Carlsberg vil igen tale dansk til danskerne

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Efter flere år med en international stemme tager Carlsberg et strategisk retningsskifte. Bryggeriet vil igen tale dansk og sætte fokus på de danske drivkræfter, der har sat Danmark på verdenskortet.

Carlsberg eller Tuborg?

Det er et spørgsmål, der næsten er lige så gammelt som de to ølmærker selv. Og de seneste år har svaret for mange danskere været Tuborg. Mens Carlsberg har erobret det internationale marked som “probably the best beer in the world”, har Tuborg haft godt fat i de danske øldrikkere.

Nu vender Carlsberg igen blikket mod Danmark og danskerne for at genvinde det tabte. Det betyder, at bryggeriet vil fokusere på landets kulturelle drivkræfter og samtidig vise Carlsbergs lange historie med at udvikle sport, kultur, natur og videnskab i Danmark.

Jeppe Boel, Marketing Director for Carlsberg i Danmark

– Danskerne er – med rette – stolte af vores lille lands bedrifter indenfor blandt andet sport, gastronomi og kultur. Der findes en helt særlig drivkraft i Danmark, som sætter os på verdenskortet. Vi vil gerne understøtte den fremdrift – den er vi selv født ud af, siger Jeppe Boel, Marketing Director for Carlsberg i Danmark.

Startskuddet på et langsigtet retningsskifte

Det er startskuddet på et langsigtet retningsskifte de næste mange år, der skal repositionere Carlsberg på det danske marked. Helt konkret har man allerede søsat flere initiativer. På bryggeriet i Fredericia har man løbende optimeret processer, eksperimenteret med regenerativ byg og udviklet et nyt træningsprogram, der skal skabe bedre øloplevelser på landets barer. Og der er mere på vej næste år, hvor fokus skal være på de mennesker, der skaber forandring og udvikling i Danmark.

Sammenholdet skal helt frem

Ifølge Jeppe Boel handler det om at understøtte de mennesker, der gør noget særligt her i landet, og styrke sammenholdet.

– Hele grundtanken bag vores nye fokus er, at vi gerne vil skubbe de danske drivkræfter helt frem og vise, hvordan de bidrager til at gøre Danmark til noget særligt, som får hele verden til at kigge mod os, siger Jeppe Boel.

Det gør Carlsberg blandt andet gennem en række sportssponsorater. Derudover går næsten 30 % af udbyttet fra Carlsberg A/S til en række almennyttige formål gennem Carlsbergfondene. Sidste år uddelte Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet godt og vel 1,2 milliarder kroner til blandt andet fri grundforskning og kunst i Danmark.

– Vi har nok heller ikke været gode nok til at fortælle de her historier – det vil vi lave om på.

Smager lidt mere af Danmark

Det nye danske fokus kommer konkret til udtryk under fanen “Smager lidt mere af Danmark”. Her fremhæves flere danske drivkræfter som michelinkokken Nicolai Nørregaard fra Kadeau, den regenerative landmand Søren Ilsøe og surfere fra Cold Hawaii i Klitmøller.

– Det er helt bevidst, at vi fokuserer på nogle mennesker, der er virkelig dygtige inden for deres felt og har været med til at rykke på store dagsordener herhjemme. Det er ikke nødvendigvis kendte navne, men det er folk, som har sat Danmark på verdenskortet og dem, vi andre er stolte af. Det er mennesker med en skabertrang, der matcher vores, siger Jeppe Boel.

Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. Et nyt studie fra forskere på DTU, SDU og AAU viser, at biobaserede byggematerialer ikke er nok til at gøre byggebranchen bæredygtig. Der skal bygges markant mindre.

Hvis byggebranchen i Danmark skifter mineraluld, beton og stål ud med træ, hamp og halm, skulle man måske tro, at man kunne sætte flueben ved den grønne omstilling af byggeriet.

Desværre er det ikke helt så simpelt.

Et nyt studie, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet står bag, viser, at det ubetinget vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche bliver at bygge meget færre nye kvadratmeter.

Ifølge forskernes beregninger bør fire ud af fem nybyggerier sløjfes fra og med næste år

– Hvis vi antager, at 50% af alle nybyggerier fra 2026 til 2050 bliver bygget af træ og andre biobaserede materialer, så skal vi stadig reducere, hvor meget vi bygger, med 80% for at holde os inden for det, man kalder safe operating space – altså det sikre råderum, forklarer Lise Horup Koch-Søfeldt, der er ph.d. fra DTU Sustain og hovedforfatter af studiet.

– Jeg håber virkelig, at det her kan være en øjenåbner for, hvor lidt bæredygtig nuværende praksis for byggeaktivitet er, og hvor radikalt vi skal ændre vores forbrug af bygninger.

Vi bygger for meget og for stort

Undersøgelsen er den første i Danmark, som medregner både en vending mod træbyggeri og alle de teknologiske fremskridt inden for grøn energi og kulstoffangst, man forventer vil reducere klima- og miljøbelastningen ved eksempelvis materialeproduktion og transport.

Men teknologien kan altså ikke redde byggeriet, fastslår forskerne, fordi tendensen samtidig er, at vi bygger mere og større. For eksempel er det gennemsnitlige nybyggede parcelhus vokset fra 122 kvadratmeter i 1963 til 213 kvadratmeter i 2023. 

– Den store udfordring er, at det samlede antal kvadratmeter, som bliver bygget, bliver ved med at stige. Hvis det fortsætter sådan, har de teknologiske fremskridt og de biobaserede materialer ikke en stor nok effekt til at gøre byggeriet bæredygtigt, siger Simon Bruhn, der er ph.d. fra SDU Life Cycle Engineering og medforfatter.

Ifølge Harpa Birgisdottir – professor på Aalborg Universitet, mangeårig forsker af byggeriet og ligeledes medforfatter på studiet – er resultaterne bemærkelsesværdige.

– Vi har før lavet undersøgelser, som viste, at byggeriet skulle reduceres, men de har altid været baseret på konkrete cases. Det her er første gang, vi kigger på det samlede nybyggeri i Danmark, har de teknologiske fremskrivninger med og måler det op imod safe operating space, siger Harpa Birgisdottir.

– Og resultaterne er ret vilde i mine øjne. En reduktion på 80%, og så er det endda under forudsætning af, at det resterende byggeri bliver omstillet. Der er mange, som lige nu lufter ideen om et decideret byggestop. Nu har vi tal, der viser, at noget, der ligger tæt på et byggestop, ikke bare er en idé, men kan være en nødvendighed.  

Fremskrivende livscyklusanalyse

Det nye studie er en såkaldt prospektiv LCA, altså en fremskrivende livscyklusanalyse, af nybyg frem mod 2050.

Udgangspunktet har været de fremtidsscenarier, som FN’s klimapanel arbejder med – både de optimistiske og de pessimistiske. Dem har forskerne taget et gennemsnit af og brugt det til at regne ud, hvordan dansk nybyggeri vil påvirke alt fra ressource- og arealforbrug til partikelforurening og CO2e-udledninger i de næste 25 år, hvis byggeriet skifter til mere biobaserede materialer og kan nyde godt af de teknologiske fremskridt, men ellers fortsætter som hidtil.

– Vi har arbejdet ud fra en business as usual-model og gået ud fra, at vi fortsætter med at bygge flere og flere kvadratmeter. Selv om tallene peger i den retning, kan vi selvfølgelig ikke være sikre på, at det faktisk kommer til at ske. Men om ikke andet kan man bruge vores undersøgelse til at slå fast, at på trods af teknologiske fremskridt er business as usual ikke en mulighed, siger Lise Horup Koch-Søfeldt.

Forskerne understreger også, at de i studiet ikke kigger på alt.

Der er f.eks. ikke regnet på, hvad genbrugsmaterialer ville kunne bidrage med, ligesom det udelukkende er selve byggeriet, forskerne har kigget på. På grund af mangel på data er den efterfølgende drift og opvarmning af bygninger ikke inkluderet, selv om det formentlig kun ville gøre behovet for mindre nybyggeri endnu større.  

Ingen friløb for Fido – snart skal alle hunde i snor på stranden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Snart er det slut med at lade hunden løbe frit ved vandet. Når kalenderen siger 1. april, træder naturbeskyttelseslovens snor-påbud i kraft, og det betyder, at alle hunde skal føres i snor på de danske strande frem til 30. september, uanset hvor lydige de måtte være.

Reglen er en del af naturbeskyttelsesloven og har til formål at beskytte de mange ynglefugle og dyrebørn, der har brug for fred og ro i den vigtige yngleperiode. Ifølge Agria Dyreforsikring gælder det over hele landet, og det er ikke op til hundeejernes egen vurdering.

– Og det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring.

– Årsagen er, at ynglefugle og andre dyr, der lever på de danske strande, skal have mulighed for at føde og opfostre deres unger i fred og ro, uden forstyrrelser fra løse hunde.

Instinktet tager over

Selvom mange hundeejere føler, at de har kontrol over deres firbenede ven, understreger Lotte Evers, at det ikke nødvendigvis er tilfældet, når først jagtinstinktet aktiveres.

– Når du er ude at gå tur med din hund, så har hunden – som det rovdyr den i realiteten er – fuldstændig styr på, hvis der ligger ynglefugle eller andre dyr og trykker sig i nærheden. Den opsnuser dem længe før, du selv når at opdage det, og da vil det i mange tilfælde være for sent: Hundens gode næse giver signal til hjernens autonome funktioner, instinktet tager over, og hunden sætter i fuld jagt-sprint afsted – fordi den simpelthen ikke kan lade være.

Hun forklarer, at selv hunde uden behov for at jage vil kunne reagere pludseligt på fugle, harer eller andre dyr, der trykker sig i vegetationen.

Brug de steder, hvor hunde må løbe løse

Foruden hensynet til naturen handler reglen også om at sikre tryghed for andre strandgæster. Ifølge Lotte Evers er der mange – både børn og voksne – som ikke bryder sig om løse hunde.

– Der er faktisk en hel del mennesker, der er decideret bange for hunde. Men fordi angst ikke er rationel, nytter det ikke at forklare f.eks. et forskrækket barn, at din hund ikke gør noget, siger hun og tilføjer, at det ikke er din hund, barnet er bange for, men selve tanken om hunde.

Hvis man som hundeejer gerne vil give sin hund friheden til at løbe løs, er der dog andre muligheder. Lotte Evers peger på, at Danmark har et bredt udvalg af både hundeskove og faktisk også særlige hundestrande, hvor snor ikke er et krav.

– Det er bedst for alle at respektere, at ikke alle elsker hunde, og så bruge de steder, hvor der er plads til, at hundene kan være uden snor, afslutter hun.

Kulturministeren vil stoppe livestreaming af børn og unges idræt

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop meldt ud, at han ønsker at stoppe livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter. Dette sker som opfølgning på Trivselskommissionens anbefaling om at beskytte børns og unges privatliv i idrætslivet. Hvis foreninger og kommuner ikke stopper livestreamingen, er ministeren klar til at tage lovgivningsmæssige skridt.

I et stærkt signal opfordrer Jakob Engel-Schmidt nu alle aktører, der faciliterer idræt – fra klubber og foreninger til haller og kommuner – til at følge Danmarks Idrætsforbunds (DIF) retningslinjer og sætte en stopper for livestreaming af børns og unges aktiviteter.

Kulturministeren understreger vigtigheden af at skabe trygge rammer for børn og unge i idrætslivet, hvor der skal være plads til både leg og fejl uden frygt for at blive filmet og delt på sociale medier som TikTok. “Når børn og unge dyrker idræt i foreningslivet, skal det være et trygt frirum med plads til leg og til at fejle,” siger Jakob Engel-Schmidt. “Jeg er derfor helt enig med Trivselskommissionen i, at livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter skal stoppe.”

DIF’s anbefalinger understøtter denne tilgang og foreslår en række restriktioner, hvis livestreaming alligevel finder sted. Blandt de vigtigste anbefalinger er, at livestreaming skal begrænses til selve idrætsaktiviteten, uden opvarmning eller nedvarmning. Der skal også være loginbeskyttelse for at begrænse adgangen, og en ansvarlig person skal være til stede for at afbryde sendinger hurtigt, hvis nødvendigt.

Kulturministeren håber, at løsningen kan findes frivilligt, og i det nye år planlægger han et møde med relevante idrætsorganisationer og Kommunernes Landsforening (KL) for at evaluere, om retningslinjerne har haft den ønskede effekt. Hvis ikke, er Jakob Engel-Schmidt klar til at overveje lovgivning.

Højlund sikrer dansk sejr mod Portugal

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark sikrede sig et godt udgangspunkt i Nations League-kvartfinalen mod Portugal med en 1-0-sejr i Parken. Efter at have domineret størstedelen af kampen, blev det indskiftede Rasmus Højlund, der blev matchvinder. I det 79. minut afsluttede han et flot angreb og satte bolden i mål tæt under mål.

Danmark spillede sig frem til flere gode chancer i løbet af kampen, og Christian Eriksen brændte et straffespark i første halvleg. Men det var Rasmus Højlund, der til sidst fik bragt Danmark foran og sikrede den velfortjente sejr.

Sejren giver Danmark et forspring før returkampen i Lissabon på søndag.

Dit mentale udgangspunkt gør forskellen

Af
Erik Schwensen
-
0
Dit mentale udgangspunkt gør forskellen.
Dit mentale udgangspunkt gør forskellen.

Efter en længere pause fortsætter jeg artikelserien om ”kunsten at lede”. Serien handler om idéer og konkrete praktiske måder, både hvorpå du kan lede dig selv som menneske og lede andre mennesker bedst muligt i den kaotiske verden, der udvikler sig omkring os. I denne artikel sætter jeg fokus et af de allervigtigste værktøjer, som bør ligge øverst i vores ledelses-værktøjskasse.

Artiklen handler om, at det er vores valg af mentalt udgangspunkt, der rammesætter vores daglige adfærd, og det påvirker i høj grad kvaliteten af vores resultater. Evnen til at kunne tage et godt mentalt udgangspunkt, skaber de bedst mulige forudsætninger for at nå de mål, som vi hver især eller sammen ønsker at nå. Artiklen giver indblik i, hvordan du kan skabe det bedst mulige mentale udgangspunkt og dermed få de bedst mulige forudsætninger for at dine/jeres mål.

Indledning

Vores mentale tilstand påvirker i høj grad vores hjerners evne til at fungere optimalt for os. Sådan er det uanset, hvad vi udsættes for undervejs i hverdagens hektiske gøren og laden. Så hvis vi er bedre i stand til at styre vores mentale tilstand, så skaber vi endnu bedre arbejdsbetingelser for vores hjerner. Det styrker vores adfærd og dermed vores resultater, både når vi træffer vores beslutninger, og når vi gennemfører dem.

Urimeligt kort kan vi tale om to neurologiske tilstande i hjernen (nærmere bestemt i amygdala): En overlevelsestilstand (i Acuity World taler vi om at være i det røde område) og en OK-tilstand (her taler vi om at være i det grønne område). I den første tilstand lukker hjernen ned og har kun ”tændt” for de helt basale funktioner (kæmpe/flygte/fryse tilstanden). I den anden tilstand – når hjernen er i det grønne område – sker derimod det modsatte. Her bliver hjernen i stand til at ”tænde” for og bruge alle sine kapaciteter og kreative evner. Din hjerne bliver i stand til at operere optimalt. Og det er det sidste, vi som ledere, medarbejdere og mennesker har brug for. I den tilstand får vi lettere adgang til alle de ressourcer, som vi hver især besidder. Både dem du er bevidst om og ikke mindst alle dine ubevidste ressourcer. Det er også herfra, at du er bedre til at styre dit sind og sindstilstand, din adfærd og dermed dine resultater. Herfra er du i stand til at lede dig selv og andre allerbedst.

Den gode nyhed er, at vi alle er i stand til at træne os selv og andre op til at kunne styre vores hjerners mentale tilstand over i den åbne tilstand (det såkaldte grønne område), hvor vi kan udnytte alle hjernens kapaciteter og kreative evner og fastholde dem dér. Det kan vi gøre ved hjælp af at følge nogle relativt enkle principper og ibrugtage en række mentale værktøjer. I denne artikel vil jeg begrænse mig til to principper og et værktøj, som eksempler på, hvordan du gør det og straks efter at have læst artiklen gå i gang. Igen urimeligt kort, men jeg håber, at du alligevel lader dig inspirere, søger mere viden og indsigt og påbegynder din personlige mentale rejse, så du, uanset hvad der sker, altid er i stand til at handle og gøre noget ud fra din mentalt allerbedste tilstand.

Henimod – Princippet

Nogle mennesker og ledere ser og taler ofte kun om problemer. De taler om, leder efter og har næsten altid fokus på, hvad de ikke vil, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Ved at have fokus på det leder vi ubevidst vores hjerne ind i det røde område – den lukkede tilstand, hvor adgangen til vores mentale ressourcer og kreativitet er lukket af eller stærkt begrænset.

Andre derimod ser og taler mere om løsninger. De taler om, leder efter og har altid fokus på, hvad de vil, hvor de vil hen, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skal til. Når vi taler om ledelse af mennesker, både ledelse af andre og os selv, så er det sidste (vi kan kalde det henimod-princippet) den mest effektive mentale medicin og brændstof for vores hjerner.

Det første princip (vi kan kalde det problem-princippet) kommer dog i spil, når vi taler om ledelse af non-humane systemer, men det er en anden historie. Henimod-princippet er med til at bringe vores hjerne ind i den føromtalt åbne tilstand (det grønne område), ind i den mentalt åbne tilstand, hvorfra vores hjerner virker og fungerer allerbedst.

BE–DO – Princippet

Det andet princip, som jeg vil omtale her i artiklen, handler om, hvad vi gør først. Mange af os er vokset op med den overbevisning, at vi skal GØRE NOGET for at VÆRE NOGET (DO før BE). Her er det adfærden, der får os til se, høre og føle, hvem vi er – vores identitet.

Men hvad sker der, når vi vender dette princip på hovedet? At VÆRE NOGET før vi GØR NOGET. Når vi begynder med at gå ind og VÆRE i den mentale tilstand, hvor vi er allerbedst (den bedste udgave af os selv og finder ind til vores sande identitet) (BE), og derfra GØR NOGET (DO), så sker der et mentalt SKIFT. Med det SKIFT tvinger vi vores hjerner ind i det grønne område, hvor den neurologiske åbne tilstand sætter alle vores mentale kapaciteter og kreativitet i spil, før vi begynder at gøre noget. SKIFTET styrker vores adfærd og dermed også lederens lederadfærd og medarbejdernes selvledelse betydeligt.

Men hvordan kan vi så lave, lære og udnytte dette mentale SKIFT, så det virker, også når verden omkring os ikke giver nogen god grund til at være i den mentalt bedste tilstand?

Den mentalt bedste tilstand

Den måde, som jeg vil anbefale, lærte jeg for over 15 år siden, da jeg i 2006 begyndte min mentale træningsrejse ved Acuity World, hvor jeg i dag er Associated Partner. Den er siden blevet dybt forankret i måden jeg leder mig selv og andre på, og jeg har skrevet om det i flere af mine bøger. I Acuity World kalder vi den bedste mentale tilstand for General Desired State (GDS).

Måden hvorpå du finder ind til din mentalt bedste tilstand, er ved at tænke tilbage på en helt specifik og unik oplevelse, hvor du oplevede, at du var mentalt allerbedst i lige præcis den situation. Og måden du tænker på den situation igennem på, det skal du gøre på en helt særlig måde ud fra en nøje fastlagt spørge/svar-proces. Du er velkommen til at lege med 😊

Kort fortalt handler det om at tænke tilbage på en helt specifik oplevelse, hvor du oplevede, at du fungerede allerbedst og var mentalt i den åbne tilstand. Når du har fundet frem til den specifikke oplevelse, begynder du at beskrive og tale om den ud fra en bestemt række spørgsmål: Hvor er du? Hvad gør du selv i situationen? Hvad gør andre? Hvad blev der sagt? Hvordan blev det sagt? Hvornår i oplevelsen oplevede du, at du er allerbedst? Hvis du skulle sætte en overskrift på, hvad vil du kalde oplevelsen? Hvad er det for en fornemmelse/følelse du har netop der, hvor du er allerbedst? Hvor sidder følelsen? Hvad vil du kalde den følelse, du har, dér hvor du er allerbedst? Hvad du kalder dig selv, når du er dér? Hvad er du i stand til, når du er dér?

Flere elementer og spørgsmål/svar hører med til at forankre den gode oplevelse og den mentalt bedste tilstand. Den non-verbale kommunikation, som er den allervigtigste informationskilde, skal naturligvis også kobles på, som en fuldt integreret del af helhedsoplevelsen. Men den del kan vi desværre kun få LIVE mens du fortæller om den fede oplevelse.

Kunsten er efterfølgende at træne dig selv i at gå ind i den mentale gode tilstand via den unikke oplevelse – hurtigere og hurtigere. Dette kan blandt andet ske ved at ”ankre” oplevelsen, der hvor du i situationen var/er allerbedst. Derved bliver du i stand til på et øjeblik at gå ind i din mentalt bedste tilstand ved at anvende det ”anker”, som du har sat dig, i alle de situationer, hvor du har brug for det. Og husk at gøre det før du begynder på det du egentlig vil (BE à DO princippet bliver her din vigtige medspiller).

Afrunding

Denne artikel er skrevet med baggrund i bogen ”Mental Fitness for Warriors – Bliv Væredygtig”, som jeg i 2020 skrev sammen med Direktør Henrik Wenøe, Acuity World. En bog baseret på Acuity Worlds personlige ledelsesværktøjskasse og på baggrund af vores erfaringer med mental træning af krigsveteraner og forebyggende mental træning af to hold soldater fra Fredericia Garnison udsendt til Afghanistan i 2013-2014.

Næste artikel i serien ”kunsten at lede” kommer snart og handler om ”God Kommunikation, hvordan det?”

Nedrevet køreledning forsinker togtrafikken

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På strækningerne mellem Fredericia og Kolding/Esbjerg samt Fredericia og Sønderborg/Flensborg er der i øjeblikket længere rejsetider og færre togafgange. Årsagen er en nedrevet køreledning mellem Lunderskov og Kolding, som har påvirket togdriften.

Banedanmark arbejder på at få rettet fejlen, og en foreløbig prognose viser, at det tidligst er muligt at køre alle tog igen fra klokken 18.00.

For Intercitytogene, der normalt kører mellem Østerport og Esbjerg, er ruten midlertidigt ændret, så togene kun kører mellem Østerport og Fredericia. Fra Fredericia er der videre forbindelser mod Kolding og Esbjerg.

Nye navne i udviklingstrupperne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden.

Nye og spændende navne har fundet vej til dette års udgave af udviklingstrupperne på både herre- og kvindesiden.

Udviklingstrupperne er resultatet af DanskHåndbold og Team Danmarks udviklingsstrategi, som siden 2018 har fokuseret på at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne til en begrænset gruppe spillere.

På kvindesiden er Clara Skyum og Julie Scaglione røget op i A-truppen, mens Alberte Ebler, Emma Ernst Gandrup og Clara Skøtt glider ud af udviklingstruppen.

I stedet er Cecilie Bjerre, Nanna Hinnerfeldt, Karen Klokker og Boline Laursen nu blevet tildelt en fast plads i udviklingstruppen.

– Tak til de spillere, som nu, af den ene eller anden årsag, ikke længere er en del af udviklingstruppen. Det har været en fornøjelse at arbejde med dem. Nu kigger vi ind i et nyt kuld af spændende spillere, som vi ser frem til at hjælpe videre i karrieren, siger Lars Jørgensen.

– Vi har valgt at tage stregspillerne Karen Klokker, Nanna Hinnerfeldt og Boline Laursen med denne gang. De er tre enormt spændende spillere, der allerede kan meget, men som vi ser et stort udviklingspotentiale i. Det er spillere, som kan bidrage i begge ender af banen på en position, som kræver store ressourcer at spille på, og som vi derfor skal være godt dækket ind på.

– Derudover er venstrebacken Cecilie Bjerre også med i truppen. Hun har et interessant skudpotentiale og kan lukke et forsvar op langt udefra. Hun er en sjælden type i Danmark med en meget tydelig spidskompetence, som vi glæder os til at videreudvikle, siger Lars Jørgensen.

To nye med hos mændene
Hos mændene er det M21-landstræner Ulrik Kirkely, som har ansvaret for udviklingstruppen. Her bliver der sagt farvel til Mads Lenbroch, Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind. De tre sidstnævnte er rykket op i A-truppen.

– Vi er fra gruppen omkring udviklingstruppen altid glade for at se den udvikling, de unge spillere går igennem. Det gælder både i deres klubber, men også via hjælpen fra vores system i DanskHåndbold. Denne gang er det Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind, der har taget nogle store skridt i deres unge karrierer de seneste sæsoner og derfor nu er en fast del af A-landsholdets bruttotrup, siger Ulrik Kirkely og tilføjer:

– Fløjspilleren Tobias Nielsen og stregspilleren Morten Kaalund bliver de nye ansigter, som vi glæder os til at hjælpe og rådgive sammen med de eksterne eksperter fra Team Danmark. Begge er spillere, vi har holdt godt øje med de seneste sæsoner, hvor de har vist, at de besidder en spændende fremtid, forklarer Ulrik Kirkely.

Udviklingstruppen, kvinder
Louise Bak Jensen, Viborg HK
Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Cecilie Bjerre, Ringkøbing Håndbold
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Boline Laursen, Skanderborg Håndbold

Udviklingstruppen, mænd
Tobias Nielsen, TMS Ringsted
Morten Kaalund, Skanderborg AGF
Mikkel Løvkvist, BSH
Joachim Lyng Als, GOG
Magnus Haubro, Skanderborg AGF
Thor Christensen, Skanderborg AGF

Sundhedshuse skal styrke den nære sundhed i Region Syddanmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede har igangsat i Region Syddanmark. Der er stadig stor forskel på lægedækningen i regionen, ligesom en række andre områder kræver et stort fokus på de kommende år.

– Nu har vi jo i regionen haft et fokus på de nære sundhedstilbud igennem mange år. Det er også derfor, vi har sundhedshuset så mange steder i regionen, som vi har. Vi har også et sundhedshus her i Fredericia, som er meget velfungerende, som har været her i mange år, fortæller Pernelle Jensen og understreger, at det er netop den vej, som sundhedsreformen fremadrettet skal følge.

Reformen sætter nemlig fokus på, at flere sundhedstilbud skal ud til borgerne, tættere på der, hvor de bor. Pernelle Jensen er glad for reformens fokus, da det stemmer overens med den retning, hun og hendes kolleger allerede har arbejdet i. Reformen sigter mod at flytte flere sundhedstilbud ud til borgerne, hvilket betyder, at almindelig praksis får en større rolle, mens sygehusene får en mindre.

– Sygehusene har en lidt mindre rolle. Der, hvor sygehusene er nævnt, er det jo mere for, at de skal lette almindelig praksis, forklarer Jensen og peger på, at dette vil give borgerne nemmere adgang til deres sundhedstilbud. Hun understreger, at der er borgere i regionen, som har langt til et sygehus, og derfor er det en stor fordel for dem, at de kan få tilbudt behandling tættere på deres hjem.

– Så at kunne komme op på et sundhedshus i stedet for, er rigtig godt for den enkelte. Jeg tror også, at det er godt for den enkelte borger, at det kommer ud nært, fordi så er der nemmere adgang til ens sundhedstilbud.

I reformen er der også blevet lagt vægt på demensudredning, som Pernelle Jensen ser som et positivt skridt. Hun forklarer, at vi i dag ser flere ældre med demens, og at der er lange ventelister til demensudredning.

– Der kommer flere og flere ældre med demens, og der er lange ventelister på demensudredning, siger hun og påpeger, at det er en af de ting, som sundhedsreformen forsøger at adressere. Reformen lægger op til, at demensudredning kan foregå tættere på borgerens hjem, og at opgaver som disse kan udføres i almen praksis.

– Det tror jeg kommer til at betyde, at ventetiderne på demensudredning bliver lavere. Det er det, der er behov for.

Pernelle Jensen erkender, at der er nogle udfordringer ved den måde, sundhedsrådene i fremtiden vil blive organiseret. Hun udtrykker bekymring for, at de fire sundhedsråd i Region Syddanmark kan ende med at skabe forskellige løsninger, hvilket kan føre til uensartede tilbud i regionen.

– Det er en af udfordringerne ved det at have fire sundhedsråd, fordi udfordringerne i de lokale områder, vi har, er jo vidt forskellige, siger Jensen og nævner, at lægedækningen er forskellig i forskellige dele af regionen. I Trekantområdet har vi en fin lægedækning, det har de jo også på Fyn. Men hvis man går ned i Sønderjylland, så kniber det med at få almindeligt praktiserende læger, forklarer hun og påpeger, at det er vigtigt, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men fortsætter med at samarbejde på tværs af regionen.

– Der skal vi jo passe på, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men at man også, som man gør i dag, er villige til at flytte nogle hoveduddannelsestillinger fra den ene del af regionen til den anden del af regionen, for at sikre, at der er en god dækning af den almindeligt praktiserende læge også i Sønderjylland.

Pernelle Jensen er også bekymret for, at sundhedsreformen, der lægger op til at flytte flere opgaver ud til de nære sundhedstilbud, kan føre til økonomisk pres på sygehusene.

– Jeg er lidt bekymret for økonomien i det, siger Jensen. Hun understreger, at det er vigtigt, at de nære sundhedstilbud ikke bare bliver en byrde for sygehusene, men reelt aflaster dem. De ting, der bliver flyttet ud, skal jo aflaste sygehuset, siger hun og påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedsreformens økonomiske incitamenter ikke resulterer i øget pres på sygehusene. Vi skal jo være helt sikre på, at det så også aflaster. Sygehusene, fordi ellers så bliver sundhedsøkonomien på sygehuset endnu mere presset, forklarer hun og understreger, at de positive tiltag i sundhedsreformen også skal afbalanceres med en opmærksomhed på sygehusenes økonomi.

– Vi skal bare ikke glemme, at vi også har brug for en økonomi på sygehusene, siger hun og påpeger, at det politiske arbejde fremadrettet skal fokusere på at sikre en god balance mellem de nære sundhedstilbud og sygehusenes økonomi. Jeg synes, det er enormt positivt, at vi kigger på nær sundhed, siger Pernelle Jensen og fortæller, at udviklingen af sundhedshuse og lokale sundhedstilbud er et skridt i den rigtige retning.

Byggesagsbehandlingstiden i Fredericia falder markant – fra 124 til 22 dage

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Nogle steder i landet må bygherrer vente i månedsvis på en byggetilladelse, men i Fredericia er virkeligheden en anden. Ifølge nye tal fra DI Byggeri er kommunens gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid faldet fra 124 dage i 2023 til blot 22 dage i 2024. En reduktion på mere end 100 dage på et enkelt år.

Mens landsgennemsnittet stadig ligger på 58 dage, er Fredericia nu blandt landets hurtigste kommuner. Og det står i skærende kontrast til de kommuner, hvor sagerne trækker ud. I Slagelse tager det i gennemsnit 250 dage at få en byggetilladelse, mens Vallensbæk, der ligger i den anden ende af skalaen, klarer det på tre dage.

Fredericia rykker på byggesager

Byggesagsbehandlingstider har længe været et ømt punkt i den kommunale forvaltning. For erhvervslivet kan lange ventetider betyde forsinkelser, ekstra omkostninger og i værste fald tabte investeringer. For private boligejere, der venter på godkendelse til en tilbygning eller et nyt hus, kan månedlange sagsbehandlingstider sætte drømme på pause.

Fredericia Kommune har det seneste år skilt sig ud med en markant reduktion i byggesagsbehandlingstiden. For mens mange kommuner stadig kæmper med lange ventetider, har Fredericia formået at effektivisere sagsgangen og nå hurtigere afgørelser.

En del af forklaringen kan være, at antallet af byggesager generelt har været lavere de seneste år. Stigende renter og dalende byggeaktivitet har betydet færre ansøgninger på landsplan, hvilket kan have givet sagsbehandlerne mere luft i kalenderen.

Men de længste ventetider skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere ansøgninger. Tallene tyder snarere på, at forskelle i arbejdsgange og prioriteringer har stor betydning for, hvor hurtigt sager bliver behandlet.

Syd- og Østjylland blandt de hurtigste

Fredericia placerer sig i en landsdel, hvor byggesagsbehandlingstiden generelt er blandt de korteste. I både Sydjylland og Østjylland kan ansøgere forvente en ventetid på omkring en måned, hvilket gør områderne til landets hurtigste.

I den anden ende af skalaen ligger Bornholm og store dele af Sjælland, hvor gennemsnitlige ventetider strækker sig over henholdsvis syv og to måneder.

1...979899...367Side 98 af 367