Borgerne er skeptiske hvis en tredje bro lander i baghaven

LILLEBÆLTSFORBINDELSEN. Snakken om en tredje forbindelse over Lillebælt deler vandene. AVISEN tog en runde i gågaden og spurgte en række fredericianere, og ingen af dem var begejstrede for tanken. To ville stille op foran kameraet, og fælles for dem er bekymringen for støjen og tvivlen om, hvorvidt endnu en bro overhovedet løser noget. Allan Højris lægger ikke skjul på sin holdning, da han bliver spurgt.

»Jeg er negativ over for det. Vi har sådan set to broer i øjeblikket, og hvis man bor ude i Erritsø eller Snoghøj, så hører man dem jo også,« siger han.

For ham handler det først og fremmest om hensynet til dem, der bor langs bæltet. Han peger på, at området allerede er belastet af støj, og han har selv mærket den, når han er på besøg hos venner og bekendte i Erritsø.

»Når man sidder på en terrasse en sommerdag, så kan man tydeligt høre det,« siger Allan Højris.

Han anerkender godt, at Fredericia er et knudepunkt, og at den gamle bro fra 1935 nærmer sig de hundrede år og på et tidspunkt skal have en afløser. Men skal der bygges noget nyt i området, har han en klar præference.

»Hvis der skal være en ekstra forbindelse, og der kan blive råd til det, så mener jeg, at man skal føre den under jorden. Det tror jeg vil passe bedst,« siger han.

Naja Lange er heller ikke overbevist. For hende bliver det ganske enkelt for meget med tre broer.

»Jeg synes godt nok, det er for meget. Hjælper det overhovedet med en tredje bro?« spørger hun.

Hun tvivler på, at en ny forbindelse løser det, den skal, og hun har svært ved at se, hvor den skulle placeres. Selv bruger hun jævnligt cyklen over Den Gamle Lillebæltsbro, og hun tænker især på de boliger, der ligger langs vandet.

»Folk har jo købt deres hus af en eller anden grund. De har en god udsigt, og der er ikke så meget støj. Der er jo støj nok i forvejen,« siger Naja Lange.

Da snakken falder på, at en tredje forbindelse netop kunne dæmpe støjen, for eksempel med støjreducerende asfalt, køber hun ikke argumentet.

»Det kunne de jo også gøre på de andre broer. Så synes jeg ikke, det hele er nødvendigt. Det er et for stort projekt,« siger hun.

Skepsissen fra de to fredericianere falder midt i en debat, der har stået på i årevis, og som de færreste borgere kender detaljerne i. Spørgsmålet om en tredje forbindelse over Lillebælt går helt tilbage til 2009, hvor en national aftale om grøn transportpolitik satte gang i en række strategiske analyser af dansk infrastruktur. To år senere pegede en screening på, at en parallelforbindelse ved siden af de nuværende broer ville være den billigste og miljømæssigt mindst indgribende løsning, og siden har Trekantområdet arbejdet for at få netop den mulighed undersøgt til bunds.

Baggrunden er, at området er sårbart. I dag er der to broer over bæltet, den gamle fra 1935 og motorvejsbroen, men den eneste togforbindelse mellem Jylland og Fyn løber over den gamle bro. Skulle en af forbindelserne blive sat ud af drift, står landsdelene med et alvorligt problem, og samtidig peger fremskrivningerne på, at trafikken vokser. Efter 2040 ventes trængslen for alvor at blive mærkbar, selv om det præcise årstal endnu er usikkert.

Netop derfor blev der med den store infrastrukturaftale fra 2021 afsat penge til en ny strategisk analyse, hvor trængsel var det bærende hensyn. Undervejs er en tunnel dukket op som et alternativ til en bro, første gang for alvor i 2022, og det er den løsning, Allan Højris hælder til. En tunnel vil kunne skåne beboerne langs bæltet for mere støj, og med den produktion af tunnelelementer, der i dag findes i området, kan økonomien i en sådan løsning se anderledes ud, end da den tidligere blev afvist som for dyr.

Men debatten har taget en drejning, som kan få betydning for, om borgernes bekymringer overhovedet bliver besvaret. Da analysen senest blev genoptaget, skiftede det politiske opdrag karakter. Hvor trængsel før var omdrejningspunktet, handler den nuværende undersøgelse i stedet om forsyningssikkerhed, altså hvor hurtigt man kan genetablere en forbindelse, hvis en af de eksisterende broer falder ud. Det er et snævrere sigte, og det betyder, at de løsninger, der aktuelt er i spil, ikke nødvendigvis svarer på det, der bekymrer folk som Allan Højris og Naja Lange, nemlig trafik, støj og pladsen langs vandet.

Den strategiske analyse ventes færdig inden årets udgang, og først derefter tegner der sig et klarere billede af, hvad der kan komme til at ske ved Lillebælt. Indtil da er sagen fortsat åben.

De to fredericianere bliver ikke de sidste, AVISEN taler med. I den kommende tid tager vi rundt i byerne omkring broerne for at høre, hvad de mennesker, der bor tættest på en mulig tredje forbindelse, tænker om planerne.