Mandag aften markerede starten på forårets træningskampe for FHK, der med en 33-29-sejr over 1. divisionsholdet Aarhus Håndbold viste solid form trods fraværet af flere stamspillere. Selvom modstanderen til daglig spiller i 1. division, var det ikke en opgave, man tog let på, da Aarhus har klare ambitioner om oprykning til ligaen og profiler som Nicolaj Nørager, Lars Mousing og Simon Sejr på holdkortet.
Kampen bød på flere udfordringer for FHK, der stillede uden Einar Olafsson, som er til VM, samt William Moberg, der har været syg i længere tid. Derudover var Kasper Young, Thorsten Fries og Sebastian Henneberg også fraværende, hvilket gav plads til nye konstellationer og spilletid til flere unge spillere.
Jonas Kruse viste vejen
Playmaker Jonas Kruse stod som styrmand på banen gennem hele kampen og greb chancen med en stærk indsats. Samtidig fik unge Malthe Hejsel værdifulde minutter, da der blev eksperimenteret med opstillinger.
FHK viste en tydelig niveauforskel, når holdet spillede koncentreret og holdt fast i aftalerne. Især i kampens første del trak fredericianerne fra. Ved stillingen 13-7 efter 17 minutter var der solid kontrol, men da der blev roteret på banen og testet nye kombinationer, faldt rytmen, og Aarhus Håndbold lukkede hullet. Ved pausen var forspringet reduceret til 17-14.
Aarhus pressede på – FHK svarede igen
I anden halvleg kom Aarhus flere gange tæt på at true FHK’s føring, blandt andet ved stillingen 26-23 efter 45 minutter. Hver gang formåede FHK dog at hæve niveauet og genskabe en komfortabel afstand. Den taktiske fleksibilitet og det individuelle niveau hos fredericianerne blev afgørende.
Opbygning mod foråret
Med sejren kan FHK tage selvtillid med sig videre i træningsforløbet. Næste udfordring bliver torsdag mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor modstanden forventes at være på et højere niveau.
Stillinger undervejs:
5 minutter: 6-2
12 minutter: 10-5
17 minutter: 13-7
27 minutter: 15-13
Pause: 17-14
35 minutter: 22-16
45 minutter: 26-23
Slutresultat: 33-29
Trods de manglende stamspillere viste FHK, at truppen har dybde og potentiale. Trænerteamet kan tage mange positive momenter med fra kampen, hvor især de unge spillere viste, at de er klar til at byde ind i en spændende forårssæson.
Rune D. Rasmussen fylder 40 år i dag den 13. januar 2025, men det er ikke blot en rund fødselsdag, han kan fejre. Med en imponerende karriere som CEO for Associated Danish Ports (ADP), en baggrund i transportbranchen og et liv præget af ambitioner og fremdrift, er Rune et levende bevis på, hvordan målrettethed og evnen til at gribe muligheder kan føre til ekstraordinære resultater.
Rune er født på sygehuset i Thisted og voksede op på en gård på Mors sammen med sine forældre og sin lillebror.
– Jeg husker min barndom som helt fantastisk, fortæller han og fortsætter: – Vi boede på en gård, hvor vi havde dyr og marker, og vi var altid med i arbejdet. Vi sad i traktoren, pløjede markerne og var med til at passe gården. Det var en fri og rolig tid, hvor vi også havde bedstemor og bedstefar tæt på. Min bedstefar betød meget for mig – jeg var sammen med ham næsten hver dag.
Barndommen på Mors formede Rune og gav ham en stærk base af værdier, som han stadig bærer med sig i dag.
– Det var lidt som en Morten Korch-film, siger han med et smil. – Vi havde et tæt lokalsamfund, hvor alle kendte hinanden, og vi børn kunne løbe frit rundt mellem hinandens hjem. Jeg ønsker virkelig, at mine egne børn kan opleve noget af det samme.
Som barn og ung på Mors gik meget af Runes tid med håndbold.
– Der var en fantastisk håndboldkultur på Mors dengang, fortæller han. – Jeg spillede sammen med mange dygtige spillere, som senere nåede rigtig langt, som Morten Olsen og René Toft. Jeg var ikke på deres niveau, men det var inspirerende at være en del af det miljø.
Ved siden af sporten begyndte Rune at interessere sig for historie, særligt perioder som industrialiseringen og verdenskrigene.
– Jeg tror, interessen blev vækket allerede i 7.-8. klasse, forklarer han. – Jeg brugte meget tid på at læse om samfundets udvikling og idehistorie, og det er noget, der stadig fascinerer mig i dag.
Efter folkeskolen fortsatte Rune på handelsskolen og derefter på Salling Efterskole, som han beskriver som en dannelsesrejse. – Det var et år, hvor jeg lærte meget om mig selv. Det handlede ikke kun om skole, men også om at tage ansvar og blive mere selvstændig. Det var en vigtig periode for mig.
Karriere i transportbranchen
Efter uddannelsen som speditør startede Rune sin karriere i transportbranchen.
– Jeg blev udlært hos et lille speditionsfirma, hvor man skulle kunne det hele. Det gav mig en bred erfaring og lærte mig at stå på egne ben, siger han.
Karrieren førte ham videre til DB Schenker, hvor han i løbet af næsten syv år gjorde hurtige fremskridt og fik ansvar for en stor del af den danske forretning.
– Jeg lærte enormt meget i den tid, fortæller Rune. – Det var også her, jeg fandt ud af, at jeg havde en passion for ledelse. Jeg ville gerne gøre en forskel og skabe rammer, hvor folk kunne trives og præstere.
I 2017 blev Rune tilbudt en stilling som salgsdirektør hos ADP. – Jeg vidste ikke ret meget om havnedrift, men opgaven lød spændende, indrømmer han. – Det handlede om at finde en ny retning for virksomheden og udvikle en langsigtet strategi. Det tiltalte mig, fordi det gav mulighed for at skabe noget varigt.
Som CEO for ADP siden 2019 har Rune været drivkraften bag en transformation, der har gjort virksomheden til en af Danmarks mest moderne og fremadskuende havnekoncerner.
– Vi har arbejdet hårdt for at skabe en klar retning for ADP, siger han. – Vi har blandt andet udviklet Taulov Dry Port i samarbejde med PFA Pension, og vi har tiltrukket store virksomheder som Mærsk og Bestseller. Det har været en fantastisk rejse.
Rune ser dog stadig et stort potentiale for ADP. – Jeg tror ikke, vi har set andet end toppen af isbjerget, siger han og uddyber. – Med grøn omstilling og vores strategiske placering kan vi blive en endnu større spiller, både nationalt og internationalt. Det handler om at tænke langsigtet og være modig nok til at gribe de muligheder, der opstår.
Familieliv og værdier
Privat bor Rune i Ry sammen med sin hustru Annette og deres to sønner, Storm og Nord.
– Annette og jeg mødte hinanden igen i Aarhus, efter vi havde kendt hinanden som unge på Mors, fortæller han. – Det var lidt som en romantisk film – vi så hinanden og vidste, at det var det.
Familielivet betyder meget for Rune, som forsøger at skabe en god balance mellem arbejde og fritid.
– Vi prøver at lære vores børn, at det er okay at kede sig, men vi sørger også for, at de får oplevelser. Vi tager på charterferier, men vi elsker også at udforske Danmark. Thy og Klitmøller er et favoritsted.
Rune beskriver familien som hans faste fundament.
– Annette er fantastisk til at skabe ro og struktur i vores hverdag. Hun arbejder som fysioterapeut og har en utrolig evne til at få tingene til at glide. Børnene er fulde af energi, og det er skønt at se dem vokse op og trives.
Passion for cykling og filosofi
Ud over arbejdet og familien har Rune en passion for cykling.
– Jeg elsker at cykle, fordi det giver mig tid til at tænke og reflektere, siger han. – Til sommer skal jeg deltage i La Marmotte i Alperne, hvor vi skal op ad Alpe d’Huez. Det bliver hårdt, men jeg glæder mig.
Rune har også en stor interesse for filosofi.
– Jeg synes, det er spændende at beskæftige sig med de store spørgsmål i livet. Det giver mig et andet perspektiv, som også kan bruges i mit arbejde. Filosofi handler meget om at tænke langsigtet og reflektere over, hvad der virkelig betyder noget.
Når Rune ser tilbage på de første 40 år af sit liv, er han taknemmelig for de mange oplevelser og muligheder, han har fået.
– Jeg føler mig privilegeret over at have haft så mange gode mennesker omkring mig – både privat og professionelt, siger han.
Han ser frem til de kommende år med optimisme og ambitioner. – Jeg håber, at vi kan fortsætte med at udvikle ADP og gøre en forskel. Det er min drivkraft – at skabe noget, der har værdi for både mennesker og samfundet som helhed.
Med 40 år bag sig og et utal af projekter foran sig er Rune D. Rasmussen en mand, der aldrig står stille. – Jeg er altid på vej mod det næste bjerg, siger han med et smil. Både bogstaveligt og i overført betydning.
Der bliver tæt på fyldte tribuner, når de danske håndboldherrer træder på banen ved VM i Herning.
Ifølge en pressemeddelelse fra DanskHåndbold er der allerede dagen før turneringsstart næsten udsolgt til Danmarks kampe i både gruppespillet og mellemrunden.
Der er dog stadig en lille chance for at sikre sig en plads. Til åbningskampen mod Algeriet i morgen er der få sidde- og ståpladser tilbage, mens enkelte ståpladser stadig kan købes til kampene den 16., 18., 21. og 23. januar. Den sidste kamp den 25. januar er fuldstændig udsolgt.
DanskHåndbold: “Vi er klar til håndboldfest”
Jan Kampman, konstitueret formand i DanskHåndbold, siger, at interessen for billetterne har været overvældende:
– Vi er virkelig taknemmelige og stolte over, at vi allerede nu har solgt så mange billetter til Danmarks VM-kampe i Herning. Det viser, at Danmark er klar til håndboldfest og ønsker at bakke op om Håndboldherrernes jagt på VM-titel nummer fire i træk.
For de mange fans bliver der også rig mulighed for at opleve mere end kampene. Jyske Bank Boxen vil huse en stor fanzone på 10.000 kvadratmeter med aktiviteter som Danmarks første håndboldmuseum, madboder og muligheden for at måle sin egen kastestyrke.
– Det bliver en kæmpe fest, som vi glæder os til at dele med alle håndboldfans, tilføjer Jan Kampman.
Interesse for internationale kampe
VM i Herning tiltrækker også opmærksomhed til kampene uden dansk deltagelse. Den 17. januar, hvor Tyskland møder Schweiz og Polen spiller mod Tjekkiet, er der allerede solgt omkring 6000 billetter. Fanzonen vil derfor også være åben denne dag – en nyhed for et VM, hvor fanzonen tidligere kun har været tilgængelig på danske kampdage.
Den danske forsvarsstyrmand Simon Kjær har officielt valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Det fortæller den 35-årige spiller i et interview med TV 2 Sport, hvor han også afslører, at beslutningen har været undervejs i lang tid, og at han nu er klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.
Simon Kjær afslutter en karriere, der strakte sig over næsten to årtier. Han nåede at repræsentere Danmark i 132 landskampe fra 2009 til 2024, hvilket placerer ham som den næstmest benyttede spiller på det danske landshold. Siden han overtog anførerbindet i 2016, har han været en markant skikkelse og en samlende figur både på og uden for banen.
Kjærs sidste optræden i den rød-hvide trøje blev i en venskabskamp mod Norge inden sommerens EM-slutrunde. På klubplan sluttede han karrieren med AC Milan, hvor han spillede sin sidste kamp i maj 2024. Hans tid i den italienske storklub blev kronet med et mesterskab i 2022, en triumf, han selv beskriver som et af karrierens højdepunkter.
FC Fredericia har sikret sig den 22-årige højre back Anders Dahl på en permanent aftale, efter at klubben har købt ham fri af kontrakten med Silkeborg IF. Dahl har skrevet under på en aftale, der holder ham i FC Fredericia frem til sommeren 2027.
Cheftræner Michael Hansen glæder sig over at få den tidligere lejespiller ind i truppen på en fast aftale.
– Han har været hos os i et år, og her har han vist, hvilken betydning han har både på og uden for banen. Vi får en spiller på fast aftale, som har stor betydning for de resultater, vi har lavet, og forhåbentlig også for dem, vi skal lave fremadrettet. Han er god til at tilpasse sig sin rolle i truppen, siger han.
Anders Dahl har i hele 2024 været udlejet til FC Fredericia fra Silkeborg IF, og han har leveret på et højt niveau. I alt spillede han 2.958 minutter fordelt på 36 kampe, hvor han bidrog med et mål og fire assists. Hans indsats har været en vigtig brik i klubbens succes.
Den nye aftale betyder, at Anders Dahl tiltræder truppen i dag, mandag den 12. januar, hvor han begynder sine forberedelser sammen med resten af holdet til et spændende forår i NordicBet Ligaen.
Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange.
Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.
Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.
Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.
Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige.
Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne.
Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.
Det er to år siden, at Region Syddanmark og PLO-Syddanmark indgik en aftale om at genåbne lægevagten i regionen. I Fredericia har man en af de mindre lægevagter, og det mærker Connie Maybrith Eden (F), formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, da det er svært at få en tid i den begrænsede åbningstid.
– Det er klart noget, vi drøfter, når behovet melder sig, men jeg synes, det er et godt tilbud, og vi bør kæmpe for at bevare det, siger Connie Maybrith Eden og understreger, at hun forstår, hvorfor nogle borgere på Facebook har udtrykt frustrationer over ventetiderne.
– Jeg har godt set nogle kommentarer på Facebook om, at det kan være svært at få en tid der. Det skyldes jo, at kapaciteten er begrænset, og det er regionen, der har ansvaret for det. Som kommune har vi ingen indflydelse på det område, fortsætter Eden.
Selv om hun mener, at tilbuddet er godt, peger hun på, at det er en udfordring, at lægevagten kun har åbent få timer om dagen. – Det er kun et lille tilbud, og det er kun åbent få timer om dagen, så det er klart, at det er svært at få en tid. Jeg ville ønske, vi kunne holde mere åbent, siger hun.
Eden fremhæver, at hun tidligere har hørt, at tilbuddet ikke blev brugt ret meget, men med den nuværende opmærksomhed omkring ventetiderne ser hun, at der er et øget behov for flere åbningstimer.
– Jeg havde hellere set, at vi havde en skadeklinik fremfor en lægevagt, siger Eden og understreger, at hun vil arbejde for, at Fredericia får et bedre sundhedstilbud, der kan dække borgernes behov på en mere effektiv måde.
Selv om det er et spørgsmål, som ikke bliver drøftet lokalt i dybden, bemærker Eden, at Pernelle Jensen, der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Region Syddanmark, gør en god indsats for at orientere de lokale politikere om udviklingen.
– Vi drøfter det ikke lokalt, og som lokalpolitiker bliver man heller ikke orienteret om det, med mindre man selv opsøger det. Dog vil jeg sige, at Pernelle Jensen er god til at orientere os, og vi kan selvfølgelig tage fat i hende, hvis der er noget. Det er en fordel, at hun sidder i den position, hun gør i dag. Det gør en forskel, afslutter Connie Maybrith Eden.
Målet for Eden er klart: flere åbningstimer og gerne en skadeklinik, der kan dække de sundhedsmæssige behov på en mere fleksibel og tilgængelig måde for borgerne i Fredericia.
Rotationsprincippet blandt DJØF’s medlemmer sikrer dem en kontinuerlig sikkerhed for, at der hverken er konsekvenser eller risiko for ledighed, for hvis der er noget, vi ved, så er det, at det offentlige altid skal bruge flere dyre ledere til at lede os alle sammen.
Rotationen er den simple, at de samme mennesker arbejder sig op i det offentlige hieraki, hvor de som græshopper springer fra sted til sted, mens lønnen stiger og stiger. Ikke sjældent belønnes man både for skandaler, fiaskoer, problemer med de underordnede, problemer med forvaltningsloven og måske endda en decideret modstand til borgerne, der tillader sig at ville vide, hvad der foregår. Modstanden ser vi via den agressive oprustning med jurister (sponsoreret via kammeradvokaten, der på kurser lærer forvaltningerne at sylte aktindsigter og fifle med offentlighedsprincippet, stik mod intentionerne i loven), spindoktorer (der stort set skal sælge halleluja-historier om den offentlige forvaltning og gøre gammelmedierne afhængige af kommunekasserne med mere) og grødfede politikere (der soves ind i udvalgsposter, bestyrelsesposter og gøres afhængige af de penge, der følger med deres mandater).
Det er naturligvis altid rart at fortælle den gode historie om, hvor sødt og rart det hele er. Men når det kommer til den offentlige forvaltning og de folkevalgte politikere, er det største problem, alt det vi ikke ved. Tendensen er nemlig, at det er kun “hvis man bliver taget”, der kommer erkendelser på bordet. Indtil da bevarer forvaltningen alle problemer for sig selv, så de kan beskytte borgerne mod borgerne selv. Det er en udvikling, der har været skred i de seneste 20 år. I takt med den digitale tidsalders dramatiske forandringer af kommunikationshastigheden og omfanget af selvsamme, er magthaverne særdeles optagede af at beskytte sig selv mod “folk udefra”. Det handler af indlysende grunde om deres karrieremuligheder. Man ønsker at styre fortællingerne, indtil man har placeret sig selv endnu mere lukrativt. Er du leder på niveau 1, 2 eller 3? Skal du videre fra en stilling som “chef” til “direktør”? Lønningerne er vanvittige:
Hvert år skræmmer vi befolkningen med at vise, hvor dyre lederne er i kommunen. De får nogle sindssyge lønninger, og nej, de arbejder næppe så meget for de penge. Det er en skændsel for den menige medarbejder at se, hvordan disse mennesker vælter sig i skatteborgernes penge, mens der ikke er råd til tørre kiks på et plejehjem. Og nej, de kan ikke selv se det. De er som bankrøvere, der ved at politiet aldrig dukker op. De føler selv, at de fortjener det. Selvom de udmærket ved, at de ikke bærer nogen form for risiko selv. En skandale vil måske blot udløse en klækkelig sum penge kombineret med en periode, hvor man kan holde fri, indtil den nye stilling i en anden forvaltning er hjemme, og så med en endnu højere løn.
Det ER virkeligheden.
Alt for mange toppolitikere er blevet fedtet ind i dette miljø. Kun en vælger revolution kan ændre på dette, men desværre vil mange almindelige mennesker ikke gå ind i politik på grund af den modbydelige og ondskabsfulde stemning, der ofte piskes op af gammelmedierne, der helt har glemt den klassiske reportage og ordentlighed. Nu kæmper man om clicks og likes. Gammelmedierne har ganske enkelt alt for travlt med at bakke op om den herskende klasse, samtidig med at de rigtige historier om storforbruget på offentlig administration typisk behandles som en nødvendighed. Man er alt for villige til at købe de dårlige argumenter, og det tager for lang tid at sætte sig ind i baggrundene for de forskellige love, der støbes i den embedsmæssige sovs af nødvendigheder.
I stedet for som et absolut minumum at kræve lighed for loven, så tillader samfundet sjusk og kaos i det offentlige, hvor mange forpinte medarbejdere må tækkes med håbløse og virkelighedsfjerne krav fra mennesker, der sjældent selv løfter de konkrete opgaver. Samtidig er der mange steder indført et princip om, at man skal “være loyal”, hvorfor cirkelslutningen er perfekt. Mange dårlige sager når at køre ud over kanten, fordi ingen tør stå frem. Man burde principielt være beskyttet mod sanktioner, hvis man beklager sig over kritisable forhold i det offentlige, men det modsatte er tilfældet. Topcheferne værner nidkært om deres områder. Der er derfor heller ikke nogen læringsproces. Til gengæld er der masser af new speak, hvor man får ord til at betyde det modsatte af, hvad der reelt er tale om. “Styrke” betyder “lappe”. “Vision” betyder “om lang tid, hvis nogensinde”.
Sandsynligheden for, at vi får et opgør med den dyre ledelse i det offentlige er ikke særlig stor. Fordi interessen fra politikerne er meget lille. Det bliver nærmest betragtet som “yderligtgående”, hvis man ønsker at begrænse antallet af chefer og ledere i det offentlige. Sandheden er bare den, at man stort set altid bruger de penge, man kan få fingrene i. Så hvis der ikke er nogen, der fjerner alle disse lukrative lønvilkår, vil det aldrig nogensinde få en ende. Desværre vil vi være nødt til at vente på en økonomisk katastrofe, før der endelig kommer et opgør på området.
Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?
Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.
– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.
Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.
– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.
Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.
Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.
SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, sætter nu fokus på det voksende problem med opioider, især blandt unge. Ifølge Lorentzen er det tid til handling fra regeringens side, da antallet af unge, der tager opioider, er steget markant, og hun mener, at gruppen af unge, der tager stofferne, er blevet bredere.
– Det er mange år siden, jeg begyndte at kæmpe for mere opmærksomhed omkring dette område. Dengang var der en alarmerende situation i Fredericia, hvor mange unge smuglede opioider. Det blev ikke opdaget, fordi ingen kiggede efter det, hverken myndigheder eller andre relevante instanser. Jeg var bekymret for, at problemet gik under radaren, fordi der manglede fokus, siger Karina Lorentzen.
Hun understreger, at det derfor er et vigtigt skridt, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil, men hun mener, at det er på høje tid, at der bliver taget beslutninger og indgået forhandlinger.
– Vi har ventet længe, og det er på tide, at der forhandles om udspillet, så vi kan få konkrete løsninger på plads. Vi har brug for bedre behandling af dem, der er blevet afhængige, men vi har også brug for skærpede straffe. Vi påpegede allerede i Fredericia, at straffene var for lave, da opioider ofte blev kategoriseret som ulovligt medicinsk salg, og det er noget, vi skal have ændret, siger Lorentzen.
I Fredericia og Esbjerg har kommunerne været meget åbne om udfordringerne med opioider og rapporteret, at situationen er alvorlig. Ifølge Lorentzen har Sundhedsstyrelsen i en rapport også påpeget, at opioider er særligt farlige, fordi afhængigheden opstår hurtigt, især når man har adgang til penge.
– Opioider er ekstremt afhængighedsskabende, og det har enorme konsekvenser for både brugerne og deres omgivelser. Vi må handle hurtigt for at forebygge, at problemet vokser sig endnu større, forklarer Karina Lorentzen.
Selvom hun har kæmpet for at få mere fokus på problemet i mange år, er hun frustreret over, at politisk handlekraft ikke har været stærkere. Hun påpeger, at der har været for lidt politisk vilje til at tackle udfordringen med opioider på en strukturel og effektiv måde.
– Det er en alvorlig situation, og vi har ikke haft den nødvendige politiske handlekraft. Vi har set problemerne, men vi har ikke handlet hurtigt nok, slutter Lorentzen.
SF’s folketingsmedlem opfordrer nu regeringen til at tage de nødvendige skridt hurtigt og skabe løsninger, der kan bremse den stigende brug af opioider, især blandt unge.
