Formand: Afskaffelsen af 10. klasse er en fejl

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens beslutning om at afskaffe 10. klasse som et selvstændigt tilbud har mødt massiv kritik fra både lærere og pædagoger, og en af de skarpeste stemmer imod forslaget er Lærerkredsformand i Fredericia, Per Breckling.

Med mange års erfaring som lærer – også på 10. klasse – ser Per Breckling reformen som en fejlinvestering, der risikerer at svigte de unge, som har allermest brug for den ekstra tid til at afklare deres fremtidige uddannelsesvalg. Han lægger ikke skjul på sin skepsis overfor beslutningen. Han lægger særligt fokus på, at 10. klasse har været et sted, hvor de unge mennesker løftede sig, og modnede til næste skridt i livet.

– Jeg ser meget skeptisk på det. Jeg har også tidligere selv været lærer på 10. klasse her i Fredericia. Derfor har jeg lidt følelser i spil, for det har været en rigtig god arbejdsplads for mig. Jeg har set unge mennesker løfte sig – både fagligt, personligt og socialt. Og det har jeg været glad for at være en del af, siger han.

Afskaffelsen af 10. klasse som selvstændigt tilbud ikke blot et fagligt tilbageslag – det er et nederlag for eleverne, der endnu ikke er klar til at træde ind i en ungdomsuddannelse, slår lærerformanden fast.

– Når vi når til 9. klasse, så er alle unge mennesker lige på samme tid. Er man klar til at gå videre, så tror jeg ikke, at man har haft meget med børn og unge mennesker at gøre, hvis man mener, at de skal være på samme niveau hele vejen igennem, forklarer Per Breckling, der ser det som en urealistisk forventning, at alle børn skal være lige klar til videre uddannelse på det samme tidspunkt.

Særligt kritiserer han, at forslaget skaber en ulighed i samfundet, hvor de økonomisk privilegerede familier vil kunne sende deres børn på efterskole for at få den nødvendige afklaring, mens andre ikke har den samme mulighed.

– De rige i det her samfund, dem, der har råd til 100.000 eller mere for et efterskoleophold, de kan sikre sig, at deres børn kommer godt igennem. Men det vender også den tunge ende nedad i det her, siger Per Breckling og understreger, at den sociale kløft bliver forstærket af reformen.

I et forsøg på at imødekomme behovet for en ekstra afklaringsår, er der blevet åbnet for, at elever kan tage et 10. skoleår på efterskoler. Men for Per Breckling er dette ikke en løsning, der kan erstatte 10. klasses rolle som en integreret del af folkeskolesystemet.

– Det bliver et frivilligt tilbud, og det ændrer ikke på, at den brede befolkning ikke har råd til at sende deres børn af sted. Det er ikke det, vi havde håbet på, siger han.

Breckling ser 10. klasses tilbud som et redskab, der har været særligt effektivt i forhold til at give de unge mulighed for at finde deres vej, inden de træffer et valg om videregående uddannelse.

– Jeg var på 10. klasse her i Fredericia i går, fordi 10. klasse havde 25 års jubilæum. Der kunne man høre de unge mennesker sige, at de følte sig taget alvorligt. De følte sig taget imod og hørt af de lærere, de havde. Det er netop derfor, 10. klasse har været en vigtig platform for afklaring, fortæller Per Breckling.

Han påpeger, at den måde, 10. klasse er opbygget på – med både obligatoriske fag og en række valgfag – giver eleverne mulighed for at afprøve forskellige fagretninger og dermed træffe et mere velovervejet valg om deres fremtid.

– 10. klasse har været et tilbud, hvor eleverne har haft tid til at finde ud af, hvad de gerne vil. De har ikke været tvunget til at træffe en beslutning alt for hurtigt, siger han.

Med regeringens beslutning ser Per Breckling det som en risiko, at flere unge vil ende med at træffe et valg, de ikke er klar til, eller som måske ikke er i deres bedste interesse.

– Jeg er bekymret for, at vi sætter mange unge op til at træffe valg, de ikke er i stand til at tage på det tidspunkt i deres liv. Det er ikke fair mod dem, slår han fast.

For Breckling er det tydeligt, at reformen ikke tager højde for de reelle behov blandt de unge. I stedet for at lytte til de erfaringer, der er gjort gennem årene med 10. klasse, ser han beslutningen som en forhastet beslutning, der ikke tager hensyn til de forskellige behov, som eleverne har på forskellige tidspunkter af deres liv.

– Jeg havde rigtig gerne set, at man havde bevaret 10. klasse som et selvstændigt tilbud. I stedet ser vi, at unge mennesker bliver presset ind i et system, der ikke giver dem den tid og den støtte, de har brug for, slutter Per Breckling.

Politiet mangler ressourcer til ulovlige pakker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hver dag kommer der over 100.000 pakker igennem DAO’s pakkecentral i Fredericia, men hvor mange af dem er ulovlige? Det er der ikke tal, men det er et voksende problem, som SF nu sætter fokus på. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og retsordfører Karina Lorentzen, har været på rundvisning i pakketerminalen for at se og høre om virkeligheden.

På en travl arbejdsdag på DAOs pakkecentral i Fredericia er der konstant bevægelse. Pakker bliver hurtigt scannet, sorteret og sendt videre på deres rejse til modtagerne. Men i kulissen er der et presserende problem, som ikke alle får øje på: Hvordan opdager man ulovlige varer som stoffer og våben, når de er skjult i de små pakker, der strømmer igennem systemet?

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og retsordfører Karina Lorentzen havde taget turen til Fredericia for at få et førstehåndsindtryk af de processer, der er på plads for at håndtere dette dilemma. På et stort skærmbillede bliver pakker hurtigt vurderet, og medarbejderne står klar til at håndtere dem, men hvad sker der, når en pakke rummer noget, der ikke bør være der? Hvordan kan man sikre, at ulovlige varer som stoffer eller våben ikke når ud til modtagerne?

Gennem en grundig rundvisning på terminalen kunne Pia Olsen Dyhr og Karina Lorentzen få et klart billede af, hvordan pakkecentralerne i dag forsøger at håndtere de enorme mængder pakker, der passerer igennem, men også hvilke udfordringer de står overfor i jagten på de små, farlige pakker.

De store scannere, som terminalerne benytter sig af, har svært ved at opdage de små pakker, der kan gemme på opioider eller MDMA. Da Pia Olsen Dyhr spørger ind til, hvordan man sikrer, at disse små pakker bliver opdaget, bliver det hurtigt tydeligt, at teknologien, som myndighederne har valgt, ikke er nok til at fange alle de ulovlige forsendelser. Der er en klar erkendelse af, at der skal udvikles nye løsninger – både hvad angår teknologi og lovgivning – for at få kontrol over situationen.

Pia Olsen Dyhr understregede, hvordan det er blevet stadig nemmere at få adgang til stoffer, især blandt unge, og hvordan pakkecentralerne kan spille en afgørende rolle i at stoppe den illegale handel, før pakkerne når deres destination.

– Vi står her, fordi det er et af de steder, hvor pakker kommer ind i Danmark, og vi har brug for at få bedre kontrol med de pakker, der kommer ind. Det kan være våben, det kan være stoffer, og det kan være alt muligt andet. Her på pakkecentrale kan man scanne pakkerne og identificere, om de indeholder ulovlige genstande. Og i de tilfælde vil vi gerne have, at man handler hurtigt, så vi kan forhindre, at de kommer ud til danskerne, siger Pia Olsen Dyhr.

Der knokles i terminalen, hvor der dagligt kommer over 100.000 pakker igennem. Foto: AVISEN

Men selvom der er teknologiske muligheder for at identificere pakker med ulovligt indhold, er der et stort problem, som Pia Olsen Dyhr påpeger: politiets manglende ressourcer til at håndtere sagerne effektivt. Hun nævner konkrete tilfælde, hvor våben og ammunition er blevet fundet i pakker, men hvor politiet ikke har reageret hurtigt nok.

– Jeg har set, hvordan det virker, og jeg har hørt om de ting, der er blevet fundet her. Når man finder våben og patroner, bør politiet reagere, men det har ikke altid været tilfældet. Det er ikke op til pakkecentralen at håndtere det, men hvis politiet ikke har ressourcerne til at reagere hurtigt, bliver det et problem. Det er en situation, vi bør kunne gøre bedre, siger Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr lytter interesseret. Foto: AVISEN

Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, understreger, at den kriminelle verden har tilpasset sig de nye muligheder, som pakkepostsystemet tilbyder. Hun mener, at myndighederne er nødt til at følge med udviklingen og tage de nødvendige skridt for at stoppe den illegale handel, der foregår gennem pakkerne.

– Den kriminelle verden har for længst fundet ud af, hvordan de kan udnytte de nye muligheder, og vi er nødt til at følge med udviklingen. Der er behov for nye teknologier til at opdage stoffer og våben i pakkerne, især de små pakker, der indeholder opioider eller MDMA. De er meget svære at opspore med de store scannere, der er blevet peget på som løsningen i regeringens opioidudspil, siger Karina Lorentzen.

Problemet med de små pakker er særligt udtalt, da de kan gemme sig blandt de millioner af pakker, der dagligt passerer gennem terminalerne. De store scannere, som regeringen har satset på, er ikke i stand til at opdage disse små pakker, og derfor bliver de let overset.

Der observeres på den store pakkecentral. Foto: AVISEN

For SF er løsningen at sikre, at alle pakkecentraler får det nødvendige udstyr til at identificere og konfiskere pakker med ulovligt indhold. Det vil ifølge Pia Olsen Dyhr og Karina Lorentzen kræve en kombination af bedre teknologiske løsninger og et tættere samarbejde mellem myndigheder, logistikvirksomheder og politiet.

– Vi skal sørge for, at alle pakkecentraler får det udstyr, der skal til, så vi kan stoppe pakkerne med stoffer og våben, før de når folk. Det er første skridt, men vi må også sørge for, at politiet har de nødvendige ressourcer til at reagere hurtigt, siger Pia Olsen Dyhr.

SF er klar til at arbejde for, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer i forhandlingerne om politiets økonomi, så både pakkecentralerne kan få det rette udstyr, og politiet kan få de nødvendige midler til at håndtere situationen. Målet er at sikre, at ulovlige varer som våben og stoffer bliver stoppet, før de når ud til befolkningen.

Vigtige spørgsmål om Ukraine

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter den ukrainske præsidents skænderi med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus, er dommedagsprofeterne atter i fuld gang med at blæse i dødens trumpeter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er knap fire år tilbage med Trump, og vi er knap nok kommet i gang. Sagen er bare den, at det, vi ser ske, kan få direkte konsekvenser for den danske befolkning.

Helt i tråd med Mette Frederiksens (A) stil og politiske virke er der fuld tryk på kriseretorikken. Det er en stil, hun perfektionerede under Covid-19, hvor de daglige pressemøder og katastrofemeldinger definerede hendes statsministerrolle. Den blev hurtigt afløst af invasionen af Ukraine i 2022. Siden er den danske økonomi blevet presset af krigen, hvor Danmark ligger i toppen over lande, der bidrager mest per borger. I forvejen er der optaget store lån under pandemien, hvor nedlukningerne direkte og indirekte har kostet et ukendt beløb for den danske befolkning. Alt sammen er sket, og sker, naturligvis under “nødvendighedens politik”. Det præsenteres således, at vi er nødt til det, og der er ikke andre alternativer.

Den daglige formidling er propagandistisk af karakter. Mantraet fra 2020’erne er, at vi ikke længere kan forvente en neutral dækning af begivenheder. Der er implicit et krav om, at man skal tage stilling til, hvem man holder med. Begreberne flyver konstant i luften, og de indarbejdes i befolkningen på en sådan måde, at de færreste kan se skoven for bare træer. Der er for mange informationer, der sker for meget, og det går alt for stærkt. Det tilbageværende indtryk er kaos. Man kan teste fænomenet på sig selv:

Prøv at slukke for nyheder, streams og sociale medier i en måned. Tænd igen. Og du vil ikke ane, hvad det hele går ud på. Fordi “strømmen” bevæger sig så hurtigt, men også fordi forudsætningerne konstant ændrer sig. Årsagen er spekulationer, gætterier, formodninger, antagelser og følelser, kombineret med frygt, antagonisme, fordomme og voldsomme udbrud.

Men konsekvenserne af krisen i det internationale diplomati kan blive store for Danmark. Både på grund af den afgørende eksport, der sikrer danske indtægter, men også fordi vores lille land trækkes ind i forløb uden demokratiske mandater. Et af de værste eksempler er de europæiske kommissærer, der er voldsomt proaktive indenfor vitale områder, uden at de har noget som helst folkeligt mandat. De er samtidig repræsentanter for et EU-system, hvor mange lande med store forskelle skal enes. Den europæiske enhed er en fantasi, der kan ende med at ødelægge et vitalt samarbejde på kontinentet. Senest har 20 % af tyskerne rejst sig imod det, og mange vælgere rundt omkring i Europa kan komme til at gøre det samme i de kommende år. Samarbejdet har været en af de største garantier for fred siden 2. verdenskrig. Nu risikerer den europæiske elite at ødelægge denne sikkerhedsstruktur, fordi de ikke er i tråd med befolkningerne, de angiveligt taler på vegne af.

I Danmark kender vi det bedre end de fleste europæere. Modstanden mod EU har været historisk høj, hvilket adskillige folkeafstemninger vidner om. Ligesom alle andre europæere ønsker mange at bevare deres nationale identitet. Tanken om en europæisk hær eller stat er langt fra et drømmescenarie for mange europæere. Så selvom de europæiske statsledere og EU-kommissærer har travlt med at vise handlekraft uden USA i spørgsmålet om Ukraine, er det et projekt uden et folk. Det vil kræve ualmindelig stor politisk tæft at overbevise vælgerne i de enkelte lande om, hvad man ønsker sig:

Specielt hvis man begynder at forklare, hvad prisen for hele krigsapparatet kommer til at være.

Nu har vi set det før, at EU-eliten med vold og magt får indført deres stormagtsdrømme. Der kom fælles valuta, åbne grænser og fælles EU-regler med detaljeregulering, selvom det har været umådelig upopulært blandt befolkningerne. I boblen nede i Bruxelles bekymrer man sig dog ikke om den slags bagateller. Her er ideologien “De Forenede Europæiske Stater”. Men selv det mægtige Tyskland er i en sand helvedesild med sine egne borgere, der netop har tildelt socialdemokraterne den største lussing i historien. Det er et klart tegn på, at den europæiske elite er i en alvorlig krise. Hvis Brexit ikke har været et forvarsel om EU’s potentielle undergang, så vil intet hjælpe på deres realitetsopfattelse:

Uden et folk, går det ikke.

På samme måde som man har skabt fred blandt de europæiske lande via økonomisk samarbejde, kunne man have fortsat med at sprede fred i den russiske befolkning. Utallige vestlige kæder og brands etablerede sig i Rusland og var med til at skabe tilknytning til de vestlige værdier. Det økonomiske samarbejde som diplomatisk våben har altid været den mest fredelige af alle former for diplomati. Modsat oprustning, missiler og mange soldater i tjeneste. Det sidste koster også mange penge. Rigtig mange penge. Når der skal betales for krig, skal det tages fra andre vitale områder. Derfor kunne forligspartierne bag støtten til Ukraine i 2022 også meddele den danske befolkning, at det naturligvis ville gøre ondt. Men at det naturligvis var nødvendigt.

I disse dage er sikkerhedspolitikken i Vesten under total forvandling. Det amerikanske folk har stemt for en ny kurs, der skal tage USA ud af rollen som en kronisk krigsførende nation, hvilket ofte er sket gennem krige, proxykrige, skjulte pengestrømme, hemmelige kup og lignende. For Danmark og Europa er det mest interessante spørgsmål, hvilke konsekvenser de beslutninger, der bliver truffet i regeringen, Folketinget og via EU, vil få. Desværre er man, også i Danmark, meget dårlig til at nævne både fordele og ulemper ved konkrete politiske initiativer. Oftest fokuserer medierne kun på ulemperne, medmindre de er begejstrede for et initiativ, i hvilket tilfælde de primært fremhæver fordelene. Begge dele er dog problematiske. Det vil stort set altid være både fordele og ulemper, der kan beskrives.

Krigen i Ukraine handler om sikkerhedspolitik, herunder også Danmarks sikkerhedspolitik. Vi har som land været tæt knyttet til amerikanerne via NATO. Derfor har vores handlinger været tæt koblet til USA. Da Biden-administrationen i 2022 satte fuld styrke bag at føre krig i Ukraine, gjorde Danmark det samme. De sidste år har derfor været præget af konstant krigsretorik, samtidig med at milliarder af kroner er blevet sendt til krigen. De diplomatiske forbindelser med Rusland er blevet skrottet. Europa har opbygget deres forsvar, og de europæiske regeringer og statsmedier har haft travlt med at forklare vælgerne, at Rusland vil angribe andre lande i Europa, hvis vi ikke gør noget. Altså: det er nødvendighedens politik. Flere har endda haft den tanke, at krigen først slutter, når Rusland har tabt. Denne logik har dog den basale fejlslutning, at Rusland ikke kan besejres med tanks, fly, krudt og kugler. Rusland er nemlig verdens største atommagt.

I 1970’erne og 1980’erne fyldte fredspolitik enormt meget i Vesten. Frygten for atomkrig var et gennemgående tema, og man hyldede de ledere i Vesten, der forsøgte at nedruste, fremfor at fortsætte våbenkapløbet med Østblokken. Men mærkeligt nok er frygten for en atomkrig slet ikke dominerende i 2022-2025. Ikke desto mindre kan Europa og Danmark blive udraderet på få minutter, hvis de russiske missiler bliver affyret. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var frygten for, at man ved en fejl kom til at sende en atombombe afsted, stor. Det var en af de vigtigste opgaver i begyndelsen af 1990’erne at finde ud af, hvordan man kunne sikre sig mod den slags.

Det mest interessante i hele forløbet siden 2022 er, at der fra politisk side ikke har været nogen realpolitiske forsøg på at opstille et realistisk mål for spørgsmålet om Ukraine og den generelle sikkerhedspolitik i Europa. Hovedmålet ser ud til at have været ideen om, at hvis man forsynede Ukraine med penge og våben, kunne Rusland blive slået tilbage på slagmarken eller i det mindste forhindre et nederlag for Ukraine. Altså en form for proxykrig, hvor Vesten forsyner Ukraine, men ikke selv deltager direkte i krigen. Samtidig har man ønsket at ramme Rusland økonomisk gennem sanktioner. Disse har dog primært haft den konsekvens, at den russiske befolkning er kommet længere væk fra de vestlige værdier. Dermed er man ikke kommet tættere på et systemskifte i Rusland, men tværtimod har det muligvis fremmedgjort Vesten for den russiske befolkning og styrket Putins nationalistiske dagsorden.

Men hvad er det, man ønsker? USA’s og NATO’s realpolitiske arrogance i 1991-2022 virker at være åbenlys. Hvis målet har været at sikre freden, samtidig med at man vidste, at der var et antidemokratisk styre i Rusland, så er det slået fejl. Her er det nødvendigt at forholde sig strengt til den kendsgerning, at der er betydelige russiske mindretal i de lande, der er kommet ud af Sovjetunionen. I pressedækningen taler man ofte om “ukrainere”, men 17% af befolkningen i Ukraine er russiske. Næsten en femtedel. I to af de baltiske lande er tallet knap 25%. Det er mange russere. Af samme årsag føler Rusland sig mere knyttet til disse lande, uanset den lange tid, de har været adskilt under det kommunistiske diktatur. Det virker som om, vi i dag ser konsekvenserne af en lang række fejlslutninger om, hvad der skulle ske med resterne af Sovjetunionen efter den kolde krig. Ikke mindst er spørgsmålet, hvorfor man overhovedet bevarede NATO?

For at komme tættere på en realpolitisk løsning bør vi stille en række simple spørgsmål. Lad os starte med at definere, hvad vi ønsker at opnå i spørgsmålet om Ukraine. Er det Ukraines frihed? Er det en afslutning på krigen i Ukraine? Er det Ruslands nederlag i Ukraine? Er det et systemskifte i Rusland? Er det Ukraine som medlem af EU? Er det flere af disse mål tilsammen? Dernæst bør vi gøre det klart, hvilken pris vi er villige til at betale for at opnå det. Vil vi gå i krig mod Rusland? Vil vi betale 5, 10 eller 15 procent af vores BNP til formålet? Vil vi gå med i en EU-hær? Vil vi melde os ud af NATO? Vil vi stoppe samarbejdet med USA og frasige os beskyttelse af amerikanernes atommagt? Vil vi opbygge atomvåben i EU?

Disse spørgsmål er lige så faretruende, som de virker. De er ikke mainstream. De bliver kraftigt underspillet eller glemt i dagligdagens formidling, der primært fokuserer på persongalleriet, ikke mindst den aktuelle Trump-mania. Men vi skal stille os disse spørgsmål og komme med rimelige svar, hvis vi skal finde tilbage til en mere fredelig sameksistens. Krig handler ikke kun om moral. De sidste tre år har primært været moralske spørgsmål. Krig handler også om, at man kan tabe.

Vesten kan tabe. Vi er ikke usårlige. Og vi kan ikke vinde på konventionelle styrker. Med den aktuelle tumult mellem Europa og Washington er det derfor mere vigtigt end nogensinde, at krigen i Ukraine får en ende. Det kræver diplomati. Hvor de europæiske nationer tidligere havde velfungerende diplomatiske kanaler til Rusland, har man på grund af Biden-administrationens komplette mangel på realpolitiske mål, placeret sig et sted, hvor man ikke længere kan bygge de vigtige broer, der før i tiden var med til at holde den kolde krig kold og ikke varm. Det er epokens største fejl, at man ikke har arbejdet intensivt på at inddæmme konflikten. Den eneste strategi, man lader til at have haft, var, at Rusland skulle tabe en krig til ukrainerne og give op. Tre år senere er vi i en tilstand, der minder om første verdenskrig, hvor frontlinjen næsten ikke har rykket sig. Det er meningsløst, ikke mindst for de mange døde soldater og civile. At man tilmed ikke har forsøgt at opstille realpolitiske mål, men tværtimod har forsøgt at bilde Vesten ind, at de ikke kan ende med at blive sendt til fronten med den førte politik, er manglende omhu i rette tid. Det er afgørende at erindre, at forsvarsalliancer kan udløse storkrige. Derfor er det strengt nødvendigt, hvis man er medlem af en alliance som NATO, at man sikrer sig mod at blive draget ind i en krig, man ikke kan vinde.

Ingen kan vinde en atomkrig. Danmark var neutralt under første verdenskrig. Vi forsøgte at være neutrale under anden verdenskrig. Vi blev NATO-partnere for ikke at blive overrumplet af den kommunistiske verdensorden. I 1991 sluttede denne. Vi må derfor spørge os selv, hvordan de ansvarlige politikere mener, at krigen i Ukraine, og tilsvarende Danmarks rolle i denne krig, skal ende.

Dette er det store spørgsmål, vi bør kunne få svar på.

Ny evaluering af klimatilpasningsregler for tag- og overfladevand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen offentliggør en evaluering af reglerne om spildevandsselskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand, som trådte i kraft den 1. januar 2021.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet en evaluering af reglerne om spildevandsselskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand, som trådte i kraft 1. januar 2021. Med lovændringen blev reglerne på området ensrettet og moderniseret med henblik på at skabe gode rammer for håndtering af regnvand.

Det primære formål med reglerne er at understøtte, at der klimatilpasses de rigtige steder til det rette niveau, uden at forbrugerne betaler unødigt meget for det. Derfor blev der bl.a. indført krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for klimatilpasningsprojekterne. Der blev derudover også indført en overgangsordning for at sikre en fornuftig overgang til de nye regler.

Om evalueringen

Evalueringen fokuserer på den praktiske anvendelse af reguleringen, og en række interessenter og myndigheder har derfor været inddraget i arbejdet. Der er ligeledes inddraget data fra Spildevandskomiteen, der i foråret 2024 gennemførte en større spørgeskemaundersøgelse om erfaringerne med klimatilpasningsreglerne i kommuner og selskaber.

Branchen opfatter i evalueringen det grundlæggende princip om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed som værende fornuftigt, men selskaber og kommuner oplever også en række udfordringer ved den praktiske anvendelse af reglerne. Det gælder f.eks. fortolkning af, hvad der kan siges at være det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, som forsyningerne bør kunne takstfinansiere, hvor omfattende beregninger der skal udføres for at sandsynliggøre dette niveau, og om dokumentationen står mål med de usikkerheder, der knytter sig til beregningerne.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vil i 2025 afholde arrangementer, hvor reglerne i serviceniveau- og omkostningsbekendtgørelsen gennemgås og drøftes med branchen. Formålet med dialogen er at sikre deling af erfaringer på tværs af branchen og at opnå en fælles forståelse af, hvordan reglerne anvendes med færrest mulige administrative byrder og samtidig sikrer en høj grad af forbrugerbeskyttelse. 

Røde Kors i Gaza vender de blinde øjne til

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Af Karsten Byrgesen, uafhængig politiker Regionsrådet i Syddanmark og Byrådet i Fredericia

Der er våbenhvile i Gaza – Israel-konflikten. Våbenhvilens præmisser omhandler udveksling af israelske gidsler og fængslede palæstinensere. Alt dette sker i skyggen af Røde Kors, der mere end villigt medvirker til at udstille og ydmyge levende og døde israelske gidsler.

Gaza er et forfærdeligt sted og en krigsskueplads, hvor ødelæggelse og død er dagens normaltilstand. Den samme ulykkelige situation udspiller sig i Israel, der uden varsel angribes fra alle sider med missiler og raketter mod tilfældige mål.

Den militante terrorbevægelse Hamas er årsag til krigen, der startede med deres usle og feje terroranslag ind i Israel den 7. oktober 2023. En terrorhandling, hvor Hamas dræbte omkring 1.200 mennesker og tog 251 som gidsler. Terrorhandlingen blev fulgt op med palæstinensiske bombardementer med missiler, raketter og mortérer ind i Israel. Israel lovede gengældelse, og en uforsonlig krig har raset lige indtil en ny våbenhvile trådte i kraft.

Våbenhvilens vigtigste element er udleveringen af levende og døde israelske gidsler, hvoraf mange er små børn. Udleveringen af gidslerne og de jordiske rester af døde gidsler har Hamas gjort til en utroværdig magtdemonstration, iscenesat som en farce af en billig B-film.

Derfor er det helt ufatteligt, at Røde Kors lader sig trække ind og blive udnyttet af Hamas propaganda, og det afføder et stort spørgsmål om, hvorfor Røde Kors optræder sammen med svært bevæbnede Hamas-terrorister, der i camouflage og med skjulte ansigter fremstiller levende og døde israelske gidsler som trofæer. Dette er omkranset af iscenesat presse og en hob af palæstinensiske mænd, kvinder og børn.

Kære Røde Kors. Det er ikke måden at gøre dette på, og det er langt fra den praksis, som internationale regler beskriver for overlevering af mennesker. I virkeligheden ser det ud som om Røde Kors villigt går med på propagandaen i et scenarie, der meget klart promoverer Hamas og på beklageligste vis udstiller Røde Kors som en uværdig og partisk aktør.

Tidligere FHK-profil vender retur til dansk håndbold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en vellykket periode i den tyske Bundesliga vender den vellidte stregspiller, Rasmus Meyer, nu tilbage til dansk håndbold. Den 26-årige stregspiller, der har været en markant figur i Fredericia Håndboldklub fra 2018 til 2023, har underskrevet en toårig aftale med Ribe-Esbjerg Håndbold, hvor han fra sommeren 2025 skal spille sammen med Kasper Sjursen i et makkerpar på stregen.

Rasmus Meyer er et velkendt ansigt for håndboldfans i Fredericia, hvor hans dedikation og fightergen gjorde ham til en af de mest populære spillere i klubben. Hans tid i Fredericia var præget af hans fysiske styrke, der i kombination med hans evner på banen gjorde ham til en vigtig spiller på holdet. Fra 2018 til 2023 leverede Meyer solidt arbejde på både angrebs- og forsvarssiden og var en vigtig brik, da Fredericia var på vej fremad i ligaen.

Efter en imponerende udvikling i Fredericia blev han hentet til Wetzlar i sommeren 2023, hvor han har tilbragt de seneste to år i Bundesligaen. Her har han haft mulighed for at udvikle sig yderligere i et stærkt håndboldmiljø, og han har fået erfaring med at spille på et højt niveau med meget fysisk håndbold.

Nu er Meyer klar til at tage et nyt skridt i sin karriere ved at vende hjem til Danmark. Han udtrykker stor glæde og stolthed over at kunne tage del i projektet hos REHH, som han ser som et spændende skridt i sin udvikling.

– Projektet i REHH lyder spændende. Klubbens ambitioner for fremtiden matcher i den grad mine egne. Jeg tror på, at Marc Uhd som træner kan være med til at flytte klubben og os som spillere i den rigtige retning, udtaler Rasmus Meyer om sit skifte.

Ribe-Esbjergs cheftræner, Marc Uhd, ser frem til at få Ejlersen ind i truppen og fremhæver hans alsidighed som spiller.

– Vi får en kriger, en dygtig tovejs spiller og én, der i den grad arbejder for holdet. Rasmus præsterede fint i de år, hvor Fredericia var på vej frem. Efter to år i Bundesligaen har han lært at spille med meget fysik. Med Rasmus og Kasper får vi et stærkt makkerpar, der supplerer hinanden, siger Marc Uhd om sin nye spiller.

Ejlersen skal spille sammen med den norske spiller Kasper Sjursen, der tidligere har spillet i Runar i den norske liga, og sammen skal de danne det nye makkerpar på stregen i næste sæson. De afløser dermed de tidligere stregspillere Andreas Søgaard og Axel Franzén, som har været vigtige spillere for Ribe-Esbjerg, men til sommer drager videre i karrieren.

Flere medicinstuderende vælger almen praksis – men Region Syddanmark halter efter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Antallet af medicinstuderende i almen praksis er steget markant de seneste ti år. En ny analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at antallet af medicinstuderende med studiejob i almen praksis er ottedoblet siden 2015, og alene fra 2023 til 2024 er der sket en stigning på 27 procent.

Men selvom væksten gælder for hele landet, er der regionale forskelle. Region Syddanmark har også oplevet fremgang, men ligger ikke helt så højt som eksempelvis Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Almen praksis tiltrækker flere studerende

Medicinstuderende har i stigende grad fået job i almen praksis, hvor de hjælper med opgaver som vaccinationer, blodtryksmålinger og celleskrab. Ifølge PLO giver erfaringen de studerende værdifuld indsigt i faget, hvilket kan øge sandsynligheden for, at de senere vælger almen medicin som speciale.

Regeringen ønsker at øge antallet af praktiserende læger fra 3.400 til mindst 5.000 inden 2035, og flere medicinstuderende i almen praksis kan være en vigtig del af løsningen.

Region Syddanmark oplever fremgang – men ligger ikke i toppen

PLO’s analyse viser, at Region Midtjylland og Region Hovedstaden har flest medicinstuderende i almen praksis pr. 10.000 borgere. I 2024 er tallet steget til 5,0 i begge regioner, hvilket gør dem til de førende i landet.

Region Syddanmark har også oplevet en betydelig vækst, men ligger stadig lavere end Midtjylland og Hovedstaden. I 2015 var antallet af medicinstuderende i almen praksis i Region Syddanmark blot 0,3 pr. 10.000 borgere, men i 2024 er tallet steget til 3,3. Det er en markant fremgang, men stadig lavere end de to førende regioner.

Til sammenligning ligger Region Nordjylland nu på 3,1, mens Region Sjælland stadig har den laveste andel med 0,9medicinstuderende pr. 10.000 borgere. På landsplan er gennemsnittet i 2024 3,9, hvilket betyder, at Region Syddanmark altså stadig ligger under det nationale niveau trods fremgangen.

Flere tiltag kan sikre flere læger i fremtiden

Udviklingen i antallet af medicinstuderende i almen praksis kan være en del af løsningen på lægemanglen i Danmark. Ifølge PLO viser en undersøgelse blandt 663 medicinstuderende og nyuddannede læger, at kendskab til almen praksis gennem et studiejob øger motivationen for at vælge almen medicin som speciale.

Administrerende sygehusdirektør fratræder stilling i Region Syddanmark

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Efter knap 12 år som administrerende sygehusdirektør for Psykiatrien i Region Syddanmark fratræder Charlotte Rosenkrantz Josefsen sin stilling pr. 31. marts 2025. Hun tiltræder en ny rolle som direktør på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland.

Regionsdirektør takker Charlotte Rosenkrantz Josefsen for 12 års indsats

I en pressemeddelelse fra Region Syddanmark beklager regionsdirektør Jane Kraglund fratrædelsen, men anerkender den store indsats, Charlotte Rosenkrantz Josefsen har ydet for psykiatrien i regionen.

– Psykiatrien har været – og er – i rivende udvikling, og Charlotte Rosenkrantz Josefsen har i de knap 12 år, hun har været administrerende sygehusdirektør i psykiatrisygehuset, sat sit præg på udviklingen og herunder stået i spidsen for implementeringen af en række nye tiltag, siger Jane Kraglund og fremhæver, at perioden har været præget af betydelige udbygninger, udviklingsplaner og organisatoriske forandringer 

Hun understreger samtidig, at Charlotte Rosenkrantz Josefsen har haft et stort mærkbart fokus på patienterne og medarbejdernes arbejdsmiljø og takker for hendes indsats.

– Jeg havde naturligvis gerne set, at Charlotte Rosenkrantz Josefsen fortsat var en del af holdet i Region Syddanmark – også efter den kommende integration og ligestilling af psykiatri og somatik. Sådan skulle det ikke være, og jeg ønsker Charlotte stort tillykke med hendes nye stilling på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg er sikker på, at hun vil gøre en stor forskel, siger Jane Kraglund

Takker for årene i Region Syddanmark

Charlotte Rosenkrantz Josefsen har været administrerende direktør for Psykiatrien i Region Syddanmark siden 2013 og ser tilbage på årene i regionen med stor taknemmelighed.

– Jeg har været utrolig glad for mine næsten 12 år i Psykiatrien i Region Syddanmark. Politikerne i Region Syddanmark har udvist stor interesse og opbakning til psykiatrien, og det vil jeg gerne sige en stor tak for, siger hun.

Hun fremhæver, at psykiatrien har udviklet sig væsentligt i perioden, og at arbejdet med 10-årsplanen og sundhedsreformen vil sikre en stærk psykiatri fremadrettet.

– En helt særlig tak til ledere og medarbejdere i Psykiatrisygehuset. Tak for jeres fantastisk flotte indsats. Jeres dedikation og motivation har i den grad gjort en forskel for borgere med psykisk sygdom, lyder det fra Charlotte Rosenkrantz Josefsen, der nu ser frem til nye udfordringer på Aarhus Universitetshospital.

Region Syddanmark har ikke meldt ud, hvem der overtager stillingen som administrerende sygehusdirektør i psykiatrien.

Kampagne skal få flere unge til at tage cyklen til gymnasiet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Flere og flere unge vælger bilen frem for cyklen, når de skal i skole. Nu skal en landsdækkende kampagne vende udviklingen.

Cyklistforbundet og landets fem regioner står bag kampagnen Fælles-Tour, der for andet år i træk skal få unge på ungdomsuddannelser til at vælge cyklen frem for bilen. Kampagnen løber fra 24. marts til 6. april 2025 og giver eleverne mulighed for at vinde præmier – blandt andet elcykler og billetter til Grøn Koncert.

“En kedelig udvikling, vi skal have vendt”

Antallet af cykelture blandt elever på ungdomsuddannelser er faldet med 40 procent siden 2010. Det er en udvikling, som Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag, mener, kampagnen kan være med til at ændre.

– Der er alt for mange, der tager bilen til gymnasiet eller ungdomsuddannelsen, så Fælles-Tour skal motivere flere unge til at vælge cyklen til i deres hverdag. At så mange tager bilen til gymnasiet er en meget kedelig udvikling, som vi skal have vendt, siger han.

Cyklistforbundet og regionerne står sammen om at få flere unge til at vælge cyklen, og ifølge Anders G. Christensen (V), formand for udvalget for regional udvikling og EU i Danske Regioner, er der flere gode grunde til at støtte initiativet.

– Cykling er godt for folkesundheden, miljøet, klimaet, og er med til at reducere trængsel. Alt sammen store udfordringer, som vi kan løse i fællesskab. Derfor er jeg meget glad for, at regionerne, sammen med Cyklistforbundet, for andet år i streg kan være med til at skyde gang i Fælles-Tour, siger han.

Præmier til de flittigste cyklister

Kampagnen belønner dem, der træder mest i pedalerne. En elev fra hver af landets fem regioner kan vinde en elcykel fra HF Christiansen, og lærere, der tilmelder mindst én klasse, deltager også i konkurrencen om en elcykel.

Derudover kan hele klasser vinde billetter til Grøn Koncert, ligesom der er præmier fra Faxe Kondi, Tinderbox, 7 DAYS Active og Røde Kors Genbrug.

På vej mod en stærkere psykiatri

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark arbejder målrettet på at forberede psykiatrien til både nutidens og fremtidens udfordringer, så den rette behandling for patienterne og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne bliver sikret.

Som en del af planen for “En robust psykiatri” tager Region Syddanmark vigtige skridt for at styrke psykiatrien. Et eksempel er en styrkelse af den retspsykiatriske distriktspsykiatri gennem ansættelse af to nye socialrådgivere og to nye sygeplejersker.

De nye socialrådgivere spiller en vigtig rolle i at hjælpe patienter med at få styr på bolig, økonomi, specialtandpleje og andre velfærdsydelser. De kommer til at være en vigtig støtte for patienterne i at få kontakt med de rette kommunale instanser og i forhold til at forebygge fornyet kriminalitet og dermed genindlæggelser i retspsykiatrien.

De to ekstra sygeplejersker er en del af den udekørende retspsykiatri, som med ekstra ressourcer får mulighed for tættere opfølgning hos patienterne samt mulighed for sparring og undervisning og øget samarbejde med de instanser, der er omkring patienterne.

De nye sygeplejeressourcer giver mulighed for hyppigere besøg hos patienterne, ligesom det er med til at gøre arbejdsmiljøet for det udekørende personale mere sikkert, da sygeplejerskerne arbejder tæt sammen med patienter med komplekse behov.

Mette Bossen Linnet (V), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, er glad for de ekstra ressourcer til psykiatrien og siger:

– Med initiativerne i planen for en robust psykiatri tager vi vigtige skridt for at imødekomme både de nuværende udfordringer og de fremtidige behov i psykiatrien. Ansættelsen af nye medarbejdere i retspsykiatrien er ét af flere initiativer, der sammen skal sikre en solid og bæredygtig psykiatri, hvor patientbehandlingen er i højsædet, sammen med samarbejde og sikkerhed. Vi er længere med nogle initiativer end med andre, og selvom nogle er mere udfordrende, er det afgørende, at vi holder fokus og fortsætter arbejdet for at skabe en stærk og stabil psykiatri med patienternes behov for øje.

Rekruttering af udenlandske læger

Et andet vigtigt initiativ i styrkelsen af psykiatrien er rekrutteringen af udenlandske læger. Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark har afsat 2,2 millioner kroner til at ansætte 10 udenlandske psykiatere i 2024 og 2025 som et skridt til at afhjælpe manglen på speciallæger. Der er allerede indgået aftaler med seks af de 10 læger, og de er i gang med intensiv sprogundervisning og en grundig introduktion til arbejdet.

Med initiativerne i planen for en robust psykiatri er Region Syddanmark på vej mod at opbygge en stærkere og mere bæredygtig psykiatri, der både kan imødekomme de udfordringer, vi står overfor i dag, og forberede sig på fremtidens behov. Det er et kontinuerligt arbejde, der kræver fokus og samarbejde. Rekruttering af udenlandske læger og styrkelse af den retspsykiatriske distriktspsykiatri er nogle af de vigtige skridt, der tages for at sikre både bedre behandling af patienterne og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

1...104105106...372Side 105 af 372