Hvis FC Fredericia vinder dagens forårspremiere mod Hobro, så er holdet snublende tæt på at være sikker på at ende i det forjættede top-6. Lykkes det? Følg med og få svaret.
Tidligere FHK’ere genforenes – igen
Kasper Christensen skal til næste sæson være cheftræner i GOG, og nu har den sydfynske klub offentliggjort, at Christensens assistent bliver Rasmus Bertelsen, som han har en fælles fortid med.
Tidligere er det blevet offentliggjort, at Kasper Christensen blev købt fri af Ikast Håndbold for at tiltræde i GOG til sommer, og nu er trænerkabalen på Sydfyn gået op.
Det betyder, at Kasper Christensen får Rasmus Bertelsen som assistent. Tilbage i 00’erne spillede de to sammen som aktive i Fredericia Håndboldklub, og i SønderjyskE har de også en fælles fortid. Christensen var assistent, mens Bertelsen stadig var aktiv.
Den dag i dag er Rasmus Bertelsen assistenttræner i 1. divisionsklubben Grindsted, men til næste sæson tager han skridt op ad rangstien.
– GOG er jo en helt særlig klub i dansk håndbold, så da jeg blev kontaktet af Kasper Christensen om at komme med som assistenttræner, kriblede det med det samme i maven. Jeg kunne bare mærke, at det var så stor en chance, at det kunne jeg ikke sige nej til, siger Bertelsen og fortsætter:
– Jeg har spillet mod GOG mange gange, også da de lå i den næstbedste række og kæmpede for oprykning. Og så har jeg spillet med flere af de store profiler fra GOG. Både Peter Henriksen, Kasper Nielsen og Søren Haagen. For mig er det en helt særlig klub.
Civilt arbejder Rasmus Bertelsen hos medicinalvirksomheden 2care4 i Esbjerg, men til sommer går han ned på halvtid for at kunne have fokus på GOG.
– Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver utrolig spændende at skulle være med til at få sat et slagkraftigt GOG-hold op til den kommende sæson. Og så tager jeg da også gerne en af de berømte guldfester i Gudme. Det går vi da efter, slutter Rasmus Bertelsen.
To års krig og et valgår i USA
Første verdenskrig startede i 1914 med en udbredt forventning om, at den ville være slut inden efteråret samme år. Det er måske en af historiens mest udbredte fejlkalkulationer for et krigsforløb. Efter at millioner af mennesker var døde på horribel vis, havde man i England og Frankrig et udbredt ønske om at sikre, at der aldrig kom en lignende krig igen. Frankrig var alligevel hævngerrig, hvorfor de fik pålagt Tyskland betydelige erstatningskrav, der var med til at skabe hyperinflation, fattigdom og elendighed blandt tyskerne i 1920erne. Hvilket fik den konsekvens at fredsaftalen blev forhadt blandt tyskerne. Det fik Hitler skabt en politisk bevægelse på baggrund af. Der i 1930erne førte til at det første tyske demokrati blev fejet af banen, hvorefter anden verdenskrig kunne gentage og overgå første verdenskrig.
Sovjetunionen blev skabt af en lille bande af banditter, der med Stalin i spidsen myrdede og udplyndrede befolkningen i Rusland, samt de satellitstater, inklusiv Ukraine, man kunne overtage fra det tidligere Zar-styre. Gennem det 20. århundrede levede ukrainerne som sovjetborgere. Da den kolde krig sluttede var det en kæmpe overraskelse for USA, hvor en hel generation af politikere og embedsfolk havde skabt deres karriere og selvforståelse på baggrund af konflikten med kommunisterne i Moskva. NATO, den Nordatlantiske Traktats Organisation, var som navnet antyder, skabt til at beskytte USA, Storbritannien og Frankrig med følgeskab af mindre betydningsfulde lande som eksempelvis Danmark. Men vestlige lande. Forsvarsalliancen havde aldrig forudset at den skulle rumme tidligere lande fra østblokken. Organisationen var netop oprettet for at stå imod Moskva og de satellitstater, som kommunisterne indlemmede med magt efter anden verdenskrig. Da man derfor efter Sovjetunionens kollaps førte NATO videre, og tilmed begyndte at indlemme Østeuropa i pagten, var det også et klart signal til Moskva om, at nu ville storhedstiden for den russiske dominans være slut.
Hvis der skulle komme en storkrig, altså en tredje verdenskrig, med udgangspunkt i endnu en øst-vest konflikt, vil man utvivlsomt beskæftige sig længe med forløbet i 1990erne, når der skal findes historiske forklaringer på årsagerne. Men i 2024 handler det om krigen i Ukraine. Da Donald Trump forlangte at europæerne betalte mere for deres eget forsvar, blev han mødt med hån og foragtelse blandt eliten i europæisk politik. En elite, der med jævnlige fotos af værdighed og fællesskab, næppe troede, at de nogensinde skulle spekulere på krig igen. Hvorfor ar store dele af staternes forsvar var forældet. Den slags med krig overlod man til USA. Så kunne man ind imellem sende et par fly, når amerikanerne var i krig et eller andet sted ude i verden.
Med invasionen af Ukraine i 2022 gik den ikke længere. Amerikanerne satte markante krav til deres europæiske partnere, der stort set alle flokkedes om en alliance, skabt af Biden-administrationen, hvis manglende dømmekraft sandsynligvis er en af årsagerne til at Vladimir Putin angreb Ukraine igen. Sådan som han havde gjort under Obama i 2014. Den vattede og tandløse udenrigspolitik under udenrigsminister Antony Blinken (han var også sikkerhedsrådgiver for Obama) kan ses som en samlet stykke appeasement-politik, hvor logikken er at den internationale orden skal bygge på tillid. En tillid som høgene siger, man ikke kan få fra russerne, iranerne eller kineserne. Fra starten af krigen i Ukraine har amerikanerne, uder Biden-Blinken (sandsynligvis mest Blinken), aldrig formået at komme med en konkret plan for, hvordan krigen skal slutte. Altså hvad målet er. Velvidende at man aldrig vil kunne besejre Rusland i en direkte krig, uden at der vil være tale om en verdenskrig og med anvendelse af atomvåben. I stedet for har amerikanerne pushet et krav om at europæerne skal betale milliarder af EURO fra deres sociale stater, der skal bruges direkte til våben på krigsskuepladsen i Ukraine. Også i Danmark er befolkningen blevet fortalt, at der må spares på socialstaten, fordi der nu er en sikkerhedspolitisk situation omkring Ukraine. Amerikanerne betaler også milliarder af dollars til våben, men har ikke en stærk socialstat at tage dem fra. Der bliver lånt. Men på intet tidspunkt snakkes der om, at der skal sættes soldater ind fra vesten for at slås mod Rusland. På trods af den omfattende krigsretorik blandt de vestlige ledere, så bliver det ved at man vil betale regningen så ukrainerne kan kæmpe og dø, men der kan ikke blive tale om, at man selv skal slås.
Hele denne logik er fostret i Biden-Blinkens udenrigspolitiske diskurs i perioden 2021-2022. Ved udgangen af 2024 kan denne politik endegyldigt være slut. Joe Biden er en af de mest upopulære præsidenter i amerikansk historie. Han gik ind i valgåret 2020 med løfter om, at han ville forene det amerikanske folk og bygge broer mellem de to næsten lige store blokke. Men det modsatte er sket. Biden-administrationen har kategorisk skabt polemiske love, rettet mod de republikanske kernevælgere og for den yderste venstrefløj hos demokraterne. Republikanerne flokkedes tilbage mod Donald Trump af samme grund. MAGA-bevægelsen er stærkere end nogensinde, og det påvirker også de moderate republikanere, der dagligt kan se hån og spot fra Det Hvide hus rettet mod deres vælgere. Når amerikanerne i november skal til stemmeurnen, bliver det også et afgørende valg for Rusland og Ukraine. Udfaldet af dette valg kan betyde, at metoden med at finansiere en proxy-krig i Rusland smuldrer. For den er der ikke bred opbakning til blandt de republikanske vælgere. Tilbage vil stå de europæiske stater og deres symbolpolitiske finansiering af en konflikt mod Rusland, ingen af dem er villige til selv at tage del i med soldater og kamphandlinger. Man står bag Ukraine, så længe ingen danskere, tyskere, englændere, nordmænd, belgiere og så videre skal dø på grund af indsatsen. Døden overlader man til ukrainerne.
FC Fredericia har et klart mål
Der resterer fire kampe i grundspillet i NordicBet Ligaen for FC Fredericia. Målet er klart: At sikre sig hurtigst muligt, at top-6 er sikret. Missionen starter søndag eftermiddag på udebane mod Hobro.
FC Fredericias kamp mod Hobro er den eneste, der ikke er spillet i denne runde. Her kan man konstatere, at rækken er ved at knække i forhold til top-6, da AC Horsens indkasserede et nederlag til Kolding IF. Der er nu fire point fra Kolding ned til både AC Horsens og Hillerød, der er á point. Med kun tre kampe igen for de hold kan det blive svært at hente.
Inden kampen mod Hobro har FC Fredericia seks point ned til Hillerød og AC Horsens. Dermed kan en sejr stort set afgøre FC Fredericias skæbne. I tilfælde af, at to hold er á point vil man i første omgang kigge på holdenes samlede målscorer. Pt. er FC Fredericias målscorer bedre, men ikke markant bedre, og det kan derfor ændre sig, men med FC Fredericias slutprogram, hvor der venter bundhold som Næstved og HB Køge, burde der komme point nok på bordet til, at FC Fredericia henter de fornødne point.
De første tre point kan komme allerede mod Hobro, der har mistet flere profiler i januar-vinduet, ligesom FC Fredericia. Væk er den farlige angrebsduo, Laurs Skjellerup og Muamer Brajanac, samt keeperen Jonathan Fischer. Særligt Brajanacs afgang er et tab, der gør ondt på Hobro, da han har tegnet sig for ni mål.
På den anden side har FC Fredericia også mistet spillere. På kort sigt er det fraværet af Nicklas Røjkjær, der gør mest ondt, da han havde den mest markante rolle. Tobias Bach nåede kun at være i FC Fredericia et halvt år, og han er blevet erstattet af minimum tilsvarende kvalitet. Afgangen af Frederik Christensen gør i og for sig heller ikke noget, hvis Nicolaj Ritter holder sig skadesfri, da den rutinerede back er garant for et stabilt niveau. Med salget af Røjkjær er FC Fredericias centrale midtbaneduo, Nicklas Røjkjær og Lundrim Hetemi, blevet splittet ad. Det var de to spillere, der drev holdet, særligt i pokaleventyrene, og nu lader det til, at Sofus Berger skal overtage Røjkjærs rolle.
Lykkes det for Sofus Berger og Lundrim Hetemi, samtidig med at FC Fredericias offensiv med Adam Jakobsen får hul på bylden, ser missionen om at sikre top-6 meget lovende ud.
Der er kampstart mellem Hobro og FC Fredericia klokken 15:00.
FHK er en sejr fra at sikre andenpladsen
I en ny vending i toppen af dansk håndbold er Fredericia Håndboldklub nu blot én sejr væk fra at sikre sig andenpladsen i grundspillet. Denne mulighed åbnede sig efter Bjerringbro-Silkeborg led et nederlag på 30-25 i deres udebane kamp mod TMS Ringsted.
Dette resultat har haft stor betydning for stillingen i toppen, idet BSH nu finder sig seks point bag FHK. Det er værd at bemærke, at FHK har sikret sig en bedre placering indbyrdes over BSH, takket være deres sejre over midtjyderne i både ude- og hjemmekampe, hvilket giver dem en betydelig fordel i kampen om andenpladsen.
FHK står over for et udfordrende slutprogram i grundspillet, som inkluderer kampe mod nogle af ligaens stærkeste hold. Deres næste kamp er hjemme mod Aalborg, efterfulgt af en udekamp mod Skanderborg AGF. Derefter vender de hjem for at møde TTH Holstebro og Nordsjælland. For at sikre andenpladsen skal FHK vinde mindst én af disse kampe.
Sikringen af andenpladsen ville ikke kun være en betydelig præstation for klubben, men også sikre dem en fordelagtig position inden slutspillet begynder. Den stærke position er en attest til holdets imponerende præstationer gennem sæsonen og deres evne til at vinde vigtige kampe.
Forsvarsministeren vil genåbne forsvarsforlig
På toårsdagen for konflikten i Ukraine understregede den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen fra Venstre, vigtigheden af at revidere nationens forsvarsbudget og strategi.
I en udtalelse foran den russiske ambassade i København, hvor ministeren deltog i en ceremoni for at vise solidaritet med Ukraine, blev det klart, at Danmark ser en nødvendighed i at tilpasse sine forsvarsudgifter til de skiftende geopolitiske realiteter.
Poulsens ord falder på et tidspunkt, hvor international solidaritet med Ukraine er stærkere end nogensinde, og mange lande revurderer deres forsvarsbudgetter og -strategier for at imødegå de aktuelle og fremtidige sikkerhedsudfordringer. Danmarks beslutning om at genforhandle forsvarsforliget er et tydeligt tegn på landets engagement i at støtte Ukraine samt en anerkendelse af, at den nuværende globale situation kræver øgede investeringer i national og international sikkerhed.
– Vi kommer ikke uden om at skulle genåbne det forsvarsforlig, vi vedtog for otte-ni måneder siden, siger Poulsen til TV 2.
Det er tid til mere varige løsninger for de ukrainske flygtninge
Mange ukrainske flygtninge er faldet godt til i Danmark. Og nu hvor krigen går ind i sit tredje år, er det tid til at veksle den enorme folkelige og politiske velvilje til at modtage ukrainerne til mere varige løsninger.
Krigen i Ukraine går nu ind i sit tredje år. Desværre er der ikke umiddelbart udsigt til fred, og selv hvis der bliver fred, vil der være et enormt genopbygningsarbejde.
– Vi kan lige så godt forberede os på, at ukrainerne kommer til at være her i længere tid, og det er på tide at overveje nye modeller for, hvad der skal ske. Nye veje, som tilbyder forskellige løsninger og fremtidsscenarier, hvoraf nogle også peger frem mod flere år i Danmark. Det kunne være arbejdstilladelser, studietilladelser eller længerevarende beskyttelse via forlængelse af særloven, siger Kenneth Flex, direktør i Integration i DRC Dansk Flygtningehjælp.
Lige nu er opholdsgrundlaget og fremtidsperspektivet for de ukrainske flygtninge så spinkelt, som det kan blive. Indtil videre har de opholdstilladelse i Danmark til marts 2025.
Bekymringer om opholdstilladelse fylder
Ifølge en ny undersøgelse fra Københavns Universitet vil seks ud af ti ukrainske flygtninge gerne blive i Danmark, selv hvis der bliver fred i Ukraine.
Det skyldes i høj grad overvejelser om, hvor man vil have noget at leve af, og hvor man vil kunne give sine børn en fremtid med muligheder. Det viser erfaringer fra DRC Dansk Flygtningehjælp.
– Samtidig handler det om at have mistet troen på Ukraine i lang tid fremover. Men for nogen handler ønsket om at blive i Danmark også om, at de har fundet sig til rette her, på trods af sorgen og savnet af det derhjemme, siger direktør Kenneth Flex.
Undersøgelsen fra Københavns Universitet viser også, at bekymringer om opholdstilladelse er noget, der fylder. For hver femte er frygten for at blive sendt tilbage til Ukraine det største problem. Og totalt set er der tale om det næststørste problem for de ukrainske flygtninge, viser undersøgelsen.
– Bekymringer om opholdstilladelse fylder rigtig meget både blandt ukrainerne og andre flygtninge. Og når uvisheden står på i længere tid, tærer det mentalt og nedbryder mennesker, siger han.
Skal både lære dansk og rejse hjem
Lige nu befinder de ukrainske flygtninge sig i et limbo. Et limbo hvor de, uanset om de ser deres fremtid her eller i Ukraine, ikke kan vende hjem. Og et limbo hvor de på samme tid skal håndtere to modsatrettede krav. På den ene side et krav om både at være klar til at rejse hjem, og på den anden side et krav om at integrere sig og lære dansk, være i beskæftigelse og lade børnene følge undervisningen i en normal dansk skoleklasse.
– Giver vi ikke de ukrainske flygtninge mere sikkerhed for fremtiden, risikerer vi at tabe dem mellem to stole, hvor de hverken kan vende tilbage til Ukraine eller har ro til at få det fodfæste i Danmark, der skal til for at klare sig på længere sigt, siger Kenneth Flex.
DMI: Varierer vejr i weekenden
Denne weekend byder på et varieret vejr, ifølge DMI. Vejret bliver relativt roligt med en svag til jævn vind fra sydlige retninger, og vi kan forvente en blanding af sol, skyer og nedbør, som lokalt kan have et vinterligt præg.
Lørdag formiddag giver mulighed for at lade regntøjet hvile, men for resten af weekenden kan det blive nødvendigt igen. Mandag morgen anbefales det at tage afsted tidligt, da der er udsigt til tåge og frostvejr flere steder.
Lørdagen starter med tørvejr og muligheder for lidt eller nogen sol, men i løbet af eftermiddagen kan der forekomme spredte byger, som kan inkludere hagl.
Temperaturen forventes at nå mellem 5 og 9 grader, med en let til jævn vind fra syd. Om aftenen og natten fortsætter de spredte byger, og senere på natten eller tidlig søndag morgen bevæger et skyområde sig ind over landet med efterfølgende byger, hvoraf nogle kan indeholde hagl. Vinden forventes at være svag til jævn fra syd til sydøst, og temperaturen vil falde til mellem 1 og 5 grader.
På Bornholm er der størst chance for tørvejr og solskin søndag. For resten af landet vil dagen primært byde på skyer med perioder af regn eller slud. Temperaturen forventes at ligge mellem 4 og 8 grader, med en svag til jævn vind fra sydvest til sydøst. Natten til mandag medfører aftagende vind, som bliver svag til let fra østlige eller skiftende retninger, og delvis klart vejr. Den svage vind og delvist klare vejr betyder, at det bliver en kold nat med temperaturer mellem 3 grader under frysepunktet og 3 grader over, hvilket øger sandsynligheden for tågedannelse.
Avenue Q var et trækplaster til publikum
Der var næsten fyldt til bristepunktet til premieren på musicalen Avenue Q på Fredericia Musiclateater fredag aften. Se her stemningsbilleder fra den røde løber.
Fredag aften blev en markant kulturel begivenhed fejret ved Fredericia Musicalteater med premieren på “Avenue Q”, et show, der tidligere har nydt succes på samme sted i 2011, men dengang i en mindre sal. Denne tilbagevenden til teatret var ikke kun særlig i kraft af sin popularitet, men også fordi Lars Mølsted, som tidligere har været en del af scenen, denne gang tog en ny rolle som instruktør.
Premiereaftenen viste sig at være et magnetisk trækplaster, idet en forventningsfuld skare af tilskuere ankom til teatret, elegant klædt og klar til at betræde den røde løber. Denne atmosfære af spænding og forventning var palpabel blandt publikum, som havde samlet sig for at opleve denne musikals genopståen.
Og publikums forventninger blev ikke blot indfriet; de blev overgået. Efter forestillingens afslutning rejste publikum sig i en stående ovation, hvilket bekræftede den succes, som hele holdet bag “Avenue Q” havde arbejdet hårdt for at opnå. Denne varme modtagelse og anerkendelse fra publikum signalerer ikke kun en triumferende premiereaften, men også en bekræftelse på musicalteatrets evne til at forbinde, underholde og røre sit publikum.
Billedserien fra den røde løber giver et glimt ind i aftenens festligheder, hvor tilskuerne, iklædt deres fineste tøj, delte deres forventninger og spænding før forestillingen. Disse billeder fanger essensen af teaterets magi – evnen til at samle mennesker fra forskellige baggrunde i en fælles oplevelse af kunst og kultur.
Forsinkelse på vej på sygehusbyggeri i Odense
Region Syddanmark har ikke længere troen på, at totalentreprenøren kan overholde den aftalte tidsplan for byggeriet af det nye universitetshospital i Odense. Dermed bliver en forsinkelse uundgåelig. Arbejdet med en ny tidsplan er i gang.
Det går fremad med byggeriet af det nye OUH, men det seneste år har fremdriften været mindre end forventet, og nu står det klart, at det ikke længere er muligt at indhente det tabte inden for den tidsramme, som blev aftalt mellem Region Syddanmark og totalentreprenøren i december 2022.
Det fremgår af byggeriets kvartalsrapport for efteråret 2023, som vil blive drøftet på et udvalgsmøde i regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling den 29. februar.
I de seneste to kvartalsrapporter har markøren for tidsplanen været gul, hvilket betyder, at der er risiko for en forsinkelse. Men i den kommende rapport er markøren skiftet til rød, som indikerer, at tidsplanen ikke længere kan overholdes, og at en forsinkelse dermed er en realitet.
Færre håndværkere end planlagt
Entreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) har gennem længere tid haft en lavere bemanding på byggepladsen end planlagt, og det har over tid genereret en forsinkelse, som nu ikke længere er mulig at indhente.
Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, ærgrer sig over, at det ikke lykkes at nå i mål til den aftalte deadline.
– Det er meget frustrerende, at vi igen bliver forsinket, og det ærgrer mig grænseløst. Vi har længe vidst, at byggeriet var kommet bagud, men håbede til det sidste, at det var muligt at indhente det tabte. Det har desværre vist sig ikke at være muligt. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kommer godt i mål, og hvordan vi får lagt en klar, realistisk og holdbar plan for det videre arbejde. Det her skal være den sidste tidsplan, vi laver med OHPT.
Udvalgsformanden understreger, at situationen ikke ændrer på, at regionen får et topmoderne hospital.
Region Syddanmark har påtalt manglende medarbejdere siden januar 2023
Gennem hele 2023 har der været afvigelser i antallet af håndværkere på byggepladsen i forhold til det aftalte. I januar 2023 påtalte regionen som bygherre første gang, at den reducerede bemanding var et problem. I maj fik OHPT et dagbodsvarsel, og i december trådte dagboden i kraft, da de aftalte mellemterminer ikke var nået.
Ifølge den seneste tidsplan skulle patienterne være rykket ind på hospitalet i slutningen af 2025 eller begyndelsen af 2026. Den tidsplan holder ikke længere, og forhandlinger mellem parterne vil i løbet af de næste måneder afklare, hvornår patienterne nu kan flytte ind.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange måneder tidsplanen bliver påvirket. En række analyser skal først afklare, hvordan man kan minimere konsekvenserne.
Projektet Nyt OUH arbejder systematisk med risikovurdering på en lang række parametre, heraf også på tid. I kvartalsrapporten er angivet, at en forsinkelse kan være på op til 18 måneder, men det er for tidligt at sige noget præcist. Tidligere har kvartalsrapporten angivet 9 måneder, og den nye beregning giver således et risikospænd på 9-18 måneder. Men det er baseret på tekniske beregninger og ikke de dialoger og forhandlinger, der i den kommende tid skal finde sted. Længden på forsinkelsen vil afhænge af analyserne og udkommet af de mange møder, som Projektorganisationen for Nyt OUH og OHPT vil holde de kommende måneder.
Ikke nok med tidsplan
Projektdirektør Kenneth Holm understreger, at det i den nuværende situation ikke er tilstrækkeligt at lave en tidsplan. Det er også nødvendigt at få klarhed over, hvordan aktiviteterne fremover bliver styret og organiseret.
– Vi vil være helt sikre på, at der skabes et troværdigt og realistisk billede af den resterende byggeperiode, så vi ikke bliver overraskede senere i forløbet. Det er vi nødt til at tage den nødvendige tid til at skabe. Vi fortsætter derfor vores tætte dialog med OHPT.
