Pigers karakter-boom skyldes én særlig ting ved folkeskolens prøver

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Pigerne scorer fortsat højere karakterer end drengene ved folkeskolens afgangseksamen, men nu viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, at det især er de nyere eksamensformer, hvor eleverne skal forberede sig grundigt før selve eksamen, der får forskellen til at vokse.

Siden 2008 er forskellen mellem drenges og pigers afgangskarakterer vokset fra 0,5 til 0,9 karakterpoint. Mens begge køn generelt klarer sig bedre, er pigernes karakterer steget markant mere end drengenes – og forskellen fortsætter med at vokse.

ROCKWOOL Fondens analyse viser, at hele 90 procent af den stigende forskel kan forklares med to specifikke eksamensformer, her mundtlig dansk og den tværfaglige fællesprøve i naturfag. Det skyldes ifølge analysechef Mille Bjørk, at disse prøver trækker på særlige akademiske færdigheder som fordybelse og evnen til at forberede et grundigt oplæg.

»Vores resultater viser, at pigerne især klarer sig godt ved de nye prøver, hvor eleverne forbereder deres eksamen flere uger i forvejen. Her skal eleverne i dybden med et emne, og mere akademiske færdigheder er i spil. Evner som høj selvdisciplin kommer især eleverne til gavn i den forberedende del. Der er altså en kønsmæssig slagside i den her type prøver,« siger Mille Bjørk i kølvandet på analysens resultater.

Forberedelse gør forskellen

Tidligere skulle eleverne trække et ukendt emne på selve eksamensdagen og efter kort forberedelse præsentere det for censor og lærer. Men med de nyere eksamensformer trækker eleverne et emne mindst en måned i forvejen og skal herefter udarbejde en problemstilling, som de forbereder grundigt hjemmefra.

Analysen peger på, at piger klarer denne forberedende opgave betydeligt bedre end drenge. Over halvdelen (54%) af karakterforskellen skyldes netop fællesprøven i naturfag, der blev indført i 2017, mens prøven i mundtlig dansk, der blev ændret i 2007, står for godt en tredjedel (36%) af forskellen.

Mille Bjørk påpeger, at prøverne i høj grad stiller krav til evner som selvdisciplin, planlægning og analytisk tænkning – færdigheder, hvor piger typisk klarer sig bedre.

»Vi tolker resultaterne sådan, at folkeskolens afgangseksamen nu i højere grad tester nogle færdigheder, som piger typisk er bedre til end drenge. Pigerne er dermed ikke kun blevet fagligt dygtigere end drengene, de leverer også samlet set bedre, fordi det er en prøveform, der passer godt til deres færdigheder.«

Politisk debat om prøveformerne

Den stigende forskel mellem drenge og pigers karakterer har længe været et omdiskuteret emne politisk. Og med beslutningen i marts 2025 om at skærpe adgangskravene til gymnasiet, får forskellen endnu større betydning.

»De færdigheder, der testes med de nye prøver, kan sagtens være de helt rigtige til et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som i høj grad efterspørger akademiske færdigheder og evnen til samarbejde og selvstændighed. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en kønsmæssig slagside,« hævder Mille Bjørk og tilføjer:

»Vil man gøre den øgede kønsforskel mindre, skal man enten se på prøverne og deres sammensætning eller på tilrettelæggelsen af undervisningen, så de elever, der halter bagefter på færdigheder, som de nye prøveformer kræver, lærer at mestre dem i højere grad.«

En ekspertgruppe, nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, kom allerede i 2024 med anbefalinger om at mindske kønnenes forskellige præstationer i uddannelsessystemet. En ny ekspertgruppe blev desuden nedsat i slutningen af 2024 for at komme med anbefalinger til forbedring af folkeskolens prøver.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af
Redaktionen
-
0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Nyt stenrev ved Gl. Ålbo skal skabe liv i Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

NATUR. Forårssolen skinnede gavmildt over Lillebælt, da Koldings nyeste stenrev torsdag blev officielt indviet ved Gl. Ålbo. Revet, der har fået navnet »Shipters Rev«, er etableret som en del af kommunens indsats for at forbedre det lokale vandmiljø og skabe flere attraktive muligheder for dykkeroplevelser.

Revet, der blev bygget i januar, er Koldings tredje stenrev og blev med det samme taget i brug af omkring 15 dykkere under indvielsen. Det nye rev skal gøre området omkring Gl. Ålbo endnu mere attraktivt for både lokale og udenbys dykkere, der allerede i dag rejser langvejs fra for at opleve undervandslivet i Lillebælt.

Gl. Ålbo har tidligere markeret sig internationalt som en populær dykkerdestination og var i januar i år nomineret til en international Dive Award ved vandsportsmessen Boot Düsseldorf i Tyskland, hvor destinationen opnåede en imponerende andenplads efter Malta og foran Indonesien.

Stenrevet skal styrke biodiversiteten og forskningen

Kolding Kommune har etableret revet gennem Kolding Stenbank med støtte fra kommunens budget for 2025. Stenrevet skal forbedre biodiversiteten ved at skabe skjule- og levesteder for et væld af havets arter – lige fra små kutlinger til hummere, torsk og endda marsvin.

»Store sten, der kan skabe leve- og skjulesteder for livet under overfladen, er nemlig en mangelvare i de kystnære havområder,« forklarer Jørn Chemnitz, formand for Kolding Stenbank og udvalgsformand for Natur, Miljø og Klima i Kolding Kommune.

Det nye rev. Foto: Kolding Kommune

Årsagen til manglen er historisk stenfiskeri, der gennem 1900-tallet udtømte mange af de danske farvande for store sten, hvilket har haft negative konsekvenser for den marine biodiversitet.

»Det glæder mig, at vi nu har fire stenrev langs med Kolding Kommunes kystlinje, og det femte er i pipeline. Det er en af de helt vigtige indsatser, da stenrev har stor betydning for havets biodiversitet. Det er selvfølgelig ikke en indsats, der kan stå alene, men vi kan se, at de stenrev, der blev etableret for år tilbage i Lillebælt, allerede nu har vist deres værd,« fortæller Jørn Chemnitz.

Under indvielsen holdt den tyske forsker Hubert Pinto de Kraus fra Tauchsportzentrum ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel en tale. Universitetet er ét af flere, som fremover vil benytte revet til forskning og feltkurser. Resultaterne fra deres arbejde vil være afgørende for at forstå revets betydning for fiske- og dyrelivet og hjælpe kommunen i den videre udvikling af vandmiljøet.

Kendte eventyrere gav revet navn

Eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, kendt fra TV2-serien »Kurs mod fjerne kyster«, var sammen med Martin Pedersen fra Gl. Ålbo Camping og Jørn Chemnitz med til at afsløre navnet »Shipters Rev«. Navnet stammer fra en fiktiv karakter i tøjfirmaet Lakors univers. Bag Lakor står blandt andre designeren Lasse Kornum, som er født og opvokset i Kolding, og Emil Midé Erichsen.

Dykkere, heriblandt eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, hoppede i vandet og besøgte revet. Foto: Kolding Kommune

Lakors tilknytning til revet begyndte med et sponsorat til Kolding Stenbank via salg af specialdesignede t-shirts. Emil Midé Erichsen besøgte selv området for et par år siden og kunne se, hvordan et mindre rev tæt ved har forbedret den lokale biodiversitet.

Fakta om Shipters Rev

  • Opført med 3.000 tons store klippesten fra Norge.
  • Revet rager flere steder op til 4 meter over havbunden.
  • Dybden varierer fra 6-15 meter, velegnet for både begyndere og erfarne dykkere.
  • Revet skaber skjule- og levesteder for arter som hummere, torsk, tangskove og marsvin.
  • Finansieret via Kolding Kommunes Budget 2025.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Regeringen åbner for atomkraftdebat: Vil undersøge potentialet i nye teknologier

Af
Andreas Andreassen
-
0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.

»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.

Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.

»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.

Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.

»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.

Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Tre kommuner går sammen om fælles turismeplan ved Lillebælt

Af
Redaktionen
-
0

TURISME. Lillebælts bølger, købstædernes charme og områdets smukke kyststrækninger skal ikke længere kun være en hurtig pause på vejen, men en attraktion i sig selv. Det mener Middelfart, Assens og Nordfyns Kommuner, der netop har lanceret et nyt, stort samarbejde om bæredygtig turismeudvikling under navnet »Strategisk-fysisk udviklingsplan Lillebælt – Fællesskab på tværs«.

Planen er resultatet af længere tids forberedelse mellem de tre kommuner, og ambitionen er klar: turismen ved Lillebælt skal vokse – men den skal gøre det på en måde, der også gavner miljøet, lokalbefolkningen og områdets erhvervsliv.

Fra gode ideer til konkrete tiltag

De tre kommuner ønsker at koordinere både private og offentlige investeringer i nye overnatningsmuligheder, infrastruktur og oplevelser, der alle skal tage afsæt i områdets naturrigdomme. Og potentialet er der. Hele Fyn byder på 1.100 kilometer kystlinje med stor variation i landskaber og kulturelle attraktioner, der ifølge planen kan tiltrække alt fra naturturister til erhvervs- og gruppeturister.

I Assens Kommune ser man store muligheder i samarbejdet. Kommunens borgmester, Søren Steen Andersen, peger på at planen kan styrke både lokale tilbud og helhedsoplevelsen for besøgende.

»Med samarbejdet får vi mulighed for at skabe oplevelseskæder, så borgere, turister og besøgende kan få mere ud af deres ophold på Vestfyn. Samtidig står vi også stærkere, når vi skal tiltrække investeringer og sikre, at udviklingen i de enkelte kommuner understøtter hinanden og sker helhedsorienteret og skaber synergi,« siger han.

Planen skal blandt andet skabe mere sammenhæng mellem natur- og kulturtilbud på tværs af kommunerne. Et konkret eksempel er Assens, hvor byens nye CityCamp og Kyst- og Lystfiskercenter skal forbindes med en attraktiv byakse mellem havnen, marinaen og bymidten. Samtidig vil kommunen også satse på Arena Assens og området omkring Jordbassinerne.

Udviklingsplanen har samtidig et tydeligt grønt sigte. Miljømæssig bæredygtighed er højt prioriteret, og det er et centralt mål, at den øgede turisme ikke skal ske på bekostning af naturen. Det glæder borgmester i Nordfyns Kommune, Mette Landtved-Holm.

»Med denne plan tager vi ansvar for en mere balanceret og fremtidssikret turisme. Vi vil tiltrække turister, der værdsætter autentiske oplevelser tæt på naturen. Samtidig værner vi om vores miljø og lokalsamfund. Samarbejdet på tværs gør, at vi sammen kan skabe langtidsholdbare løsninger til fordel for både gæster og borgere,« siger hun.

I Bogense planlægger kommunen at etablere nye, helårsåbne hotellejligheder og forbedrede faciliteter til større både i marinaen. Samtidig vil der blive skabt et nyt, aktivt område, der forbinder havnen med den historiske bykerne.

Med Middelfarts centrale placering i geografien spiller byen en særlig rolle i planen. Kommunen vil blandt andet revitalisere Kulturøen som et aktivt knudepunkt og udvikle byens konferencehoteller. Målet er, at flere af områdets turismeoplevelser skal kunne bruges hele året rundt og ikke kun i sommermånederne.

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fremhæver samarbejdet som en afgørende faktor for planens succes.

»Denne udviklingsplan understreger betydningen af samarbejde på tværs. Ved at samle kræfterne skaber vi grundlaget for, at turismen kan udvikle sig bæredygtigt og målrettet. Vi sikrer bedre oplevelser for turister og borgere og giver lokale virksomheder gode betingelser for vækst,« siger han.

En del af en større fynsk vision

Den nye udviklingsplan udspringer af den overordnede »Udviklingsplan Fyn og Øerne«, der blev offentliggjort sidste år. Destination Fyn er tovholder, og planen har fået økonomisk støtte fra RealDania, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Kommunerne håber, at samarbejdet kan gøre Lillebælt til en attraktiv helårsdestination, der ikke kun tiltrækker turister i højsæsonen, men som også giver varig værdi for de mennesker, der bor og arbejder i området hele året.

Rentefald sender danskerne på lånejagt – Trekantområdet følger med

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.

På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.

Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.

Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.

Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.

»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.

Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.

»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.

Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af
Poul Rand
-
0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

1...899091...367Side 90 af 367