UCL og FMS får 1,1 mio. kroner til mikrofabrik i bæredygtig fødevareproduktion

0

UCL og Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 1,1 mio. kroner i støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond til et ambitiøst projekt, der skal skabe en mikrofabrik til at understøtte undervisningen i bæredygtig fødevareproduktion. Mikrofabrikken vil som første skridt opbygge en produktionslinje til plantedrikke, og projektet sigter på at give de studerende en praktisk forståelse af, hvordan produktionen af fødevarer kan optimeres for at blive mere bæredygtig.

– Vi er rigtig glade for at modtage støtte til det her projekt. Med midlerne kan vi lave vores mikrofabrik med fuldt udstyret produktionslinje, så vores studerende kan se, hvordan de enkelte trin i produktionen påvirker råvarerne. På den måde kan de blive klogere på, hvilke trin man kan undvære eller optimere for at ende med en mere bæredygtig produktion, siger Docent Birthe Møller Jespersen fra Anvendt Erhvervsforskning på UCL.

Mikrofabrikken vil ikke kun fokusere på fødevareproduktion, men også på at skabe et læringsmiljø, der integrerer forskellige fagområder og kompetencer. På sigt skal projektet rummer flere produkttyper, og det vil kunne bruges af studerende på tværs af uddannelser og campusser. Målet er at give de studerende mulighed for at arbejde med alle aspekter af produktionen og forstå, hvordan de forskellige discipliner spiller ind i den samlede proces.

– Det er glædeligt at arbejde sammen, især når vi allerede har et godt samarbejde omkring automationsteknologi. Vi har jo samarbejdet før, så dette er blot endnu en udvidelse af det samme. Vi arbejder sammen om automationsteknologuddannelsen og uddannelser til datacentre, og vi har flere samarbejder omkring forskning og udvikling. Det er virkelig stærkt at opleve den synergieffekt, der opstår, når to forskellige uddannelsesinstitutioner med hver deres kernekompetencer arbejder tæt sammen, siger Jens Færgemand Mikkelsen, rektor for Fredericia Maskinmesterskole.

Mikrofabrikken vil blandt andet fokusere på, hvordan de enkelte produktionstrin påvirker både råvarerne og den samlede bæredygtighed i produktionen. På den måde vil de studerende få hands-on erfaring med at analysere og optimere produktionsprocesser for at opnå bedre resultater, både med hensyn til kvalitet og miljøpåvirkning.

Birthe Møller Jespersen fremhæver også vigtigheden af, at de studerende ikke kun vil få indsigt i deres eget fagområde, men også vil lære om, hvordan de kan samarbejde på tværs af forskellige funktioner i produktionen.

– Udover at studerende får vigtig indsigt i råvarernes vej gennem produktionen, så kommer de også til at se, hvordan de andre roller i produktionen arbejder, og i samarbejdet kan de lære meget af hinanden. Der bliver skabt et miljø, der minder rigtig meget om den virkelighed, de selv skal ud at arbejde i, siger Birthe Møller Jespersen.

Projektet vil også bringe nye teknologier og metoder til anvendelse i undervisningen, og på længere sigt håber både UCL og FMS at kunne integrere flere uddannelser i mikrofabrikken. Eksempelvis håber man at kunne inddrage studerende, der arbejder med dataindsamling og -håndtering, hvilket vil give dem en praktisk forståelse af, hvordan teknologi og data kan understøtte produktionen.

Jens Færgemand Mikkelsen ser frem til at udvide samarbejdet og udnytte den synergieffekt, der allerede er opnået gennem samarbejdet mellem de to institutioner.

– Vi har set, hvordan samarbejdet mellem UCL og FMS har styrket vores uddannelser og forskningsprojekter tidligere, og vi er meget glade for, at dette projekt giver os mulighed for at udvide og udvikle den synergi, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Mikrofabrikken vil fungere som et vigtigt læringsværktøj for de studerende i flere år fremover, og projektet er et skridt mod at skabe en mere bæredygtig og innovativ fødevareproduktion i Danmark. Projektet kører frem til sommeren 2027, og målet er at give de studerende de nødvendige værktøjer og kompetencer til at kunne navigere i fremtidens fødevareproduktion.

Lugtproblemer ved Crossbridge Energy i Fredericia

0

Flere borgere i Fredericia har den seneste tid klaget over en vedvarende og ubehagelig lugt fra Crossbridge Energy. Lugten, der ofte har spredt sig omkring området, er blevet bemærket af både lokale beboere og medarbejdere på raffinaderiet, og nu er der igangsat en undersøgelse for at finde årsagen.

– Vi undersøger sagen nærmere, da der er blevet bemærket en lugt, som vi ønsker at få afklaret. Flere medarbejdere har tidligere nævnt, at de også har kunnet lugte det, og vi tager deres observationer seriøst, siger Torben Øllegaard Sørensen, pressechef hos Crossbridge Energy.

Ifølge flere læsere, der har henvendt sig til AVISEN, er lugten blevet mærkbar oftere og i længere perioder end tidligere. Den ubehagelige lugt synes at være mere intens og til stede oftere, hvilket har vakt bekymring blandt både borgere i Fredericia. Crossbridge Energy arbejder nu på at identificere og afhjælpe problemet.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel opdatering om, hvad der præcist forårsager lugten.

Live: Endnu en dansk storsejr til VM?

0

Det danske herrelandshold i håndbold spiller klokken 20:30 den anden kamp ved VM. Vinder de igen stort? Følg med og få svaret, når Danmark møder Tunesien.

FHK sejrer stort mod BSH

0

FHK var i aktion torsdag aften efter deres imponerende sejr mod Århus Håndbolds 1. divisionshold i mandags. Denne gang stod de overfor BSH, der på trods af nogle fraværende spillere, herunder VM-spilleren Rasmus Lauge og keeper Kasper Larsen, stillede stærkt op.

Modsat mandagens kamp var FHK i denne omgang uden Kasper Young, Thorsten Fries og VM-spilleren Kasper Palmar. Men William Moberg var tilbage og spillede hele anden halvleg, mens Jonas Kruse dikterede angrebsspillet i første halvleg.

Fra kampens start var det en sand målfest, hvor begge hold havde svært ved at få styr på deres forsvar og målmand. Efter 20 minutters spil var stillingen 13-13, og det var tydeligt, at ingen af holdene kunne få det afgørende overtag i de første minutter.

FHK sluttede dog første halvleg med en føring på 18-16, og efter pausen gik det hurtigt op i tempo. Begge hold følte sig bortdømt, hvilket resulterede i højlydte protester fra spillerne og trænerne, som begge fik gult kort. Denne hektiske periode slap FHK bedst fra, og fra stillingen 22-21 efter 41 minutter fik FHK momentum.

Sebastian Frandsen storspillede, og i angrebet var FHK markant mere disciplinerede i deres udførsel. På bare fire minutter var stillingen 27-22, og BSH kunne ikke finde løsninger. Korthuset væltede for gæsterne, og med ti minutter igen var stillingen 32-22 til FHK.

I slutningen af kampen, hvor FHK begyndte at skifte ud og blandt andet satte unge Rasmus Storm på mål, ændrede det ikke på resultatet. FHK vandt sikkert 36-27, og dermed cementerede de endnu en stærk præstation.

Norsk stregkæmpe skifter til FHK

0

Kristian Hübert Larsen skifter til Fredericia Håndboldklub på en toårig aftale gældende fra sommeren 2025. Det betyder samtidig, at Nikolaj A. Nielsen stopper i FHK til sommer.

Den 24-årige norske stregspiller, der oprindeligt kommer fra Sandefjord, har siden sommeren 2020 tørnet ud for det norske tophold Elverum Håndball. Nu skifter han snart hjemlandet ud med Fredericia.

Den 199 centimeter høje nordmand har 35 ungdomslandskampe på CV’et, og med sine 103 kilo er der tale om en fysisk stærk håndboldspiller.

– Kristian er en stregspiller med forcer i begge ender af banen. Han har udviklet sig stærkt de seneste år, og vi er sikre på, at den udvikling fortsætter i Fredericia Håndboldklub. Kristian dækker op i midtforsvaret, og med sine 199 cm fylder han godt. Han er ligeledes stærk i angrebet med stor styrke i screeningsspillet. Kristian har også europæisk erfaring fra både Champions League og European League, og vi glæder os til, at han bliver en del af holdet, siger FHK’s direktør, Thomas Renneberg-Larsen.

Hovedpersonen selv glæder sig til skiftet til Fredericia, som han ser som et godt match.

– Jeg synes, at min spillestil passer godt ind i den måde, Fredericia spiller på. Jeg kan godt lide hurtig håndbold, og med min størrelse og fysik tror jeg, at jeg vil passe godt ind i det forsvar, som Fredericia praktiserer, lyder det fra Kristian Hübert Larsen.

Hvorfor den næste destination i den 24-årige nordmands karriere lige skulle hedde Fredericia, har han et klart svar på:

– Det føltes rigtigt at skifte til en større liga, og Fredericia er et tophold i Danmark, så det kom helt naturligt for mig. Måden Gudmundur spiller på med det offensive forsvar, hurtige angrebsspil og 7-mod-6, er meget tiltalende for mig, så jeg syntes, det var et perfekt match. Så det var egentlig meget enkelt, fortæller Kristian Hübert Larsen.

Med tilgangen af Kristian Hübert Larsen bliver det et farvel til Nikolaj A. Nielsen, som efter fire sæsoner i Fredericia Håndboldklub takker af til sommer.

– Nikolaj har ydet en kæmpe indsats i sine fire år i FHK, og han har været med på rejsen mod toppen af dansk håndbold og fået Champions League-debut, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Det er ikke meldt ud, hvor Nielsen fortsætter karrieren. Dermed melder han sig af spillere, der skifter væk fra FHK til sommer. Lasse Balstad, Sebastian Henneberg og Thorsten Fries stopper også i klubben, mens det endnu ikke er meldt ud, hvad der sker med Einar Ólafsson og Reinier Taboada, som begge har kontraktudløb til sommer.

DIF-eksperter: Unge skal inddrages i beslutninger i idrætsforeninger

0

Landets idrætsforeninger skal blive bedre til at give unge en stemme, når det kommer til beslutninger om deres træning og engagement i foreningslivet. Det er en af de centrale anbefalinger fra en ekspertgruppe under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der arbejder på at fremme trivsel blandt børn og unge i idrætten.

Ifølge et studie fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) oplever mange unge, at de ikke bliver inviteret ind i det frivillige arbejde på lige fod med voksne. Mens de ofte har roller som trænere eller hjælpetrænere, er de sjældent repræsenteret i bestyrelser eller udvalg.

Unge mangler plads i beslutningsprocesserne

– Børn og unge trives og motiveres, når vi giver dem ansvar og tillid. Derfor er det så vigtigt, at trænere og ledere i idrætsforeningerne ser dem som en ressource, både i træningen og i det frivillige arbejde, siger Knud Ryom, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og en af eksperterne bag anbefalingerne.

Ifølge IDAN’s undersøgelse er det kun mindre end to ud af ti idrætsforeninger, der aktivt inddrager unge i beslutningsprocesser. Samtidig peger studiet på, at unge oplever udfordringer med at spejle sig selv i en frivillighed, hvor opgavernes omfang og varighed kan virke uoverskuelige.

Gode eksempler viser vejen

Dragør Rugby Klub, som DIF har talt med, er et eksempel på, hvordan unge kan få større indflydelse, når foreningerne åbner døren, som DIF har snakket med. Her tog 15-årige Konrad Crusell initiativ til at blive en del af klubbens bestyrelse.

– Jeg synes, vi manglede noget, der talte mere til de unge. Derfor gik jeg til min formand og foreslog, om ikke jeg måtte komme i bestyrelsen. Heldigvis var han og bestyrelsen med på idéen. De har været åbne for mine forslag, som at bruge digitale værktøjer som Motivu for at få flere medlemmer, fortæller Konrad.

Konrad opfordrer både unge og foreninger til at tage initiativ.

– Jeg tror, foreningerne generelt skal være bedre til at invitere de unge ind og turde følge deres anbefalinger. Og så vil jeg også sige til de unge, at de skal søge indflydelsen, siger han.

IDAN: Fokus på ungeindsatser øger medlemstallet

Foreninger, der har haft succes med at tiltrække og fastholde unge, fremhæver flere indsatsområder. Ifølge IDAN’s rapport har fokus på fællesskab, ungeudvalg og støtte fra voksne været afgørende for vækst i ungemedlemmer.

De unge selv peger på behovet for fleksibilitet, støtte fra rollemodeller og en mindre kompleks vej fra idé til handling som vigtige faktorer. Disse elementer vil også spille en rolle i DIF’s kommende trivselsmodel, der forventes at blive præsenteret i sommeren 2025.

Et ambitiøst projekt

’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, som projektet hedder, er støttet af A.P. Møller Fonden med 85 millioner kroner og løber frem til 2027. Målet er at skabe bedre rammer for børn og unge i idrætten gennem øget kapacitet, trænerudvikling, trivsel og rekruttering.

– Vi ser rigtig mange foreninger, der ønsker et bedre miljø for børn og unge. Men det er desværre ikke så mange, der tænker på at inddrage dem, det rent faktisk handler om, aktivt i arbejdet. Det håber vi at sætte bedre i system med det kommende arbejde, siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF afsluttende.

Signalfejl forsinker togtrafikken

0

Togtrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland oplever torsdag morgen forsinkelser på op til 20 minutter.

Ifølge DSB, der tidligt torsdag morgen informerede om situationen på det sociale medie X, skyldes forsinkelserne en signalfejl.

“Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland,” lyder det fra DSB.

På DSB’s hjemmeside blev det allerede klokken 05.20 oplyst, at fejlen påvirker togdriften mellem Slagelse og Korsør samt øvrige togforbindelser mellem landsdelene.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget signalfejlen.

Mette Frederiksen i samtale med Donald Trump om Arktis og globalt samarbejde

0

Statsminister Mette Frederiksen havde onsdag en 45 minutter lang telefonsamtale med USA’s tiltrædende præsident Donald Trump. 

Samtalen berørte en række forskellige emner, herunder sikkerheden i Arktis, Grønlands fremtid og globale udfordringer som krigen i Ukraine og situationen i Mellemøsten. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

I samtalen understregede Frederiksen vigtigheden af at styrke sikkerheden i Arktis og tilføjede, at “Kongeriget Danmark er klar til at løfte et endnu større ansvar herfor.” Hun henviste samtidig til formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egedes tidligere udtalelse om, at “Grønland ikke er til salg,” og gjorde det klart, at beslutningen om selvstændighed udelukkende ligger hos Grønland selv.

Statsministeren fremhævede desuden også de økonomiske bånd mellem Danmark og USA. Hun understregede, at danske virksomheder bidrager til vækst og arbejdspladser i USA, og at “EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel.”

Foruden økonomi og handel blev der i samtalen også drøftet forholdet til Kina og de globale konsekvenser af krigen i Ukraine. Ifølge pressemeddelelsen har Mette Frederiksen og Donald Trump aftalt at fortsætte dialogen, hvilket signalerer en tæt samarbejdsrelation mellem Danmark og USA i fremtiden.

EGIF-formand er enig i nejet

0

DBU Jylland har efter en afstemning besluttet, at transkønnede ikke får lov til at spille på pigefodboldhold. En beslutning, der ifølge EGIF Fodbolds formand, Mads Hansen, ikke kom som en overraskelse. Hansen deltog ikke selv i mødet, men har fulgt sagen tæt.

– Jeg kunne læse mig frem til, at det var et klart og definitivt nej. Det havde jeg også på fornemmelsen, da beslutningen blev truffet, siger Mads Hansen.

Han forklarer, at diskussionen om transkønnede i sport generelt har berørt mange forskellige aspekter, blandt andet fysiske forskelle og den konkurrencemæssige retfærdighed.

– Vi har været igennem mange emner, blandt andet OL og de fysiske forskelle, som vi ser i sporten. Der blev også nævnt, at der er vokseværk, og at nogle kan slå hårdere, hvilket blev påpeget som en faktor i diskussionen. Der er mange aspekter at tage højde for, men lige nu, når vi taler om kønshormoner og de biologiske forskelle, er det svært at finde klare regler for, hvad der er gældende, forklarer Hansen.

Han peger også på, at fodboldens natur og mænds generelle fysiske styrke gør det vanskeligt at skabe retfærdige konkurrencevilkår.

– Faktum er jo, at mænd generelt er bedre til fodbold end kvinder. Det kan man tydeligt se, når et U15-hold bliver slået af et seniorhold. Så i en konkurrencemæssig sammenhæng vil det jo være unfair.

For Hansen er det tydeligt, at emnet er komplekst og kræver nøje overvejelser. Han peger på, at både biologiske og sociale forhold spiller ind, hvilket gør det svært at finde en løsning, der tilgodeser alle.

– Jeg tror ikke tiden er til, at man vil kunne stemme ja til den slags. Hvad skal man også gøre i forhold til omklædning mm.? Der er mange ting i det, siger Hansen.

En beslutning med vidtrækkende konsekvenser

Beslutningen fra DBU Jylland afspejler ifølge Mads Hansen, at debatten om transkønnedes deltagelse i sport stadig er præget af usikkerhed og modstridende holdninger. Han understreger, at det er vigtigt at finde en løsning, der både sikrer retfærdighed i sporten og samtidig tager hensyn til de berørte.

– Det var nok også en af grundene til, at beslutningen blev som den blev. Men der er ingen tvivl om, at det er et følsomt emne, der kræver grundige overvejelser fremover, slutter Hansen.

Bred aftale skal styrke dansk beredskab, men flere partier efterlyser mere

0

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har indgået en ny aftale for beredskabsområdet, der skal adressere de mest akutte udfordringer og styrke Beredskabsstyrelsen frem mod 2026. Aftalen, der afsætter i alt 1,9 milliarder kroner frem til 2033, møder dog kritik fra flere partier for ikke at favne bredt nok.

Kritisk, men vigtig styrkelse

Den nye aftale omfatter en akutpakke, der sikrer mere personel og nyt materiel til Beredskabsstyrelsen. Derudover igangsættes flere øvelser og en planlægning af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) kalder det et skridt i den rigtige retning:

–  Med aftalen adresserer vi de mest akutte behov i Beredskabsstyrelsen, så det samlede redningsberedskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for, siger han i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiets Kasper Roug glæder sig over fokus på uddannelse og øget kommunikation, mens Danmarksdemokraternes Lise Bech understreger, at der stadig er et stykke vej:

– Vi skal kunne håndtere kriser og hændelser på tværs af sektorer og på tværs af kommuner, regioner og stat, siger hun og fremhæver behovet for en styrket indsats for samfundssikkerheden.

Cybersikkerhed og klima på dagsordenen

Aftalen inkluderer også en kommende national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal udarbejdes i 2025. Socialistisk Folkepartis Anne Valentina Berthelsen beskriver dette som et nødvendigt skridt og påpeger, at regeringen vil blive fastholdt på behovet for en markant styrkelse af cybersikkerheden på tværs af myndigheder og sektorer.

– Vi kommer til at holde regeringen op på, at cybersikkerheden skal styrkes markant og på tværs af myndigheder og sektorer, og at de kommunale beredskaber har behov for en økonomisk indsprøjtning flere steder i landet, siger hun blandt andet.

Dertil kommer en styrkelse af klimamateriel, der skal ruste Danmark til ekstreme vejrfænomener og hybride trusler.

Kommunale beredskaber overset

Derfor påpeger flere partier, som SF også har gjort, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de kommunale beredskabers behov. Også ifølge Radikale Venstres Stinus Lindgreen er det en klar mangel:

– De væsentligste opgaver udestår dog stadig: Beskyttelse af kritisk infrastruktur, en opdateret cyberstrategi og – nok allervigtigst – en samlet beredskabsaftale. For os er det derfor afgørende, at ministeren og regeringen nu forpligter sig på at indkalde til forhandlinger på alle områder, så vi kan styrke samfundssikkerheden bredt i en tid, hvor både klimaforandringer og hybride trusler presser sig på.

Aftalen indebærer et analysearbejde, der skal belyse samspillet mellem statslige og kommunale redningsberedskaber. Samtidig erkender aftalens parter, at der fortsat er behov for yderligere tiltag.

– Men vi er ikke i mål, og det har partierne bag aftalen også givet hinanden håndslag på i dag. Det stopper ikke her. Vil vi have styrket samfundssikkerheden bredt, skal der flere initiativer til, understreger Torsten Schack Pedersen.

Fakta om aftalen

• Akutpakke: Flere uniformerede medarbejdere og forbedring af Beredskabsstyrelsens faciliteter for at håndtere akutte behov og styrke den operative kapacitet.

• Klimamateriel: Investering i specialiseret udstyr som højkapacitetspumper og mobile dæmninger for at imødegå oversvømmelser og ekstremt vejr.

• Øvelser: Fokus på træning i håndtering af klimarelaterede katastrofer og hybride trusler som cyberangreb og sabotage. Øvelserne skal styrke samarbejdet mellem statslige og kommunale aktører.

• Cybersikkerhed: En ny strategi for cyber- og informationssikkerhed skal lanceres i 2025. Der etableres rådgivning til myndigheder, virksomheder og borgere om beskyttelse mod cybertrusler.

Artiklen baserer sig på oplysninger fra pressemeddelelsen fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.