SPORT. Fredericia Håndboldklubs deltagelse i Champions League kan vise sig at være baseret på en fejl. Det skriver TV 2 Sport, der har undersøgt DanskHåndbolds regler om tildeling af europæiske pladser.
DanskHåndbold er lige nu i gang med at gennemgå tidligere procedurer, efter forbundet tidligere har erkendt fejl ved fordelingen af Champions League-pladser hos kvinderne mellem Odense og Ikast. Nu viser det sig, at en lignende fejl kan være sket hos herrerne, hvor Fredericia i sidste sæson fik mulighed for at søge en Champions League-plads, selvom den ifølge reglerne egentlig skulle være tilbudt pokalvinderen, GOG.
DanskHåndbold bekræfter over for TV 2 Sport rangeringen til European League og dermed også kriterierne for Champions League-opgraderingen, men ønsker ikke at kommentere direkte på Fredericia-sagen endnu.
»Vi er i gang med et gennemsyn af vores tidligere procedurer. Når vi har det fulde overblik, kommer vi tilbage herom. Vi er desuden i dialog med de involverede parter,« siger Heino Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold, til TV 2 Sport.
Sagen er nu hos Håndboldens Appelinstans efter en klage fra Skjern Håndbold, der føler sig snydt for muligheden for at søge Champions League-plads til næste sæson. Ifølge TV 2 forventes en hurtig afgørelse allerede i næste uge.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen fra Fredericia Håndboldklub ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt:
»Jeg har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer, da der kører en verserende sag,« siger han til AVISEN.
Der er dog nok brug for, at Dansk Håndbold får kigget hele sit system igennem. Der har imidlertid ikke tidligere været problemer, da det typisk har været top 4-holdene, der jagtede medaljer og europæiske pladser.
BOLIG. Enhver ejendom fortæller en historie. Bag mure og vinduer gemmer sig livets store og små dramaer, øjeblikke af glæde, stille drømme og generationers aftryk. I denne serie går vi på opdagelse i boliger og ejendomme i Trekantområdet og på Vestfyn – fra charmerende bindingsværkshuse og herskabelige villaer til rustikke landejendomme med højt til himlen.
Velkommen til første afsnit i serien om »Hjem med sjæl – historier fra Trekantområdet og Vestfyn«
Velkommen til Egeskov i Fredericia, hvor vi åbner dørene, træder indenfor og lader stemningerne, fortællingerne og detaljerne fra boligerne tale. Velkommen til en verden, hvor huse ikke bare er mursten, men hjem fyldt med liv og sjæl.
Lige dér, hvor Egeskov Bygade slynger sig nænsomt mellem grønne marker og blomstrende krat, rejser en ejendom sig med en stille, men umiskendelig stolthed. Nummer 20 står, som den har gjort siden 1860, men i dag med en ynde og et væsen, der forbinder fortidens blide, landlige stilhed med nutidens komfort og elegance.
Ejendommens mure bærer på historier, på generationer af liv levet i landskabets langsomme takt. Tænk blot, hvordan den gamle gård gennem årene har været vidne til årstidernes skiften, set sommerens korn bøje sig i vinden og vinterens frost lægge et tyndt lag is over markerne. Men hvor murene tidligere kunne sukke under tidens tand, ånder bygningerne nu let og frit efter en totalrenovering, der har tilført både skønhed og bekvemmelighed uden at frarøve stedet dets sjæl.
Når man træder indenfor, føles det som at åbne en roman, hvor hvert rum byder på en ny fortælling. Den imponerende hall med loft til kip byder velkommen med lys og luft, næsten som en fornem entré i et gods fra svundne tider. Fra hallen folder boligen sig ud i rummelighed og elegance – et imponerende køkkenalrum med en stor kogeø, der bliver samlingspunktet for gode middage og samtaler, og hvor en nænsomt indrettet vinkælder vidner om livets glæder.
På førstesalen gemmer sig en hel afdeling for sig selv; et forældresoveværelse med spa-bad, walk-in closet og en lille balkon. Herfra kan øjnene følge solens rejse over den frodige have, mens hjerter roligt slår i takt med træernes sagte raslen.
De mange værelser taler med en stemme, der lokker fantasien frem. Her er plads til både det travle familieliv, arbejdsværelset og til gæster, der ønsker at blive lidt længere. Fra stuernes glaspartier åbner haven sig mod horisonten. En prægtig blodbøg står majestætisk som ejendommens vogter, og poolen glimter i solen, som var den et spejl til himlen selv.
Jorden omkring huset er ikke blot en grund; det er mulighedernes mark. Her går kvæg roligt og græsser, men tankerne kan også nemt forestille sig små vinmarker, frugttræer eller blot frirum for tanker og drømme. Det er et sted, der inviterer én til at slå rod, dyrke drømme og skabe nyt liv.
Egeskov Bygade 20 er mere end en ejendom til salg. Det er en invitation til en livsform, hvor sjæl og sind kan folde sig ud i harmoni med naturen. Her står tiden aldrig stille, men glider roligt som skyerne over markerne. Ejendommen er et kapitel, der venter på at blive skrevet – med varme hænder, rolige øjne og et bankende hjerte for livets dybe, rolige glæder.
Har du forslag til spændende huse eller ejendomme, der fortjener at blive fremhævet i serien? Vi modtager med glæde tips, tanker og idéer fra vores læsere. Skriv til os på redaktion@sydavisen.dk – måske er det netop din anbefaling, der bliver næste kapitel i vores fortælling om Trekantområdets og Vestfyns mest charmerende hjem.
POLITIK. Rockere, platugler og jakkesætsklædte svindlere skal ikke længere have frit spil til at snyde, svindle og stjæle fra fælleskassen. Det fastslår regeringen nu med fem nye initiativer, der skal bremse økonomisk kriminalitet, efter sagen om »Den Sorte Svane« sidste år rystede hele Danmark.
Danskerne tabte kæben, da det i dokumentarserien blev afsløret, hvordan hårdkogte rockere og såkaldt pæne jurister gik hånd i hånd om at snyde med hvidvaskregler, skattebetaling og miljøgodkendelser. Nu melder tre ministre klart ud, at det skal være slut med, at snedige bagmænd kan stikke sugerøret ned i statskassen.
»Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når det gælder kriminelle bagmænd og stråmænd. Derfor får Erhvervsstyrelsen et markant løft for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Vi sætter turbo på myndighedernes samarbejde og sikrer, at data kan deles mellem myndighederne, og vi sikrer et styrket datagrundlag, så de står stærkere i jagten på økonomisk kriminelle,« siger erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
Særligt stråmænd og rådgivere, der hjælper med at dække over lyssky forretninger, skal nu mærke konsekvenserne af deres handlinger. Samtidig vil regeringen styrke myndighedernes brug af kunstig intelligens (AI) og sikre bedre datadeling mellem myndighederne for hurtigere at spotte og stoppe svindlen.
Justitsminister Peter Hummelgaard peger på, at kampen mod økonomisk kriminalitet kræver vedvarende fokus og nye redskaber.
»De organiserede kriminelle er kreative og skruppelløse, og derfor skal vi hele tiden tilpasse indsatsen og stramme nettet. Nu styrkes sporingsgruppen i NSK, så NSK får flere muskler til at beslaglægge udbytte, der stammer fra organiseret kriminalitet. Hvad enten man tilhører samfundets elite eller er en voldsparat kriminel, er det dybt forkasteligt at svindle og bedrage vores fælleskasse – og det skal vi have bremset,« siger justitsministeren.
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med den øgede indsats mod kriminelle bagmænd og understreger, at myndighederne allerede har opnået gode resultater i jagten på de kriminelle.
»Vi skal ikke acceptere, når platugler og lyssky typer forsøger at snyde fælleskassen med lidt for smarte konstruktioner. Skattestyrelsen har allerede en stor, systematisk og succesfuld kontrol mod hvidvask, momskarruseller og andre krumspring, ligesom Gældsstyrelsen er skarpt fokuserede på at kradse gæld ind fra virksomheder, der forsøger at slippe udenom. Jeg er glad for, at indsatsen nu bliver styrket yderligere,« siger han.
Som en del af indsatsen undersøger regeringen også muligheden for, at dømte økonomiske kriminelle selv skal betale for efterforskningen. Samtidig er der nedsat et udvalg, som skal se nærmere på strukturelle spørgsmål inden for domstolene frem mod 2027.
BUSINESS. En ny rapport fra VisitDenmark viser, at 2023 blev et historisk år for turismen i Kolding. Aldrig tidligere har turisterne brugt flere penge i kommunen. Det samlede turismeforbrug nåede hele 2,716 mia. kroner, hvilket er en stigning på 3 % i forhold til året før.
Den imponerende vækst understreger tydeligt, hvilket stort potentiale turismen har for lokal udvikling, kultur og økonomi. Turismen skaber ikke alene økonomisk vækst, men også nye arbejdspladser og liv i byens gader, butikker og restauranter.
Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, er begejstret for udviklingen:
»Når vi ser en fortsat stigning i turismeforbruget, så handler det ikke kun om gæster – men om, hvordan vi bygger en kommune, folk har lyst til at være i – både som besøgende og som borgere. Turismen skaber liv i gaden, arbejdspladser og et stærkere kulturliv. Den gør Kolding til en mere attraktiv by at bo i, flytte til og investere i.«
Væksten kommer alle byer til gavn
Turismens økonomiske effekt spreder sig langt ud over kommunens grænser. En gæst, der besøger Trapholt i Kolding, kan sagtens vælge at besøge LEGO House i Billund dagen efter, overnatte på Kirk Suites i Vejle og købe en is ved stranden i Fredericia. Derfor er det vigtigt at tænke i fælles, regionale oplevelser.
Martin Perregaard-Bitsch, direktør for Destination Trekantområdet.
»Gæsten kommer, fordi vi har noget at byde på – men bliver, fordi det hele hænger sammen. Uanset om det handler om ferie, forretning eller faglige netværk, så er sammenhæng og kvalitet afgørende. Det er dér, både den gode oplevelse og den bæredygtige turisme opstår,« siger Martin Perregaard-Bitsch, direktør for Destination Trekantområdet.
Kultur som drivkraft
Kulturlivet spiller en særlig rolle i Koldings positive udvikling. Museet Trapholt oplevede i 2023 en imponerende fremgang med hele 108.133 besøgende – heraf mange internationale gæster – og en rekordhøj gæstetilfredshed. Desuden har museet en større udvidelse på vej, som skal styrke museets betydning både lokalt og nationalt.
»Vi oplever stor fremgang i antallet af udenlandske gæster på Trapholt. Faktisk er hele 10 procent af vores gæster i dag fra Tyskland. Det er meget positivt både for museet og hele området,« siger Karen Holdaway Grøn, direktør for Trapholt.
Klar prioritering nødvendig
Den øgede turisme skaber uden tvivl vækst, men hvordan denne vækst udnyttes er helt afgørende. Derfor understreger Martin Perregaard-Bitsch behovet for en vedvarende politisk prioritering af turismen:
»Hvis vi vil blive ved med at tiltrække gæster og styrke byernes liv, kræver det fortsat en stærk prioritering fra kommunerne. Vækst som den, vi har set i 2023, kommer ikke af sig selv. Den er resultatet af lokalt engagement og viljen til at se turisme som en langsigtet samfundsopgave.«
SPORT. Fredericia Håndboldklub oplever historisk stor interesse op til sæsonen 2025/2026. Klubben har netop afsluttet genkøbsperioden for sæsonkort, og opbakningen har aldrig været større.
»Vi oplever en gensalgsrate på 120 procent i forhold til sidste sæson. Det er imponerende, især når vi tænker på, at vi allerede sidste år måtte udvide kapaciteten på AD Danmark-tribunen med 76 pladser, som straks blev udsolgt,« fortæller Dorthe Runge, administrationschef i Fredericia Håndboldklub.
Fra 2. juni til 9. juni havde eksisterende sæsonkortholdere mulighed for at sikre deres sæder igen. Hele 85 procent benyttede sig af tilbuddet. Det vidner om den stærke opbakning, klubben nyder i byen.
»Den store efterspørgsel har gjort, at vi også har lanceret et helt nyt tiltag: et ståplads-sæsonkort. Det giver endnu flere fans mulighed for at sikre sig en fast plads til vores hjemmekampe,« siger Dorthe Runge.
Klubben ser især frem til en række store europæiske opgør, som skal spilles i Middelfart Sparekasse Arena, Fredericia.
»Det er kæmpestort for os og byen. Vi glæder os enormt meget til at kunne byde velkommen til både danske og internationale kampe,« siger Dorthe Runge, der afslutter med en opfordring til dem, der endnu ikke har sikret sig en plads:
»Vi opfordrer alle interesserede til hurtigt at få fat i et sæsonkort. Interessen er historisk høj, og pladserne går stærkt.«
Salget åbner for nye sæsonkortkøbere onsdag den 11. juni klokken 10.00.
Undersøgelser har vist, at det, der irriterer folk mest i trafikken, er, når der er bilister i midtersporet på motorvejene, selvom der er tomt i indersporet.
Jeg kan ikke engang køre 10 kilometer på Helsingørmotorvejen, uden der er mindst en – i regelen mange – der sover i midtersporet og ofte kører så langsomt, at jeg må ud i ydersporet for at overhale, så der i realiteten kun er to spor. Jeg vil jo ikke overhale indenom, selvom det er der, jeg kører, og risikere en bøde på 2000 kr og et klip i kørekortet.
Det hjælper ikke at bruge det lange lys eller hornet, eller at gestikulere, når man overhaler, at folk skal køre ind i indersporet. De sover bare videre.
Jeg har skrevet til politiet, at der er en masse lette penge at hente til statskassen, hvis de giver bøder til midtersporsbilisterne. Men det vil de ikke. Jeg fik at vide, at de skam havde lavet flere kampagner. Ja så. Dem har jeg aldrig hørt om, og ingen af dem, jeg har spurgt, har hørt om dem. Og de har ikke hjulpet det mindste. Det hjælper jo heller ikke at henstille til folk, at de ikke skal køre for hurtigt. Derfor uddeler man bøder, så de kan lære det på den hårde måde. Hvorfor så ikke uddele bøder til søvngængerne i midtersporet? De irriterer jo folk meget mere, end dem, der kører for hurtigt.
Og det kan endda føre til farlige situationer. Min afdøde onkel havde gummi på kofangeren på sin store Citroën – præsidentmodellen, også kaldt ragekniven – dengang da der kun var to spor på Helsingørmotorvejen. En dag, da der var en bilist, der absolut ikke ville flytte sig ind i inderbanen, kørte han helt op og puffede til bilen. Så blev der plads. Omgående.
TRAFIK. Togtrafikken mellem Odense og Fredericia er søndag eftermiddag blevet genoptaget, efter at togene tidligere på dagen var standset på grund af problemer med en køreledning nær Ejby mellem Odense og Middelfart.
Banedanmark arbejder fortsat på at løse fejlen, som betyder, at togene kun kan køre på ét spor på strækningen. Dermed kan der lige nu afvikles omkring ét tog i timen i hver retning.
Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er dog helt aflyst resten af dagen, og det har heller ikke været muligt for DSB at skaffe togbusser.
Passagerer skal derfor forvente store forsinkelser og aflysninger resten af søndagen, og DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen, før de tager hjemmefra.
DSB understreger samtidig, at rejsetidsgarantien gælder, hvis man oplever mere end 30 minutters forsinkelse. Man kan søge om kompensation på DSB’s hjemmeside.
Rejsende, der har ubenyttede pladsbilletter eller billetter, herunder også Orange- og Orange Fri-billetter, kan få dem refunderet uden gebyr. Det er også muligt at benytte billetterne på andre afgange resten af dagen eller på 2. pinsedag mandag den 9. juni.
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet taler om, hvordan Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.
Psykiatrien har længe kæmpet med lange ventetider, men nu sætter Region Syddanmark ind med flere konkrete initiativer for at afhjælpe problemet, og på et nyligt udvalgsmøde besluttede regionen at oprette flere ydernumre inden for psykiatrien, både for voksne og børn.
»Vi diskuterer meget psykiatri for tiden, og der er jo også kommet en 10-årsplan, og regeringen har jo et meget stort fokus på psykiatrien, og det er rigtig godt, de har det, for der er et meget stort behov der for at hjælpe både voksne, men også i særlig grad de unge, som jo har udfordringer,« siger Pernelle Jensen.
Konkrete løsninger mod lange ventetider Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Pernelle Jensen steget markant, hvorfor regionen nu reagerer med en konkret løsning:
»Det vi gjorde helt praktisk på vores udvalgsmøde, det var at oprette et ydernummer mere inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kommer til at ligge i Esbjerg eller Haderslev eller nede i den sydlige del af regionen,« siger hun og uddyber, at netop den sydlige og vestlige del af regionen mangler psykiatere til børn og unge.
I alt oprettes tre nye ydernumre: ét ydernummer inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt to inden for voksenpsykiatrien, hvoraf ét skal placeres i Nyborg, mens det andet skal ligge i den jyske del af regionen. Pernelle Jensen understreger, at denne prioritering vil aflaste hele regionen:
»Det vil også lette de praktiserende psykiatere i Trekantområdet, hvis der kom kapacitet ned i den del af regionen, der mangler. Så i virkeligheden hjælper det over hele regionen, selvom ydernummeret nu kommer til at ligge lidt mere sydligt fra Trekantområdet.«
Fjerner økonomiske begrænsninger for speciallæger For yderligere at reducere ventetiderne fjerner regionen økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan se flere patienter uden at skulle tænke på rammebegrænsninger for hvor meget speciallægerne arbejde. Ligeledes er den såkaldte knækgrænse bortfaldet, som før reducerede speciallægernes indtjening med 40%, når indtjeningen samlet set kom over et vist beløb. Tidligere erfaringer viser allerede positive resultater:
»Der kunne vi se, at der var faktisk set 5.000 flere patienter. Og det var kun på to og en halv måned, så det er ret mange flere patienter,« forklarer Pernelle Jensen. Hun fremhæver især effekten på psykiatriområdet:
»For psykiaterne var der en stigning på 11,9 procent for børne- og ungdomspsykiaterne og 12,5 procent for de voksne. Derfor foreslår vi, at den bliver videreført.«
Særlige ADHD-klinikker skal aflaste yderligere Derudover planlægger regionen at etablere særlige ADHD-klinikker indledningsvis for voksne. Disse klinikker skal bidrage til hurtigere udredning og behandling og dermed aflaste presset på de almindelige psykiatere:
»Hvis man skiller ADHD ud og laver særlige klinikker, kan vi lette presset på de almindelige psykiatere og faktisk udrede hurtigere,« siger Pernelle Jensen.
Pernelle Jensen understreger sidst i TV-interviewet, at alle disse initiativer har ét fælles mål:
»Jeg håber, at det her kommer til at rykke og gøre en stor forskel for alle de mennesker, der sidder derude og har behov for hjælp i psykiatrien og på speciallægepraksis. Og at det forhåbentlig kan gøre, at der er flere, der kan komme til hurtigere. Det er i hvert fald vores mål.«
Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:
Tv-interview d. 04. juni 2025 med Pernelle Jensen (V) om Psykiatrien i Region Syddanmark
LEDER. Når danskerne den 5. juni fejrer grundlovsdag, er der atter en god grund til at minde om, at den danske grundlov trænger til et serviceeftersyn. Demokratiet har ændret sig, og penge har fundet vej ind til den demokratiske beslutningsproces på mange ubehagelige måder. Det sker både på nationalt og lokalt plan.
Staten skaber bogstaveligt talt sine egne penge. Når politikere vil have forskellige ting og sager, så kan de beslutte sig for, at borgerne skal til lommerne for at skaffe pengene til de politiske projekter. Selvom de sammen med embedsværket praktisk lader, som om det er deres penge, samt at det er gratis for den enkelte, så er det ganske enkelt løgn:
Hver og én beslutning ender i sidste ende med at koste tid for den enkelte borger, der bliver bedt om at arbejde for at aflevere en enorm stor andel af “udbyttet” til magtklassen.
Jo færre politiske beslutninger og projekter, desto mindre vil man reelt skulle arbejde i sit liv. Og omvendt: Jo mere politikerne vedtager, desto mere skal man bruge tilværelsen på at arbejde. Så meget, at mange politikere endda ynder at snakke om, at vi er værdifulde mennesker, hvis vi arbejder meget: Ja, så vi kan aflevere resultatet til dem, der selv lever temmelig mageligt. På Christiansborg er det ganske gratis at uddele penge til andre, for selv når inflationen slår til, kan man hæve sin egen indtægt.
Retssikkerheden i Danmark har det meget, meget dårligt. Staten (og dermed politikerne sammen med embedsfolkene) sikrer sig selv enorme ressourcer til at bekrige den enkelte borger eller virksomhed. Man stiller med nærmest ubegrænsede ressourcer til at overdynge samfundets ydere med krav om stort og småt. Yderne, skatteborgerne, må selv betale for deres forsvar. Og de er intet match for staten, der kan kaste alle ressourcer ind i “at få ret”, også selvom de ikke har det. Mange opgiver at forsvare sig selv, fordi det ikke kan betale sig. Der mangler ganske enkelt så meget retssikkerhed i den daglige sagsbehandling, at værdierne i det demokratiske rum er forsvundet.
Det er de værdier, der skal være repræsenteret i en grundlov.
Vi har brug for en ny grundlov. Den bør tage udgangspunkt i statens enorme magtmonopol. Derfor skal den især beskytte den borger, der er i centrum af en statslig proces. Der skal indbygges retsgarantier, der kan matche staten. Det skal være universelt. Uanset hvilken sagstype der er tale om, så skal prøvelsen af statens afgørelse være sikret og gratis. Det kan ikke nytte noget, at det er pengene, der bestemmer, hvilket forsvar man har. Den nuværende situation er en blankocheck til politikere og embedsfolk, der kan vedtage de mest horrible regler, fordi konsekvenserne er små for dem. Med en ny grundlov ville de være nødt til at overveje, om deres love strider mod disse værdifulde principper, og derfor kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende.
KRIMI. Region Syddanmark modtager nu økonomisk støtte fra Lægedækningspuljen, der samlet set fordeler 20 millioner kroner på 20 forskellige projekter rundt omkring i landet. Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor lægemanglen er størst – herunder dele af Region Syddanmark.
To projekter i regionen får del i støtten, og begge har til formål at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læger i Syddanmark. Særligt Tønder, Aabenraa og Nordborg/Sønderborg er i fokus, hvor rekrutteringsbehovet længe har været en udfordring.
Et af projekterne, der modtager hele 818.200 kroner, hedder »Sønderjylland kalder – tværsektorielt samarbejde for bedre lægedækning«. Projektet er en innovativ rekrutteringsindsats med blandt andet kommunikation, formidling og målrettede rekrutteringsture. Der etableres samtidig et lægerekrutteringsnetværk (LRN) under Sundhedsklynge Sønderjylland, som skal finde nye, attraktive løsninger på de eksisterende udfordringer.
Det andet projekt, som modtager 80.000 kroner, hedder »Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk«. Her ligger fokus på undervisning, oplæg og netværksdannelse for kommende og nynedsatte læger.
»Formålet er at understøtte læger i at opleve sig kompetente i ledelsesarbejdet og dermed øge trivslen i lægegerningen og praksisdriften. Projektet er målrettet lægedækningstruede områder i Sydvestjylland og Sønderjylland,« fremgår det af projektbeskrivelsen.
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, glæder sig over, at midlerne nu uddeles:
»Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen,« siger han.
Også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der tilfredshed med indsatsen, fortæller formand Jørgen Skadborg:
»Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest.«
Projekterne i Region Syddanmark forventes at blive gennemført i løbet af 2025-2026 og har til formål ikke blot at skaffe flere læger til området, men også at fastholde dem i det syddanske, hvor manglen på praktiserende læger nogle steder længe har været en stor udfordring.
