Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, som udmønter den aftale, regeringen indgik med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det betyder blandt andet, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 får mulighed for at føre bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, ligesom sammensætningen af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget.
Regeringen indgik den 28. februar 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, der implementerer aftalen.
Det betyder bl.a., at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 ændres, således at udvalget fremover vil bestå af ét folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingssamlingens start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens start.
Samtidig betyder det, at Udvalget med Efterretningstjenesterne fremover får mulighed for – i ekstraordinære situationer – at kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. Der er tale om en ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.
Derudover vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 som noget nyt kunne føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.
– Jeg er meget glad for, at regeringen og Folketinget i dag har vedtaget et lovforslag, som styrker tilsynet med vores efterretningstjenester. Tjenesterne løser en helt central opgave på vegne af samfundet. Og derfor råder de over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. Vores efterretningstjenester er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og der er af den grund kun i begrænset omfang indsigt i deres arbejde. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol med tjenesterne. Jeg håber, at vi med den brede politiske opbakning til styrkelsen af både tilsyn og parlamentarisk kontrol med – i første omgang primært PET – kan sikre ro om vores efterretningstjenester. For der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark har meget dygtige efterretningstjenester, som hver dag arbejder for at sikre danskernes sikkerhed, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.
Med vedtagelse af to lovforslag på Skatteministeriets område er en CO2-afgift for alle industrivirksomheder en realitet fra 1. januar 2025. Der er tale om et væsentligt bidrag til opfyldelse af 70 pct.-målet i 2030
Opfyldelse af 70 pct.-reduktionsmålet i 2030 er kommet et væsentligt skridt nærmere, når et bredt udsnit af Folketingets partier den 4. juni 2024 vedtager to lovforslag, der udmønter dele af ”Aftale om grøn skattereform for industri mv.” fra den 24. juni 2022.
– I Danmark tager vi ansvar og viser endnu engang, at vi går forrest i arbejdet med den grønne omstilling. Det er ikke altid nemt at gå først og vise vejen for andre, men det er præcist det, vi gør med vedtagelsen af disse lovforslag. Derfor er jeg stolt af, at regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier bakker op, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Lovgivningen træder i kraft den 1. januar 2025. Når hele aftalen om grøn skattereform er fuldt indfaset, leverer den en CO2-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og er dermed det største enkeltstående bidrag til klimamålet i 2030 siden klimaloven.
Den nye emissionsafgift og omlægningen af den gældende CO2-afgift betyder, at afgiftsniveaet på CO2-udledninger i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder indenfor, dog 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for bl.a. mineralogiske processer. Omlægningen sikrer også, at virksomheder vil kunne få fradrag for den CO2, de fanger og lagrer.
– En højere CO2-afgift er et vigtigt instrument i arbejdet for at nå vores klimamål. Samtidig sikrer vi, at det kan betale sig at opsamle og lagre CO2. Det er jeg samlet set meget tilfreds med, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Færre børn og mere international arbejdskraft øger råderummet, mens flere ældre begrænser det lidt, så samlet set stiger det frie råderum til over 20 mia. kr. frem mod 2030, viser beregninger fra Dansk Industri.
Der vil blive født færre børn i de kommende år, viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det betyder samtidig, at finansminister Nicolai Wammen for anden gang på bare halvanden uge kan opjustere det frie økonomiske råderum. Nye beregninger fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at den lavere fødselsrate vil betyde besparelser.
Den lavere fertilitet betyder, at der i 2030 vil være ca. 34.000 færre børn i alderen 0-5 år, end man tidligere har forudsat. Færre børn mindsker behovet for fx institutionspladser, og derfor vil en lavere fertilitet på den korte bane reducere de offentlige udgifter, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.
Isoleret set vurderer DI, at den lavere fertilitet vil reducere de udgifter som følger befolkningsudviklingen med omkring 3-4 mia. kr. i 2030. Samtidig viser befolkningsfremskrivningen, at der kommer lidt flere ældre, som vil trække beløbet lidt ned, mens mere international arbejdskraft vil trække i den modsatte retning. Samlet set betyder det, at råderummet i 2030 (netto) opjusteres med yderligere 5-6 mia. kr., viser DI’s beregninger.
– De godt fem mia. kr. kommer oven i opskrivningen fra forrige uge, hvor råderummet blev opskrevet med godt 11 mia. kr. Med den allerede afsatte reserve på 6 mia. kr. fra regeringens 2030-plan er der samlet set over 20 mia. kr. på kistebunden, fortæller Morten Granzau.
Den nye opskrivning får dog ikke DI-vicedirektøren til at bifalde, at regeringen allerede er begyndt at bruge af råderummet til offentligt forbrug med op mod 3 mia. kr. (udover det demografiske træk) til dyre økonomiaftaler med kommuner og regioner.
– Det er ret vildt, at regeringen fortsætter stilen med at putte penge i den offentlige sektor og flere offentligt ansatte, hvor regeringen også hidtil har prioriteret otte af hver brugte ti kroner på det offentlige, siger Morten Granzau.
Med de nye opskrivninger, er det oplagt, at medarbejderne og virksomhederne skal have nogle af deres penge tilbage, og der skal investeres i et stærkere, klogere og grønnere samfund til fremtiden. I første omgang bør der afsættes mindst 10 mia. kr. til disse formål.
En optælling fra Altinget viser, at næsten halvdelen af kandidaterne til Europa-parlamentet har en akademisk uddannelse og karriere. Nogle spidskandidater eller i hvert fald én afviser endda, at det skulle været problem.
Men det er et problem, at mange ikke kender den virkelighed, som store dele af befolkningen lever i. Som chauffør med mere, medlem af 3F og kandidat til Europa-parlaentet for SF ved jeg, at der er store problemer. I Danmark og i Europa. Stadig flere må sammenstykke mange forskellige job for overhovedet at få hverdagen til at hænge sammen. “Working poor” findes. Også i Danmark.
Jeg har mildt sagt en alsidig erhvervserfaring. Gennem de seneste år har jeg ud over min lille virksomhed suppleret min indkomst ved at arbejde som covid-tester, varevognschauffør, taxachauffør og meget andet. Jeg er medlem af 3F. Jeg har gennem de mange job mødt mange forskellige mennesker, der har krav på at blive taget alvorligt.
Vi skal have et mere åbent og demokratisk EU. En forudsætning for et styrket EU er, at beslutninger bliver åbne – og at det er muligt at følge med også i det forberedende arbejde op til beslutningerne i først og fremmest ministerrådet.Vi skal sikre indsats mod svindel. Både i systemet og ude i de enkelte lande. Der skal være klare regler og grænser – også ved støttet til konkrete projekter uanset hvor i Europa, projektet er.
At få flere både kandidater og medlemmer, der kender til den virkelighed, som mange lever i, vil være et demokratisk plus. Vi står overfor store ændringer, hvis vi skal gøre noget ved klimakrise, biodiversitet og så videre. At få opbakning til de ændringer kræver også, at der sikres et socialt fair og retfærdigt Europa.
51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022.
Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct.
Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser.
– Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge, siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større.
Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler
14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika.
– Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen, siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Danmarks nuværende grundlov fra 1953 bærer tydeligt præg af 1950’ernes populære minimalistiske og funktionalistiske design. På siderne ses ingen udsmykning eller kongekroner. Bindet er lavet af lysebrunt naturlæder, seglsnoren er enkel i sin hvide farve og segldåsen er udekoreret.
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Der findes kun én original udgave af grundlovene fra 1849 og 1866. De ligger trygt i Rigsarkivets sikre magasiner. De seneste to udgaver af grundloven fra hhv. 1915 og 1953 er der lavet to eksemplarer af. Det ene er i Rigsarkivet og det andet ligger i Folketinget.
Danmarks nuværende grundlov fra 1953 giver muligheden for kvindelig arvefølge. Stilmæssigt afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.
Alle lovene er givet under kongens hånd og segl, og derfor bærer de også alle det kongelige segl, fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
Alle udgaverne af grundlovene er lavet af pergament, dvs. dyrehud, på nær den seneste udgave fra 1953, som er lavet i papir som vi kender det i dag. Dele af grundloven fra 1849 er skrevet på et sort får, dvs. et får med sort pels. Det ved vi fra undersøgelser af grundloven hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, hvor de har fundet sorte prikker fra hårhuller i et mønster karakteristisk for et får.
Grundloven af 1849 er kommet tilbage til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er eksperter blevet klogere på dens materialer og undersøgelser viser, at det grundloven er i fin tilstand. Foto: Rigsarkivet
Ved gennemlysning af grundloven fra 1849 er der mærker fra insektbid, slagterens kniv, blodårer og hår som stammer fra en kalvs halerod.
Der er taget risikable valg i skabelsen af grundloven 1849. Siderne blev behandlet med et tykt lag hvidt materiale. Det var en ny teknik, som man ikke vidste om ville holde på sigt. Undersøgelser har vist, at der ikke er giftig bly blandingen, så grundloven er ikke giftig.
På nogle af siderne kan man ane en let brun misfarvning langs papirets kant i grundloven fra 1953. Det kan skyldes træfibre i papiret produktion, som indeholder en syre, der farver med tiden.
Anders Kragh Martinusen er stolt over DM-sølvet til Fredericia Håndboldklub.
Selvom FHK’s højre back i øjeblikket efter kampen mod Aalborg, der vandt 27-26 i den afgørende DM-finale, var skuffet, var der også stolthed at spore. FHK’erne stod og udviste sportsmanship inde på halgulvet, hvor de så Aalborg få overrakt guld, inden turen derefter gik ud i omklædningsrummet.
Stemningen var ikke så nedtrykt, som den kunne have været efter en tabt finale. Det kunne også afspejles på fansenes reaktion både efter kampen, men også de scener, der ventede FHK’erne, da de kom retur til Fredericia, som var klar til at feste med spillerne.
– Man kan godt sige tillykke, siger Martinusen.
Samtidig understreger Anders Kragh Martinusen, at han er skuffet over, at guldet ikke kom med hjem til Fredericia.
– Følelsen skal være tung, og det er den, men vi skal også have lov til at tage en tår af øllen og tænke over præstationen over hele sæsonen og specielt i den her serie. Hvor er det flot at stå og have muligheden for at presse Aalborg og næsten smage guldet, derfor er det også lidt en skuffelse, men jeg er stolt over, hvad vi har præsteret som hold, forklarer Martinusen.
Til sidst var kampen på vippen. FHK havde muligheden for at komme foran 27-26, og bolden kom også i mål, men der blev dømt angrebsfejl på Reinier Taboada i stedet for mål.
– Jeg ved ikke, om det er marginaler. Taboada har været vanvittig god på ydersiden, så det er 50/50 og nogle gange træffer man den rigtige beslutning og andre gange ikke. Folk havde dømt os ude i pausen, men alligevel blev det tæt, og det skal vi være stolte af, siger Anders Martinusen.
Det, at FHK gik hen og fik sølv, havde ikke mange set komme, og at det så blev til en meget tæt finaleserie på tre kampe, hvor Aalborg med næb og klør fik guld, giver genlyd.
– Jeg tror, både Aalborg og hele håndbold-Danmark tænker, at Fredericia har DNA og noget at komme med. Mange havde gjort Aalborg til kæmpe favoritter, men vi viser, at vi havde fortjent at være her og kan spille med. Vi kunne godt have taget guldet, og vi har altid troet på det, siger Martinusen.
I sidste sæson fik FHK bronze og i denne blev det til sølv. Spørgsmålet er så, om der er guld i vente til næste sæson.
– Kurven er gået op, men vi skal være realistiske med, at vi skal spille i Europa til næste sæson. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det er en ny fase. Lad os se på det, når vi er der, siger Anders Martinusen.
Taulov Station, der engang var en travl jernbanestation, hvor nogle fandt kærligheden første gang på “bænken” eller skulle videre til de større byer, står overfor en forvandling til et kultur- og forsamlingshus takket være en passioneret indsats fra lokale ildsjæle og politisk støtte. Projektet har fået nyt liv med 400.000 kroner i støtte fra Realdanias “Underværker,” men det er kun begyndelsen, hvis det står til Venstre i Fredericia Kommune.
Projektet, ledet af formand Jan Schoubo, har allerede modtaget støtte fra borgere og fonde, men der er brug for flere midler for at realisere visionen om at skabe et nyt kulturhus i Taulov. Stationen er stadig i brug, og der er også flere, der benytter sig af stationen. For Venstre er det vigtigt at blåstemple projektet med økonomisk støtte også, men det vender vi tilbage til. I dagens anledning viser Jan Schoubo rundt, og man kan se, de frivillige ildsjæle allerede er nået et stykke vej med projektet om at omdanne den gamle stationsbygning til et samlingspunkt for borgerne. Peder Tind, udvalgsformand for Kultur- og Fritid i Fredericia Kommune og borgmesterkandidat for Venstre, er imponeret over den lokale opbakning.
Jan Schoubo fortæller passioneret om projektet til Peder Tind. Foto: AVISEN
– Over 1550 underskrifter fra borgerne til projektet gør indtryk. Det er der ingen tvivl om. Det er fantastisk. Det vidner om det engagement, der er herude, og det potentiale, der er for netop at sætte sådan et projekt i søen. Det viser, hvor meget vi i Fredericia kan, når vi står sammen. Det, som fællesskabet her i Taulov er kommet til i dag, er utrolig prisværdigt. Det er også derfor, at vi i Venstre vil løfte det ind i budgetforhandlingerne. Man kan gøre meget som lokalsamfund generelt, men det er vigtigt, at vi som kommune både blåstempler projektet, men også hjælper med at finde økonomi til den samlede ramme til at lave stationen om. Det faktum, at en kommune vil være med og lægge økonomi i projektet, er vigtigt at kæmpe for som politiker, siger Peder Tind.
Det synspunkt deler Jan Schoubo. Politisk medspil giver resultater.
– Det er altafgørende, at der er politisk interesse for Taulov Station. Det kan ikke siges anderledes. Den nye formand for Taulov Fællesråd, Lars Olsen, er en knag til at arbejde med fonde, hvor han før har skaffet penge til spændende projekter. Han siger med det samme, at hvis ikke kommunen er på vores side, så kan man glemme alt om at søge fonde og penge til projekter. Der er ingen fonde, der giver penge til et projekt, hvor nogen er oppe at slås med kommunen. Længere er den ikke. Derfor er det fantastisk, at Fredericia Kommune er så positive over for vores projekt her i Taulov, siger Jan Schoubo.
Taulov Station. Foto: AVISEN
Fredericia er mere end midtbyen
Projektet kan blive en ramme for fællesskabet og sammenholdet, og så matcher det partiets politik.
– Projektet Taulov Station taler meget fint ind i vores 360-graders strategi, som vi gik til valg på i 2021. Vi har en bosætningsstrategi i kommunen, der skal tiltrække, men også fastholde borgere. Det handler blandt andet om at skabe lokale succeser. Taulov Station er en succes, der er med til at skabe sammenhold og i sidste ende betyder, at folk vil blive boende og andre vil komme til. Det er jeg ikke i tvivl om. En ramme, hvor mennesker kan mødes; et kulturhus, hvor man i fremtiden kan se malerier udstillet, gå til banko eller se en lokal teaterforestilling, er med til at styrke samfundet. Det er præcis det, vi ønsker med vores 360-graders strategi. Fredericia handler ikke kun om midtbyen, Kanalbyen, men om hele Fredericia, og der spiller et projekt som Taulov Station en vigtig rolle, siger Tind.
Men hvor mange penge skal der bruges?
– Vi mangler nok et par millioner i runde tal. Vi har en skitse, og det ændrer sig undervejs. Vi får nye ideer, for eksempel førstesalen, skal den udnyttes, så kræver det noget andet. Så det er en samtale, vi skal have med arkitekten. Skal man ikke indrette lokalerne ovenpå, så bliver det billigere, det er klart. Men det skal arkitekten lave en detaljeret plan for, og det har vi også fået bevilliget penge til fra Realdania. For de penge får vi hjælp fra en arkitekt, får tilsluttet fjernvarme, støbt gulve, lagt bjælker ind og fjernet skillevægge, siger Schoubo og tilføjer:
– Vi har en deadline hos DSB for en endelig aftale i 2026, men jeg er ret sikker på, at skulle vi ikke være helt klar til at overtage formelt, så vil de give os lidt mere tid. Men vi arbejder naturligvis hen mod deadline, og det forventer jeg også, at vi overholder. Vi går efter den 1. januar 2026. Til at begynde med sagde vi, at vi skulle skaffe alle pengene først og så lave alt arbejdet bagefter. Vi skulle skaffe penge i 2024 og udføre i 2025, men vi er blevet enige om at gøre det i faser i stedet for. Vi etablerer råhuset først, så vi kan bygge op.
Grafik: Eva Gammeltoft Stenbryggen
Venstre vil arbejde for, at pengene findes
Peder Tind er heller ikke i tvivl om, at dette projekt skal der kæmpes for fra politisk side, men han anerkender, at anlægsrammen i kommunen er presset.
– Det er klart, at anlægsrammen er presset i Fredericia Kommune. Det er ikke en hemmelighed, men i Venstre går vi efter at finde midlerne, og her vil det relativt ikke være et stort beløb sammenlignet med at bygge skoler. Jeg synes, at vi får meget kvalitet for relativt få penge i projektet. Det vil vi tage med til forhandlinger, og kunne man finde en ramme til at støtte det kommende kulturhus, så vil det være godt. Det er alt fra 500.000 til 1,5 millioner kroner. Jeg vil som politiker være stolt, hvis vi ikke bare blåstempler med ord, men også med økonomi. Jeg kan ikke spå om de kommende budgetforhandlinger, men for Venstre er dette projekt interessant, og vi vil gerne støtte det, siger Peder Tind.
– Vi går ikke efter, at kommunen skal betale, og vi gør gerne et arbejde for at få flere med, og det har vi også gjort. Nu fik vi 400.000 af Realdania, ligesom mange private har støttet projektet, indskyder Jan Schoubo.
Byrådspolitiker og tidligere borgmester i Fredericia Kommune, Kenny Bruun Olsen, var central, da Venstre præsenterede 360-graders strategien ved sidste valg. Han ser meget gerne, at kommunen finder midler til at støtte projektet. Investeringen er nemlig givet godt ud og betyder, at flere både bliver i Fredericia og vælger kommunen til.
Kenny Bruun Olsen (tv) og Pernelle Jensen til højre. Arkivfoto fra pressemøde om Venstres 360 graders strategi: AVISEN
– Taulov Station matcher det hele. Vi vil gerne have liv i alle byerne omkring os. Det handler ikke kun om Fredericia centrum. Det handler også om de små landsbyer. I den forbindelse er projektet i Taulov i vores ånd. Vi kan sammenligne med Herslev, hvor man har Knudsens Gård, som Fredericia Kommune var med til at fjerne fra salgslisten og sørge for, at den havnede hos beboerne i Herslev og kunne blive et samlingspunkt. Det er det samme, vi ser i Taulov, siger Kenny Bruun Olsen.
Kenny Bruun Olsen er heller ikke i tvivl om, at investeringen er guld værd.
– Herslev er blevet stærkere som samfund. Det bliver man, når man har noget fælles. Man skal ikke bare være et sted, hvor man ikke kan samles. Det betyder meget for mennesker, at man kan samles og være fælles om noget. Det giver et sammenhold, der i sidste ende gør landsbyerne attraktive at flytte til. Det er guld værd for landsbyerne og hele Fredericia. Det betyder meget for Fredericias bosætning, og det er dejligt at se, at vores næststørste landsby, Taulov, arbejder på Taulov Station, og vi ser også, at der er liv derude, og det har en tiltrækningskraft, når man gør sådan noget her.
Politikerne skal i de kommende måneder forhandle næste års budget på plads, og Jan Schoubo håber på støtte til projektet, som han tror kan løfte og samle Taulov. Se og hør historien bag Taulov Station-projektet her:
Læs mere om Taulov Station på foreningens hjemmeside
Med en samlet vækst i omsætningen på 8,5% opnåede Orkla Danmark i 2023 den højeste samlede omsætning nogensinde. Ny strategi har fokus på vækst i kerneforretning og i fremtidens grønne fødevarer.
Orkla Danmark, der samler Orkla Foods Danmark A/S, Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S og Easyfood A/S, leverede i 2023 en samlet omsætning på 2.464 mio. kr. mod 2.272 mio. kr. i 2022. Resultatet steg med 8,1% til 160 mio. kr. fra 148 mio. kr. i 2022. (Regnskabsoversigt for hvert af de tre selskaber følger).
– Såvel samlet som hvert af de tre forretningsben leverer gode og tilfredsstillende resultater – vel at mærke i et marked, hvor omkostningerne og råvarepriserne er steget markant i 2023. Vi er lykkedes med at skabe nye og stærke kommunikationsplatforme for nogle af vores vigtigste mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke. Og med lanceringen af Kims Chips Battle i 2023 har vi skabt en bedre kontakt og dialog med de 15-25-årige. Endelig har Easyfood fortsat den solide vækst med kvalitetsbagværk til convenience-sektoren, herunder udvikling af nye produkter fra færdigbagte varer til bake off, siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.
Væksten i omsætningen skyldes i høj grad prisstigninger affødt af den høje inflation, der prægede 2023. Den stærke inflation og den skærpede konkurrence fra discountmarkedet medførte en mindre nedgang i volumen på visse kategorier. Denne nedgang er dog stoppet i 2024.
– Selvom vores vækst i høj grad skyldes prisstigningerne, er vores forbedrede resultat – og dermed mulighederne for at investere i vores brands – først og fremmest baseret på effektivitetsforbedringer. Vi har i 2023 effektiviseret vores produktion og mindsket vores kompleksitet. Det har gjort os i stand til at fokusere yderligere på de brands, hvor vi er allerstærkest, og vi har fornyet vores markedsføring og kommunikation med markedet, siger Carsten Hänel.
Ny strategi med fokus på vækst i kerneforretningen
Med indgangen til 2024 har Orkla Danmark lanceret en ny strategiperiode, der fokuserer på vækst inden for fire centrale områder: ‘En God Start på Dagen’, ‘Flavour Boosters’, ‘Kings of Snacking’ og ‘Det Planterige Måltid ‘. Samtidig sigter virksomheden mod at reducere kompleksiteten og øge effektiviteten i salg og udvikling.
– Vi har lagt ekstra energi i at fremme sunde og nærende morgenmadsprodukter, som vi kalder ‘En God Start på Dagen’. Her er mærker som Paulúns og Havrefras allerede stærke, og vi ser stort potentiale i at udvide med vores brødløsninger fra Easyfood. Inden for ‘Kings of Snacking’ vil vi fortsætte med at udvikle vores stærke brands som KiMs og Panda. Vores Chips Battle-kampagne har været en stor succes og virkelig engageret de unge, siger Carsten Hänel,
Inden for ‘Flavour Boosters’ fokuserer Orkla Danmark på styrkepositionen i condiments-sektoren med mærker som Beauvais, Bähncke og Den Gamle Fabrik. – Vi vil styrke disse brands yderligere og bringe endnu flere smagsoplevelser til vores forbrugere, tilføjer Hänel.
Orkla Danmark ser også store muligheder i fremtidens plantebaserede fødevarer under platformen ’Det Planterige Måltid’.
– Danskernes madvaner ændrer sig i disse år. Efterspørgslen efter plantebaserede produkter forventes at stige, i takt med at smagen og konsistensen forbedres. Samtidig ser vi en ændring i måden, folk spiser og handler på. ‘Out of Home’-markedet vokser, og vi tror, det vil blive en vigtig del af fødevaremarkedet fremover, siger Carsten Hänel.
Orkla Danmark består af tre forretningsben: Foods, med mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, FUN Light, Scoop, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti; Snacking, med mærkevarerne KiMs og Panda; og Out of Home, med mærkevarerne Easyfood og Danish Bakery samt en række condiments, særligt Bähncke.
I sidste uge faldt den endelige dom i den opsigtsvækkende “Mia-sag”. Vestre Landsret idømte den 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i drab, voldtægtsforsøg og usømmelig omgang med lig, hvilket betød, at landsretten stadfæstede byrettens dom fra sidste år. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig, fortæller Mette Grith Stage.
Sagen har vakt stor opmærksomhed på grund af sin grusomhed. Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade den 6. februar 2022 og blev sidst set i live tidligt om morgenen på Vesterbro i Aalborg, hvor hun satte sig ind i en mørk bil. Efter flere dages eftersøgning blev hendes lig fundet i Dronninglund Storskov, parteret og forsøgt opløst.
Forsvarer Mette Grith Stage har på sin LinkedIn-profil delt sine tanker om sagen og den nyligt afsagte dom:
– I sidste uge idømte Vestre Landsret min klient forvaring i den såkaldte ‘Mia-sag’. En sag som er så grusom og tragisk, at den nærmest overgår fantasien. Min klient har gennem hele forløbet erkendt usømmelig omgang med lig, men nægtet voldtægt og drab. Som forsvarer er det derfor – qua min klients holdning til skyldsspørgsmålet – ubetinget min opgave at argumentere for frifindelse med udgangspunkt i min klients forklaring om hændelsesforløbet. Det handler ikke om, at jeg som forsvarer forsøger at manipulere med nævningetinget, men jeg søger at påvise de svage punkter i anklagemyndighedens sag, og derved skabe en rimelig tvivl, som skal komme den tiltalte til gode. Det er min opgave og pligt som forsvarer, skriver Mette Grith Stage og fortsætter:
– I denne sag fandt Vestre Landsret, at der var rimelig tvivl om, at en fuldbyrdet voldtægt havde fundet sted, hvorfor min klient alene blev dømt for forsøg på voldtægt. Derimod var der ingen rimelig tvivl om, at min klient havde dræbt afdøde. Næste step som forsvarer er at argumentere for den mildest mulige straf, hvilket jo altid er det, som klienten ønsker. Anklagemyndigheden mente, at min klient skulle idømmes fængsel på livstid, mens jeg argumenterede for 16 års fængsel.
Mette Grith Stage forstår også godt, at det kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at livstid er for meget.
– I en sag så frygtelig som denne, kan jeg godt forstå, at det for nogen kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at ‘livstid er for meget – 16 år er det rigtige strafniveau’. Og for de efterladte er der selvfølgelig ikke nogen straf, som er hård nok – og da slet ikke 16 år. Men når jeg som forsvarer påstår 16 års fængsel, er det jo ikke fordi, at jeg mener, at afdødes liv ikke er ‘mere værd’; det er fordi jeg tager udgangspunkt i gældende retspraksis fra tidligere sager om lignende forbrydelser, skriver hun og uddyber:
– Udgangspunktet i dansk retspraksis er, at forsøg på overfaldsvoldtægt takseres til ca. 2 ½ år, drab takseres til 12 år og usømmelig omgang med lig til 6 måneder. I denne sag har der så været nogle skærpende omstændigheder, hvorfor jeg har anerkendt, at straffen skal være mere end 15 år og således påstået 16. Vestre Landsret fulgte hverken anklagemyndighedens påstand om livstid eller min påstand om 16 år, men lagde sig midt i mellem og idømte forvaring. Efter at jeg har været på sagen i over 2 år, er der ved landsrettens dom sat et punktum, og det passer mig fint. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig.
Mia Skadhauge Stevn kom aldrig hjem fra sin bytur i Aalborg den februaraften i 2022. Retten lagde vægt på, at Thomas Thomsen udviste en ganske særlig hensynsløshed, og at han havde udnyttet Mias værgeløse tilstand. Landsretten fandt det bevist, at Thomas Thomsen havde dræbt Mia Skadhauge Stevn i Hammer Bakker og udsat hendes lig for en grusom behandling. Retslægerådets vurdering pegede på, at Thomsen var farlig og kunne risikere at begå ny personfarlig kriminalitet, hvilket førte til forvaringsdommen.
Thomas Thomsen skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de efterladte. Forvaring er en foranstaltning uden tidsbegrænsning, som gives, når den dømte anses for at være særligt farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. Pr. 1. maj 2024 afsoner 106 personer en forvaringsdom.
