Lørdag aften klokken 22.02 modtog Sydøstjyllands Politi en henvendelse om et indbrud i en villa i Rapshaven i Kolding.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi fortæller at der indtil videre ikke er rapporteret om stjålne genstande fra ejendommen. Politiet undersøger stadig sagen nærmere.
Et par vendte søndag nat klokken 02.41 hjem til deres bolig i Grydhøj i Bramdrupdam, og opdagede her, at en rude var smadret, og at der havde været indbrud.
Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi er der endnu ikke konstateret noget stjålet fra ejendommen. Vagtchefen kunne også fortælle, at politiet er i gang med en gerningsstedundersøgelse nu.
En stor medarbejderindsats har sammen med en række initiativer gjort sagsbehandlingstiden kortere for dem, der skal have behandlet en byggesag. Flere indsatser er på vej. Det glæder flere aktører i byen.
Bunken med ubehandlede og ufordelte byggesager findes ikke længere.
I mange år har det ellers været en udfordring, at sagsbehandlingstiden var lang, når man skulle have behandlet en byggesag. Det har udfordret tålmodigheden hos både virksomheder og private.
En stor indsats fra byggesagsafdelingens medarbejdere har over de seneste 12 måneder fået sagsbunken til at skrumpe. Den store indsats betyder nu, at byggesager bliver fordelt til sagsbehandleren i det øjeblik, de lander i indbakken.
– Det er rigtig godt gået, at vi har fået sagsbehandlingstiden bragt ned, og at der nu bliver koblet en sagsbehandler på med det samme. I Fredericia Kommune vil vi gerne kunne levere en god service til både virksomheder og private. Vi har et driftigt erhvervsliv, og det er nødvendigt, at der ikke er urimelig sagsbehandlingstid, når de sætter projekter i gang. Vi er ikke nødvendigvis helt i mål med alle tiltag endnu, men afdelingens hårde arbejde har allerede haft rigtig god effekt. Stor ros for det, siger Christian Bro, formand for Teknisk Udvalg.
På trods af stigende renter og nedgang i byggeriet har Fredericia Kommune ikke oplevet et fald i antallet af byggeansøgninger. Både i 2022 og 2023 var antallet af nye ansøgninger på lidt over 600 stk. årligt.
Dygtige medarbejdere, it-løsninger og bedre ansøgninger
Indsatserne i byggesagsafdelingen er allerede mange, og der er flere på vej. Nogle har hidtil handlet om at forbedre organiseringen, arbejdsgange og processer, mens andre drejer sig om tekniske løsninger. Fra 2024 er der også prioriteret flere ressourcer til området, så man har kunnet ansætte en ekstra sagsbehandler.
– Når vi har nedbragt sagsbehandlingstiden hidtil, så er det først og fremmest medarbejdernes fortjeneste. De har knoklet, og vi har justeret nogle arbejdsgange. Det har haft god effekt. Oven i det er vi i færd med at anskaffe flere tekniske løsninger. Det gælder blandt andet en ny digital platform, som man kan bruge, hvis man skal ansøge om midlertidige arrangementer. Det er en løsning, Vejle Kommune har haft gode erfaringer med. Vi har også sat gang i indkøb af et nyt byggesagssystem, der kan reducere sagsbehandlingen, og så har vi indkøbt nye computere, der simpelthen har mere styrke, og derfor arbejder hurtigere. Mange bække små. Vi arbejder med at fjerne de flaskehalse, der findes, og vi forventer, at vi kan få sagsbehandlingstiden endnu længere ned, siger Jes Bøgelund, afdelingsleder i Byg og BBR.
På længere sigt vil byggesagsafdelingen også arbejde med at inddrage digitale robotter i arbejdet. Sammen med en opdatering af information på hjemmesiden, skal de være med til at afhjælpe en af de største kilder til lang sagsbehandling.
– Den væsentligste grund til, at man kan opleve lang sagsbehandlingstid, er, at vi ikke altid har fuldt oplyste sager. Det materiale, vi modtager, er simpelthen for ringe og mangelfuldt. Det skal bringes i orden, og det koster mange ressourcer og meget tid. Det kræver en fælles indsats at sikre, at vi i højere grad modtager den korrekte information i forbindelse med ansøgningerne, og det er noget af det, vi skal kigge på, siger Jes Bøgelund.
Positivt for byens håndværkere
Når ventetiden på byggesagsbehandling falder, er det godt nyt for både private og håndværkere.
– Det er meget positivt, at det er lykkedes at få sagsbehandlingstiden ned, og at der er udsigt til, at den kommer endnu længere ned. Jeg er rigtig glad for, at man politisk har sat flere penge af til området, så der er flere til at behandle sagerne. I håndværkerforeningen deltager vi også aktivt i at udvikle brugen af digitale løsninger indenfor byggeansøgninger. Når håndværkere skal have behandlet en byggesag, så kan det være en hæmsko i deres projekter, hvis der er lang sagsbehandlingstid. Der er ofte meget planlægning, der skal gå op, så det er en kæmpe fordel, at man har arbejdet så intensivt med det, og har bragt sagsbehandlingstiden godt ned, siger Jesper Bjerrisgaard, formand for Fredericia Håndværkerforening.
– Vi har tidligere haft store bunker, der har ligget og ventet på at blive behandlet, og lige nu er de væk, så snart der kommer nye sager ind, tager vi fat på dem. Det gør, at sagsbehandlingstiden, som tidligere nogle gange varede mere end en måned før man kom i gang med en sag, nu er så kort, at vi tager sagerne ind med det samme, fortæller Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen til AVISEN.
– Vi har arbejdet med at organisere vores arbejde anderledes. Vi har delt vores medarbejdere op i teams, så de bliver mere specifikke med nogle af sagerne, og så har vi generelt haft fokus på, hvordan vi afvikler sagerne hurtigere. Vi har gjort det nemmere at ansøge om det via vores digitale indgang, hvilket gør ansøgningsprocessen hurtigere og dermed også sagsbehandlingstiden kortere, tilføjer han.
– Vi har forbedret vejledningerne på vores hjemmeside, og vi arbejder altid på at have en god dialog med borgerne. De er altid velkomne til at tage en forhåndsdialog med os og tale igennem, hvad det er, de skal søge. Vi skal blive mere digitale de steder, hvor det er muligt. Fra måned til måned vil man forhåbentligt kunne se sagsbehandlingstiden falde her i løbet af 2024, fortæller René Olesen og fortsætter:
– Vores første mål er, at vi skal overholde serviceniveauet, der er sat fra staten, og det har vi været udfordret på. Det er det første mål, men vi vil gerne mere end det. Når vi er i mål med at ramme serviceniveauet, der er kravet, skal vi arbejde på at få sagsbehandlingstiden så kort som muligt.
Hos erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er der også positive ord om, at det ser ud til at gå den rigtige vej.
– Det faktuelle er, at det er meget positivt. Vi har i Business Fredericia et godt samarbejde med teknik og miljø i Fredericia Kommune. Vi er på rette vej, men vi er ikke i mål endnu. Jeg er ikke sikker på, at vi rammer serviceniveauet i 2024, men vi er på en positiv rejse. Det giver os mere smidighed, at det går hurtigere, og det betyder også i sidste ende, at der er penge at spare. Det giver også en økonomisk gevinst for virksomhederne, da de så kan komme hurtigere i gang. Det er et godt brand for en by, når sagsbehandlingstiden ikke er lang. Det betyder noget for virksomhederne, slutter han.
Turene med bussen bliver dyr, dyr, dyr, kunne man synge for sig selv i januar. Priserne for den offentlige trafik stiger over hele landet, og i Sydjylland er stigningen på over 10 procent. Det er efterhånden billigere at betale for både benzin og parkering, end det er at tage bussen. Det er ikke holdbart i længden.
Busselskaberne siger, at det er blevet dyrere at drive den offentlige trafik. Det er jeg som sådan ikke uenig i. Men tror nogen på, at højere priser får flere ind i bussen? Jeg tror ikke man behøver en kandidat i økonomi for at regne ud, at det her skubber folk ud af bussen og ind i bilen.
Den kollektive trafik er enormt vigtig. Ikke bare for den grønne omstilling, men også for alle de familier, hvis børn skal med bus i skole. Det er den offentlige trafik, der sørger for, at vi alle sammen kan komme til lægen, til biblioteket, eller bare til den nærmeste netto. Vores busser er kernevelfærd. Skulle vi ikke hellere prioritere vores busser over skattelettelser til de rigeste?
Jeg er med på, der er koldt på økonomigangen hos busselskaberne, men prisstigningerne er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det kan godt være, at dyrere billetter lukker et hul i kassen nu, men det hul bliver kun større. Og det er et hul, regeringen kunne lukke, hvis de ville.
Til det kommende Europa-Parlamentsvalg den 9. juni 2024 er jeg stolt af at repræsentere Dansk Folkeparti. Mit ønske om at deltage i dette vigtige valg udspringer af en dyb forpligtelse til at arbejde for danske interesser.
Jeg mener at EU underminerer Danmarks nationale suverænitet. Medlemskabet indebærer en overførsel af beslutningskompetence fra den danske regering til EU-institutionerne. Dette fører til, at vigtige nationale beslutninger træffes uden tilstrækkelig hensyntagen til danske interesser og værdier.
Jeg vil bekæmpe det demokratiske underskud, som lever i bedste velgående i EU. Beslutningsprocesserne i EU-institutionerne er ofte komplekse og fjerne fra danskerne, hvilket resulterer i manglende direkte indflydelse for den danske befolkning på vigtige beslutninger. Dette underminerer det repræsentative demokrati, som vi i Dansk Folkeparti vægter højt.
Jeg nærer også en dyb bekymring over konsekvenserne af EU’s princip om fri bevægelighed. Det har indlysende negative påvirkninger for det danske arbejdsmarked, velfærdsydelser og sociale strukturer som følge af indvandring fra andre EU-lande. Derfor skal vi tage kontrollen tilbage, ved at udtræde af Schengen-aftalen så vi kan få indført permanente grænsekontrol for at beskytte danmarks interesser.
I Dansk Folkeparti er vi også kritiske overfor EU’s økonomiske politik og deres såkaldte bidragssystem. Jeg mener, at Danmark betaler mere til EU, end det vi får tilbage, og at det har negative konsekvenser for den danske økonomi.Samtidigt har EU’s beslutninger om økonomi direkte påvirkning på dansk erhvervsliv og beskæftigelse.
Afslutningsvis ønsker jeg at fremhæve min bekymring om, at EU’s politikker og reguleringer mangler tilpasningsevne til nationale forhold og værdier. Denne ensartet tilgang truer den kulturelle mangfoldighed i medlemslandene og fører til en standardisering, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dansk kultur og traditioner.
Den 9. juni 2024 er en mulighed for os alle til at deltage i den demokratiske proces og påvirke den retning, vi ønsker for Danmark. Jeg ser frem til at arbejde hårdt, lytte til vælgerne og forfølge Dansk Folkepartis vision om mere dansk suverænitet.
Med venlig hilsen
Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til Europa-Parlamentvalget 2024
Når vi ser på Mette Frederiksens udtalelser, er det som om, hun har glemt, at hun ikke længere er DSU-formand, men faktisk Danmarks statsminister. Det er jo ikke hendes opgave at drive en “folke-domstol” i baren. Danmark er ikke i en bananrepublik!
I Danmark er vi et demokratisk retssamfund, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist (skattesager undtaget), vi har domstole og retsvæsenet til at straffe folk, der bryder loven.
Peter Hummelgaard burde virkelig huske at han er justitsminister, ikke en ungdomspolitiker, der laver protestplakater. Vi har et retssystem. Det er ikke politikerne, der dømmer folk. De laver lovene. Ellers er Danmark længere et retssamfund.
Randers kommune står med en sag, hvor ingen reelt ved, hvilket ansvar Torben Østergaard-Nielsen har i sagen. Man ved at han er milliardær, og det får socialdemokraterne til at blæse på retsprincipper og lighed for loven.
Benny Engelbrecht kører kampagne på Twitter mod revisionsfirmaet PWC for at i 2022 have uddelt en pris til Torben Østergaard-Nielsen. Det er ikke revisorerne, der bestemmer lovene. Socialdemokrater kører så meget i selvsving, at folkevalgte politikere udskammer lovlydige virksomheder fordi de for flere år siden har givet en pris til en mand, som Socialdemokratiet ikke kan lide.
Det er fair at spørge, om der er nogen voksne til stede i regeringen, når man ser den slags opførsel. Nogle i regeringen har brug for at huske deres roller og ansvar. Der er svært at finde realiteter eller underholdning i deres udtalelser.
Randers Kommune miljøgodkendte Nordic Waste uden at lave en miljøundersøgelse? Virksomheden ser ud til at være certificeret ved Bureau Veritas i Fredericia (de bruger deres logo), hvad siger den nuværende miljøtilladelse omkring mængder, opbevaringsmetode og liggetid? Mange simple spørgsmål der nemt burde besvares i og af kommunen og deres certificerende bureau.
Vi har en konkurslov i Danmark og den har Nordic Waste ret og pligt til at følge når deres situation er til dette.
Som Liberal undres vi os over det manglende lederskab regeringen, myndighederne og andre der burde vide bedre udviser.
En stor tak til de mange kræfter der straks tog del i de forebyggende handlinger uden at kny, så situationen kom under kontrol.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Et stråtækt hus ved Gammel Sving i Skærupskov, beliggende i Vejle Kommune, var ramt af brand, udløst af en teknisk fejl i et komfur.
Ifølge Sydøstjyllands Politi gik køkkenets komfur i huset i brand, hvilket forårsagede en varme der skabte en mindre røgudvikling.
Vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at da politiet ankom til stedet, var branden allerede slukket. Der var ingen personer, der kom til skade i forbindelse med hændelsen.
Sydøstjyllands Politi modtog klokken 23.55 en anmeldelse om mistænkelige forhold ved Vamdrup Bibliotek, efter en alarm blev udløst på stedet.
Vagtchef John Skjødt oplyser, at der tidligere, i december, var et forsøg på indbrud på biblioteket. De opbrudsmærker, som blev observeret i en dørkarm, anses for at stamme fra dette tidligere forsøg, da de ikke fremstod friske.
Vidner kunne fortælle at de senere på aftenen har observeret en drone fra Sydøstjyllands Politi i luften senere på aftenen, og dertil mener vagtchefen, at det muligvis kan have været en interesse for yderligere aktivitet i området, der er blevet undersøgt her.
Jonas Jensen fra Nye Borgerlige sidder i Middelfarts Byråd. Han har fulgt sagen omkring Torben Østergaard-Nielsen og Nordic Waste, og han er træt af, at folk langer ud efter milliardæren fra Middelfart.
Nordic Waste er i fokus, da der ved deres anlæg i Ølst var sket et jordskred, som kunne udvikle sig til en miljøkatastrofe, da virksomhedens formål var at rense forurenet jord. Efter sagen ved Ølst i Randers Kommune har Nordic Waste erklæret sig konkurs, og der langes ud efter Torben Østergaard-Nielsen, som ejede hovedparten af firmaet.
– Jeg synes, at man udstiller Torben uden at vide, hvad der er hoved og hale i det. Man er skyldig, indtil det modsatte er bevist, men det er som om, at folkedomstolen har talt. Det klæder hverken befolkningen eller medierne at dømme Torben på forhånd, siger Jonas Jensen.
I stedet for at rette skyts mod Østergaard-Nielsen mener Jonas Jensen, at man skal kigge på en anden part i sagen.
– Min erfaring fra lokalpolitik siger mig, at man kunne undersøge Randers Kommune nærmere i denne sag. I stedet bliver der skudt løs mod en mand, der ikke er dømt. Man skal behandle mennesker pænt og vente på resultatet af en retssag, før man dømmer folk, forklarer Jonas Jensen.
Jonas Jensen mener derfor, at Randers Kommune skal kigges efter i sømmene i sagen.
– Jeg har før set i lignende sager, at der kan komme skeletter ud af skabet. Om det er tilfældet her, ved jeg ikke endnu, men jeg synes, det går over stregen at gå hårdt til Torben og hans familie, slutter Jonas Jensen.
AVISEN har rettet forespørgsel til samtlige partier i Middelfart Byråd omkring sagen med Nordic Waste og Torben Østergaard-Nielsen. Socialdemokratiet udtalte sig ved politiske ordfører Kaj Johansen, mens Venstres Kent Mosgård oplyser følgende:
– Som byrådsmedlem forholder jeg mig til politik i Middelfart og har derfor ikke behov for at udtale mig, hverken i den ene eller anden retning, om sagen i Randers, lyder det fra Mosgård.
Dermed er det ikke muligt at få Venstres besyv med sagen.
Danmark vandt 29-26 i EM-semifinalen mod Tyskland og er for første gang siden 2014 i EM-finalen.
Danmark var ellers i problemer i første halvleg mod det tyske hjemmehold, der gav danskerne store problemer angrebsmæssigt.
Bagkæden med Rasmus Lauge, Simon Pytlick og Mathias Gidsel fungerede ikke, og Mikkel Hansen blev hidkaldt fra bænken og endte med at spille en stor rolle.
Alligevel var Danmark bagud 13-10, men i slutningen af første halvleg gik Danmark i syv mod seks, og det blev kampafgørende. Danskerne fik reduceret til pausestillingen 14-12.
I anden halvleg kom Emil Nielsen ind i målet. Han parerede den ene tysker efter den anden. Fra stillingen 18-17 så Danmark sig ikke tilbage og kom foran med 26-21.
Tyskland gav dog ikke op, men Danmark var i en klasse for sig og vandt opgøret med 29-26.
Dermed spiller Danmark EM-finale på søndag mod Frankrig.
