Tuborg og Muskelsvindfonden kan for sjette gang i år annoncere, at billetterne er revet væk til endnu et stop på årets turné. Denne gang er det turnéens andet stopo i Kolding den 19. juli, der kan melde alt udsolgt. Billetsalget har igen i år sat rekorder, og der har aldrig været udsolgt i seks byer så tidligt på året. Der er stadig billetter til Grøn i Esbjerg og Aalborg.
Grøn har allerede meldt udsolgt i Tårnby, Aarhus, Odense, Næstved og Valby – og i dag kan Kolding slutte sig til rækken af udsolgte koncertbyer. De seks udsolgte koncertpladser kan glæde sig til at opleve nogle af de bedste liveartister på den danske musikscene, når Blæst, Burhan G, HUGORM, Jada, Kesi, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 indtager scenen på Grøn 2024.
Billetsalget slår igen i år rekord efter rekord. Der er derfor stor glæde at spore hos Theis Pedersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden:
– Det er magisk med 6 udsolgte ud af 8 koncerter. Vi forventer, at Aalborg og Esbjerg kommer med i løbet af den næste måneds tid. Således kan vi for andet år i træk melde om fuldt hus hele vejen rundt. Det gør en kæmpe forskel for Grøn festen og Muskelsvindfondens arbejde.
Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel
Grøn har alle år skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra sommerens koncerter går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet.
Til sommer ruller Grøn ud på de danske landeveje for 41. gang, når den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.
Regeringen har opjusteret det frie økonomiske råderum med 11,25 mia. kroner, og de penge skal tilbage til danskerne og investeres i fremtiden og i at løse klimakrisen, siger Dansk Industris adm. direktør, som advarer mod igen at gøre den offentlige sektor større
Fredag har regeringen opdateret sit økonomiske råderum, så der nu er 11,25 mia. kr. ekstra, som ikke er disponeret. Og de penge skal IKKE gå til offentligt forbrug, hvis man spørger i Dansk Industri (DI).
– De penge skal tilbage til danskerne, og de skal investeres i vores fælles fremtid, som skal være både klogere og grønnere. Det er danske virksomheder og deres medarbejdere – både danske og internationale, som har knoklet og gjort en indsats for samfundet, som har skaffet de penge, og det er på høje tid, at de ser nogle af dem igen, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Min frygt er, at politikerne af gammel vane ender med at bruge størstedelen af råderummet på offentlig administration og flere offentligt ansatte, så både mere af vores fælles økonomi og flere medarbejdere bliver bundet til den offentlige sektor.
DI foreslår i stedet, at det øgede råderum i stedet skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem at gøre Danmark grønnere, investeringer i fremtiden og ikke mindst, at pengene går tilbage medarbejderne og virksomhederne.
– Lad os bruge pengene på at sænke skatten på arbejde og afskaffe en række forbrugsafgifter. Velstanden kommer også fra alle de medarbejdere, som har knoklet og ydet store bidrag til samfundet. Det må vi gerne anerkende, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Og lad os bruge pengene på yderligere investeringer i grøn omstilling, digitalisering, forskning og kvanteteknologi. Investeringer, som jo gør os i stand til at gribe nye teknologiske muligheder og gør vores samfund sundere, rigere og mere effektivt.
DI-direktøren peger på, at det hidtil har være sådan, at hver gang regeringen har brugt 10 kroner, er de 8 kroner gået til offentligt forbrug.
– Det vil være fuldstændig uansvarligt, hvis også hovedparten af de næste mia. kroner går til offentligt forbrug. Den offentlige sektor bare vokser og vokser, men vi bør belønne dem, der skaber overskuddet og samtidig investere i fremtiden og vores klima, siger Lars Sandahl Sørensen.
Regeringen opjusterer det økonomiske råderum med mere end 11 milliarder kroner. De penge bør bruges på at indhente underskuddet på velfærden, mener FOA.
Det økonomiske råderum bliver ved med at vokse. Denne gang har regeringens økonomer opjusteret det finanspolitiske råderum med 11.25 mia. kr. Dermed er det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgjort til næsten 58 mia. kr. i 2030. Det forbedrede råderum bør udløse en markant investering i den fælles velfærd, mener fagforeningen FOA.
– Det er endnu en god nyhed på den økonomiske front, men det er altså svært at få til at passe med de nedskæringsbudgetter, vi har set i kommuner og regioner, siger Thomas Enghausen, næstformand for FOA.
– Vi vil gerne sende en forårshilsen fra FOA til regeringen om at komme i sync med både borgmestrene og befolkningen og få leveret borgenær velfærd til børn, unge, ældre. Det kan ikke være rigtigt, at vi oplever kortere åbningstider og nedskæringer på hjemmeplejen, samtidig med at Wammens pengekasse bare vokser.
Netop nu sidder finansministeren og forhandler med kommunerne om deres økonomi det næste år. Og fra landets borgmestre har der lydt advarsler om, at de ikke kan opfylde borgernes forventninger til velfærden, medmindre regeringen skruer op for finansieringen. Det rammer skoler, børnehaver og vuggestuer, en ordentlig ældrepleje, socialt udsatte, klimasikring og mange andre helt centrale opgaver.
– Det er meget positivt, at regeringen har lovet, at kommunernes økonomi i fremtiden ikke kun skal følge den demografiske udvikling og men også følge med velstandsudviklinger. Men den beslutning kommer ovenpå mange års udsultning af den kommunale økonomi. Det er en gevaldig manko, som vi også skal tage højde for, fastslår Thomas Enghausen.
AE-rådet har beregnet at den offentlige velfærd mellem 2015 og 2023 er underfinansieret med 22,5 mia. kr. i forhold til det fulde demografiske træk inkl. velstandsregulering.
– For os er der ingen tvivl om, hvad vi bør bruge råderummet på. Vi skal genoprette så meget som vi kan af den tabte velfærd. Det handler ganske simpelt om at opfylde befolkningens naturlige forventninger til gode daginstitutioner og skoler. Et ordentligt sundhedsvæsen og en anstændig ældrepleje. mener Thomas Enghausen.
Finansministeriet har udarbejdet en ny mellemfristet fremskrivning. Dansk økonomi og de offentlige finanser står endnu stærkere end tidligere vurderet, især som følge af opjustering af den skønnede strukturelle beskæftigelse. Det betyder, at det finanspolitiske råderum underliggende er opjusteret med 11¼ mia. kr. i 2030.
På baggrund af den stærke offentlige økonomi har regeringen besluttet at lempe finanspolitikken i 2025 med ca. 0,1 pct. af BNP og dermed afsætte yderligere 4,1 mia. kr. til politiske prioriteringer i 2025 og frem.
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning indregnes ny information om de offentlige finanser, arbejdsmarkedet og dansk økonomi i øvrigt. Det finanspolitiske råderum er opjusteret i den nye fremskrivning, hvilket særligt skyldes et bemærkelsesværdigt stærkt arbejdsmarked. Flere unge og ældre er i beskæftigelse, samtidig med at flere herboende indvandrere er kommet i job. Samtidig har der været en fortsat tilgang af international arbejdskraft. Det bidrager til en underliggende forøgelse af det finanspolitiske råderum på 11¼ mia. kr.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
– Dansk økonomi står på et meget solidt grundlag. Inflationen er under kontrol. Over 3 mio. er i beskæftigelse, og fremgangen i beskæftigelsen har især været høj i den private sektor. Samtidig er ledigheden lav. Opjusteringen af råderummet er en understregning af, at den danske økonomi er stærk, og at vi fører en meget ansvarlig økonomisk politik i Danmark. I den nye fremskrivning indregnes også, at der er aftalt en række politiske prioriteringer, der isoleret set reducerer råderummet, herunder trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd og lettelserne af personskatten.
Regeringens økonomiske politik blev præsenteret i 2030-planen, der udkom i november sidste år. Nye politiske prioriteringer på baggrund af det højere finanspolitiske råderum vil ligge i forlængelse heraf.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
– Det er glædeligt, at det finanspolitiske råderum er højere end tidligere vurderet. Det giver os et endnu stærkere fundament for at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Vi skal samtidig fortsat også være bevidste om, at vi fortsat har brug for hænder og hoveder i både den offentlige og private sektor, hvis vi blandt andet skal sikre vækst, velfærd, grøn omstilling og vores sikkerhed i Danmark.
Vi ser ind i en periode, hvor store generationer forlader arbejdsmarkedet og mindre træder ind. Derfor er der brug for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Med de reformer der er gennemført og er på vej, har regeringen øget arbejdsudbuddet med 29.000 fuldtidspersoner i 2030. Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner. Regeringen vil dog allerede nu afsætte 4,1 mia. kr. i 2025 og frem (svarende til ca. 0,1 pct. af BNP) til politiske prioriteringer.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
– Både dansk økonomi og de offentlige finanser er i topform, og bedre end ventet. Samtidig er presset på arbejdsmarkedet taget noget af, og inflationen er kommet ned på et normalt niveau. Det giver plads til, at det er ansvarligt med en lille lempelse af finanspolitikken i 2025. Derfor ønsker regeringen at udmønte 4,1 mia. kr. til politiske prioriteringer allerede fra 2025.
Justitsminister Peter Hummelgaard. Arkivfoto: AVISEN
I juni 2023 fremlagde regeringen udspillet ’Strammere greb om våben’. Det var bl.a. på baggrund af den tragiske hændelse i Field’s i juli 2022, at den daværende regering iværksatte en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning for at sikre, at vi i Danmark har en tidssvarende og hensigtsmæssig våbenlovgivning. Folketinget har nu vedtaget et lovforslag, der implementerer de dele af udspillet, som kræver lovændring.
Med lovforslaget indføres der hjemmel til at etablere en ordning, hvor politiet i fremtiden kan få adgang til mere systematisk at indhente helbredsoplysninger hos personer, der søger om våbentilladelser mv. Politiet har i dag kun indsigt i en ansøgers helbredsoplysninger, i det omfang det er registreret i politiets egne systemer. Med lovforslaget skabes der mulighed for, at politiet fremover kan opnå bedre indsigt i, om en ansøger har eventuelle psykiske lidelser af betydning, inden politiet træffer afgørelse om meddelelse af våbentilladelse. Der eksisterer allerede en lignende ordning på kørekortområdet, hvor ansøgeren som betingelse for udstedelse af kørekort skal indsende en lægeattest.
Foruden adgangen til mere systematisk at indhente helbredsoplysninger, strammer lovforslaget bl.a. også kontrollen med våbentilladelser til personer, der har begået grove lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven. Forslaget skaber mulighed for at indføre en ordning med obligatorisk afslag på ansøgninger om våbentilladelser – og automatisk bortfald af allerede meddelte tilladelser –til personer, der er dømt for f.eks. visse former for personfarlig kriminalitet.
Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet har tilbagekaldt eller afslået 125 våbentilladelser i 2023 bl.a. på baggrund af oplysninger om borgerens psykiske uligevægt.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Der kan være situationer, hvor den psykiske tilstand hos en person bevirker, at personen ikke er i stand til at besidde et våben på betryggende vis og dermed vil kunne udgøre en fare for andre. I dag stiller vi imidlertid strengere helbredsmæssige krav ved ansøgninger om kørekort, end vi gør ved ansøgninger om våbentilladelser, idet politiet ikke har mulighed for mere systematisk at få indsigt i en ansøgers eventuelle psykiske lidelser, som de ikke kender til i forvejen. Det ændrer vi bl.a. på nu ved at stramme våbenlovgivningen bredt og på flere områder. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke ønsker at stigmatisere personer med psykiske lidelser, men blot tilpasse lovgivningen for at undgå, at våben havner i de forkerte hænder. En stram våbenlovgivning bidrager til at gøre Danmark til et endnu mere trygt og sikkert land.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Baggrund
Antal af sager de seneste fem år, hvor våbentilladelser er blevet enten tilbagekaldt eller afslået bl.a. på baggrund af oplysninger om borgerens psykiske uligevægt:
2019: 20 sager
2020: 89 sager
2021: 69 sager
2022: 56 sager
2023: 125 sager
Tallene dækker over sager, hvor psykisk uligevægt er indgået i vurderingen af sagen, men ikke nødvendigvis er den eneste årsag til sagens udfald.
Lovforslagets ti initiativer
Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse og jagttegn mv. ved visse lovovertrædelser samt bortfald af våbentilladelse og jagttegn mv. ved visse lovovertrædelser mv. Adgang for politiet til systematisk at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser mv. Etablering af lovfæstet indberetningsordning for berørte offentlige myndigheder mv. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af ammunition. Skærpelse af straffen for uforsvarlig opbevaring af våben og brud på reglerne om afhændelse af våben mv. En ændring af reglerne for våbenmekanikere, således at de tildeles en adgang til prøveskydning i forbindelse med arbejdet. En ændring af afgiftsbestemmelsen, så den moderniseres og præciseres Indførelse af en bestemmelse, der giver politiet adgang til at besigtige lokaler hos personer, der har tilladelse til fremstilling af våben En ændring af mærkningsreglen, således at politiet fritages fra at mærke egne våben. En ændring af våbenloven vedrørende eksport af luft- og fjedervåben samt hardball- og paintballvåben
– Vi stod i en situation, hvor der skulle rykkes rundt på økonomien i kommunen. Vi afsatte 50 millioner kroner til børneområdet. Det har desværre vist sig ikke at være nok, men for at allokere så mange penge, var det nødvendigt at tage pengene andre steder fra, fordi budgetloven gør det umuligt at bruge mere på velfærd, end vi gjorde i forvejen, siger Cecilie Roed Schultz.
De nødvendige midler skulle findes et sted, og Seniorrådet pegede på tøjvask som en mulighed for besparelse. Cecilie Roed Schultz forklarer videre:
– Pengene skulle findes et sted. Seniorrådet pegede på tøjvask som et af de steder, hvor man kunne leve med en besparelse. Jeg tror også, at de fleste politikere havde følelsen af, at hvis valget stod mellem at spare på den personlige pleje kontra den praktiske, så ville man hellere spare på den praktiske pleje. Vi valgte helt bevidst ikke at spare på rengøring. Den vej havde vi ikke lyst til at gå.
– Forvaltningen kom med et forslag om at vaske tøj hver tredje uge i stedet for hver anden uge. Kompromisset blev 17 dage. Det er resultatet af lange forhandlinger, hvor man har forsøgt at ramme med så få konsekvenser som muligt. Jeg tror ikke, at der var nogen af os, der syntes, at det var rart at tage den beslutning, men det var det eneste, vi kunne gøre, tilføjer hun.
Kommunikationen om ændringerne har været et emne i Inger Nielsens (O) kritik, men Cecilie Roed Schultz mener, at medarbejderne har gjort deres bedste:
– Jeg er ikke i tvivl om, at alle medarbejdere har gjort alt for at kommunikere det godt ud.
Fredericia Kommune bruger mange penge på de ældre
Hun anerkender, at de ældre, der har brug for hjælp til tøjvask, er sårbare borgere:
– Jeg er helt med på, at det er sårbare borgere, der har brug for hjælp til tøjvask, men jeg er bevidst om, at det er et område, hvor vi ramte mindst med tre dage mere. Alternativet var rengøringen og den personlige pleje, og den sidste del måtte der ikke skæres i. Det var vigtigt. Vi ville beskytte borgerne. Der skulle dog findes penge på børneområdet, og havde vi ikke gjort dette, skulle pengene tages fra skoleområdet. Men vi valgte en besparelse, der ramte sårbare ældre mindst muligt. Men jeg anerkender, at det ikke har været uproblematisk, siger Cecilie Roed Schultz.
I forhold til serviceniveauet i Fredericia Kommune sammenlignet med andre kommuner, udtaler Cecilie Roed Schultz:
– Jeg er ikke helt enig med Inger i servicespørgsmålet. Jeg synes, at vi gør det godt i Fredericia sammenlignet med andre kommuner. Det måtte gerne være endnu bedre, det er klart. Alle ville ønske, at der var flere penge. Men det er der ikke, og når regeringen og KL holder os i et jerngreb, så er det svært at skære kagen meget anderledes. Vi er den kommune i Syddanmark, som bruger flest penge pr. ældre, imens vi ligger noget længere nede, når det kommer til børnene. Vi kan være stolte over, hvor mange penge vi bruger på de ældre. Vi kan altid diskutere, om vi bruger dem rigtigt, men jeg synes ikke, at man kan sige, at vi nedprioriterer de ældre i forhold til andre grupper.
Med fokus på at forbedre rammerne for medarbejderne og eliminere overflødige procedurer, understreger Kirsten Hassing Nielsen (C) vigtigheden af opfølgning og dialog med både borgere og lokale ledere. Hun sigter mod at frigive mere tid og skabe større fleksibilitet i hverdagen, hvilket skal sikre, at borgerne modtager den bedst mulige service, også når det kommer til den aktuelle tøjvasksag.
Besparelserne, herunder ændringer i tøjvaskefrekvensen, er blevet iværksat efter nøje overvejelser og dialog med relevante organisationer og foreninger, men det betyder ikke, at det ikke gør indtryk på Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem i Fredericia Kommune for Det Konservative Folkeparti, at der stilles spørgsmåltegn ved beslutningen.
– Vi fik præsenteret forslag i forbindelse med budgettet, og så kiggede vi på, hvad der er, og lyttede til høringssvarene, så det er også en dialog, vi har haft med relevante organisationer og foreninger, så den her del omkring tøjvask kunne man gøre noget, der var så lempeligt som muligt. Det var et af de mindst indgribende tiltag, så det er den måde, det har foregået på, og så har vi lyttet os til, hvad seniorrådet har haft at komme med, og der var det også input, vi fik fra dem, og vi fik talt med dem om, hvad der er mindst indgribende for de ældre, fordi vi skulle ind at finde penge. Det har været et af områderne, vi kunne tage fra, forklarer Kirsten Hassing Nielsen.
Kirsten Hassing Nielsen planlægger at følge op på implementeringen af nye initiativer og deres indvirkning på borgerne. Hun understreger samtidig vigtigheden af både struktureret opfølgning og dialog med borgerne.
– Jeg vil have en opfølgning på det på udvalgsmødet først og fremmest. Det er vigtigt at få en tilbagemelding på, hvordan noget udmøntes og for, hvordan det har berørt borgerne. Det er den ene måde. Den anden er, hvis vi ligesom igennem en dialog med borgerne, som henvender sig, der kan give udtryk for et andet behov, så kan vi rejse de spørgsmål i udvalget – den mulighed har vi, siger Hassing Nielsen.
Hun påpeger, at den konkrete tilrettelæggelse af arbejdet er op til de lokale ledere og medarbejdere, og er ikke noget, som politikerne har stået for.
– Det er meget op til de lokale ledere og medarbejdere at lave en tilrettelæggelse af arbejdet, der sikrer, at man kan tilbyde borgerne det her, og hvordan man gør det, vil jeg ikke blande mig i. Det er at blande mig i deres ledelsesrum. Jeg interesserer mig for, hvordan man tilrettelægger hverdagen, så borgerne får det, de skal have, og det der er politisk vedtaget. Det er en del af den daglige ledelsesopgave, at det er tilrettelagt efter borgerne, og det er også noget af den tilbagemelding, jeg interesserer mig for. Man kan planlægge sig ud af ting, der er nogen, som er gode til det, og nogen skal måske udvikle det lidt mere, men der er gode eksempler på det, og det er også det, opgaven handler om, fortæller det konservative byrådsmedlem.
Der skal skabes bedre rammer for tid
Når det er sagt, så vil Kirsten Hassing Nielsen sætte mere fokus på “skal” og “kan”-opgaver, men også se om hverdagen kan tilretteslægges bedre, så der skabes mere frihed i arbejdsdagen for de enkelte medarbejdere.
– Jeg tror helt klart, at det med at have mere tid ude ved borgerne er essentielt. Hvor man kan gøre det noget mere, hvordan får vi fokus på at skabe mere frihed, så den enkelte kan tilrettelægge hverdagen som medarbejder og leder bedre, og sådan, at man har den tid, man skal have og se på opgaverne, man skal omplacere. Det er også snakken om ‘kan’ og ‘skal’-opgaverne. Den tilbagemelding, jeg har fået, er, at man har taget ‘kan’-opgaverne væk, siger Nielsen.
Kirsten Hassing Nielsen vil også, at man får set på overflødige regler og procedurer, der er besluttet lokalt. Hun venter lige nu på en tilbagemelding fra kommunalforvaltningen i Fredericia Kommune.
– Vi kan skabe rammer for at skabe mere tid til opgaven, og det er det med at kigge på den slags, og er der for mange ‘kan’-opgaver at løse f.eks., eller kan vi gøre noget smartere? Vi skal have udryddet alle overflødige regler og procedurer, som er besluttet lokalt, og det mangler jeg stadig en tilbagemelding på fra forvaltningen, og om det kan give noget at gøre den del. Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne er presset i deres hverdag for at kunne levere tid til borgerne, men det er noget, vi hele tiden skal kigge på for at se, hvordan vi skaber de bedste rammer til at prioritere de opgaver, som de selv ser er nødvendige, slutter det konservative byrådsmedlem.
142 strande kan i 2024 hejse det Blå Flag som bevis på, at her finder du en strand med rent badevand og fokus på bæredygtighed. Derudover uddeler Friluftsrådet det Blå Flag til 14 lystbådehavne, mens 63 strande og søer kan hejse Badepunkt-flaget: naturskønne og særegne badesteder med rent vand og sikkerhed.
Garanti for rent badevand. Badesikkerhed i form af livreddere eller livredningsudstyr. Gode faciliteter. Særligt fokus på miljø og bæredygtighed med blandt andet børnevenlige aktiviteter om havets natur.
Alt det finder du på en Blå Flag strand, mens et Blå Flag i en lystbådehavn er garanti for, at havnen lever op til særlige kriterier om miljø, sikkerhed, faciliteter og information.
Friluftsrådet har netop offentliggjort listen over danske strande og havne, der i 2024 har opnået det Blå Flag. Denne sommer vil det blafre over 142 strande og 14 havne rundt om i Danmark.
– Bæredygtighed bliver mere og mere vigtigt for mange af os, og et af de væsentlige kriterier for Blå Flag er fokus på netop bæredygtighed, f.eks. i form af de mange aktiviteter, der på Blå Flag strande og havne afholdes hen over sommeren og som gør gæsterne klogere på natur og miljø. Derfor er det glædeligt, at vi igen i år kan give så mange strande og havne det kvalitetsstempel, som Blå Flag er, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
Blå Flag-strande i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding
Kasper Young kom til Fredericia Håndboldklub i 2017. Siden er der sket mange ting, men dengang havde han ikke troet, at klubben ville stå i en DM-finale i 2024.
Kasper Young kom som et ubeskrevet blad fra Lemvig-Thyborøn til FHK. Han har siden været med på hele den fredericianske optur fra 1. division til nu toppen af håndboldligaen. FHK har ikke set sig tilbage siden Young kom til klubben, men var det med DM-finalen som en realistisk ambition, da Young kom til FHK? Nej, det var det ikke, lyder det fra hovedpersonen.
– Det havde jeg ikke troet, det er surrealistisk at spille om det danske mesterskab. Det er vildt at tænke tilbage på, siger Young.
Hvor stort det er for Fredericia, er ikke til at tage fejl af. Grandvoksne mænd i vanvittig ekstase, og tårer der presser på. Det er kulminationen på en sæson, hvor FHK igen og igen har lagt lag på og endte grundspillet på andenpladsen. Nu er FHK i DM-finalen.
– Det har været en vild sæson, vi har præsteret over hele sæsonen, så kan det godt være det har set grimt ud, men vi har vundet. Nu står vi i finalen, nummer et mod nummer to, forklarer Kasper Young.
I finalen venter grundspillets nummer et, Aalborg. Et hold, som skal deltage i Champions League Final4 og har været suveræne i den danske liga i denne sæson.
– Aalborg ser skræmmende gode ud, og har nogle af verdens bedste spillere, men vi kommer ikke derop for at tabe. Vi vil vinde, slår Kasper Young fast.
Mod Ribe-Esbjerg, som FHK nedlagde med 34-25, var nerverne smidt. De to foregående semifinaler havde været drabelige opgør, der endte uafgjort efter kampe, der langtfra var velpolerede, men så fik den en over nakken onsdag aften.
– Det var som om, da vi fik uafgjort derovre, var det en forløsning. Det var som om, at nu skulle den have fuld skrue, og vi skulle give den maks gas. Det er sjovt at spille håndbold, og det er derfor vi er, hvor vi er i dag, siger Kasper Young.
thansen Arena var fyldt til randen, og de var ikke kommet for at sidde stille som mus. Allerede fra opvarmningen fik spillerne vanvittig opbakning fra lægterne. Hele hallen hujede, heppede og stod op det meste af kampen.
– Den her oplevelse er vanvittig. Vi vandt over Aalborg i semifinalen sidste år også, og der var stemningen vild, men nu sad folk nærmest ikke ned, det var en sindssyg opbakning, og det gav de sidste ti procenter, siger Young.
I forhold til de to første semifinaler virkede Ribe-Esbjerg lidt shaky, og ramte slet ikke det niveau, som de havde vist i de to uafgjorte opgør.
– Ribe-Esbjerg var ikke bange, men det var som om, de var trætte til sidst. De manglede de sidste procenter, og så kan det hurtigt gå stærkt. Det har været en fed semifinale, og cadeau til Ribe-Esbjerg for det, lyder det fra Kasper Young.
Young selv spillede en hovedrolle i kampen med fem mål på fem forsøg, samt en bolderobring. Forude venter der minimum to finaleopgør mod Aalborg, hvor det første opgør spilles søndag klokken 16.00 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg.
I onsdags blev det officielt: Nye Borgerlige i Fredericia har valgt at opløse sig selv. Dette skete efter en ekstraordinær generalforsamling, hvor Bent Troelsen, formand for lokalforeningen, talte ud om beslutningen.
Manglende opbakning fra bestyrelsen og interne stridigheder i toppen af partiet har skabt en umulig situation for Nye Borgerlige i Fredericia. Bent Troelsen forklarer, hvordan en række uheldige hændelser og en ny ledelsesstil, som ikke harmonerede med foreningens værdier, førte til beslutningen om at opløse lokalforeningen:
– Der var ikke opbakning til at køre videre fra min bestyrelse, og så ligger det i kølvandet af det der skete med Pernille Vermund og de ting, der gjorde, at vi blev dolket i ryggen og så har vi fået valgt en ny formand i Martin Henriksen, men den stil han har lagt for dagen er ikke den Nye Borgerlige politik vi har kendt. Jeg spurgte om nogen ville fortsætte, og det ville én hvis jeg blev og det kunne jeg ikke. Derfor valgte vi at lukke ned, siger Troelsen.
To år med konstant turbulens
Efter to år med konstant turbulens og en række udfordrende begivenheder, beskriver Bent Troelsen de vanskeligheder, som Nye Borgerlige i Fredericia har stået overfor. De har kunnet se en række faktorer, der ikke har handlet om lokalforeningen, men om ting på landsplan.
– Alt det arbejde og penge vi har lagt i det, og de ting vi nu ikke kan bruge og det er lige til at putte i brændeovnen, men det er virkelig en turbulent tid de sidste to år. Det var forfærdelig. Først Mette Thiesens mand, der ville slås til valget, der ikke gik som håbet og så blev Peter Seier syg. Så kom Lars Boje Mathiesen med hans 2,6 millioner kroner han ville have i løn og have 100.000 kroner til at føre personlig kampagne. Man skulle ikke have ekskluderet ham, og bare sagt han ikke skulle have pengene. Han kørte det ud, som han var blevet fyret. Mikkel Bjørn trak sig også og så sad de tre tilbage. Pernille, Kim og Seier, og jeg havde tiltro til Pernille, men solen brændte ud efter 72 dage, konstaterer Bent Troelsen.
Efter beslutningen om at opløse Nye Borgerlige i Fredericia, beskriver Bent Troelsen sin frustration med den nuværende situation, men om han fortsætter i politik, er endnu afklaret. Troelsen har foruden Nye Borgerlige også en fortid i Dansk Folkeparti.
– Jeg skal have en tænkepause. Det er en værre rodebunke at se på, det hele vælter rundt og der er ikke styr på noget som helst. Måske kunne jeg finde på det, men jeg skal lige se om jeg kan se mig selv i det. Jeg håber der kommer et nyt parti, som skiller sig lidt ud fra mængden. Jeg havde en god bestyrelse, de gjorde det godt og var seriøse. Vi spillede godt sammen, så det var ærgerligt. Jeg ville bare ikke kunne forsvare Martin Henriksens islam-snak på gaden, slutter Bent Troelsen.
Også Nye Borgerliges folkevalgte i Fredericia, Karsten Byrgesen, der blev valgt til både Fredericia Byråd og regionsrådet, har meldt sig ud af partiet. Det gjorde han kort tid efter, at Pernille Vermund ville nedlægge partiet, men Byrgesen har endnu ikke meldt noget nyt ud om hans partipolitiske fremtid.
