Så vendte kongerne hjem: Danmarkshistorien flyttede ind på biblioteket

HISTORIE. Med snorklip, bobler og to vikinger til at tage imod de mindste blev udstillingen KONGESPOR fredag indviet i foyeren på Fredericia Bibliotek. Tre talere, én konklusion: Det her er Danmarkshistorie, og den hører hjemme her.

Man kunne mærke det, allerede inden den første taler tog ordet. Foyeren på Fredericia Bibliotek var fredag middag fyldt til det festlige, da udstillingen KONGESPOR officielt blev indviet. Der blev budt på bobler, vand og lidt sødt til de fremmødte, snakken gik på kryds og tværs mellem plancherne, og mens de voksne fandt deres pladser foran talerstolen, havde de allermindste for længst fundet dagens egentlige attraktion: to vikinger i fuld mundering, der tålmodigt lod sig beundre, udspørge og efterprøve af byens yngste historikere.

Det var med andre ord en åbning, der lignede det, udstillingen gerne vil være. Ikke et lukket rum for de særligt indviede, men et stykke Danmarkshistorie placeret midt i byens liv, dér hvor folk alligevel kommer.

En dag at glæde sig til

Viceborgmester Susanne Eilersen bød velkommen og lagde ikke skjul på, at dagen havde været ventet med længsel.

»Det er jo ikke hver dag, at man kan få lov til at sige, at nu vender kongerne hjem,« sagde hun.

Baggrunden kender mange efterhånden. Vejlemuseerne har gennem flere år vist den store udstilling om de første konger i Danmark, og flere tusinde mennesker lagde vejen forbi Vejle for at høre historien om kongsgården på bakken ved Erritsø. Om hallerne, der kunne ses fra bæltet, og om konger, der herskede her, længe før nogen rejste en sten i Jelling. Den udstilling lukkede tidligere i år, og det er den fortælling, der nu har fået sit eget sted, få kilometer fra selve fundstedet.

»Lad mig bare sige det, som det er. Det er en megastor fornøjelse, at Erritsø er kommet på landkortet,« sagde Susanne Eilersen og pegede på det næsten svimlende i, at Danmarkshistoriens begyndelse ikke skal findes langt væk, men lige uden for døren.

Hun fremhævede, at udstillingen ligger, hvor man bogstaveligt talt går ind ad døren og træder direkte ind i vikingetiden, med gratis adgang hver eneste dag i bibliotekets åbningstid, og hun spåede, at fortællingen vil trække folk til langvejsfra.

»Jeg er ikke i tvivl om, at mange tusinde nye gæster i Fredericia vil få den her oplevelse, og det glæder mig,« sagde viceborgmesteren, inden hun rundede af med det, der for hende er sagens kerne.

»Det her handler om mere end en udstilling. Det handler om vores identitet og den store historie om det sted, vi kommer fra.«

Undervejs blev der takket til alle sider. Til Vejlemuseerne for udstillingen og for det mangeårige arkæologiske arbejde bag den. Til styregruppen bag KONGESPOR, der har taget initiativet, fundet midlerne og lagt rigtig mange frivillige timer i at få udstillingen til byen. Til de lokale virksomheder og frivillige. Og til biblioteket for at åbne dørene for kongerne.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Derefter indtog museumsdirektør Simon Faber fra Museum Fredericia talerstolen, og han lagde ud med et glimt i øjet og en portion selvironi. For KONGESPOR handler om en tid, otte-ni hundrede år før den periode, hans eget museum beskæftiger sig med. En tid med knap så velbeskrevne konger, længe før oldenborgeren Frederik den Tredje besluttede at grundlægge sin nye fæstningsby på Bers Odde. Til gengæld, bemærkede han tørt, har kollegerne i Vejle en fordel.

»Vores kolleger i Vejle ved til gengæld rigtig meget om den tid. Det gør de, fordi de modsat os også kan skovle og grave,« lød det fra museumsdirektøren til latter i foyeren.

Faber foldede derefter en pointe ud, som bandt hele dagen sammen. Vikingetiden var en tid, hvor søvejene var afgørende for forsyning, velstand og magt, og hvor vikingerne udnyttede deres overlegne skibsteknologi til at komme langt omkring. Og de faktorer, der efter alt at dømme fik de tidlige konger til at sætte sig på bakken ved Lillebælts smalleste sted, var præcis de samme, som otte hundrede år senere fik kongemagten til at anlægge fæstningsbyen Fredericia. Overgangen til øerne. Den snævre passage. Muligheden for det strategiske overblik.

»Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,« opsummerede Simon Faber.

Han trak linjen helt op i nutiden: Stedet har været et afgørende knudepunkt i 1600-tallet, da fæstningen skulle etableres, i 1900-tallet, da et olieraffinaderi skulle placeres, og i 2026, hvor havneselskabet har sat sig på begge sider af bæltet. Og måske altså allerede for 1200 år siden, da de tidlige konger organiserede deres magtbase.

Undervejs løftede museumsdirektøren også sløret for en nyhed. Museum Fredericia forbereder i øjeblikket en helt ny udstilling på J.B. Nielsens Plads tæt på Kanalbyen, bygget op om tre hovedspor, fæstning, fristad og knudepunkt, og netop stedkontinuiteten over mere end tusind år kommer til at indgå. Han sluttede med en tak, som han selv kaldte egoistisk.

»Ikke mindst siger jeg egoistisk tak for at ramme en god timing, efter vi har lukket et museum og endnu ikke har åbnet et nyt.«

Vores alle sammens historie

Sidste taler var manden, der bogstaveligt talt har haft hænderne i jorden ved Erritsø. Christian Juel fra Vejlemuseerne fortalte om den forskningsrejse, der paradoksalt nok begyndte et helt andet sted, nemlig i Jelling. Da Vejlemuseerne tilbage i 2010 sammen med Aarhus Universitet undersøgte området omkring monumenterne, kunne palisaden omkring gravhøjene og stenene dateres ret præcist til 900-tallet, altså slutningen af vikingetiden, til Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid. Men vikingetiden var godt i gang allerede i 700- og 800-tallet, og fra netop de århundreder nævner de skriftlige kilder en række danske konger, der blandt andet sloges indbyrdes om magten.

Så hvor var de henne? Den undren sendte arkæologerne mod Erritsø, hvor der både var et gammelt skattefund og spor af noget stort. Da Energinet i 2006 byggede på Tonne Kjærsvej, dukkede en del af en stor vikingetidshal op i et mindre udgravningsfelt, og siden er billedet vokset for hvert spadestik, senest med et stort værkstedsområde, udgravet i samarbejde med arkæologistuderende fra Aarhus Universitet. I dag står konklusionen klar: et magtcentrum med haller fra 700-tallet og op i 900-tallet, befæstet med voldgrave og palisader og omgivet af et stort værkstedsområde.

»Man skal forestille sig, at når man er kommet sejlende op igennem Lillebælt, er det første, man har kunnet se, den kæmpe hal, der har ligget oppe på toppen af bakken,« fortalte han og kvitterede for Fabers pointe: Det er beliggenheden, der gjorde stedet til et magtcentrum i den tidlige vikingetid.

Men det vigtigste for ham var noget andet. For fundet, understregede han, tilhører ikke fagfolkene.

»Det er jo ikke mit fund, det er heller ikke museets fund. Det er vores alle sammens historie,« sagde han.

Derfor glædede det ham også, hvordan fortællingen har fået sit eget liv. Han takkede lokalhistoriker Gert Jensen, der fik idéen til tegneserien om de første konger, en superfed måde at formidle den nye arkæologiske viden på, som han sagde, og som siden voksede videre ind i Vejle-udstillingen med Thierry Capezzones tegninger. Og så sendte han en særlig hilsen til den gruppe fredericianere, der har grebet historien og bragt den hjem. Han indrømmede med et smil, at museumsfolk normalt bliver en anelse skeptiske, når en gruppe borgere pludselig vil formidle arkæologi. Hvad er det, de vil, og kan de egentlig det? Men skepsissen er gjort til skamme.

»Det er helt fantastisk, at I har grebet den historie og er med til at fortælle den videre. Det er næsten rørende, vil jeg sige,« lød det fra arkæologen, der sluttede med den sætning, der hang i luften resten af eftermiddagen.

»Det er super fedt at se, at historie er noget, man kan grave op af jorden.«

Åbent for alle

Klokken 14 blev dørene officielt slået op for alle, og de mange fremmødte kunne gå på opdagelse mellem plancherne, hvor fortællingen om kongerne, hallerne og landskabet ved bæltet foldes ud. Herefter kan udstillingen opleves gratis i bibliotekets åbningstider, så længe den står i foyeren, og på oplevkongespor.dk kan man dykke længere ned i fortællingerne, filmene og materialet bag.

Og måske var det i virkeligheden de to vikinger og deres mindste beundrere, der leverede dagens fineste pointe. For når en fireårig står med åben mund foran en mand i brynje i en biblioteksfoyer i 2026, så er tretten hundrede år pludselig ikke ret lang tid. Fortællingen om kongerne ved bæltet begyndte her. Nu er den kommet hjem.