En tredje Lillebæltsbro: Vejdirektoratets anbefaling vækker alvorlig bekymring

0

Vejdirektoratets anbefaling om en tredje Lillebæltsforbindelse syd om Middelfart har mødt alvorlig bekymring fra Trekantområdet Danmark.

For nylig anbefalede Vejdirektoratet, at en tredje Lillebæltsforbindelse skal placeres syd om Middelfart. Selvom Trekantområdet Danmark hilser en ny broforbindelse velkommen, mener de, at en parallel Lillebæltsforbindelse vil være en bedre løsning. De frygter, at forligskredsens forsinkelse i beslutningsprocessen kan have alvorlige konsekvenser.

Trængsel på den Ny Lillebæltsbro

Den nuværende trafikmængde på den Ny Lillebæltsbro er enorm. I 2022 passerede i gennemsnit 55 biler per minut over broen – dobbelt så mange som på Storebæltsbroen. Dette gør den Ny Lillebæltsbro til en af de vigtigste infrastrukturelle forbindelser i Danmark. Jens Ejner Christensen, formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune, understreger broens betydning:

“Lillebæltsbroen binder Trekantområdet sammen og er afgørende for dansk vækst og sammenhængskraft.”

Bekymringer ved en sydgående bro

Vejdirektoratet vurderer, at den Ny Lillebæltsbro først vil opleve kritisk trængsel i 2040. Dog viser de seneste 10 års data, at trafikken i Trekantområdet og over Lillebælt er steget markant mere end forventet. Fra 2012 til 2022 steg trafikken over Lillebælt med 2,6% om året. Hvis denne tendens fortsætter, vil der i 2030 køre 97.000 køretøjer dagligt over Lillebælt. Det skaber udsigter til alvorlige trafikale problemer, som vil påvirke både erhvervsliv og pendlere.

Desuden indebærer den anbefalede sydgående bro en større påvirkning af et værdifuldt naturområde med høj økologisk værdi. En ny bro vil kunne medføre betydelige indgreb, som kan få alvorlige konsekvenser for biodiversiteten og det lokale miljø.

En anden væsentlig bekymring er, at den foreslåede bro ikke adresserer problemerne med jernbaneforbindelsen. En integreret løsning, der omfatter både vej- og baneforbindelser, er nødvendig for at skabe en bæredygtig og fremtidssikret infrastruktur. Den nuværende jernbanebro over Lillebælt er bygget i 1920’erne og trænger til en opgradering for at sikre robustheden af det danske togsystem.

Støjgener og socialt ansvar

Den foreslåede sydgående bro vil også øge støjniveauet i boligområder, som hidtil har været fri for trafikstøj. Dette kan forringe livskvaliteten for mange borgere og medføre både helbredsmæssige og sociale konsekvenser.

Trekantområdet Danmarks løsning: en parallelforbindelse

På baggrund af disse bekymringer anbefaler Trekantområdet Danmark en parallelforbindelse til den eksisterende Lillebæltsbro. Denne løsning vil beskytte værdifulde naturområder, give bedre forudsætninger for fremtidig jernbanegodstransport og sikre robustheden af dansk infrastruktur. Desuden vil den minimere støjgener og bedre understøtte eksisterende og planlagt energiinfrastruktur.

Forligskredsens beslutning

Forligskredsen har besluttet at sætte arbejdet med Lillebæltsbroen på pause, indtil en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar i slutningen af året. Trekantområdet Danmark anerkender behovet for en grundig vurdering af alternative løsninger, men understreger vigtigheden af, at en strategisk analyse fortsætter. Enhver forsinkelse i beslutningsprocessen vil kun forværre de presserende trafikale udfordringer i regionen.

Trekantområdet Danmark er en politisk styret samarbejdsorganisation mellem syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Samarbejdet ledes af en bestyrelse, der består af de syv borgmestre.

Læs også

Viceborgmester efter Tøjhuset-skandalen: Fredericia Kommune bør genoverveje konstruktionen

0

Susanne Eilersen, viceborgmester i Fredericia Kommune, opfordrer byrådet til at revurdere konstruktionen af det kommunalt drevne spillested, Tøjhuset. Eilersen mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunen står for driften af et spillested. Med myndighedernes indskærpelse i kartelsagen og leder Sune Rasmussens nylige afgang, ser hun nu som det rette tidspunkt til at tage sagen op igen.

Tøjhuset har spillet en rolle i en større dansk kartelsag, hvor 10 spillesteder blev undersøgt. Forleden konkluderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at spillestederne havde begået store overtrædelser, men samtidig, at der ikke kunne rejse en sag, idet styrelsen manglede ressourcer. Derfor blev det til en indskærpelse over for alle 38 spillesteder i stedet.

Susanne Eilersen. Foto: AVISEN

“Jeg var rystet, da jeg læste, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer, at man har brudt loven. I Fredericia er der tale om medarbejdere, der er på kommunens lønningsliste. Konsekvensen var en indskærpelse, men der konkluderes samtidig, at der kun er tale om en indskærpelse, fordi myndighederne ikke har ressourcer til at forfølge sagen. Den sag, og det faktum, at lederen af Tøjhuset i denne uge har sagt sin stilling op, da han har fundet nyt arbejde, gør, at jeg synes, at man skal se på Tøjhusets konstruktion igen,” siger Eilersen.

Med Sune Rasmussens opsigelse ser Eilersen en oplagt mulighed for byrådet til at overveje et udbud eller en konstruktion som selvejende institution. “Når lederen af Tøjhuset har sagt op, så er det en god anledning for os som byråd til at se på et udbud eller se på en konstruktion som selvejende institution. Det er vigtigt med armslængde og gennemsigtighed,” siger Eilersen og tilføjer:

“Vi er på vej ind i endnu et sparebudget, hvor det vel at mærke er kernevelfærden, der står for skud. Skal vi så bruge 5-6 millioner på at drive et spillested, ja endda to spillesteder, eller skal vi sætte dem i udbud til ekstern leverandør? Der vil jeg klart foreslå det sidste.”

Eilersen understreger også, at afgørelsen fra Konkurrencemyndighederne nødvendiggør en ny gennemgang af konceptet bag Tøjhuset. “Afgørelsen fra Konkurrencemyndighederne kalder også på en omgang omkring konceptet. Jeg mener også, at den afgørelse betyder, at vi skal gå en runde mere på konceptet, og se på den aftale, vi har indgået, er den okay? En ting er sikkert: I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal armslængde på, og der skal være transparens, for så kan man også undgå nogle af de ting, som konkurrencestyrelsen skriver, så ansvaret ligger et andet sted end det kommunale for et spillested.”

Kun to partier stemte imod

Eilersen påpeger desuden, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti var de eneste partier, der stemte imod den nyligt indgåede 10-årige aftale om Tøjhuset. “I forhold til den nyligt indgåede 10-årige aftale, så var vi kun to partier, der stemte imod. Det er ikke en offentlig opgave at drive spillested, når kernevelfærden er så presset som den er, så ser vi hellere, at økonomien bruges på velfærd i stedet for.”

På spørgsmålet om, hvad Eilersen vil gøre ved situationen, svarer hun: “Det vil være noget af det, jeg nævner, som vi går til budgetforhandlinger med, men jeg vil også opfordre borgmesteren til at bremse op med at finde en ny leder, før man har afklaret, hvad man vil, når vi står i en ny situation end for en måned siden, hvor man lavede aftalen. Det er en oplagt anledning til at se, om vi skulle gå en runde mere, inden man søger en ny leder.”

Susanne Eilersen ser disse måneder som det perfekte tidspunkt til at genoverveje driften af Tøjhuset og sikre, at fremtidige beslutninger tages med gennemsigtighed og respekt for kommunens kernevelfærd.

Læs også

Midlertidig aftale redder Cafe Strandparken

0

En forpagtningsaftale blev det ikke til, men Fredericia Kommune har indgået en midlertidig samarbejdsaftale med beboerforeningen om Cafe Strandparken.

Fredericia Kommune har forsøgt at indgå en forpagtningsaftale på Cafe Strandparken. Selvom der var flere interesserede, lykkedes det ikke.

Derfor har Fredericia Kommune og Skærbæk Beboerforening indgået en samarbejdsaftale omkring brugen af Strandparken frem til 1. november.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke er lykkes at indgå en forpagtningsaftale for Strandparken. Men jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte et godt samarbejde med beboerne i området om Strandparken. Jeg ser frem til, at der igen vil komme aktiviteter og liv omkring Strandparken, også set i lyset af de gode aktiviteter, der foregår i Naturpark Lillebælt-regi”, siger formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg.

Formålet med samarbejdsaftalen er, at beboerforeningen får mulighed for at bruge Strandparken og det tilhørende stuehus mod, at de skaber offentlige aktiviteter i området ved Strandparken og i tilknytning til Blå Flag-stranden, mens Fredericia Kommune omvendt har behov for tid til at finde gode løsninger for bygningerne i Skærbæk.

Beboerforeningen vil involvere forskellige aktivitetsudvalg i byen i opgaven og gøre deres bedste for at lykkes med dette. De har allerede planlagt en jazz-festival lørdag den 17. august 2024, og her vil Skærbæk Amatørteater også opføre deres årlige revy.

”Vi er rigtig glade for at få denne mulighed, så de flot renoverede bygninger i Strandparken kommer i brug til gavn og glæde for både lokalområdet og gæster udefra”, siger Aksel Gruelund Sørensen, formand i Skærbæk Beboerforening.

Kolding Kommune er i spil ved en ny forbindelse over Lillebælt

0
Foto: AVISEN

Efter at have gennemført en analyse peger Vejdirektoratet på en ny bro over Lillebælt syd for Middelfart. Dette vil betyde et vejanlæg hen over Stenderuphalvøen i Kolding Kommune. Men dette støtter hverken Kolding Kommune eller Trekantområdet, slår borgmester Knud Erik Langhoff fast.

Der er tegnet en tyk streg på kortet tværs over Stenderuphalvøen i Vejdirektoratets skitse over en mulig linjeføring af en kommende ny forbindelse over Lillebælt.

Vejdirektoratet har analyseret seks mulige nye linjeføringer over Lillebælt og slår i en pressemeddelelse fast, at “Det viser sig, at en vejforbindelse syd om Middelfart er den løsning, der giver de største trafikale gevinster, når man ser på sparet rejsetid og kørselsomkostninger.”

Løsningen syd om Middelfart sender trafikken fra E45 syd om Kolding og tværs over Stenderuphalvøen, hvorfra selve broen skal løbe syd for Fænø og gå i land syd for Middelfart.

I samme pressemeddelelse fortæller Vejdirektoratet dog også, at forligskredsen i Folketinget bag Infrastrukturplan 2035 har sat det videre analysearbejde af linjeføringen på pause, fordi man afventer forundersøgelserne af en Als-Fyn-forbindelse, som forventes færdige ved udgangen af 2024.

Knud Erik Langhoff. Foto: AVISEN

“Jeg håber, folketingspolitikerne tænker sig rigtig godt om i den pause, de nu har givet sig selv, før der kommer en endelig beslutning om en linjeføring. Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at Kolding Kommune ikke bakker op om en løsning, der skal gå hen over Stenderuphalvøen,” understreger borgmester Knud Erik Langhoff fra Kolding Kommune.

“Halvøen er en naturperle, som både er et Natura 2000-område og et habitat. Dertil kommer, at der er store kulturværdier, bl.a. forbundet med Skamlingsbanken. Det vil være helt forkert at ødelægge dette enestående område med masser af trafik,” pointerer Knud Erik Langhoff.

Han påpeger også, at det ikke kun er Kolding, der foretrækker en anden linjeføring.

“I Trekantområdet Danmark, der er en sammenslutning af de syv kommuner, der ligger her i området ved Lillebælt, bakker vi op om en anden løsning. Vi har tidligere i fællesskab rettet henvendelse til Folketingets Transportudvalg, hvor vi anbefaler, at den tredje forbindelse skal være en forbindelse nord for de nuværende Lillebæltsbroer, der går parallelt med den, vi i dag kalder den nye Lillebæltsbro,” understreger Knud Erik Langhoff.

Den løsning er også en af de seks løsningsmuligheder, som indgår i Vejdirektoratets analyse.

Trekantområdet Danmark er en sammenslutning af kommunerne Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev.

Læs også

Havareret lastbil udfordrer trafikken

0

En havareret lastbil i venstre spor på E20 mellem <60a> Fredericia V og Fredericia forårsager betydelige trafikproblemer. Vejdirektoratet rapporterer om lange køer og opfordrer bilister til at udvise ekstra forsigtighed.

Situationen har resulteret i en markant opbremsning af trafikken og kø på Den Nye Lillebæltsbro. Der arbejdes på højtryk for at få ryddet vejen og genoprette normal trafikafvikling.

19,6 millioner kroner til faste teams i ældreplejen i Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle

0

Regeringen og aftalepartierne bag ældrereformen har nu fordelt 376,1 millioner kroner til faste teams i ældreplejen. Formålet er at sikre, at ældre borgere møder kendte ansigter i deres eget hjem, hvilket kan forbedre både plejekvaliteten og arbejdsglæden blandt plejepersonalet. Midlerne er fordelt ud fra den demografiske sammensætning i kommunerne, så de tager højde for antallet af ældre.

Fredericia Kommune modtager 3,521 millioner kroner til at styrke faste teams i ældreplejen. I Middelfart Kommune modtager man 2,979 millioner kroner. Kolding Kommune får en væsentlig tildeling på 5,810 millioner kroner. Vejle Kommune modtager 7,289 millioner kroner, det største beløb blandt de nævnte kommuner.

Ældreminister Mette Kierkgaard udtaler, at nogle kommuner allerede er godt i gang med omstillingen til faste teams, hvilket glæder både borgere og medarbejdere. Hun håber, at omstillingshjælpen vil betyde, at kommunerne hurtigere når i mål, og at de tager ved lære af de kommuner, som allerede har opnået gode resultater. Med denne finansiering får Fredericia mulighed for at forbedre plejen for de ældre borgere gennem en mere kontinuerlig og personlig plejeoplevelse.

Ældreordfører Maria Durhuus fra Socialdemokratiet understreger vigtigheden af at undgå, at de ældres hjem bliver en banegård. Hun er meget glad for, at midlerne til faste teams skal sikre tryghed, høj faglighed og kontinuitet for de ældre, samtidig med at plejepersonalet får større frihed til at yde omsorg, der passer til den enkelte. Middelfart kan nu intensivere indsatsen for at implementere faste teams og dermed skabe en mere stabil og tryg pleje for de ældre borgere.

Hans Chr. Schmidt fra Venstre påpeger, at omstillingen til faste teams kan være omvæltende og svær at gennemføre. Han understreger, at det er afgørende at lære af de kommuner, som har påbegyndt omstillingen, og at bygge videre på deres erfaringer. Denne økonomiske håndsrækning skal hjælpe Kolding med at fremme implementeringen af faste teams, hvilket vil sikre bedre plejekvalitet og arbejdsvilkår for plejepersonalet.

Ældreordfører Kirsten Normann Andersen fra SF fremhæver, at faste teams forbedrer både kvaliteten for de ældre og arbejdsmiljøet for de ansatte. Hun glæder sig over, at penge nu sendes ud til kommunerne, øremærket specifikt til faste teams. Med denne betydelige finansiering kan Vejle Kommune styrke oprettelsen og udviklingen af faste teams, hvilket skal skabe en mere stabil og tryg plejeoplevelse for de ældre borgere.

Midlerne er fordelt på baggrund af kommunernes demografiske sammensætning og skal sikre, at omstillingen til faste teams kan ske hurtigere og mere effektivt. Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne understreger vigtigheden af kendte ansigter i plejen for både borgerne og medarbejderne. Hun mener, at kendte ansigter skaber mere tryghed og kvalitet for de ældre, men også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Ny parkering til autocampere skal skabe mere plads til personbiler

0

Middelfart Kommune opretter nu fire nye pladser til autocampere ved Gl. Havn. Tiltaget er designet til at gavne byens forretningsdrivende ved at frigive flere ledige pladser til personbiler.

Formålet med de nye pladser

De nye autocamperpladser ved Gl. Havn er længere og bredere end almindelige p-pladser, hvilket gør det muligt for autocampere at parkere inden for stregerne. Disse pladser tillader parkering i op til fire timer. Initiativet skal forhindre uhensigtsmæssige parkeringer fra autocamperturister, som tidligere har optaget de almindelige p-pladser. Autocamperturister får dermed bedre mulighed for at besøge Middelfart og dens seværdigheder, butikker og spisesteder.

Balanceret tilgang til turisme

Anders Møllegård, formand for Teknisk Udvalg, understreger vigtigheden af balance mellem byens borgere og turister. “Autocamperturismen er en tiltagende ferieform, som vi gerne vil være med til at understøtte i hele Middelfart Kommune, men stadig med fokus på balance mellem borgere i kommunen og turister, så vi sikrer, at der er plads til alle,” siger han.

Teknisk Udvalg har siden 2022 haft fokus på autocampere i Middelfart Kommune. De tiltag, der blev implementeret sidste år, har vist gode resultater, og nu byder kommunen også autocampere velkommen på P-pladsen ved Gl. Havn.

Projektet ‘Autocamperturisme i balance’

Tiltaget er en del af projektet ‘Autocamperturisme i balance’, hvor en arbejdsgruppe bestående af Middelfart Kommune, Brobygning Middelfart, VisitMiddelfart og repræsentanter fra autocamperbranchen har arbejdet på løsninger.

Fremtidige planer og samarbejde

Sidste sommer blev der gennemført lignende tiltag ved naturområderne ved Oddevejen og Vejlby Fed for at skabe en naturlig balance mellem personbiler og autocampere. Teknisk Udvalg håber, at de nye pladser vil tiltrække autocamperturister til byen inden for de tilladte fire timer, hvorefter de kan besøge andre dele af kommunen eller videre til Assens, Kerteminde og Nordfyns Kommuner, som Middelfart samarbejder med omkring autocamperturisme.

Ja tak til klima – nej tak til Krifa

0

Debatten raser lige nu i (de lokale) medierne over, at man i Region Syddanmark har valgt at stille krav til sine kursusudbydere om klimavenlighed. Man vil fx ikke længere få serveret rødt kød på kurser ved Region Syddanmark.

Vi har fuld respekt for beslutningen, som er truffet af regionens administrative ledelse og med generel opbakning fra medarbejderne. Der er heldigvis mange gode alternativer til det røde kød, og det er positivt, at regionen anerkender sit ansvar som kursusudbyder.

Men ansvaret stopper ikke ved klimaet.Regionen har også et vigtigt ansvar for at støtte et stabilt arbejdsmarked med gode løn- og arbejdsvilkår.

Derfor undrer det os, at regionen er kunde ved en kursusvirksomhed, der har overenskomst med den gule fagforening Krifa.

En overenskomst er vel en overenskomst, vil nogle sikkert indvende. Men nej, det er ikke så simpelt.

Krifa laver nemlig ikke overenskomster, som vi normalt kender dem.

Er man tvunget til at arbejde under en Krifa-overenskomst, er man også tvunget til at frasige sig konfliktretten. At lønmodtagerne, når alle diplomatiske måder er opbrugt, har muligheden for at strejke, er én af de bærende søjler i den danske model. Fratages konfliktretten, svækkes lønmodtagernes rettigheder betydeligt.

Den danske model er i en kamp for overlevelse. Medlemmerne siver fra de traditionelle fagforeninger, fordi de kan få billigere medlemskab hos de gule forretninger. Grunden til, at medlemskabet her er billigere, er, at de gule alternativer stort set ingen overenskomster tegner, men i stedet lukrerer på dem, de rigtige fagforeninger udarbejder og vedligeholder.

Krifa er blandt de gule foreninger, der tegner ganske få overenskomster, men disse overenskomster er i vores øjne figenblade for en forretning, der først og fremmest tjener penge på andres arbejde, mens lønmodtagerne som helhed svækkes.

Vi opfordrer derfor Region Syddanmark til at sige nej til at samarbejde med virksomheder, der har gule overenskomster. Lige netop det forthold mener vi er mere vigtigt end rødt kød på bordet eller ej.

Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten

0
Unhappy little child beautiful girl with long hair in home clothes with yogurt sitting at dinning table in kitchen at home. The child does not want to eat

At børn ikke er vilde med for mange kerner, frugtkød eller andre stykker i maden er velkendt. Men særligt de seksårige gider slet ikke klumperne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i dag. Forskningen kaster nyt lys over børns madpræferencer på tværs af aldersgrupper til gavn for forældre, sundhedssektor og fødevareindustri.

Hvis du som forælder synes, at din seksårige pludselig er blevet ekstra kræsen og pernitten med aftensmadens tekstur, så fortvivl ej. Det går over igen. Det er nemlig i seksårsalderen, at børn allerhelst vil undgå knas i peanutbutteren, bær i marmeladen og frugtstykker i yoghurten, viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

I studiet bad forskerne 485 børn mellem 5 og 12 år vælge imellem seks forskellige fødevarer med og uden klumper, kerner og frugtstykker i. Fødevarerne var brød, appelsinjuice, peanutbutter, jordbærmarmelade, yoghurt og tomatsuppe. Forskerne viste børnene tegninger af fødevarerne med- og uden klumper og bad dem vælge imellem dem.

Og her valgte de seksårige børn i 76 procent af tilfældene fødevarerne uden klumper, hvilket var den højeste andel på tværs af aldersgrupperne.

”At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie får en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, koblet så tydligt til denne madpræference,” siger Ph.d. Ching Yue Chow, som er førsteforfatter på studiet.

For at undersøge hvor præcise børnenes svar var har forskerne også brugt ægte brød, appelsinjuice osv. i andre studier, som de kunne sammenligne og bekræfte spørgeundersøgelsens svar med.

Beskyttelse mod giftig mad
At børns forskrækkelse mod for kompleks tekstur i maden topper omkring de seks år, er der muligvis en forklaring på ifølge Ching Yue Chow. I fagsprog kaldes det fødevareneofobi og det beskrives ofte som en modvilje mod at spise nye eller ukendte fødevarer.

”Det menes at være en beskyttende funktion hos børn, som skal forhindre dem i at spise potentielt giftige fødevarer eller andre farlige ting, når de begynder at blive mere selvstændige. Andre studier har vist at mekanismen starter i toårsalderen og tager kraftig til når barnet bliver mere mobilt og selvstændigt og topper, når barnet er seks-syv år gammelt. Derfor giver det god mening, at netop denne gruppe i vores studie ikke bryder sig om for mange klumper i maden, da de i den alder er mest forsigtige hvad angår mad, ” forklarer Ching Yue Chow.

Forskerne undersøgte også om størrelsen på de klumper, der er i maden, har noget at sige. Men her fandt de ikke noget entydigt svar.

”Det virkede ikke til, at børnene havde svært ved at skelne forskellige størrelser på klumper i maden inde i munden. For dem handler det mest om, hvorvidt der i det hele taget er klumper eller ej,” siger Ching Yue Chow.

Med et lavpunkt i lysten til at spise mad med klumper i seksårsalderen går det dog herefter gradvist den anden vej hos de 7-12-årige, viser studiet. Og det underbygges af vores viden om, hvordan børns madpræferencer modnes med alderen.

”I takt med at børnene kommer i skolealderen, kan de blive mere påvirket af klassekammerater og andre i deres omgangskreds til at prøve nye typer af mad og får mere lyst til at udvide deres horisont. Derfor ser vi også at andelen, som gerne vil have mad med klumper i maden, vokser i takt med deres alder i undersøgelsen,” siger Ching Yue Chow.

Nye retter skal måske introduceres 8-15 gange
Og ”anti-klump-fasen”, som de 6-årige har, er man ifølge forskeren nødt til at acceptere som forælder, selvom det kan være frustrerende, når ungerne ikke vil spise den mad, de får serveret. Men det kan nemt ændre sig, når først de er forbi den kritiske seksårsalder. Man skal bare blive ved med at prøve – ofte helt op til 15 gange, lyder opfordringen:

”En hel del forskning om børn og mad viser, at gentagne eksponeringer for nye retter har en positiv effekt på, om de gider at spise det. Helt konkret handler det om at give børnene muligheden for at smage ny mad samtidig med, at der er noget på tallerkenen, de allerede kender. Ofte skal de præsenteres for den nye ret 8-15 gange, før de begynder at kunne lide det, men vedholdenhed belønner sig,” forklarer Ching Yue Chow.

Derudover er det en god idé at undgå både tvang og belønninger for at barnet eksempelvis spiser sine grøntsager.

”Det er en meget kortsigtet strategi at belønne barnet med en is, hvis de spiser deres broccoli. For i det øjeblik, man fjerner isen, gider de ikke spise det sunde. Samtidig skal man heller ikke presse barnet eller forsøge at tvinge det til at spise bestemte ting, for man risikerer, at de endnu mindre end før vil spise den nye mad, fordi de forbinder den med noget negativt,” siger Ching Yue Chow.

Det nye forskningsresultat kaster et grundigere lys over børns madpræferencer i alderen 5 til 12 år, som forskeren håber kan gøre både forældre og fødevareindustri klogere på vores mindstes forhold til mad.

”Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende psykologi hos børn, når man som forælder serverer mad for dem, og når man som virksomhed udvikler nye produkter, så man undgår, at børn bliver unødigt kræsne. Her håber jeg, at vores studie kan være en inspiration til forældre og dem, der udvikler nye madprodukter,” slutter Ching Yue Chow.

Fakta om studiet:

Studiet er udgivet her
Forskningen er udført i et tæt samarbejde mellem Future Consumer Lab, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og CASS Food Research Center ved Deakin University, Australien.
Forskerne bag studiet er: Ching Yue Chow, Anne C. Bech, Annemarie Olsen, Russell Keast, Catherine G. Russell og Wender L.P. Bredie.
I studiet deltog 485 australske børn i alderen 5-12 år.
Studiet er finansieret af Innovationsfonden og Arla Foods.

Nationalmuseets motorløse skonnert Anna Møller sejler med i årets Fyn Rundt

0
Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe

Den totalrenoverede skonnert Anna Møller, tilhørende Nationalmuseet, vil som det eneste fartøj uden hjælpemotor deltage i årets største danske sejlskibstræf, Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. Over 50 sejlskibe vil sammen med Anna Møller anløbe Bogense, Fredericia, Assens, Haderslev, Faaborg og Svendborg.

Anna Møller, der er 118 år gammel, sejler uden nogen anden drivkraft end vinden, hvilket giver nogle ekstra udfordringer. Skipper Martin Andersen fra Nationalmuseet i Holbæk forklarer, at de, hvis muligt, går for sejl ind og ud af havnene og til starten, men at de kan få hjælp fra andre fartøjer, hvis det bliver nødvendigt.

Fyn Rundt finder sted fra den 21. til 26. juli, hvor skibene er opdelt i klasser efter størrelse og dagligt kæmper på en etape udlagt efter vejr- og vindforhold. I år samles skibene i Bogense i weekenden den 20.-21. juli, med første start mandag morgen til Fredericia. Tirsdag går turen til Assens, onsdag slutter sejladsen i Haderslev, torsdag sættes kursen mod Faaborg, og sidste anløb er i Svendborg, hvor der afholdes sejler-middag og præmiefest fredag aften.

Stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg udtrykker stor tilfredshed med tilslutningen til årets Fyn Rundt, der samler et halvt hundrede sejlskibe. Blandt de deltagende fartøjer er tremasterne Fylla af Svendborg, Den Store Bjørn af Kolding og Northern Grace fra Aarhus. Derudover deltager Marstal-skonnerten Bonavista, Danmarks ældste sejlførende træskib jagten Jensine fra Haderslev, samt udenlandske skibe som den tyske lodsbåd Atalanta og den svenske redningsskøjte Astrid Finne.

Ved ankomsten til hver havn bliver sejlskibene budt velkommen af et talstærkt publikum, mens skibenes historie og anekdoter bliver fortalt af den rutinerede sejlskipper Mark Ambech fra Marstal. I alle havne er der maritime folkefester, og det er muligt at booke billetter til en etape eller hele ugen på mange af skibene.

“Alle kan sejle med og opleve et enestående fællesskab, maritim stemning og aktiv ferie. Og vi keder os heller ikke i havnene,” siger stævneleder Jan Jay Brun Jensen.