Aarhus Havns udvidelse skal sættes på pause. Sådan lød det onsdag morgen fra partierne bag den aftale, der i første omgang gav grønt lys til projektet.
– Det er en trist dag for dansk erhvervsliv. Havneudvidelsen ville være en stor gevinst for erhvervslivet i både Aarhus og resten af landet. Der er behov for plads til, at de eksisterende virksomheder på havnen kan udvikle sig, og til at nye kan komme til, siger Thomas Haber Borch, der er direktør hos Aarhus Havn.
Partierne understreger, at projektet ikke vil tages op igen, medmindre et nyt byråd beslutter at gøre det. Og den usikkerhed skaber problemer i en erhvervssammenhæng.
– Yderhavnen ville skabe arbejdspladser, fremgang og tage afgørende skridt i den grønne omstilling. Det er gevinster, som vi nu risikerer ryger til udlandet, mens vores havneudvidelse er sat på pause, siger havnedirektøren.
Hvad tiden på længere sigt bringer for Danmarks største erhvervshavn er for nuværende svært at sige. Men på kort sigt venter der et stort genopretningsarbejde, for der er mange mennesker, hvis hverdag bliver påvirket af byrådets beslutning.
– Vi har en organisation med rigtig mange dygtige medarbejdere, der har arbejdet nærmest i døgndrift på alle aspekter af det her projekt. Vi har vores kunder og de mange virksomheder, der er interesserede i at investere og udvikle sig på og omkring havnen. Nu gælder det om at finde en vej frem, og det vil jeg sætte mig i spidsen for, siger Thomas Haber Borch.
Erhvervsuddannelserne skal rustes til at møde fremtidens behov for grønne kompetencer. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og Folketingets partier, der sikrer investeringer i både udstyr og efteruddannelse af lærere.
Investering i Grønt Udstyr og Lærerkompetencer
Aftalen afsætter 210 millioner kroner over fire år til erhvervsskoler, så de kan investere i moderne, grønt udstyr inden for områder som fødevarer, jordbrug, teknologi, byggeri og transport. Derudover er der afsat 90 millioner kroner til efteruddannelse af lærere, hvilket skal sikre, at eleverne modtager undervisning med opdateret viden om bæredygtighed.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtaler: – Den grønne omstilling er et kæmpe projekt, og vi har brug for elektrikere, mekanikere og landmænd med de rette kompetencer for at nå vores klimamål.
Flere studieture og udlandsophold
For at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive afsættes der også 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture og udvekslingsmuligheder i andre europæiske lande. Regeringen arbejder desuden på at øge budgettet til Erasmus+-programmet og har indgået en aftale med Tyskland for at lette udvekslingen.
Rollemodeller og grønne svendeprøver
Indsatsen “Vejen til en erhvervsuddannelse”, hvor unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne besøger grundskoler og FGU-elever, gøres permanent. Desuden vil regeringen samarbejde med erhvervsskolerne om at udvikle grønne svendeprøver.
– Vi har brug for faglærte til at nå vores klimamål, siger Mattias Tesfaye. – Denne aftale sikrer, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse med de rette kompetencer, tilføjer han.
En halv milliard til grøn omstilling Med aftalen tilføres erhvervsuddannelserne samlet set en halv milliard kroner, herunder midler fra Grøn skattereform til efteruddannelse og opkvalificering. Aftalens mål er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og relevante for den grønne omstilling.
Denne aftale markerer et vigtigt skridt for at sikre, at Danmark kan opretholde sin position som en global leder inden for bæredygtighed og grøn teknologi.
Der er godt nyt til elcyklister, som nu får flere lademuligheder at vælge imellem, når de skal lade cyklen op på farten. 24 kommuner får tilskud til offentlige ladestationer fra ny pulje. Særligt Middelfart og Vejle er store vindere. Her kommer der massevis af lademuligheder for el-cyklisterne, imens fredericianere og koldingensere må håbe, at de krydser grænserne til Middelfart eller Vejle.
Elcyklister kan godt begynde at glæde sig. I en lang række kommuner bliver det snart nemmere at finde en stikkontakt, når cyklisterne har brug for strøm på farten.
Som en del af en politisk aftale er der afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.
Midlerne fra puljen, der åbnede for ansøgninger tirsdag den 14. maj, er nu fordelt, og 24 kommuner kan se frem til at modtage støtte fra puljen til at etablere knap 120 ladestationer. Vejdirektoratet har fordelt puljemidlerne efter først-til-mølle-princippet.
Landets kommuner kunne blandt andet søge om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri. Der kunne også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.
Thomas Danielsen. Foto: AVISEN
– Elcykler er en god transportform både i byerne, og hvor der er langt mellem husene. Det giver længere rækkevidde, og derfor er det positivt, at så mange kommuner over hele landet nu får tilskud til mere effektive og sikre lademuligheder, siger transportminister Thomas Danielsen.
Hos Vejdirektoratet hæfter afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen sig ved, at interessen for at søge tilskud til ladestationer især har været stor uden for de større byer, hvor elcykler har et stort potentiale.
– Hundredvis af nye lademuligheder er nu på vej, og det er en rigtig god nyhed for cyklismen i Danmark. Elcykler kan være en god mulighed for dem, der ellers ikke ville cykle så langt på en almindelig cykel. Med investeringer i opladning og sikker cykelparkering gør vi det mere attraktivt at vælge elcyklen, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Middelfart Kommune og Vejle Kommune er store vindere
Vejlenserne og middelfarterne kan se frem til mange ladestandere til elcyklerne. Her er oversigten over de to byer:
Entreprenør Jan D. Larsen, der er beliggende i Bøgeskov i Fredericia, er under konkursbehandling. Aktiverne i virksomheden er ved at blive opgjort, oplyser kurator.
Ifølge Statstidende kom begæringen om konkurs den 17. juni, og nu er arbejdet i gang med at opgøre aktiverne i virksomheden. Hvor lang tid det tager, ved kurator fra Trolle Advokatfirma, Steen Jørgensen, ikke.
– Men jeg skal forsøge at redde værdierne og sælge aktiverne, siger Jørgensen til Fredericia AVISEN.
Virksomheden beskæftiger ifølge kurator 33 ansatte, der nu er fortid hos Entreprenør Jan D. Larsen. Ifølge virksomhedens hjemmeside laver de blandt andet kloakarbejde, støbearbejde, belægninger og gartnerarbejde, men det er slut nu.
Nu er det op til kurator Steen Jørgensen at gennemføre en grundig gennemgang af virksomhedens økonomiske situation, herunder aktiver og passiver. Formålet er at sikre en retfærdig og effektiv afvikling af konkursboet, hvor kreditorernes krav bliver behandlet i overensstemmelse med konkurslovgivningen.
Guider og besætning klar til historier fra dækket. Foto: Christian Fris, AVISEN
I 2023 købte de to lillebæltskommuner; Fredericia og Middelfart skibet Aventura. Allerede et år efter kommer den ikke til at sejle. I forbindelse med et af de obligatoriske syn af Aventura er det blevet konstateret, at brændstoftankene på skibet er utætte og tærede i en sådan grad, at de skal udskiftes.
Tankene blev ellers tryktestet så sent som sidste år. Det er ikke muligt alene at udskifte tanke og rørsystemer, hvorfor udskiftningen kommer til at indgå i en større renovering af skibet, som bestyrelsen forventes at skulle træffe beslutning om hen over sommeren. Af den grund kommer Aventura således ikke ud at sejle i 2024.
– I Bridgewalking er vi rigtig ærgerlige over, at vi ikke får Aventura på vandet denne sommer, men der er tale om en uforudset hændelse, som ingen kunne forudse og dermed heller ikke forebygge. Heldigvis er der for både lokale borgere og turister en række andre muligheder for at komme ud at sejle på Lillebælt. Det understøtter Bridgewalking gennem kampagnen Sommerdage Ved Bæltet, der samler de mange turbådsoplevelser i Fredericia og Middelfart, udtaler Bridgewalkings formand Henrik Neelmeyer.
Lisbeth Behrendt (10-09-2021): Foto må kun anvendes ved omtale af Middelfart Kommune. Kreditering: Lisbeth Behrendt/Middelfart Kommune
Af samme grund er den planlagte forpagtning sat i bero.
Galeasen Aventura er bygget i Kolding for 110 år siden og har siden sejlet i Lillebælt. Aventura blev købt af Bridgewalking Lillebælt for at bevare skibet som sejlende kulturarv og for at understøtte turismen i Fredericia og Middelfart.
Solbriller uden UV-filter giver falsk tryghed, påpeger chefoptiker hos Louis Nielsen i Fredericia Michael Biegala. Et CE- eller UV400-mærke er producentens garanti for, at solbrillen beskytter mod solens UV-stråler. Men 84 procent kender ikke mærkerne eller deres betydning, og kun 17 procent kigger efter mærkerne ved solbrille-køb, viser ny undersøgelse.
Det kan være fristende at lægge moderigtige solbriller til få kroner i kurven, når du shopper online eller på det lokale marked på ferien.
Men blot fordi glassene er farvede, beskytter solbrillerne ikke nødvendigvis mod solens UV-stråler. Det afsløres ved et CE- eller UV400-mærke på brillen.
Kender ikke mærkerne
En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i juni 2024, viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE- eller UV-400-mærkerne eller ved, hvad de står for. Omkring halvdelen er ifølge undersøgelsen ikke klar over, om deres senest indkøbte solbriller bærer mærket – heller ikke, når det gælder solbrillen til børnene.
Det vækker bekymring hos den lokale Louis Nielsen i Fredericia, som ejes af chefoptiker Michael Biegala. UV-beskyttelse er nemlig afgørende for solbrillens funktion med at beskytte øjnene.
Ikke nok med mørke glas
Uden den rigtige beskyttelse kan solens UV-stråler trænge ind i øjet. UV-beskyttelsen ligger som et filter på solbrilleglasset, men kan ikke ses med det blotte øje. Hverken, når du kigger på en solbrille på en hjemmeside, eller når du står med solbrillen i hånden.
Det forklarer optisk fagekspert hos Louis Nielsen Pernille Lindhardt Steiness:
– Det er ikke nok, at glassene er mørke i farven. Mærkerne er producenternes måde at vise, at solbrillerne er sikre på. Så de har interesse i at sætte dem på, hvis de lever op til EU-kravene for UV-beskyttelse i solbriller, siger hun og påpeger, at solbriller uden uv-filter svarer lidt til at bruge solcreme uden solfaktor – og giver falsk tryghed:
– Det mørke glas uden UV-filter får pupillerne til at udvide sig, og dermed får solens stråler faktisk mere adgang til nethinden, end hvis vi ikke bruger solbriller. Det kan give skader på lang sigt som for eksempel grå stær, der opstår tidligere, end den ellers ville have gjort, forklarer hun.
Pas på børnenes øjne
På ferien i sydens sol og særligt ved vandet, hvor solens stråler reflekteres, er det vigtigt at beskytte sine egne og børnenes øjne med en CE- eller UV-400-mærket solbrille, siger Pernille Lindhardt Steiness:
Børn tilbringer mere tid udendørs og har større pupiller end voksne. Derfor får de mere sollys ind i øjnene, og det gør det ekstra vigtigt at beskytte øjnene med solbriller med UV-beskyttelse, siger hun.
På med solbrillen, men er den sikker?
59,2 procent af voksne danskere bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
39,5 procent af børn på 0-18 år bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
17,4 procent går bevidst efter solbriller med CE- eller UV400-mærket, når de køber solbriller.
84 procent kender ikke CE- eller UV400-mærket på solbriller eller ved ikke, hvad det står for.
På trods af tegn på modstandsdygtighed og opsving i økonomien og på arbejdsmarkederne siden pandemien står de nordiske lande over for udfordringer som følge af et demografisk skift og vedvarende regionale forskelle, ifølge rapporten State of the Nordic Region 2024, som blev offentliggjort den 19. juni. I Danmark blev den naturlige befolkningsændring negativ i 2022 for første gang i årtier.
En ny rapport, State of the Nordic Region 2024, analyserer den seneste statistik fra de nordiske lande og sammenligner fremskridt og status quo på tværs af grænser og regioner med indsigt i de tendenser, der former Nordens fremtid. Forskningsrapporten, som udgives af Nordregio, gør hvert andet år status over økonomien, arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen i alle de nordiske regioner, kommuner og byer. De seneste data viser, at den nordiske model har vist sig at være modstandsdygtig over for kriser, men der er også skygger i horisonten for fremtiden.
– Rapporten samler en lang række data i et konsolideret overblik, som illustreres med skræddersyede kort. “State of the Nordic Region” er en unik oversigt over kort og analyser af de seneste udviklingstendenser på tværs af de nordiske regioner, som giver indsigt i, hvordan man navigerer i de nordiske samfunds udfordrende farvande, siger Rolf Elmér, direktør for Nordregio.
Norden gennemgår demografiske forandringer, som omformer den socioøkonomiske virkelighed på tværs af og inden for regionerne. Langsigtede udfordringer stammer fra rekordlave fødselstal og en aldrende befolkning. Fertilitetsraterne i Norden er faldet til under erstatningsniveauet. I 2022 oversteg antallet af dødsfald for første gang antallet af fødsler. Som følge heraf står de nordiske lande over for en befolkningsnedgang, som især mærkes i landdistrikterne.
I Danmark blev den naturlige befolkningsudvikling negativ i 2022 for første gang i de seneste årtier. Det seneste fald i fertiliteten er drevet af en øget tilbøjelighed til barnløshed, som har været stigende i Danmark siden 2010. På trods af den generelle negative tendens oplever byområder som København og Aarhus fortsat en positiv naturlig befolkningstilvækst.
På nordisk plan opvejes den nedadgående tendens af en positiv nettomigration, som nu er den vigtigste kilde til befolkningstilvækst. I 2022 oplevede Norden en kraftig stigning i den internationale nettomigration med 212.400 nye indbyggere, hvilket næsten er en tredobling i forhold til 2020. Tendensen er blevet opbygget gennem årene. I 1990 udgjorde de udenlandsk fødte indbyggere i Danmark 5 %. Det er siden steget til 14 % i Danmark. Den stigende indgående migration gør Norden mere mangfoldig end nogensinde før.
Modstandsdygtigt arbejdsmarked presset til det yderste med begrænset udbud af arbejdskraft og kompetencer
De nordiske arbejdsmarkeder har vist en bemærkelsesværdig modstandskraft og er kommet hurtigt tilbage efter det første chok fra pandemien. Beskæftigelsesgraden er steget til niveauet før pandemien i mange sektorer. Mangel på arbejdskraft inden for nøgleområder som sundhedspleje, teknologi og grønne industrier udgør dog fortsat en udfordring. State of the Nordic Region 2024 kaster lys over potentialet i målrettede uddannelses- og integrationspolitikker til at afhjælpe kompetencemangler og opbygge kapacitet til fremtiden.
Grøn omstilling og ujævne vækstforløb på tværs af regioner
De økonomiske indikatorer er forblevet stærke på trods af den udfordrende globale økonomi, der er præget af flere kriser i træk. Norden kan prale af et gennemsnitligt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 80.408 USD, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 57.098 USD. Mellem 2021 og 2022 voksede de nordiske økonomier dobbelt så hurtigt som EU’s, hvilket viser modstandsdygtighed og tilpasningsevne.
I Danmark har især byregionerne vist højere vækst i BNP pr. indbygger, i modsætning til andre nordiske lande, hvor væksten varierer på tværs af regionerne. Med hensyn til den procentvise vækst i det regionale BNP (bruttoregionalprodukt, BRP) havde Region Hovedstaden (inklusive København) den højeste vækst. Region Midtjylland (inkl. Aarhus) var den næsthurtigst voksende. To regioner, Nordjylland og Sønderjylland, havde begge faldende BRP. Med hensyn til købekraft ligger Norge stadig i spidsen i hele Norden, men Danmark har også vist en stabil stigning i husstandsindkomsten siden 2015.
Samtidig er indkomstforskellene inden for og mellem regionerne stigende, hvilket truer den sociale sammenhængskraft både lokalt og i hele Norden. De største kommunale indkomstforskelle blev observeret i hovedstadsregionerne i Danmark, Finland og Sverige, som hver især havde Gini-koefficienter på omkring 0,6. Disse kommuner har også nogle af de højeste indkomstniveauer i deres respektive lande.
Grøn omstilling kan være en potentiel kilde til vækst og sætte gang i nye initiativer på tværs af kløften mellem by og land. Den grønne økonomi forventes at skabe en betydelig stigning i beskæftigelsen, især i ressourcerige landområder. Allerede i 2021 var 25,2 % af den samlede beskæftigelse i Norden klassificeret som grøn, hvilket er langt over OECD-gennemsnittet på 17,6 %. Den højeste andel af grønne job fandtes i Sverige (26,6 %), tæt fulgt af Norge (26,3 %), Finland og Danmark (begge 23,6 %) og Island (23 %).
De nordiske lande er godt på vej til at føre an i afkoblingen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning, men en yderligere acceleration af den grønne omstilling kræver en jævn og stabil forsyning af fossilfri energi samt adgang til de nødvendige færdigheder og arbejdskraft for at holde trit med udviklingen. De nordiske lande har overgået EU’s overordnede klimamål og er på vej til at opnå CO2-neutralitet mellem 2035 og 2045. I Danmark, Finland og Sverige er udledningen af drivhusgasser (GHG) blevet reduceret konsekvent siden 2010. I Danmark har især tætbefolkede områder taget skridt til at udvide fjernvarmen og reducere kulstofintensiteten.
– Grøn omstilling er en af de megatrends, der påvirker arbejdsmarkedet. Vi ser allerede ændringerne i jobskabelse, kompetencebehov og mangel på arbejdskraft. Men vi bør også tage højde for det geografiske perspektiv og de regionale konsekvenser af omstillingen, slutter Gustaf Norlén, senioranalytiker og kartograf hos Nordregio og redaktør af rapporten.
En underholdende dag ved EM-slutrunden bød på en sen portugisisk sejr.
Dagens første kamp stod mellem Tyrkiet og Georgien, to nationer der måske ikke traditionelt betragtes som magtcentre i europæisk fodbold. På trods af dette formåede de to hold at levere en af EM-slutrundens mest mindeværdige og underholdende kampe indtil videre. Kampen var fyldt med intensitet, spænding og overraskende momenter, der fangede både tilskuernes og seernes opmærksomhed. Tyrkiet og Georgien viste, at selv mindre fodboldnationer kan levere højdramatisk og kvalitetsbetonet spil.
Mert Muldur fra Tyrkiet åbnede scoringen efter 25 minutters spil, og blot et minut senere så det ud til, at Tyrkiet havde øget føringen med endnu et mål. Desværre for tyrkerne blev dette mål annulleret efter en VAR-gennemgang, som afslørede en offside. Kampens spænding intensiveredes yderligere, da Georgien udlignede efter 32 minutter med et flot mål af Georges Mikautadze. Dette dramatiske øjeblik skabte en elektrisk atmosfære på stadion, og viste hvor uforudsigelig og spændende fodbold kan være, selv mellem hold der normalt ikke er blandt favoritterne.
I anden halvleg fik Tyrkiet overtaget og dominerede boldbesiddelsen, men Georgien forblev en konstant trussel med deres hurtige omstillinger, som gang på gang skabte farlige situationer. På trods af Georgiens modstand var det Tyrkiet, der igen tog føringen efter 65 minutter. Det unge stjernefrø Arda Guler leverede et spektakulært langskud, som strøg direkte i mål og bragte stillingen til 2-1. Gulers mål var et imponerende eksempel på hans talent og potentiale, og det løftede både holdets moral og tilskuerne på stadion. Kampen fortsatte med høj intensitet, og begge hold kæmpede hårdt for at få et afgørende resultat.
Georgien øgede deres pres markant, som kampen skred frem, og det var næsten mirakuløst, at de ikke formåede at udligne. I kampens døende minutter kastede de alt frem i forbindelse med et hjørnespark i et desperat forsøg på at score. Dette gav Tyrkiets Kerem Akturkoglu en gylden mulighed, som han udnyttede til fulde. På en hurtig omstilling sendte han bolden i nettet og sikrede dermed Tyrkiets sejr med en 3-1 scoring. Dette mål lukkede definitivt kampen, og Tyrkiet kunne fejre en veltiltrængt og hårdt kæmpet sejr.
Portugals pres gav pote til sidst
I dagens anden kamp tørnede Portugal og Tjekkiet sammen. Portugal dominerede spillet fra start, og det var næsten et mirakel, at de ikke formåede at score i første halvleg. Med deres tekniske færdigheder og hurtige pasningsspil pressede de konstant Tjekkiets forsvar, men manglede den sidste skarphed i afslutningerne. et portugisiske hold måtte derfor gå til pause med en vis frustration over deres manglende effektivitet foran mål, selvom de tydeligvis var det dominerende hold på banen.
Som så ofte før i fodbold, blev Portugal straffet for deres manglende evne til at udnytte deres mange chancer. Tjekkiet, der havde kæmpet hårdt for at holde sig inde i kampen, slog til på et af deres sjældne angreb. Efter 62 minutters spil lykkedes det Lukas Provod at bringe tjekkerne foran 1-0. På et øjeblik, hvor portugiserne mindst ventede det, udnyttede Tjekkiet en af deres få muligheder og sendte bolden i nettet. Dette mål kom som et chok for Portugal, der havde domineret spillet, men nu pludselig fandt sig selv bagud og måtte jagte en udligning.
Udligningen kom blot syv minutter senere på dramatisk vis, da Robin Hranac uheldigvis sendte bolden i eget net. Dette selvmål gav Portugal nyt håb og fornyet energi. De portugisiske spillere satte herefter en intens jagt ind på sejren, hvilket resulterede i et massivt pres mod Tjekkiets forsvar i resten af kampen. Portugal fortsatte med at skabe chancer og var fast besluttet på at vende kampen til deres fordel. Publikum blev vidne til en hektisk afslutning, hvor hvert angreb fra Portugal kunne have resulteret i det afgørende mål.
Med kun tre minutter tilbage af den ordinære spilletid troede mange, at Diogo Jota skulle blive dagens helt. Han satte en returbold i mål til stor jubel for de portugisiske fans. Men efter en VAR-gennemgang blev målet annulleret, da det blev konstateret, at Cristiano Ronaldo havde været offside i opbygningen til målet. Skuffelsen varede dog ikke længe for Portugal.
I kampens overtid lykkedes det Portugal at få det afgørende mål. Den indskiftede Francisco Conceicao trådte frem som matchvinder ved at score et dramatisk mål, der sikrede Portugal sejren. Med sin kølige afslutning bragte han sit hold foran 2-1, hvilket satte et punktum for en intens og nervepirrende kamp. Portugals sejr blev dermed sikret i de sidste øjeblikke af opgøret, og de kunne forlade banen som vindere efter en hårdt tilkæmpet indsats.
På mandagens byrådsmøde i Fredericia fremsatte Det Konservative Folkeparti et forslag om at ære H.M. Kong Frederik den X ved at placere hans monogram på Kongens Port. Forslaget er en del af en folkegave fra byen til kongen og har til formål at styrke den historiske forbindelse mellem Fredericia og det danske monarki. Sagen blev sendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget, da borgmester Christian Bro synes det var uværdigt at sende sagen, hvor der var uenighed, til afstemning i byrådssalen.
Forslaget fremhæver Fredericias tætte historiske bånd til de danske konger, med særlig fokus på konger navngivet Frederik. Kong Frederik den 3. grundlagde Fredericia, Kong Frederik den 4. inviterede de reformerte til byen, og Kong Frederik den 7. boede her i fem år og grundlagde forløberen til Fredericia Teater.
Under byrådsmødet skabte forslaget debat blandt medlemmerne. På trods af diskussionerne var der en overordnet enighed om at undersøge muligheden for at realisere projektet. Det blev påpeget, at det ville være en naturlig og passende hyldest at knytte byens historie til den nuværende konge ved at indføre hans monogram på en så central og historisk port som Kongens Port.
– Det er en sag, der giver os smil på læben. Vi var selv begejstrede, da vi fik ideen. Det handler om, at vi vil foreslå, at hele Fredericia giver en gave til Hans Kongelige Højhed Kong Frederik den X i anledning af hans tiltrædelse. Hvad er mere naturligt end, at en by med Fredericias historie, som var tiltænkt som hovedstad, en by som har en historisk tæt tilknytning til en lang række af Kong Frederik’erne, og som også knytter tætte bånd til det nuværende kongehus, dedikerer et monogram til Kong Frederik den X og placerer det på Kongens Port? Det er ganske indlysende for os, og det går i tråd med vores oplevelser i det seneste år, sagde Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen og fortsatte:
– Jeg har oplevet kongehusbesøg i flere byer end Fredericia, og aldrig har jeg set nogen by skinne så meget som Fredericia, når kongehuset er til stede. Vi håber, at vi vil få mere af det med denne idé, og det satte prikken over i’et, at vi alle sammen oplevede Royal Run i år, hvor kongen netop startede sit første Royal Run ved Kongens Port. Der er så meget symbolik, og der var en dygtig museumsdirektør, der efterfølgende sagde med henvisning til, da vi startede ved Kongens Port, at ja, der stod vi på række og ventede på at blive sendt ud af porten præcis som den 6. juli under udfaldet. Symbolikken gav mig kuldegysninger. Vi foreslår, at kongen får monogrammet på Kongens Port og at forvaltningen undersøger mulighederne. Dette skal drøftes med Kongehuset og Mærsk Fonden.
Forslaget fik løsgænger Karsten Byrgesen til at spørge, om praksis i forhold til Kongehuset blev holdt. Det blev senere påpeget, at det var de.
– I matematikkens verden er faktorerne i orden, men ikke når vi taler om kongehuset. Der er en etikette og protokol for, hvordan man gør tingene. Vi gør det i den forkerte rækkefølge. Jeg er ikke uenig i ideen om at markere kongens forbindelse til Fredericia. Måden at gøre det på er at blive enige bag lukkede døre, da kongehuset har udarbejdet en ny praksis for gaveudgivelse. Jeg ville ønske, jeg kunne sige ja nu, men med min redegørelse og mit kendskab fra tiden i hæren vil jeg hverken stemme for eller imod, forklarede Byrgesen.
Fra Socialdemokratiets side var der opbakning til et monogram fra politisk ordfører David Gulløv.
– Det er et godt forslag, der giver god mening. Frederik har en god historie her. Vi står godt til den kongelige familie med fantastisk sommertogt og Royal Run, så det vil gøre sig superpænt. Jeg vil opfordre til en vanlig procedure med at sende den i teknisk udvalg, så vi ser, hvad der skal efterleves, sagde David Gulløv.
Modstand fra SF og Enhedslisten
Det var dog ikke alle partier, der var enige i forslaget fra Det Konservative Folkeparti. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz vil ikke have, at Fredericia Kommune skal bruge penge på det.
– Dette her er et budgetforslag, synes jeg, som vil egne sig til det, hvor man skal finde pengene og veje det op mod andet. Det er tilforladeligt, og man fristes til et ja, men det er derfor, man stiller det her også, tror jeg. Vi respekterer Fredericias historiske forbindelse til monarkiet. Byen er opkaldt efter en Kong Frederik. Jeg vil ikke bruge æstetik, og jeg vil ikke hænge det op på Enhedslistens holdning til monarkiet. Forslaget er bare ikke passende i den nuværende situation af vigtigere årsager, da kommunen står over for betydelige økonomiske udfordringer, sagde hun.
Schultz blev bakket op af SF’s Malene Søgaard-Andersen, der var indkaldt som stedfortræder for Connie Maybrith-Jørgensen.
– SF bakker op om det, Cecilie præsenterede. Omend det er en fin måde at anerkende Fredericias tilknytning til kongehuset på, så skal vi prioritere, hvordan vi bruger pengene. I SF mener vi ikke, det skal handle om et monogram, forklarede Søgaard-Andersen.
DF kunne have kommet med samme forslag
Dansk Folkepartis formand, Susanne Eilersen, lagde ikke skjul på, at hendes parti kunne være kommet med samme forslag som Konservative.
– Det er sjovt at høre – sådan er politik, vi er meget forskellige. Jeg tror ikke, der har ligget skjulte intentioner bag, om man ikke vil komme med det i en budgetforhandling eller har lavet en fodfejl ved at henvende sig på en anden måde. Jeg tror, det er sprunget ud af en vilje til at hylde vores fantastiske kongehus og endnu en gang sætte Fredericia flot på landkortet. DF kunne være kommet med det samme forslag og hoppet i de samme fælder. Vi har i det seneste år haft en god dialog med kongehuset, og folk her ved bordet har været med i det, og jeg tror, det vil kunne lade sig gøre, sagde Eilersen.
Peder Tind og Venstre var enig i, at en gave kunne være en god idé, men det krævede enighed bag lukkede døre først.
– Royal Run var en kæmpe folkefest, og det er alle enige om. Fredericia shinede. Jeg kunne tænke mig, at byrådet var enige om at give en gave. Det vil se skidt ud, hvis vi rækker og lidt over halvdelen vil give en gave, og andre er i tvivl om finansieringen. Jeg synes, det er pinligt, at vi diskuterer det her længe. Debatten skulle være taget internt i Venstres optik. Vi er stolte i Venstre over hver gang, kongehuset er i Fredericia. Når vi gør det, gør vi det ordentligt, sagde Tind.
Sagen blev sendt i Økonomi- og Erhvervsudvalget
Borgmester Christian Bro (A) henstillede derefter til, at sagen blev sendt til Økonomi- og Erhvervsudvalget uden at komme til afstemning. Borgmesteren mente, at det ville være uværdige at stemme om det, når der ville være uenighed.
– Min delkonklusion vil være, at det vil være træls at have en afstemning om det her i byrådet. Det vil være uværdigt. Jeg lytter mig til, at der ikke er modstand mod et monogram, forudsat finansieringen er på plads. Den kan komme på plads mange steder fra, ikke nødvendigvis en kommunal kasse, og det skal give mulighed for at efterprøve, konkluderede borgmesteren.
Det var Enhedslisten ikke enig i, og stemte derfor imod Christian Bros forslag. Resten af byrådet bakkede op om det.
Med ekstra 4.000 kvadratmeter bliver Nordens største kreative messe endnu større – samtidig er der premiere på nye målrettede områder
Med næsten 23.000 besøgende, cirka 270 udstillere og flere end 100 indslag på fem scener var seneste Kreative Dage-messe i 2023 en kæmpe fest for kreafolket. Men når det går løs igen i efteråret, bliver den populære messe i Fredericia endnu større – i al fald på udstillingsarealet:
– Vi inddrager endnu en messehal, på 4.000 kvadratmeter, så messeområdet går fra 24.000 til 28.000 kvadratmeter. Det svarer til fire fodboldbaner med internationale mål, og det siger lidt om, hvor enormt et udbud indenfor håndarbejde, hobby og kunsthåndværk, som de besøgende kan se frem til, påpeger Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.
Hun tilføjer, at den ekstra plads blandt andet skal anvendes til at imødekomme ønsker om at skabe ekstra luft omkring standene og i spiseområderne. Samtidig er udvidelsen med til at bane vejen for tre nye “Kvarterer” på Kreative Dage:
– JUNIOR kvarteret – dedikeret til de yngste besøgende og dem, der henvender sig til denne målgruppe. Fyldt med spændende udstillinger, sceneoplæg og workshops, som underholder og inspirerer børnene
– HISTORIE kvarteret – en hyldest til det gode danske håndværk, hvor man blandt andet kan opleve det bedste inden for pileflet, vævning, trædrejning etc.
– UNIQA kvarteret – her kan nye og mindre kunsthåndværkere præsentere deres unikke, håndlavede produkter på hyggelige, arbejdende stande
Løvens Hule-deltager viser flaget En af de udstillere, der viser flaget – også bogstaveligt talt – i UNIQA kvarteret er TheClayPlay ApS fra Sønderborg. Sidste år var de i “Løvens Hule” på DR, hvor investor Anne Stampe faldt for alsingernes keramikflag og øvrige lidt skæve og uhøjtidelige keramik.
– De første måneder efter Løvens Hule blev vi nærmest lagt ned af ordrer, og samarbejdet med Anne Stampe har været helt fantastisk. Vi debuterer på Kreative Dage som et led i vores fortsatte, positive udvikling, siger direktør og stifter Annemette Klit-Nygaard, som glæder sig til at møde nogle af virksomhedens 20.000 Instagram-følgere samt nye og eksisterende kunder i Fredericia. Annemette Klit-Nygaard regner med at lave en limited edition messeudgave af et flag, lige som hun påtænker at introducere selfmade flag, man selv kan bemale/glasere.
Ifølge Charlotte Buus er den nye UNIQA sektion udsolgt (der er oprettet venteliste til en mindre udvidelse af området), og i alt har flere end 210 udstillere allerede meldt deres deltagelse på Nordens største kreative messe den 25.-27. oktober 2024.
