne debat? Nej, jeg tror ikke, det er direkte relateret, men i starten var der nogle, der blandede de to ting sammen. I den situation var det en kvinde, der konkurrerede med mænd, og der var ikke meget kvindeligt ved hende i hvert fald, baseret på, hvordan hun så ud. Her handler det om noget lidt andet, nemlig hvordan man håndterer kønsidentitet i sport, forklarer han.

Hvordan håndterer man fremtidige sager?

Selvom afstemningen har sat en midlertidig stopper for transkønnedes deltagelse på pigehold, står DBU Jylland stadig overfor udfordringen med at håndtere enkeltstående sager.

– Det er selvfølgelig en meget lille gruppe, og der er ikke mange, der vil søge dispensationer. Der er et par enkelte tilfælde, men vi er nødt til at tage bestik af, hvordan vi håndterer dette fremadrettet. Det er stadig noget, vi ikke har besluttet. Skal vi give dispensationer? Det er der delte meninger om. Nogle mener, det er nødvendigt, mens andre mener, at vi ikke kan gøre det, især når vi har fået nej til forslaget tidligere. Begge synspunkter har deres berettigelse, og vi må finde ud af, hvordan vi håndterer det fremover, afslutter Jens Christian Hansen.

Ny kampagne skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lægevagten står klar til at hjælpe, når du eller din familie har brug for lægehjælp uden for din egen læges åbningstid. Men en ny undersøgelse viser, at lægevagten hver uge får mere end 1.000 opkald, som kunne vente til egen læge åbnede. Det giver ventetid for dem, som har brug for lægevagtens hjælp.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil egen læge åbner. Desværre oplever lægevagten i Region Syddanmark over 1.000 opkald om ugen, som ikke kræver akut lægehjælp.

Det viser en undersøgelse, som Region Syddanmark har gennemført. Derfor lancerer Region Syddanmark i samarbejde med PLO-Syddanmark en ny kampagne, der skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke.

Overvej, om dit opkald kan vente

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) understreger, at kampagnen ikke skal afskrække folk fra at bruge lægevagten men i stedet få dem til at overveje, om opkaldet er akut eller ej:

– Lægevagten vil rigtig gerne hjælpe, når du pludselig bliver syg eller får det værre og ikke er tryg ved at vente, indtil din egen læge åbner. Det er i virkeligheden det, det handler om. Er du utryg ved tanken om at skulle vente, så skal du kontakte lægevagten. Men kan det vente, så skal man kontakte sin egen læge og i stedet lade akut syge komme til hos lægevagten.

Gør plads til patienter med akut sygdom

Syddanskerne vil i januar kunne møde kampagnen på sociale medier, infoskærme hos lægen og på sygehusene og i regionale busser, hvor fire patienter og deres pårørende i en række videoer fortæller om oplevelser, hvor lægevagten var til stor hjælp i en akut situation.

Og det er netop disse situationer, man er med til at skabe plads til, når man bruger lægevagten med omtanke, forklarer praktiserende læge og formand for PLO-Syddanmark Birgitte Ries Møller:

– Lægevagten er en vigtig del af vores sundhedsvæsen og er med til at sikre, at borgere kan få god og tryg lægehjælp hele døgnet. Desværre ser vi tilfælde i lægevagten, hvor behovet ikke er akut, og det giver ventetid for dem, som virkelig har brug for lægevagtens hjælp. Derfor håber jeg, at syddanskerne vil tage kampagnens budskab til sig og overveje, om opkaldet kan vente eller ej.

Om undersøgelsen

Vagtlægerne i PLO-Syddanmarks lægevagt og Natlægevagt Syd registrerede over syv dage i maj 2024 alle opkald til lægevagten. Lægerne noterede efter hvert opkald, om opkaldet var relevant for lægevagten, eller om opkaldet burde vente, indtil egen læge åbner, ud fra følgende beskrivelse:

– Lægevagten er forbeholdt borgere, som oplever pludseligt opstået eller forværret sygdom, som de vurderer ikke kan vente til egen læge åbner. Ved fornyelse af recepter skal borgere kontakte egen læge og ikke lægevagten.

Lægevagterne registrerede i alt 10.921 opkald, hvoraf 12,4 % blev registreret som opkald, der burde vente, til egen læge åbner.

Lang kamp om helårsbeboelse i kolonihaver fortsætter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Striden om helårsbeboelse i kolonihaverne i området under Grundejerforeningen af 1956 ser ud til at fortsætte, selvom der muligvis er tegn på en dialog med Fredericia Kommune. Formand for Grundejerforeningen, Brian Dahl, fortæller, at sagen har været en lang og opslidende proces, som nu har fundet vej til både landsretten og Ombudsmanden.

Brian Dahl beskriver, hvordan kampen for helårsbeboelse har været præget af modstand og usikkerhed:

– Den sag, som vi har modtaget ved landsretten, har været en lang proces. Vi har gang på gang oplevet modstand fra kommunens advokat. Det er en frustrerende situation, og vi er kommet til det punkt, vi er nu. Vi håber på, at domstolene vil tage stilling til vores argumenter og bekræfte det, vi mener er korrekt, det som embedsmændene selv siger, ikke kan ændres. Nu har vi taget sagen til Ombudsmanden.

Ifølge Brian Dahl er en central del af foreningens argumentation baseret på en deklaration fra 1941, som han mener tydeligt beskriver, hvordan området oprindeligt var tiltænkt:

– Vi har sendt flere materialer, som vi mener er relevante, som vi gerne vil fremføre for domstolene. Det drejer sig om en deklaration fra 1941, som beskriver forholdene, og som vi mener er central for afgørelsen. Men hvorfor står vi så i den her situation, hvor vi skal kæmpe med dette, når det i virkeligheden står klart i dokumentationen fra 1941?

Håb om dialog med kommunen

Trods den juridiske kamp ser Brian Dahl en mulig åbning i form af dialog med formandsskabet i Teknisk Udvalg, John Nyborg og Karsten Byrgesen:

– Vi håber, at John Nyborg og Karsten Byrgesen vil åbne op for en løsning. Vi har haft nogle samtaler, men det er stadig uklart, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre.

Brian Dahl fortæller, at han har haft en samtale med Karsten Byrgesen, der har givet udtryk for, at der arbejdes på at planlægge et møde mellem foreningen og kommunen:

– Jeg har haft en telefonisk dialog med Karsten Byrgesen, og han har informeret mig om, at John Nyborg vil tage kontakt til bestyrelsen og bede om et møde. Men der er ikke sket noget konkret endnu. Karsten sagde, at de ville finde en tid for mødet, men indtil videre er der ikke kommet noget konkret fra kommunen.

Sagen om helårsbeboelse i kolonihaverne har været en kilde til både politisk og juridisk debat gennem flere år, og selvom der nu ser ud til at være en spirende dialog, er der stadig lang vej til en løsning, der tilfredsstiller begge parter. Grundejerforeningen håber, at mødet med kommunen kan føre til en afklaring og måske en løsning, der kan afslutte striden én gang for alle.

Læs også

Første skridt mod løsning for helårsbeboelse i kolonihaver

Politikere har ikke hørt om plan for trafikafvikling i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er forvirring og frustration blandt flere politikere i Fredericia Byråd, som ikke har kendskab til en plan for trafikafviklingen i forbindelse med de omfattende vejarbejder, der i øjeblikket påvirker Indre By, Indre Ringvej og Nørrebrogade. Flere politikere, herunder formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, næstformand Karsten Byrgesen og medlemmerne Kenny Bruun Olsen (Venstre) og Palle Dahl (Dansk Folkeparti), har bekræftet, at de ikke har hørt om en konkret plan for at håndtere trafikken under de igangværende byggeprojekter.

Baggrunden for den politiske opmærksomhed er den trafikmæssige kaos, der flere gange om dagen opstår på grund af det nødvendige gravearbejde i Fredericia. Trods arbejdet, der er nødvendigt for at sikre fremtidige infrastrukturelle forbedringer, er der ingen offentlige trafikafviklingsplaner, som kan hjælpe med at styre trafikken effektivt. AVISEN har siden slutningen af november forsøgt at få indsigt i de trafikafviklingsplaner, som kommunen burde have udarbejdet. Hidtil har det ikke været muligt at få udleveret nogle planer. Dette på trods af at gravearbejdet er meget omfattende, og eventuelle gener og problemer i den forbindelse, skulle være inddraget i beslutningsprocessen.

I den tid, AVISEN har arbejdet på at få adgang til planerne, har Fredericia Kommune kommunikeret, at man søger ekstern hjælp fra konsulenter for at fåudarbejdet trafikafviklingsplanerne. Samtidig har man tilsyneladende svært ved at få udtrukket dem fra kommunens IT systemer. Den 7. januar havde AVISEN stadig ikke modtaget de efterspurgte planer, på trods af gentagne henvendelser og rykkere.

I et forsøg på at få indsigt i, hvad de ansvarlige politikere kender til af trafikafviklingsplaner, henvendte AVISEN sig til Teknisk Udvalg. Her blev det bekræftet, at ingen af medlemmerne i udvalget, herunder John Nyborg, Karsten Byrgesen, Kenny Bruun Olsen og Palle Dahl, har kendskab til, om der eksisterer en plan for trafikafviklingen:

– Vi har ikke fået noget som helst at vide om en sådan plan, siger John Nyborg, formand for Teknisk Udvalg. Det er selvfølgelig bekymrende, at vi som udvalgsmedlemmer ikke har fået indsigt i noget, der vedrører trafikafviklingen i byen, slår han fast.

Uden offentlige trafikafviklingsplaner står borgerne i Fredericia tilbage med en situation, hvor de dagligt må navigere gennem trafikkaos. Trafikken står ofte stille i flere timer på de centrale veje, og vejarbejdet fortsætter uden nogen synlig plan for, hvordan trafikken skal håndteres effektivt. Samtidig er der betydelige forsinkelser på afviklingen af mange projekter.

Fredericia Kommune har endnu ikke konkretiseret, hvornår der vil være mulighed for at få indsigt i eventuelle planer for trafikken, men det er en kendsgerning, at der graves mange centrale dele af den indre by, selvom oplysningerne om afviklingen af trafikken ikke er let tilgængelig, heller ikke for de ansvarlige politikere eller embedsfolk.

1...129130131...372Side 130 af 372