Flertal ønsker mere teknologi i sundhedssektoren

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.

Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.

IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.

– Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi, siger hun.

I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.

– Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter, siger IDAs formand.

I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.

På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.

– Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag, siger Laura Klitgaard.

Nu bliver det lettere at få et fritidsjob

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det er en gave til unge mennesker, at regeringen nu gør det nemmere og mere attraktivt at tage fritidsjob, siger Dansk Industris adm. direktør

– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Regeringen har netop præsenteret sit udspil til fritidsjob for unge under 18 år. Det indeholder en lang række lettelser af reglerne for unge mennesker og deres arbejdsgivere, når de unge skal ud at søge fritidsjob. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor man netop har efterspurgt dette.

– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Han peger bl.a. på, at regeringen vil gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob ved at fritage unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.

– Det er sundt at tjene sine egne penge. Ikke fordi penge gør unge mennesker lykkelige. Men fordi et fritidsjob fører så meget andet godt med sig. Fritidsjob giver f.eks. bedre trivsel, større selvindsigt, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så udvider det ens horisont, siger Lars Sandahl Sørensen.

En ny DI-analyse viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Det håber, DI-direktøren vil ændre sig, når det fx bliver tilladt for unge mennesker at arbejde med ufarlige maskiner.

– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne. Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, siger Lars Sandahl Sørensen og peger på, at det har en værdifuld sidegevinst.

– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.

Regeringen vil også åbne for et nyt partnerskab om fritidsjob

– I DI er vi klar til sammen med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen at hjælpe virksomhederne med de nye regler og lave nye vejledninger, men vi vil også påvirke reglerne yderligere, når noget står i vejen for, at unge kan søge et fritidsjob, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Unge mennesker har også godt af at være en del af et fællesskab, føle et ansvar og ikke mindst opleve at være værdsat. Jeg tror ikke, man kan overvurdere værdien af at have et arbejde.

Det handler om vores fremtid

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Dansk Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Sune Nørgaard Jakobsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Sune Nørgaard Jakobsen bor i Fredericia med sin kone, Sara, og deres fem sammenbragte børn. Til daglig arbejder Sune på misbrugsområdet og har en stor interesse for samfundsforhold og politik. Han er medlem af Dansk Folkeparti og blev for et års tid siden spurgt, om han ville stille op til EU-valget. Efter en kort betænkningstid sagde han ja tak.

Sune understreger, hvor vigtigt EU-valget er, fordi, som han siger, står vi over for et forandret Europa med mange ting i spil. Disse ting kan have vidtrækkende konsekvenser for danskernes hverdag, og derfor er det vigtigt at få så mange unge mennesker til stemmeurnerne for at øge stemmeprocenten.

Sune og hans parti, Dansk Folkeparti, anerkender klimaudfordringerne og peger på atomkraft som en mulighed for at opnå de klimamæssige mål og samtidig reducere afhængigheden af gas m.m. Dette vil styrke Europas uafhængighed.

Sune Nørgaard Jakobsen afslutter samtalen med en opfordring til alle danskere om at gå til stemmeurnerne den 9. juni, læse lidt om, hvad EU-valget handler om, og tage en kandidattest. Han gør dette, fordi det for ham og Dansk Folkeparti er vigtigt, at danskerne sætter deres kryds, da det er vores alle sammens fremtid, det handler om.

Se og lyt til samtalen med Sune Nørgaard Jakobsen, hvor han også taler om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, NATOs hovedrolle og danske forpligtelser over for NATO, Dansk Folkepartis ønske om at udtræde af EU set i lyset af det engelske BREXIT, migrationsspørgsmålet og løsninger herpå, der kræver udvikling og vilje, ytringsfriheden og censur i relation til kontrollen med den digitale udvikling samt andre aktuelle EU-valgtemaer.

Kom bag om grundlovens hemmeligheder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.

Nina Fonnesbech Targalski er ekspert i konserveringsteknikker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her måler hun grundlovens kemiske sammensætning elektronisk uden at berøre siderne. Undersøgelsen viser blandt andet, om grundloven af 1849 indeholder giftige elementer.

Rigsarkivet

I Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling har man i samarbejde med Rigsarkivet nøje undersøgt siderne i grundloven med de sirlige bogstaver, der udgør danskernes første demokratiske rettigheder. Det har blandt andet afsløret usædvanlige teknikker, pergament lavet af ganske bestemte dyr og et vigtigt svar om dokumentets giftighed. Og så har grundloven fået en specialdesignet fødselsdagsgave, der skal beskytte det kostbare dokument endnu bedre.

Konservator Jiří Vnouček er en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter. Han har nænsomt undersøgt Grundloven af 1849 hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Hans undersøgelse har vist, at de første demokratiske rettigheder i Danmark blev skrevet på pergament lavet af huden fra et sort får og en kalverumpe. Derudover kunne Jiří Vnouček og andre eksperter konstatere, at den 175 år gamle grundlov ser ud til at være i fin stand.

Grundloven og det sorte får
Man skulle tro, at det var en smal sag at finde ud af, hvad Danmarks første grundlov var skrevet på, når man har en af verdens førende eksperter på området til at undersøge den. Men den særlige og meget tykke overfladebehandling af siderne har ikke gjort det helt nemt for konservator Jiří Vnouček, der er specialist i fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter:

– Ved første øjekast blev jeg i tvivl om, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter” forklarer Jiří Vnouček.

En lille sprække i overfladen kom konservatoren til undsætning. Den afslørede, at der under den tykke, hvide overfladebehandling var tale om pergament. Ved at gennemlyse siderne med kraftigt lys blev fortidens proces tilmed tydelig for Jiří Vnouček. Udover mærker fra slagterens kniv, trådte vener og hårhuller fra dyr frem, og pergamentspecialisten kunne konkludere, at Danmarks første grundlov blev skrevet på et sort får og fire forskellige kalve. For sin tid er dette dog ikke usædvanligt. Det er til gengæld overfladebehandlingen.

Grundloven af 1849 er kommet hjem til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er den blevet grundigt undersøgt af eksperter, der kan konstatere at det vigtige dokument ser ud til at være i en fin stand. Ved samme lejlighed blev der lavet en ny æske, der bedre beskytter Grundloven med dens røde fløjl og segldåse i sølv. Alle grundlove bærer et kongeligt segl, der er fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.

– Det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan ville holde på sigt, siger Jiří Vnouček.

Er grundloven giftig?
Det var dog ikke ualmindeligt, at man brugte blandinger på pergament på den tid for at få siderne til at se mere hvide ud. Nogle gange indeholdt de blyhvidt, som man ikke betragtede som farligt. Om grundloven indeholder blyhvidt er væsentligt at vide for Rigsarkivet, da det er sundhedsskadeligt for dem, der skal håndtere den. Eksperter fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling undersøgte derfor den kemiske fremstilling i materialerne med et XRF-apparat. Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode.

Resultatet fra undersøgelserne viste heldigvis, at grundloven ikke er giftig, da det blyhvide pigment ikke er inkluderet i belægningsblandingen. Specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne: ”Grundloven har det godt og den ikke er giftig!”

Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.

Som en sidste opgave blev eksperterne hos Det Kgl. Bibliotek bedt af Rigsarkivet om at lave en ny specialdesignet æske, hvor Grundloven af 1849 kan ligge godt og sikkert – en slags fødselsdagsgave til den særlige fødselar, der bliver 175 år. Den nye æskes materialer og større størrelse, medvirker til at der slides mindre på Grundlovens røde fløjl. Æsken er også mindre tæt, så luften indeni fornys og så har segldåsen fået sin egen holder i æsken.

FC Fredericia-træner irriteret over afslutningen på sæsonen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia går på ferie med en halvfesen fornemmelse efter, at de tabte 1-0 til Hobro. En sejr havde cementeret en sæson, hvor det være mere end en godkendt præstation af det fredericianske mandskab. Derfor var Michael Hansen en anelse irriteret efter nederlaget.

Kampen mod Hobro, som endte med et nederlag, markerede også afskeden med flere personer fra FC Fredericia. En række spillere og en del af staben sagde farvel, heriblandt to markante figurer, der har været tæt på Michael Hansen: assistenttræner Anders Clausen og anfører Nicolaj Ritter. Efter kampen udtalte Hansen sig om Clausens og Ritters afsked.

https://usgaragefredericia.dk/

Læs også

FC Fredericia tabte i rørende afsked med kaptajn

FC Fredericia tabte i rørende afsked med kaptajn

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0


FC Fredericia tabte sæsonens sidste kamp 1-0 til Hobro, og dermed sluttede de sæsonen på en fjerdeplads. Selvom resultatet ikke fredericianernes vej, vil kampen blive husket for den rørende afsked med Nicolaj Ritter.

Søndag skulle FC Fredericia spille sæsonens sidste kamp, som fandt sted mod Hobro IK. Kampens resultat ville afgøre, om FC Fredericia sluttede på tredje- eller fjerdepladsen i ligaen. Inden kampens start lå FC Fredericia på en fjerdeplads, hvilket betød, at deres skæbne også afhang af udfaldet af Koldings kamp mod Sønderjyske. For at FC Fredericia kunne rykke op på tredjepladsen, var de afhængige af, at Kolding ikke vandt over Sønderjyske. Derfor var både præstationen mod Hobro og resultatet i Koldings kamp afgørende for FC Fredericias endelige placering i sæsonen.

Inden kampen mod kunne begynde, skulle der foregå en del ceremonielle begivenheder på banen. Disse omfattede uddelingen af flere buketter, da årets spiller skulle kåres, og der skulle tages afsked med flere spillere samt medlemmer af trænerstaben. Valget som årets spiller i FC Fredericia faldt på Lundrim Hetemi, der har været afgørende figur for holdet i denne sæson. Det tyder imidlertid på, at Hetemi ikke har en fremtid i FC Fredericia, da hans lejeaftale udløber den 30. juni, og dermed står klubben over for at miste en vigtig spiller i deres trup.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Efter de ceremonielle begivenheder var afsluttet, begyndte kampen mellem FC Fredericia og Hobro IK for alvor. Allerede i kampens 18. minut opstod en stor mulighed for hjemmeholdet. Anders Dahl fandt sig i en gunstig position, men tøvede en anelse for længe med at tage spille bolden. Denne tøven betød, at muligheden for at score blev reduceret, og bolden endte i stedet hos Eskild Dall. Dall kunne ikke udnytte chancen fuldt ud, og dermed forblev stillingen uændret.

I det 21. minut leverede FC Fredericias målmand, Matthias Lamhauge, en imponerende redning. Hobro IK fik en fri chance, men Lamhauge viste sine færdigheder ved at afværge forsøget med en storartet redning, der holdt hjemmeholdet inde i kampen. Blot tre minutter sener var FC Fredericia tæt på at bringe sig foran. Christian Gammelgaard fik plads til et skud, men bolden strøg lige ved siden af målet. Denne nærgående mulighed markerede et skift i kampens dynamik, og det var tydeligt, at begge hold nu virkelig gik efter sejren. Kampen var for alvor blevet åbnet op, og der var en følelse af, at et mål kunne komme når som helst.

Kort før pausen, i det 42. minut, fik FC Fredericia en ny mulighed for at tage føringen. Eskild Dall kom til en afslutning, men situationen kunne have været endnu farligere, hvis bolden var blevet spillet videre til Frederik Carstensen, som stod i en bedre position. Skuddet fra Dall blev dog stoppet af Hobro-målmanden Anders Søndergaard. Chancen gik dermed tabt, og holdene gik til pause uden scoringer, trods flere gode forsøg fra hjemmeholdet.

https://usgaragefredericia.dk/

Tidligt i anden halvleg, præcis i det 50. minut, kom Hobro IK foran. Frederik Christensen udnyttede en velplaceret aflevering og løb i bagrummet. Han modtog et perfekt indlæg og viste koldblodighed ved sikkert at sende bolden i nettet, hvilket bragte Hobro foran med 1-0. Dette mål gav gæsterne momentum og satte pres på FC Fredericia, som nu skulle jagte en udligning.

I det 55. minut blev spillet kortvarigt sat i bero for at ære en af FC Fredericias spillere. Nicolaj Ritter, der har spillet i klubben siden 2018, blev taget ud af kampen til stående ovationer fra hele stadion. Alle spillere, både fra FC Fredericia og Hobro, klappede anerkendende af ham. Flere af hans holdkammerater og endda nogle fra modstanderholdet gav ham varme kram. Dette var en særlig hyldest til Ritter, da det markerede afslutningen på hans karriere som professionel fodboldspiller.

Efter en times spil var Hobro IK tæt på at fordoble deres føring. Et skud mod mål blev kun akkurat reddet på stregen af FC Fredericias forsvar, hvilket forhindrede en 2-0 scoring. Denne dramatiske redning gav hjemmeholdet nyt liv, og de formåede hurtigt at vende spillet. FC Fredericia begyndte at presse fremad og skabte flere farlige chancer, men de manglede den sidste skarphed i afslutningerne, og Hobro-målet forblev uberørt.

Resten af kampen var et stort stormløb mod gæsternes mål. FC Fredericia pressede intenst for at få udligningen og jagtede chancer på stribe. Med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid var Simon Bækgård millimeter fra at lave et drømmemål. Han sendte en kanon af et skud mod mål, som kunne have været kandidat til årets mål, men Hobro-målmanden Anders Søndergaard viste klasse og leverede en fremragende redning.

FC Fredericia fortsatte med at presse på i de sidste minutter af kampen, men trods deres ihærdige indsats lykkedes det dem ikke at få bolden i nettet. På trods af flere nærgående forsøg og en intens offensiv forblev måltavlen uændret. Dermed sluttede FC Fredericia sæsonen på en fjerdeplads i tabellen, idet de ikke formåede at overhale Kolding og sikre sig tredjepladsen i NordicBet Ligaen.

H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det er med stor glæde, at Danmarks Idrætsforbund har fået beskeden om, at H.M. Kongen overtager protektionen efter sin mor, H.M. Dronning Margrethe.

H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund, efter at H.M. Dronning Margrethe abdicerede den 14. januar i år.

Dronning Margrethe blev protektor for Danmarks Idrætsforbund (DIF) den 1. oktober 1973 og holdt fast i sin støtte og sit arbejde med at fremme idrætten i Danmark helt frem til sin abdikation.

Nu ser DIF frem til at få en ny protektor i Hans Majestæt Kongen, der længe har spillet en stor rolle i at fremme både bredde- og eliteidræt i Danmark, men også internationalt:

– Det er en stor ære, at Hans Majestæt har valgt Danmarks Idrætsforbund som en af kongens protektioner. Vi ved, at sport og idræt ligger kongens hjerte nær, og vi ser frem til Hans Majestæts fortsatte støtte og engagement, siger Hans Natorp, der er formand for DIF.

H.M. Kongen har længe støttet den olympiske bevægelse og også siddet i DIF’s bestyrelse i en årrække.

Kongen har ved mange lejligheder vist sin støtte og opbakning til de danske atleter blandt andet ved at være til stede ved en lang række OL gennem tiden, ved at cykle med DIF Soldaterprojekts cykeltilbud til fysisk og psykisk skadede veteraner, Ride4Rehab, ved at deltage i DIF Skole OL sammen med tusindvis af børn og ved at tage initiativ til skabelsen af Royal Run:

– Kongen har jo gennem tiden vist en kæmpe støtte til idrætten generelt. Vi har uden tvivl fået flere til at bevæge sig takket være kongens initiativ til Royal Run, og jeg ved fra atleterne, der blandt andet kæmper til OL, at de kan mærke kongens opbakning helt ind på banen, på vandet, eller hvor konkurrencerne foregår. Det er en støtte, vi værdsætter, og vi er helt utroligt glade og stolte over, at samarbejdet kan fortsætte, siger Hans Natorp.

DIF sender slutteligt en dybfølt tak til H.M. Dronning Margrethe for opbakningen til sporten gennem årene, der har haft stor betydning for de danske atleter og dansk idræt i almindelighed.

H.M. Kongens protektion træder i kraft fra dags dato.

God økonomiaftale vedligeholder velfærden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.

Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.

– Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOAs formand Mona Striib.

De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.

Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.

– Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.

Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.

– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.

Kom til fernisering af kunstværker under havoverfladen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Naturpark Lillebælt har sammen med Vesterdal Efterskole lavet en ny snorkelsti ved Føns Strand og Båring Vig. Eleverne har selv designet og kreeret de nye kunstværker med havmotiver, som du kan opleve med snorkelmaske og hovedet under havoverfladen. Fernisering er tirsdag 4. juni kl. 15-17.

Kom til fernisering på Føns Strand og hop i snorkeludstyret
Middelfart Kommune og Vesterdal Efterskole inviterer alle til fernisering under overfladen. Der er mulighed for at låne snorkeludstyr og se kunstværkerne kreeret af eleverne. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen deltager og er begejstret for samarbejdet:

– Det er en glæde at se, hvordan vores fokus på havmiljøet her smelter sammen med en lokal efterskoles uddannelse i kunst og design. Eleverne får både viden om havmiljøet og får arbejdet med nye materialer, samtidig med at der kommer en ny oplevelse i vores lokalområde. Jeg håber, at mange vil besøge denne nye snorkelsti og blive inspireret til at gøre mere for vores havmiljø, som er hårdt presset.

Formand for klima, natur og genbrugsudvalget i Middelfart Kommune og medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt Jacob Bjørnskov Nielsen vil også deltage, og han glæder sig til at se kunstværkerne.

– Når nu jeg sidder i udvalget for Naturpark Lillebælt, så vil jeg vise vejen, og hoppe i vandet sammen med eleverne, og måske borgmesteren… hvis han er frisk, griner Jacob, og fortsætter.

– Samarbejdet i Naturpark Lillebælt gør at vi opnår støtte til mange projekter, fx nye stenrev, fiskebørnehaver og forskning. Men projekter for formidlingen og oplevelserne ude i Lillebælt, som fx disse kunstværker og snorkelstier, de har også en kæmpe værdi, fordi det skaber en opmærksomhed, en forbindelse og en glæde for vores hav og natur.

Ministenrev og 5 kunstværker
Vesterdal Efterskole og Middelfart Kommune har etableret et mini-stenrev og 9 kunstværker under overfladen ude for enden af badebroen ved Føns Strand og ved Båring Vig. Eleverne fra efterskolen har lært om Lillebælts dyr og planter og har fx brugt motiver som fladfisk, muslinger og søpunge. Kunstværkerne er lavet af modelleringsbeton der kan formes og kan holde til havvand. Stenene på snorkelstien kommer fra lokale marksten som landmænd har doneret, samt sten der tidligere lokalt har været stenfisket og brugt som fundament på gamle gårde. Nu kommer stenene tilbage til havet igen. Kunstværkerne og det lille stenrev vil med tiden blive begroet med tang, og vil dermed blive gemmesteder for rejer, fisk og andet liv. På den måde får man mere liv i havet lokalt og en ny oplevelse for dem der besøger Føns Strand og Båring Vig. Og en oplevelse der får den besøgende ud i havet og ned under overfladen.

Fernisering med sodavand og snacks – og en naturvejleder
Alle er er velkomne til fernisering 4. juni kl. 15-17 på Føns Strand ved badebroen.
Vesterdal Efterskole og Føns lokaludvalg deltager.
Der vil være taler ved borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og udvalgsformand Jacob Bjørnskov Nielsen.
Naturvejleder i Naturpark Lillebælt Annette Weiss vil have snorkeludstyr klar til låns og vil fortælle om livet i Lillebælt og udfordringerne for havmiljøet.

Den nye snorkelsti ved Føns Strand er del af projektet Bælt i Balance og Infrastruktur-projekt
De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har sammen sat gang i projektet ”Bælt i Balance” i samarbejde med forskningsinstitutioner og frivillige. Nordea-fonden støtter som del af dette projekt snorkelstierne ved Føns Strand og Båring Vig. Desuden har naturparken søgt penge hjem til snorkelstierne i projektet: Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg, med støtte fra Den Europæiske Regionalfond og decentrale erhvervsfremmemidler.

LIVE: FC Fredericia jagter tredjepladsen i sæsonens sidste kamp

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia spiller klokken 15:00 sæsonens sidste kamp. Det sker mod Hobro på hjemmebane, hvor vi er til stede og liveopdaterer fra kampen..

1...266267268...370Side 267 af 370