Der er tirsdag blevet trukket lod til gruppespillet ved sommerens OL i Paris. Her havnede Håndboldkvinderne i den skrappeste af de to puljer.
På dagen hvor den olympiske flamme begyndte sin rejse fra Olympia i Grækenland til Paris, fik Håndboldkvinder også klarlagt deres rute mod OL-succes i den franske hovedstad.
Med præcis 100 dage til legenes første håndboldkamp bliver fløjtet i gang faldt lodtrækningen til gruppespillet således ud, at Danmark skal møde Sydkorea, Slovenien, Tyskland, Norge og Sverige i de frem gruppekampe.
Et modstanderfelt landstræner Jesper Jensen beskriver som sindssygt stærkt.
– Norge, Danmark og Sverige skal kæmpe om de to øverste pladser i gruppen. De to får nemlig sandsynligvis en fornuftig modstander i kvartfinalen. Jeg havde gerne undværet Slovenien, som jeg synes er markant stærkere end Spanien, siger Jesper Jensen, som dog stadig drømmer om at tage hjem fra OL med medaljer om halsen.
– Vi har spillet fint på det seneste, og vi har en stærk trup, så vi tager afsted med drømmen om at få medalje. Ingen tvivl om det. Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Holland skiller sig ud niveaumæssigt, men at af de hold kommer ikke i semifinalen, og vi vil gøre alt for, at det ikke bliver os, der bliver efterladt i kvartfinalen, lyder det fra landstræneren.
Den anden gruppe i kvindernes OL-turnering består af Angola, Brasilien, Spanien, Holland, Ungarn og Frankrig.
Alle møder alle i gruppespillet. De fire bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne.
Det endelig kampprogram er ikke på plads endnu, men det er sikkert, at Håndboldkvinderne spiller første gruppekamp torsdag den 25. juli, som er dagen før åbningsceremonien.
Håndbold er dermed sammen med fodbold, rugby og bueskydning blandt de få idrætsgrene som tyvstarter legene for at få det hele planlægningen til at gå op.
Inden længe er eksamenerne i fuld gang på landets ungdomsuddannelser, og for mange unge kan det føles som et stort pres. Region Syddanmark lancerer nu en ny ro-app, der giver gode råd og konkrete øvelser til unge med det formål at hjælpe dem til at finde ro i hverdagen og forebygge langvarig stress.
Svedige håndflader og voldsom hjertebanken – eksamenstiden kan være en prøvelse at komme igennem for de mange unge på landets ungdomsuddannelser.
Men der er hjælp på vej. Region Syddanmark har udviklet en ny gratis ro-app, hvor unge i alderen 15-20 år kan få konkrete øvelser og gode råd om blandt andet åndedræt, studieteknik, stress, søvn, venskaber og bekymringer. Der er også små videoer med unge, der fortæller, hvordan de håndterer stress og pres under uddannelsen.
Baggrunden for udviklingen af appen er blandt andet, at landsdækkende undersøgelser viser, at den mentale trivsel blandt unge er nedadgående, og at cirka hver femte ung i alderen 16-24 år scorer lavt på den mentale helbredsskala og ofte føler sig nervøs eller stresset.
App giver redskaber til at opnå mere ro
Ro-appen er gratis og kræver ikke brugeroprettelse, og den primære målgruppe for appen er unge på ungdomsuddannelserne. Appen ligger dog frit tilgængeligt for unge i hele landet og kan også bruges af elever i for eksempel grundskolen og på videregående uddannelser.
Formålet med appen er at nedbringe stress og pres hos unge og dermed forebygge, at de udvikler langvarig stress.
Formand for regionens psykiatri- og socialudvalg Mette Bossen Linnet (V) glæder sig over, at appen nu er blevet tilgængelig.
– Vi har en kæmpe opgave i at få vendt den negative udvikling i de unges mentale trivsel – både i regionen, i kommunerne og på de mange ungdomsuddannelser. Hvis ikke vi får hjulpet de unge, risikerer vi, at de udvikler langvarig stress og bliver alvorligt syge. Vores nye regionale app er et rigtig godt digitalt værktøj, som taler de unges sprog, og som er testet på en lang række unge. Jeg er sikker på, at den vil kunne hjælpe mange unge, som er presset i deres hverdag, hvad enten det er på grund af eksamener eller helt generelt.
En gennemført ungdomsuddannelse er en god start på livet
Appen er udviklet af Mindhelper.dk, der er en del af Psykiatrisygehusets Center for Digital Psykiatri. Arbejdet med at udvikle, implementere og evaluere appen er støttet med 2,3 mio. kr. fra en pulje, som er afsat til at understøtte målene i den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” i perioden 2024-2027.
Formand for Udvalget for Regional Udvikling Michael Nielsen (K) ser store perspektiver i den nye app:
– Det er vigtigt, at de unge trives og lærer at håndtere de mentale udfordringer, der kan være forbundet med at være ung og gå på en ungdomsuddannelse. For en godt gennemført ungdomsuddannelse er også en god start på det videre liv. Derfor ser vi store perspektiver i den nye ro-app, som er én ud af flere gode initiativer, vi har sat i søen for at forbedre de unges trivsel, og vi glæder os til at se, hvordan de unge tager imod appen.
Psykiatrisygehusets Center for Digital Psykiatri indsamler løbende data, der viser, hvorvidt de unge oplever appen som nyttig eller ej. På sigt ønsker centret at gennemføre en ekstern evaluering af appen.
App er ét ud af flere trivselsinitiativer
Region Syddanmark har et stort fokus på at øge unges mentale trivsel, og app’en er ét ud af flere initiativer.
I en fælles sundhedsaftale har regionen og de 22 syddanske kommuner blandt andet givet hinanden håndslag på, at de vil samarbejde om forebyggelse og tidlig opsporing af mental mistrivsel og sætte aktiviteter og fællesskaber i søen, som fremmer den mentale sundhed.
En af de helt store indsatser er ”ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelser”, hvor regionen arbejder med at udbrede ABC-metoden på ungdomsuddannelserne. ABC går i alt sin enkelthed ud på, at man får det godt mentalt, hvis man gør noget aktivt (Act), gør noget sammen med andre (Belong), og gør noget meningsfuldt (Commit).
Derudover har PsykInfo en række tilbud til grundskoler og ungdomsuddannelser, hvor de klæder de medarbejdere på, der skal arbejde med unges trivsel. Endelig er der hjemmesiden Mindhelper.dk, hvor unge kan få viden og gode råd om mental trivsel.
Også den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” sætter fokus på et sundt Syddanmark i trivsel. På tværs af blandt andet uddannelse, kultur og sundhedsinnovation udvikler regionen nye trivselsinitiativer- og værktøjer som for eksempel spillet Fif (Fællesskab i fokus). Derudover støtter regionen udviklingsprojekter på blandt andet ungdomsuddannelser og kulturinstitutioner med fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber.
En befolkningsprognose, som Vejle Kommune har lavet, viser, at de forventer en tilvækst på 8,6 procent for perioden 2024-2034.
Vejle Kommune oplyser, at befolkningsprognosen er central i forbindelse med budgetstrategi 2025-2032, hvor den i udgangspunktet er for kapacitetsanalyser på anlægsområdet, som er udarbejdet af forvaltningen.
Prognosen tager højde for, at stigende renter og høje råvarepriser lægger en dæmper på eventuelle byggeaktiviteter. Projektet på Gammelhavn er igangsat, og projektet på Ny Rosborg er blevet udskudt et enkelt år. Herudover forventes det, at eksisterende byggerier i højere grad end tidligere vil opleve, at boliger ikke tilflyttes i takt med færdiggørelsen.
Estimatet på tilvæksten er lavet ved hjælp af Demografix prognosemodellen. Modellen fremskriver befolkningstallet på baggrund af det aktuelle befolkningstal, historiske data og fremtidige forventninger til flyttemønstre, boligbyggeri, fertilitet, levealder samt tilgang af flygtninge og familiesammenførte.
Ud fra prognosen, der er lavet af forvaltningen, forventes det, at der i 2025 kommer en vækst på 619 indbyggere i 2025. Frem mod 2028 vil det ekspandere, og toppe ved en tilvækst på 1.707 i 2028. Derefter vil der fortsat være tilvækst, men ikke så markant vækst, som i alt betyder, at der ifølge prognosen vil være 132.133 indbyggere i Vejle Kommune i 2034, hvis det holder stik.
Det forventes, at antallet af 0-2-årige vil stige med 4,7 % frem til 2034. For gruppen af 3-5-årige forventes en samlet vækst på 5,6 %. Antallet af skolebørn (6-16 år) forventes at opleve en jævn stigning over prognoseperioden med sammenlagt 6,3% set over hele perioden. For de unge mellem 17 og 24 år forventes som den eneste aldersgruppe tilbagegang på 0,9% i prognoseperioden. Gruppen i alderen 25-39 år forventes at stige med 7,7 %, mens der for aldersgruppen 40-64-årige forventes en mindre fremgang på 5,9 %. Stigningen i antallet af 65-79-årige forventes at blive 12,5 %. Den markant største befolkningstilvækst forventes blandt borgere over 80; en aldersgruppe der forventes at stige med 45,3 %.
– Vi vil sikre, at bosætningen sker i hele Vejle Kommune. Som en del heraf er målsætningen blandt andet, at der skal komme 1.500 flere borgere om året, samt at der skal ske en positiv tilvækst i landområder, lokalbyer, centerbyer og Vejle by, oplyser Vejle Kommune.
Det fastslås dog, at prognosen skal tages med forsigtighed.
– Prognosen skal betragtes som et kvalificeret skøn over den fremtidige befolkningsudvikling og ikke som en eksakt videnskab. Usikkerheden i prognosen tiltager desuden, jo længere ud i fremtiden man kommer, ligesom mindre geografiske enheder vil være behæftet med større usikkerheder end større, lyder det fra Vejle Kommune.
Efter sidste måneds historiske triumf med fire guldmedaljer til kokke og tjenere fra Treetop, Munkebjerg Hotels gourmetrestaurant, forsøger en kokkeelev og en receptionistelev nu at hente flere medaljer hjem til hotellet.
Det er nærmere bestemt receptionistelev Sofie Karoline Tams og Jeppe Hansen, der er kokkeelev i Munkebjerg Hotels Panorama Restaurant, som deltager i DM i Skills i Roskilde fra torsdag den 18. til lørdag den 20. april. Ambitionen er klar hos dem begge:
– Jeg går efter at vinde og vurderer, at mine chancer er helt OK. Jeg vil kæmpe til det sidste -både fordi jeg er stolt af mit fag og derfor gerne vil vise det frem, og fordi jeg vil fortælle omverdenen, at Munkebjerg Hotel er en helt fantastisk læreplads, siger Sofie Karoline Tams.
Jeppe Hansen stiler også efter en plads øverst på podiet:
– Jeg håber, at jeg vinder, og jeg tror på, at jeg har gode muligheder for at gøre det, for jeg har trænet hårdt og målrettet, fortæller 22-årige Jeppe Hansen.
På bagkant af historisk resultat
DM i Skills er Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, hvor landets dygtigste EUD-elever indenfor de forskellige fag dyster mod hinanden. Konkurrencen kommer kun en måned efter Danmarksmesterskaberne for professionelle kokke og tjenere, hvor tre ansatte i Treetop hev et historisk godt resultat hjem til gourmetrestauranten: Køkkenchef Bjarke Jeppesen vandt DM-guld for kokke, restaurantchef Andreas Kobs Laursen tog sig af DM-guld for tjenere og endelig fik Magnus Lund Hansen ligeledes en guldmedaljesammen med titlen “Årets Kokkeelev 2024”. Endnu mere historisk blev det, da Andreas Kobs Laursen få dage senere også blev kåret som Nordens bedste tjener.
”Noget at leve op til”
Med det enestående resultat føler Jeppe Hansen, at han “virkelig har fået noget at leve op til”:
– Lige da de vandt, gav det mig præstationsangst i forhold til, hvad jeg selv kan præstere til DM i Skills, men det er jeg kommet over, for jeg har øvet og trænet så meget, at det nu sidder på rygraden. Det har givet mig en god ro og tro på, at jeg leverer et resultat, jeg kan være tilfreds med.
Ligesom Jeppe Hansen er 26-årige Sofie Karoline Tams “vildt imponeret” over sine kollegers “sindssygt seje” præstation:
– Det har samtidig lagt et lidt større pres på mig, men det gør heller ikke noget, jeg tror bare, at det er med til at gøre mig mere skarp.
Udbenet vagtel og dilemmahåndtering
Til DM i Skills skal Jeppe Hansen dyste med de øvrige deltagere om at lave den bedste udgave af en tre-retters menu, og de kender på forhånd kun “hovedemnerne” i retterne:
– Vi ved, at der skal indgå udbenet vagtel i forretten og rødtunge i hovedretten, men alt det øvrige sauce, kartofler og det grønne skal vi selv finde på. Derudover skal vi lave en klassisk version af ”Omelet en surprise” til dessert, fortæller Jeppe Hansen.
Når Sofie Karoline Tams og de øvrige receptionistelever skal i ilden på scenen i de store, opvarmede telte på Dyrskuepladsen i Roskilde, skal de demonstrere færdigheder indenfor et vidt spænd af opgaver som for eksempel reservation af hotelværelser, ind-og udtjekning af gæster, behandling af klager og dilemmahåndtering:
– Et dilemma kunne for eksempel være, at en gæst henvender sig i receptionen og fortæller, at hendes telefon er blevet stjålet, mens hun spiste morgenmad i restauranten. Her er det vigtigt, at vi også håndterer situationen juridisk korrekt, fortæller Sofie Karoline Tams.
Samme mål
Munkebjerg Hotels to deltagere DM i Skills 2024 har det samme overordnede mål med at tilmelde sig konkurrencen de vil udvikle sig fagligt:
– Jeg gør det for at blive endnu dygtigere, så jeg kan give hotellets gæster gode, gastronomiske oplevelser. Jeg har først og fremmest tilmeldt mig konkurrencen for at udvikle mig som kok, og det mål har jeg i den grad nået, for jeg har lært ekstremt meget i løbet af de mange timers forberedelse forud for DM i Skills. Den læring er jeg virkelig glad for, så selvom jeg ikke vinder, har jeg allerede fået et kæmpe udbytte ud af at have været tilmeldt konkurrencen, fortæller Jeppe Hansen.
Han deltager også for at teste sig selv, og den ambition deler Sofie Karoline Tams:
– Det handler meget om at teste mine egne evner og finde ud af, hvor jeg står fagligt i forhold til andre receptionistelever. Men det vigtigste for mig er at få inspiration til yderligere, faglig udvikling, for jeg er meget ambitiøs og vil gerne være den bedste. Jo bedre jeg er, jo bedre oplevelser kan jeg give gæsterne, og for mig er det det, mit fag handler om og det jeg brænder for.
Et partnerskab mellem DLG og BioCirc gør det nu muligt for landmænd at indgå aftaler om levering af biomasse til produktion af vedvarende energi, og samtidig bliver det muligt at investere i BioCircs samlede pulje af nuværende energiaktiviteter og fremtidige energiprojekter. Dermed kommer landbruget endnu tættere på den værdiskabelse, som erhvervet bidrager med i den grønne omstilling.
I et strategisk samarbejde vil DLG og BioCirc sikre, at værdien, som landbruget leverer ind til den vedvarende energiproduktion, bliver i erhvervet. Derfor præsenterer parterne nu en model, hvor landmænd kan lave aftaler om levering af husdyrgødning, få et afgasset produkt tilbage med et lavere klimaaftryk og samtidig få muligheden for at investere i BioCircs nuværende energiproduktion og fremtidige energiprojekter, der vil sikre en grøn lokal produktion af el, gas, brændstof og varme.
– Sammen med DLG har vi lavet et grundigt arbejde, hvor vi i fællesskab har haft ønsket om, at landbruget får del i den værdi, som erhvervet også er med til at skabe. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fundet en model, hvor landmændene foruden at lave aftaler på biomasse også får muligheden for at investere i BioCircs pallette af energiprojekter, der strækker sig langt udover det lokale biogasanlæg, som man leverer til, fortæller adm. direktør i BioCirc Group, Bertel Maigaard.
Der vil være to typer af aftaler om levering af biomasse, som kunder og ejere af DLG kan indgå med BioCirc*. Det er indgåelse af disse aftaler, der giver landmændene mulighed for at investere i BioCircs nuværende energiaktiviteter og fremtidige landbaserede cirkulære energiklynger, hvor der bl.a. indtænkes biogasproduktion, sol- og vindenergi samt teknologier som elektrolyse, metanolproduktion og bioraffinering af græs.
Et konkret tiltag med konkrete reduktioner
Det er knap et år siden, DLG foretog sin hidtil største investering i den grønne omstilling og blev en del af ejerkredsen hos BioCirc. Netop de store ambitioner og synergierne mellem de to selskaber er også noget, andelsselskabet ser frem til at udfolde for sine ejere og kunder, der har efterspurgt et samarbejde omkring levering af biomasse.
– I dag er landmænd både fødevare- og energiproducenter. Derfor er det også naturligt og vigtigt for os, at vi bringer vores 26.000 ejere tættere på værdikæden og på de synergier, der er mellem DLG og BioCirc. Det her er startskuddet til at en større del af landbrugets biomasse kan indgå i produktionen af CO2-neutral energi og bidrage positivt til et lavere klimaaftryk på den husdyrgødning, som landbruget kører ud på markerne, siger Jesper Pagh og tilføjer.
– Landbruget er allerede i dag en forudsætning for, at vi som samfund kommer i mål med den grønne omstilling, og det her er endnu et konkret tiltag, hvor erhvervet leverer konkrete reduktioner.
Jesper Pagh oplyser samtidig at DLG’s salgsorganisation er godt klædt på, til at tage snakken med kunder og ejere om biomasserne. Han opfordrer også til, at landmændene selv rækker ud til deres kontaktperson i DLG, hvis spørgsmål trænger sig på.
Potentiale for at afgasse mere husdyrgødning
I dag er det cirka 25 procent af dansk landbrugs husdyrgødning, svarende til 10 mio. tons. der bliver leveret til et biogasanlæg. Dermed er der fortsat et kæmpe potentiale for, at endnu mere husdyrgødning, kan benyttes til energiproduktion og stadig bidrage med gødningsværdi i planteproduktionen.
*I første omgang kan landmænd indgå en options- eller leverandøraftale med BioCirc Group, hvor man kan få afhentet sin husdyrgødning og samtidig få et afgasset deklareret gødningsprodukt tilbage, der har et lavere klimaaftryk. Optionsaftalen er i første omgang ikke er en egentlig leverandøraftale. Det er i begyndelsen primært optionsaftaler, som der vil blive tegnet. Det skyldes, at BioCirc er i gang med at indhente miljøgodkendelser og godkendelser til udvidelse af eksisterende anlæg, før optionsaftalen kan blive til en leverandøraftale.
I visse geografiske områder vil det dog inden for kort tid være muligt for landmanden at få aftaget sin husdyrgødning.
For godt en time siden kunne københavnerne hører massive udrykninger. Mange kilometer væk kunne vores reporter på stedet se en røgsøjle. Det er den ikoniske bygning fra 1620, Børsen, der brænder. Spiret kollapsede, imens vi talte med vores reporter på stedet.
Brand-, politi-, og ambulancefolk er massivt til stede ved Børsen i København. Københavnerne var vidne til en chokerende hændelse, da spiret på den historiske bygning Børsen kollapsede i flammer. Børsen, der står som et monument over dansk handelshistorie, er indhyllet i tyk, grå røg, og flammerne slikkede grådigt op ad det snoede spir.
– Spiret falder om lidt, det brager, knitrer og går mod højre nu, fortæller Matthias Runge, da vi taler med ham på telefonen. Folk står i chok og ser på, det er helt vildt, siger Matthias Runge.
Politiet fortæller, at alle er evakueret fra bygningen.
– Der holder ambulancer klar, men der skulle ikke være folk i bygningen. Jeg kan dog se, at de er ved at hente malerier ud. Der er malerier for millioner af kroner i bygningen, fortæller Matthias Runge.
Yderligere assistance fra Beredskabsstyrelsen på vej til #Børsen. BRS bidrager med slukningskøretøj, vandforsyning og personel til slukningsarbejdet i samarbejde med @HBeredskab@KobenhavnPoliti
Den ikoniske bygning, der blev opført i 1620’erne af Christian IV, har længe stået som en stolt repræsentant for Danmarks storhedstid, med sine fire snoede dragehaler og tre kroner på toppen af spiret, symboler på unionen mellem Danmark, Norge og Sverige. Nu står bygningen, der fungerer som kontor for Dansk Erhverv, svøbt i stilladser, som ironisk nok skulle beskytte dens ældgamle struktur.
Katastrofen har ikke kun efterladt Børsen i ruiner, men også lammet trafikken i det mest centrale København. Alle omkringliggende gader er blevet afspærret, og nødberedskabet er i fuld aktion med ambulancer og akutlægebiler på stedet.
Som flammerne fortsætter med at fortære bygningen, samledes mange mennesker for at se på, hvordan en del af deres bys historie blev ædt op af ilden. Det er en sort dag i Københavns historie.
Vi har afspærret Børsgade, Knippelsbro og Strandgade. Vi opfordrer folk til at blive væk fra området. Unødig udkørsel i indre by frarådes af hensyn til massive trafikale udfordringer Vi har på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont. #politidk
Hovedstadens Beredskab blev alarmeret 07.36, og herefter hastede et samlet beredskab til Slotsholmsgade. Alle bygninger omkring Slotsholmsgade er evakueret. Branden har gode forhold, da der er mange trækonstruktioner i bygningen, ligesom kobbertaget holder godt på varmen. Allerede nu har Hovedstadens Beredskab slukket flere mindre brande ved de omkringliggende bygninger som følge af nedfald fra hovedbranden.
Op mod 90 værnepligtige fra Livgarden har sluppet, hvad de havde i hænderne, og støtter med afspærring og sikring af værdier ifm den omfattende brand i Børsen i København. Mere info tilgår løbende #dkforsvarpic.twitter.com/4IqUiQlGhT
Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.
Mads Bjerregaard Kristensen er hovedkraften bag den nye forskning. Foto: Københavns Universitet
Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op.
Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.
Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere – utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.
Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.
Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.
I en forskningsartikel, der netop er publiceret, har forskerne bevist, at kvantedata fra en kvantecomputer, der sendes afsted som lyssignaler – fx i et fiberoptisk kabel som hurtige internetforbindelser allerede bruger i dag – kan gemmes som vibrationer i trommen og videresendes.
Fra tidligere eksperimenter kender forskerne membranens evner til at forblive i den ellers skrøbelige kvantetilstand, og de mener på den baggrund, at trommen bør kunne modtage og videresende kvantedataet uden det ”dekohærerer”, dvs mister sin kvantetilstand, når kvantecomputerne står klar.
– Det åbner for store perspektiver den dag kvantecomputere for alvor kan det, som vi forventer de kommer til. Kvantehukommelse bliver efter alt at dømme fundamental for at sende kvanteinformationer over afstand. Så det vi har udviklet er en afgørende brik i selve grundlaget for et fremtidigt internet med kvantefart og kvantesikkerhed, siger postdoc Mads Bjerregaard Kristensen fra Niels Bohr Institutet, som er førsteforfatter til den nye forskningsartikel.
Setuppet med kvantetrommen, der modtager informationer i laserlys. Foto: Københavns Universitet
Ultra hurtigt, ultra sikkert
Skal man sende informationer mellem to kvantecomputere over en vis afstand – eller mange i et kvanteinternet – så vil signalet hurtigt blive overdøvet af støj. Mængden af støj i et lyskabel stiger nemlig eksponentielt jo længere kablet er og til sidst kan data ikke længere afkodes.
Det klassiske internet og andre større computernetværk løser dette støjproblem ved at forstærke signalet i nogle små stationer undervejs på rejsen, men skal kvantecomputere gøre brug af den metode, så må de først oversætte dataet til almindelig binære talsystemer, som dem en almindelig computer bruger.
Men det dur ikke. Netværket ville blive langsomt, og man ville samtidigt risikere at blive udsat for hackerangreb, fordi klassisk databeskyttelse har dårlige odds i en fremtid med kvantecomputere.
– Vi håber i stedet kvantetrommen vil kunne overtage den opgave. Den har vist sig meget lovende, fordi den er super velegnet til at modtage og gensende signaler fra en kvantecomputer. Så målet er at en forbindelse mellem kvantecomputere kan forlænges af stationer, hvor kvantetrommer modtager og gensender signalerne, og på den måde undgår støjen, mens data forbliver i kvantetilstand, siger Mads Bjerregaard Kristensen og fortsætter:
– På den måde vil kvantecomputernes hastigheder og fordele eksempelvis i forhold til visse komplekse beregninger udvides til også at gælde i netværk og internet, da de netop bliver opnået ved udnytte egenskaber som superposition og sammenfiltring, der kun findes i kvantetilstande, siger han.
Lykkes det vil stationerne også kunne forlænge kvantesikrede forbindelser, hvis kvantekoder trommen også vil kunne forlænge. De sikre signaler ville således kunne sendes over afstande, rundt i et kvantenetværk eller over Atlanten i et fremtidens kvanteinternet.
Fleksibel og praktisk – måske banebrydende som kvante-RAM
Der forskes andre steder i et alternativ, hvor en databærende lyskilde rettes mod et atomsystem og midlertidigt forskyder elektronerne i atomet, men metoden har sine begrænsninger.
– Der er grænser for, hvad man kan gøre ved et atomsystem, fordi vi ikke selv kan designe atomer eller frekvensen af det lys, de kan interagere med. I vores relativt ”store” mekaniske system er der mere fleksibilitet. Vi kan fifle med det og justere, så hvis nye opdagelser ændrer spillereglerne, er der gode chancer for at kvantetrommen kan tilpasses, forklarer professor Albert Schliesser, der er medforfatter til forskningsartiklen.
– På godt og ondt er det i højere grad vores evner som forskere, der sætter grænserne for, hvor optimalt det fungerer, pointerer han.
Trommen er det seneste og mest seriøse bud på en mekanisk kvantehukommelse, fordi den kombinerer en række egenskaber: Trommen har lavt signaltab – dvs datasignalets styrke bevares godt. Den har også den store fordel, at den kan håndtere alle lysfrekvenser, også den frekvens, som bruges i de fiberoptiske lyskabler, som det moderne internet er baseret på.
Kvantetrommen er også praktisk, fordi lagring og læsning af data kan ske når som helst, behovet er der. Og så gør den rekordlange hukommelsestid på 23 millisekunder, som forskerne allerede har opnået, det langt mere sandsynligt, at teknologien en dag kan blive en byggesten til systemer af kvantenetværk og til hardware inde selve kvantecomputeren.
– Vi er tidligt ude med den her forskning. Kvanteberegning og -kommunikation er stadig i en tidlig udviklingsfase, men med den hukommelse, som vi har opnået, kan man spekulere i, om kvantetrommen en dag vil bruges som en slags kvante-RAM, det vil sige en midlertidige hukommelse for kvanteinformation. Det ville være banebrydende, siger professoren.
Fakta: Sådan fungerer det
Inden det databærende lyssignal rammer kvantetrommens membran, sørger en ”hjælpelaser” først for at membranens naturlige vibrationer, som kommer fra omgivelserne kommer under kontrol. Den stabiliserer membranen med et slag på trommen i lige præcis den frekvens, den bedst kan lide. Det kaldes resonans.
Når trommen resonerer med hjælpelaseren, er den meget følsom – og det gør den blandt andet i stand til at registrere det signal, som er gemt det databærende lys med kvantepræcision.
Når datalyset rammer bliver dets signal en del af trommens vibrationer, og der kan de stabilt bevares i en slags lydhukommelse, inden det sendes videre i en tredje laser, som skydes mod trommen og spejles videre ud i et kabel med data fra det oprindelige lyssignal kodet ind.
Fakta: Computere og kvantedata
En klassisk computer fungerer på samme måde som et stort netværk af kontakter, der kan være enten tændte eller slukkede. Systemerne kaldes binære på grund af de to tilstande, som udgør grundlaget for de beregninger, computeren udfører. Som perler på en kugleramme, former de tændte og slukkede kontakter mønstre i binære koder.
En kvantecomputer udfører beregninger med hjælp fra kvantemekanikken, og udnytter at dens ”kvantekontakter” – eller qubits, kan være i kvantetilstande, blandt andet superposition, hvor de er både tændte og slukkede på samme tid. Det tillader kvantecomputeren at håndtere store mængder information hurtigt på en måde, som klassiske computere ikke kan.
Kvantedata sendt med lyssignaler kan bibeholde sin kvantetilstand, så længe den er tilstrækkeligt uforstyrret, og Niels Bohr Institutets kvantetromme kan modtage signalerne og videresende dem uden at dette sker.
Fakta: Kvantesikrede forbindelser
Metoden går ud på at sende qubits af kvantedata i et ultrakort lyssignal: Et par sammenfiltrede photoner, der kan bruges skabe koder, som er praktisk talt ubrydelige.
Sådanne forbindelser sikrer også, at forsøg på at hacke sig adgang bliver afsløret, fordi en kvantelov siger, at når noget observeres, så ændrer det sig.
Fakta: Superposition og sammenfiltring
Naturens regelbog er anderledes i den kvantemekaniske verden. To tilstande fejer den almindelige verdens begrænsninger af banen og giver kvantecomputere utrolige kræfter.
Superposition: I kvantemekanikken tillader superposition at en partikel kan være i flere tilstande samtidigt, indtil det observeres. Fx kan en kvantebit (qubit) være både 0 og 1 på samme tid, indtil den måles og kollapser til en bestemt tilstand. Qubits udnytter superposition til at udføre flere beregninger parallelt.
Sammenfiltring: Einstein kaldte det ”spooky action at a distance”. To eller flere sammenfiltrede partiklers tilstande hænger tæt sammen. En ændring af tilstanden af en partikel vil øjeblikkeligt påvirke tilstanden af de partikler den er sammenfiltret med, uanset afstanden. Det en denne egenskab, der gør det muligt at skabe sikre forbindelser vha koder, der ikke kan afkodes uden en sammenfiltret partikel som nøgle. Tilstanden åbner desuden for udviklingen af kvanteteleportation, hvor informationen kan overføres uden direkte overførsel af partikler.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre har indgået en aftale, der tager endnu et skridt mod at gøre Danmark til et renere og sundere sted for både dyr og mennesker. Men det bliver dyrere for dieselbilisterne.
Aftalen fordeler samlet 5 mia. kr. til bl.a. markante investeringer i grøn varme, skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand. Som en del af aftalen er det også besluttet at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms (2024-priser) med virkning fra 1. januar 2025.
– Vi kan se klimaforandringerne ske for øjnene af os, og derfor holder regeringen foden på den grønne speeder. Afgifter og tilskud er effektive ift. at påvirke vores adfærd, og derfor er en højere dieselafgift er et vigtigt værktøj, når det kommer til at nå vores klimamål, siger Skatteminister Jeppe Bruus.
Samtidig med forhøjelse af dieselafgiften gennemføres en række kompenserende tiltag for borgere og erhverv, herunder nedsættelse af udligningsafgiften og midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift.
Forhøjelsen af dieselafgiften skønnes at indebære et fald i CO2-udledninger på ca. 0,4 mio. tons i 2025.
Region Syddanmark og de øvrige regioner modtager kritik fra Rigsrevisionen for overskridelser af den maksimale ventetid til kræftbehandling samt mangelfuld journalisering. Region Syddanmark anerkender overskridelsen af de maksimale ventetider og understreger nødvendigheden af korrekt journalisering. Regionen har sat en række initiativer i gang, der skal styrke behandlingen samt sikre en fyldestgørende journalisering. Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu, slår Kræftens Bekæmpelse fast.
Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har overholdt de maksimale ventetider til kræftbehandling fra juli 2019 til juni 2023. Den maksimale ventetid betyder blandt andet, at der maksimalt må gå 14 dage, fra en patient har givet informeret samtykke, til behandling for kræftsygdom sættes i gang. Hvis ventetiden overskrides, skal patienten have et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus, og det skal registreres tydeligt i patientens journal. Det er især mangelfulde registreringer, regionerne bliver kritiseret for i rapporten, og her har regionerne og sundhedsmyndighederne fortolket reglerne forskelligt.
– Vi tager selvfølgelig kritikken til os. Sygehusene og regionerne er sat i verden for at hjælpe patienterne, og vores job er at give dem den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Og hvis det ikke er muligt, så skal deres ret til behandling et andet sted altid overholdes, og der skal naturligvis journaliseres korrekt. Derfor er jeg også glad for at se, at Sundhedsstyrelsen netop har udsendt en opdateret vejledning på området, der skal sikre enighed mellem regionerne og sundhedsmyndighederne om, hvordan reglerne skal overholdes, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S).
Udfordret på kapacitet
Rigsrevisionen har udtrukket en stikprøve på 380 patientforløb, hvor den maksimale ventetid er blevet overskredet. Stikprøven er udtrukket på tværs af de fem regioner fra juli 2019 til juni 2023, og der er udtrukket 67 tilfælde i Region Syddanmark.
I 28 tilfælde finder Rigsrevisionen, at regionen ikke har en gyldig grund til, at patienter har ventet for længe. De pågældende patienter har ventet mellem 1-13 dage ud over de maksimale ventetider på 14 dage til behandling.
– Vi sætter hvert år gang i 40.000 kræftpakkeforløb på de syddanske sygehuse, men det er aldrig godt nok, når patienter oplever, at de maksimale ventetider overskrides. Så det tager vi meget alvorligt. Jeg erkender, at der har været udfordringer med at overholde reglerne for de maksimale ventetider, og det vil jeg gerne beklage. Det skal vi have rettet op på, men vi må også erkende, at vores kapacitet på flere områder periodevis er meget presset. Vi arbejder dog hårdt for at styrke kræftbehandlingen og sikre patienterne behandling inden for de maksimale ventetider, siger Regionsdirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
Koncerndirektøren fortæller, at der er tale om en national udfordring med kapaciteten, hvilket betyder, at sygehusene mangler bl.a. kræftkirurger. Region Syddanmark har sat gang i en række initiativer for at komme udfordringerne til livs ved hjælp af omorganiseringer og bedre samarbejde mellem sygehusene, så kapaciteten udnyttes så godt som muligt.
Kritik af 28 tilfælde
Hvis ikke regionen kan overholde de maksimale ventetider, så skal regionen, ifølge kritikken fra Rigsrevisionen, give patienten et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus.
Regionen får i Rigsrevisionens rapport kritik for, at man i 10 ud af 28 tilfælde slet ikke kan læse i patientjournalen, hvorvidt sygehuset og patienten har haft en samtale om et andet tilbud. Og i 18 af de 28 tilfælde har sygehuset ikke tiltrækkeligt registreret, at de har givet patienten et andet behandlingstilbud.
– Det er altid vigtigt, at vi har en god og tydelig dialog med patienten om et alternativt tilbud til behandling, hvis vi ikke kan overholde de maksimale ventetider, og at vi sørger for at notere det korrekt i patientens journal. Det skal der selvfølgelig være styr på. Manglende journalisering betyder ikke nødvendigvis, at patienterne ikke har haft en snak med lægen om et alternativt tilbud, men netop derfor skal der være styr på dokumentation og rammerne herfor, fortæller Kurt Espersen.
Forskellige fortolkninger
Overordnet set har regionerne haft den samme fortolkning af reglerne på området og blev først i foråret 2023 opmærksomme på, at sundhedsmyndighederne havde en anden fortolkning af reglerne. Rigsrevisionen anerkender også i deres rapport, at reglerne på området har været uklare.
Regionernes fortolkning har været, at sygehuset efter en samtale med patienten efter dennes ønske ville undersøge muligheden for behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider ikke kunne overholdes. Sundhedsmyndighedernes fortolkning af reglerne er, at sygehusene skulle allerede have et konkret tilbud – f.eks. med navn på et andet sygehus – med til samtalen med patienten.
Regionerne har siden efteråret været i tæt dialog med de nationale sundhedsmyndigheder om den opdaterede vejledning på området, der netop er offentliggjort, i forhold til hvad lægerne skal tilbyde patienterne og dokumentere i journalen.
Nyt system til registrering af ventetider
Region Syddanmark har siden efteråret 2023 arbejdet målrettet på at sikre en fyldestgørende registrering af de maksimale ventetider. Arbejdet inkluderer et helt nyt system til opgørelse af ventetider på kræftområdet, opdateret information i de breve, patienterne får fra sygehuset og en ensrettet dokumentation af tilbuddet om behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider til behandling ikke kan overholdes. I det nye system, som regionen er ved at indfase på sygehusene, skal det nu tydeligt markeres i patientens journal, at samtalen om et konkret tilbud har fundet sted.
Patienter kan kontakte patientvejledere
Langt størstedelen af de godt 40.000 syddanskere, som hvert år starter i et kræftpakkeforløb i Region Syddanmark, bliver udredt og behandlet inden for de maksimale ventetider. Regionens opgørelse for januar og februar i år viser, at regionen overholder reglerne for maksimale ventetider for patienter i kræftpakkeforløb i 99,8 % af tilfældene. Opgørelsen er foreløbig, da regionens nye system til dokumentation ikke er fuldt indfaset på regionens sygehuse endnu. I få tilfælde, hvor regionen ikke har kunnet overholde de maksimale ventetider, er regionen godt i gang med orientere og vejlede patienterne om deres klagemuligheder.
Alle patienter, som er i tvivl om, hvorvidt deres rettigheder er overholdt på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-fredag kl. 9.00-12.00.
Det må stoppe nu
Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
Statsrevisorerne har i dag rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.
Kritikken kommer på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der afdækker overholdelsen af de maksimale ventetider for kræftpatienter. Her konkluderer Rigsrevisionen samlet set, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet manglende overholdelse af patientrettigheder er ’stærkt utilfredsstillende’.
For kræftpatienterne har det haft den konsekvens, at nogle risikerer at vente ’unødigt længe på behandling’.
I undersøgelsens konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:
– Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion, siger Jesper Fisker.
Rigsrevisionens har undersøgt perioden fra juli 2019 til juni 2023. Der konkluderes bl.a. at:
I ca. 6.500 tilfælde er behandlingsfristen overskredet uden gyldig grund
Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus
Regionerne har ikke levet op til lovens krav om at informere kræftpatienter om helbredsmæssige konsekvenser ved længere ventetid til behandling
Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.
Efterlyses: Drøftelse
Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.
Allerede i 2018 udtalte Rigsrevisionen kritik af forsinkelser på kræftområdet og bemærkede, at Sundhedsministeriets overvågning var mangelfuld.
– Regionerne har i flere år været udfordret på ventetiderne på kræftområdet. Den siddende regering har reageret på sagen fra Aarhus og iværksat en række tiltag, som vi i Kræftens Bekæmpelse mener er helt rigtige og støtter op om, siger Jesper Fisker.
Han fremhæver, at der er kommet en forstærket overvågning af overholdelsen af maksimale ventetider samt præciseringer i vejledningen på området.
– Men Rigsrevisionens rapport viser, at omfanget af overskridelser har været større, end vi frygtede. Der har været problemer i hele landet. Jeg appellerer kraftigt til, at man én gang for alle får taget fat om problemerne, så kræftpatienter kan være sikre på at deres patientrettigheder bliver overholdt, og de bliver behandlet til tiden, siger han.
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling ved mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. De regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
Indebærer bl.a., at kræftpatienter har ret til opstart af behandling inden for 14 dage. Kan regionen ikke tilbyde opstart af behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde behandling på et andet hospital i ind- eller udland inden for 14 dage.
Statsrevisorernes karakterskala
Statsrevisorerne benytter sig af en karakterskala, når de udformer deres bemærkninger til beretningerne
Kritikniveauet kan være enten ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’
Regeringen har taget endnu et vigtigt skridt mod et grønnere Danmark og har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre fordelt ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum. Der er tale om markante investeringer i grøn varme samt natur og miljø som f.eks. skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand, ligesom der er fastlagt en udgiftsprofil for havnaturfonden.
– Vi tager nu endnu et skridt i den grønne omstilling. Siden aftalen om klimaloven er der prioriteret mere end 120 mia. kroner til den grønne omstilling. Nu afsættes der ca. 5 mia. kroner yderligere frem mod 2030 til indsatser for natur, klima og havmiljø i den aftale, regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, skriver forligspartierne i en fælles meddelelse.
Pengene skal gå til at styrke klima-, miljø- og naturindsatsen ved at rejse mere skov, sikre renere drikkevand og prioritere penge til oprydning efter PFAS- og generationsforureningerne, der er de 10 største jordforureninger i Danmark, og som truer natur og miljø. Aftalen reducerer desuden Danmarks udledninger med 0,3 mio. t. CO2e i 2025 og 2030.
Som noget af det første sikrer aftalen også, at puljen til at udbrede fjernvarme bliver fyldt op. Med aftalen øges puljen, så alle der indtil nu har ansøgt puljen som udgangspunkt kan modtage støtte, såfremt de lever op til støttekriterierne. Det betyder, at der vil være støtte til alle de mange, der har søgt om penge til at levere grøn fjernvarme til danskerne.
Flere midler til fjernvarme
Med Aftale om deludmøntning af Grøn Fond afsættes 265 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i 2025 (inkl. administration) til en forhøjelse af fjernvarmepuljen. Der afsættes desuden 240 mio. kr. i 2027-2030 til finansiering af afledt afgiftstab, jf. tabel 1. Der blev med finansloven for 2024 afsat 150 mio. kr. (inkl. administration) til fjernvarmepuljen i 2024. Fjernvarmepuljen åbnede 1. februar for ansøgninger i 2024, hvor der er ansøgt for godt 400 mio. kr. Med den aftalte forøgelse i 2024 er der nu midler nok i puljen til, at de allerede indkomne ansøgninger kan modtage tilsagn om tilskud, forudsat at de lever op til tilskudskriterierne, og der er flere midler i 2025 til nye ansøgere.
