Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive til nye industriparker. Der sigtes mod at udpege fem industriparker.

Tempo er blevet en afgørende konkurrenceparameter for produktionsvirksomheder. Og går der for lang tid fra en investeringsbeslutning er truffet til spaden kan komme i jorden, så risikerer Danmark at blive valgt fra, når produktionsvirksomheder skal beslutte, hvor de vil etablere nye produktionsfaciliteter.  

Det har været en væsentlig udfordring for industrien herhjemme, som regeringen nu tager livtag med ved at udpege fem nye industriparker. Målet med industriparkerne er, at de har den nødvendige infrastruktur til at kunne drive produktion i stor skala, og at virksomhederne her hurtigt kan komme i gang, hvis de gerne vil investere i Danmark.

Og fra i dag kan interesserede kommuner indmelde arealer, som kan huse en af de nye industriparker.  

– Vi er i produktionsdanmarks årti. Tempo er grundstenen, så vores industri i også fremtiden er en afgørende motor for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Derfor skal vi forsvare og forstærke industrien. Det er helt afgørende, at vi fjerner de benspænd, som stikker en kæp i hjulet på industriens udvikling. Med industriparkerne gøder vi jorden for de virksomheder, som gerne vil investere og skabe nye produktionsarbejdspladser i vores land. Det er et stort skridt mod fremtidssikringen af danske jobs og vækst i hele landet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Vi skal skabe et Danmark i bedre balance. Det kræver flere produktionsarbejdspladser uden for de største byer. Med industriparkerne vil vi skabe bedre rammer for, at der kan komme mere vækst og flere job i hele landet til gavn for bosætning og udvikling, siger By,- land og kirkeminister Morten Dahlin.

– En konkurrencedygtig dansk industri og produktion er afgørende for den grønne omstilling. Derfor er det godt nyt, at kommunerne nu kan indmelde mulige arealer, der kan blive til industriparker. Samtidig er vækst og arbejdspladser også en vigtig drivkraft for grøn udvikling, så det er en klar gevinst hele vejen rundt, at vi giver industrien bedre rammer og muligheder, siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard.

Udpegningen af industriparker sker i forlængelse af aftale om rød løber for produktionsvirksomheder, der blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget i november 2024. Ud over udpegningen af industriparker i Danmark, indeholder aftalen også oprettelse af en one-stop-shop for produktionsvirksomheder, der skal hjælpe virksomheder i hele Danmark med hurtigere at få godkendt etablering af større produktionsanlæg. 

Indmeldelsen af arealer til industriparker sker via en ansøgningsportal. Kommunerne kan indmelde arealer til industriparker fra 10. marts 2025 – 15. maj 2025. Der gennemføres en kommune- og erhvervsdialog samt en statslig screening af arealerne. Regeringen og aftalepartierne vil tage stilling til udpegning af nye industriparker inden udgangen af 2025.

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra bl.a. et pensionsselskab, FN Byen, to ministre og en brancheorganisation.

Med en verden i forandring har bestyrelsen i Trekantområdet Danmark besluttet at besøge en række af de aktører, som kigger ind i forandringerne for at høre, hvad de forventer sig af fremtiden – både på den korte og den lange bane.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark udgøres af de syv borgmestre fra Trekantområdet: Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen Kommune. For borgmestrene handler turen til København om altid at holde sig opdateret med både regionale, nationale og internationale spørgsmål – både ift. politik, erhverv og økonomi.

– Jeg er glad for, at både minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fundet tid i deres kalendere og vil fortælle om, hvad det er for udfordringer, de står med her i 2025 og længere ud i fremtiden. Samtidig får vi et godt indblik i, hvad man i FN og i pensionskasserne tænker om den geopolitiske udvikling, som vi oplever i øjeblikket, forklarer bestyrelsesformanden for Trekantområdet Danmark, Jens Ejner Christensen.

På de to dages besøg i København indleder borgmestrene med et besøg i FN Byen. Herfra går turen videre til Sampension, hvor selskabets aktiechef vil forsøge at kigge i krystalkuglen og give et bud på den økonomiske udvikling for 2025 og fremefter.

Herefter tager bestyrelsen på et besøg hos Parken Sport & Entertainment, hvor der vil være oplæg om den forretnings- og eventstrategi, som selskabet arbejder med.

Fredag indledes med et besøg i Ministeriet for Grøn Trepart, og herfra går turen videre til Industriens Hus, hvor underdirektøren for erhvervsudvikling og direktøren for DI Transport vil orientere om logistik, infrastruktur samt regional og national erhvervsudvikling.

Sidste punkt på programmet er et besøg i Udenrigsministeriet, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager imod. Herefter tager bestyrelsen tilbage til deres respektive kommuner.

– Det bliver et par travle dage, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere, siger Jens Ejner Christensen.

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener, det er en heksejagt, der har afsløreret dybe problemer i både mediernes dækning og i psykiatrien, og at virkeligheden er langt fra

de katastrofale scenarier, som DR og andre medier har solgt til offentligheden.

Jeg har længe haft en tilsvarende mistanke. I slutningen af november efterspurgte Anders Heissel fra DR Nyheder andre syn på sagen end dem, der havde været fremme. Jeg skrev til ham, at jeg havde gode grunde til at formode, at det var gået helt galt i udredningen af denne sag, og at jeg i øvrigt kendte hovedpersonen.

Anders svarede, at mit navn var blevet nævnt af flere, han havde talt med. Jeg sendte ham en meget oplysende artikel af journalist Gitte Rebsdorf fra Psykiatriavisen fra 1. december, ”Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers,” hvor hun skriver om den fyrede overlæge og spørger: ”Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?”

Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare. Men det hører vi jo ikke noget om. Jeg skal derfor minde om, at psykofarmaka er den tredje hyppigste dødsårsag, og det er der mange grunde til.

For eksempel får patienter med psykoser altid antipsykotika, selvom de er så farlige, at de slår 2 ud af 100 demente patienter ihjel efter bare 10 ugers behandling. Vi ved ikke, hvor mange unge, de slår ihjel, fordi de forsøg, der er lavet ved skizofreni, øger dødsrisikoen i placebogruppen. Patienterne var allerede i behandling, før de blev randomiseret, hvilket øger dødeligheden, bla. på grund af selvmord, idet de patienter, der kommer over på placebo, ofte får uudholdelige ophørssymptomer.

Mange unge dør, når de får antipsykotika. I en norsk undersøgelse, hvor patienterne kun var 29 år gamle i gennemsnit, døde 12% inden for 10 år. Denne store overdødelighed skyldes ikke udelukkende, men i høj grad, medicinen.

I 2006 advarede Sundhedsstyrelsen imod at kombinere antipsykotika med benzodiazepiner, fordi det øger dødeligheden med 50-65%. Men hvad ser vi så i journalerne? Stort set alle patienter med en psykose får et eller flere antipsykotika og også benzodiazepiner.

Antipsykotika burde slet ikke bruges. Hvis patienten trænger til at falde til ro, virker benzodiazepiner hurtigere, og antipsykotika har – trods navnet – ingen specifikke virkninger på psykoser. Virkningen er endda så dårlig, at den er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning ifølge psykiaterne selv. Jeg har ofte spurgt patienterne om, hvad de ville foretrække, næste gang de fik en psykose. De har alle sammen sagt, at de ville have et benzodiazepin, men det får de næsten aldrig, uden at de også får et antipsykotikum.

Det går igen i journalerne, at psykiaterne ikke har forstand på at stoppe med psykofarmaka. De trapper dem ofte så hurtigt ud, at nogle af patienterne tror, de er blevet vanvittige. De får ikke den tanke, at det kunne være en skadevirkning af medicinen.

Psykiatrien er i dyb krise. Min nyeste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, starter således (i dansk oversættelse):

”Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor for nylig opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag. I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt. Som jeg skal påvise i denne bog, er psykosociale interventioner klart bedre end medicin. Hvorfor kan folk så ikke få det?”

Kliniske retningslinjer for brug af psykofarmaka er meget misvisende og afspejler i høj grad medicinalindustriens alt for store indflydelse. Det gør lærebøgerne også. Jeg har læst de fem psykiatriske lærebøger, der oftest bruges af danske studerende. Min bog om dette, ”Critical Psychiatry Textbook”, kan også hentes gratis på min hjemmeside. Den er så populær blandt kritiske psykiatere, at de har oversat den til spansk ganske gratis.

Meget af det, der står i lærebøgerne og i guidelines, er i modstrid med videnskaben og direkte skadeligt for patienterne. Når man bruger sådanne kilder til at finde ud af, om den fyrede overlæges embedsførelse i Randers kan anfægtes, kan det kun gå galt. Han lagde jo vægt på at bruge medicin så lidt som muligt, og havde ovenikøbet indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka.

Vi har hørt om en patient, der begik selvmord efter at være blevet udskrevet fra afdeling C, og de efterladte fik erstatning. Jeg bad om aktindsigt hos Patienterstatningen, men det kunne jeg ikke få. Sagen er blevet udlagt som om, at det er den fyrede overlæges skyld, men det var ikke hans patient, og desværre kan vi jo ikke forhindre, at patienterne af og til begår selvmord. Men vi kan nedsætte risikoen markant, hvis vi undgår at bruge psykofarmaka, især antidepressiva, der fordobler ikke bare risikoen for selvmord, men også selvmord, både hos børn og voksne. Alligvel anbefaler såkaldte selvmordseksperter antidepressiva til patienter, der er selvmordstruede. Det vidner om et sygt speciale. Studier i mange lande har vist, at når man indfører selvmordsforebyggende foranstaltninger, så stiger selvmordene!

I 2017 forsøgte psykiater Jan Vestergaard at få et to timer langt symposium om benzodiazepiner på programmet til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde i Nyborg i marts 2018 (se min nyeste bog). Selvom mødet varede fire dage med parallelsessioner, meddelte bestyrelsen, at der ikke var plads. Symposiet skulle handle om afhængighed og abstinenser, og jeg skulle efter planen tale om abstinenser generelt, også for depressionspiller og andre psykofarmaka.

Jeg ringede til konferencehotellet i Nyborg, bestilte et lokale, og afholdt et symposium om udtrapning af psykofarmaka for psykiaterne om formiddagen, sammen med en af mine pd.d.-studerende, der forskede i udtrapning, som vi gentog om eftermiddagen.

Symposierne var gratis, men professor i klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, valgt af Liberal Alliance som regionsrådsmedlem i hovedstaden, blandede sig i vores altruistiske initiativ, som jo ellers ikke havde noget med bakterier at gøre. Han rejste et politisk spørgsmål, hvor han påstod, at jeg havde brugt forskningspenge til private formål. Dette var en grov løgn, hvilket Rigshospitalet pure havde tilbagevist (se min gratis bog, ”The decline and fall of the Cochrane empire”). Løgnene om min embedsførelse var fabrikeret af en yderst anløben journalist, Kristian Lund, som udgiver medicinalindustrifinansierede gratisblade, og derfor ønskede at komme mig til livs.

Høiby bemærkede, at jeg havde skrevetb en bog om brug af psykofarmaka, og at jeg gennemførte kurser for at få patienter til at aftrappe brugen af psykofarmaka. Han spurgte, om Rigshospitalets direktion og Hovedstadsregionen, evt. i samarbejde med Sundhedsfagligt råd for Psykiatri, fagligt havde meldt ud til regionens psykiatere, praktiserende speciallæger i psykiatri og alment praktiserende læger, om man ”støtter eller tager afstand fra Cochrane Centerets direktørs ovenfor beskrevne aktiviteter vedrørende brug af psykofarmaka”.

Regionen svarede, at Hovedstadens Psykiatri havde informeret alle regionens centre om mine aktiviteter, og at de forholdt sig kritisk til mit symposium – som de i øvrigt ikke anede noget som helst om. Vi meddelte i Ugeskrift for Læger, at flere psykiatere havde opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka, og at ”En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det.”

Vi imødekom et behov, psykiaterne ikke ønskede at imødekomme, og symposierne var en succes. Den mest erfarne psykiater i lokalet var overordentligt positiv.

Men de yngre psykiaterne var blevet advaret af deres lægechefer imod at deltage. Det er klart. Det kunne jo blive svært for dem selv, når deres kolleger kom tilbage og stillede gode spørgsmål om, hvorfor patienterne skulle være i behandling i årevis eller i årtier i stedet for at blive trappet ud og få en bedre tilværelse.

Dette er skræmmende og viser, at psykiatrien er en religiøs kult og ikke en videnskabelig disciplin. I videnskaben er vi opsat på at lytte til nye forskningsresultater og andre synsvinkler, som gør os klogere.

Den fyrede overlæge og hans medoverlæge deltog i vores symposium. Deres fokus på at bruge mindre medicin og tvang end andre psykiatere gør gik så godt, at de, i modsætning til alle andre steder, havde ledige sengepladser. Jeg har argumenteret for, at tvang i psykiatrien i henhold til international ret er en forbrydelse imod menneskeheden, der skal afskaffes, hvilket FNs handicapkonvention også tilråder.

Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

Jeg kender ikke Randers-sagen i detaljer, men tror, den er både tragisk og uretfærdig. Det eneste rimelige ville være, at uvildige forskere udtog et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger for at finde ud af, om det nu også er rigtigt, at afdeling C havde en lavere faglig standard end andre afdelinger. Ud fra mit kendskab til psykiatrien ville jeg forvente, at det stod værre til andre steder. Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele psykiatrien ville falde til jorden med et kæmpe brag. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte business as usual.

I alle lande, hvor forholdet har været undersøgt, har det vist sig, at jo mere psykofarmaka, man bruger, jo flere af patienterne kommer på førtidspension. Forbruget af psykofarmaka skal reduceres drastisk, men det er de toneangivende psykiatere ikke interesseret i.

Alle steder, hvor pionerer har påvist, at de får meget bedre resultater ved at undgå at bruge psykofarmaka, i Randers, Norge, Sverige og USA, er det lykkedes for de medicin-fokuserede psykiatere og deres organisationer at få disse initiativer stoppet.

Det må høre op. Vi kan alle se, at psykiatrien er i dyb krise, og at det bare bliver værre for patienterne, jo flere penge man tilfører den traditionelle psykiatri. Randers er blevet kritiseret for mangelfuld journalføring. Men måske foretrak lægerne at bruge mere tid på patienterne end på papirarbejdet?

Karin Liltorp skrev, at hun havde været i kontakt med DR for at påpege deres ensidige dækning af Randers-sagen og manglen på kritiske spørgsmål: ”Svaret var nedslående: ’Der er ingen psykiatere, der tør stå frem.’ Hvorfor? Fordi frygten for repressalier åbenbart er så stor, at fagfolk ikke tør sige fra.”

Til alle jer, der vil det rigtige, men ikke tør: Kom ud af busken, så I kan se jer selv i øjnene om aftenen. Hvis I står sammen, kan I blive stærke.

Nye tal: 90 procent af udenlandske netbutikker i EU angiver ikke dansk moms korrekt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når danskere køber varer og ydelser fra udenlandske netbutikker i EU, kontroller Skattestyrelsen, om butikkerne har betalt korrekt moms i Danmark. Nye tal viser, at i ni ud af ti tilfælde af kontrollerne har virksomhederne ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Siden 2020 har det betydet, at der er udsendt opkrævninger for en kvart milliard kroner til udenlandske netbutikker.

Modetøj, skønhedsprodukter, elektronik, medicin og streamingydelser.

Danske forbrugere køber i stigende grad et væld af forskellige varer og ydelser i udenlandske netbutikker. Og her er det virksomhedens ansvar at sørge for, at der afregnes korrekt moms til den danske stat i forlængelse af danskernes køb over nettet. Men Skattestyrelsens kontroller viser, at en stor del af de udenlandske netbutikker i EU ikke angiver moms korrekt.

En ny opgørelse beretter således om, at ud af 1.500 momskontroller af udenlandske netbutikker i EU siden 2020 har Skattestyrelsen fundet, at i ni ud af ti tilfælde har virksomheden ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Det har ført til, at Skattestyrelsen har udsendt opkrævninger for 250 mio. kr. til udenlandske netbutikker.

– Det duer ikke, at udenlandske netbutikker snyder på vægten, når det kommer til at betale moms af de varer, de sælger i Danmark. Der skal selvfølgelig være lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske netbutikker. Derfor er det vigtigt, at Skattestyrelsens målrettede kontroller af de udenlandske netbutikker er så effektive. Det kontrolarbejde er nemlig med til at sikre, at der bliver udsendt opkrævninger til de virksomheder, som ikke har betalt det, de skal, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Opkrævninger for en kvart milliard kroner

Kontrollen af udenlandske virksomheders momsregistrering er en del af de danske skattemyndigheders indsats over for grænseoverskridende handel. Og siden 2018 har Skattestyrelsen haft tilladelse fra Skatterådet til at gennemføre kontrollen af udenlandske netbutikker momsregistrering.

Ved kontrollerne undersøger Skattestyrelsen, om de udenlandske virksomheder modtager betalinger fra danske forbrugere. Hvis betalingskortoplysningerne tyder på, at virksomhederne burde være registreret i Danmark, kan Skattestyrelsen udtage virksomheden til kontrol. Skattestyrelsen har netop fået ny tilladelse fra Skatterådet til at indhente betalingskortoplysninger og bruge dem i styrelsens kontrol.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen gennemført mere end 1.500 kontroller af udenlandske netbutikker. Alene i 2024 gennemførte styrelsen knap 400 kontroller. Hvis Skattestyrelsens kontrol viser, at en virksomhed har solgt varer eller elektroniske ydelser til danske forbrugere uden at være momsregistreret i Danmark, udsender Skattestyrelsen efterfølgende en opkrævning på den skyldige moms til virksomheden. Siden 2020 har kontrollerne på området ført til udsendte opkrævninger for 250 millioner kroner.

500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Trods kampagner og advarsler fra fagfolk går en halv million danskere rundt med ubehandlet høretab. Det kan have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og sundhed, advarer en af landets førende audiologer.

Høretab er en overset folkesygdom

Høretab rammer hver sjette dansker, men mange undlader at søge hjælp, selv når de oplever tydelige tegn på nedsat hørelse. På Verdens Høredag den 3. marts blev der sat fokus på problemet, men ifølge eksperter er det stadig en udfordring at få danskerne til at tage hørelsen alvorligt.

– Vi ser desværre alt for mange, der venter for længe med at få gjort noget ved deres hørelse. Det handler ikke kun om at høre bedre, men om at leve bedre. Hørelsen er en vigtig del af socialt samvær, sundhed og livskvalitet, siger Thomas Behrens, chefaudiolog hos Oticon.

Han opfordrer danskerne til at få tjekket deres hørelse langt tidligere, end de gør i dag.

– Hvis du er i det mindste i tvivl om din hørelse er, som den bør være, så gør dig selv den tjeneste at investere de 30 minutter det tager at få hørelsen tjekket på en offentlig eller privat høreklinik. På høredagen eller hvilken som helst anden dag, siger han.

Problemet vokser med alderen

Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af personer over 65 år forventes at stige med 380.000 frem mod 2040. Samtidig bliver flere i arbejde i længere tid, og et ubehandlet høretab kan gøre det svært at følge med i både sociale og professionelle sammenhænge.

– Jo tidligere et høretab opdages og behandles, jo mindre indvirkning vil det have på en persons liv. Evnen til at kommunikere godt og føle sig tryg i sociale miljøer er afgørende for at holde sig aktiv, hvilket har betydelige fordele for både sundhed og velvære, forklarer Behrens.

Forskning viser, at høretab ikke kun påvirker evnen til at høre, men også kan føre til social isolation, kognitiv tilbagegang og øget risiko for depression.

– At kunne høre godt handler ikke kun om at opfange lyd, men om at kunne leve livet fuldt ud. Når hørelsen svigter, kan en af følgevirkningerne være, at man trækker sig fra sociale situationer, fordi det bliver for anstrengende at følge med, siger han.

Myter forhindrer mange i at søge hjælp

En af udfordringerne er, at mange danskere undervurderer betydningen af et nedsat høretab og venter for længe med at gøre noget ved det. Der er stadig mange misforståelser om høreapparater – for eksempel at de er besværlige, eller at høretabet ikke er alvorligt nok til at kræve behandling.

– Vi skal gøre det naturligt at få tjekket hørelsen. Jo tidligere vi tager hånd om hørelsen, desto bedre livskvalitet kan vi opnå. Ved at øge forståelsen for høresundhed kan vi vise resten af verden, hvordan man lever et aktivt og meningsfuldt liv – uanset alder, siger Thomas Behrens.

Fire gode råd til at beskytte hørelsen

Selvom høretab ofte skyldes aldring, kan man selv gøre meget for at beskytte sin hørelse i dagligdagen. Her er Thomas Behrens’ bedste råd:

1. Vær opmærksom på lydstyrken: Undgå at skrue for højt op for musik i høretelefoner eller i bilen. Høje lyde kan skade hørelsen.

2. Hold pauser fra støj: Øret har brug for hvile, især efter længere tids påvirkning af kraftig lyd.

3. Hold afstand til høj lyd: Stå ikke tæt på store højtalere ved koncerter eller i områder med meget støj.

4. Brug ørepropper: Hvis du skal til koncert eller festival, kan ørepropper beskytte dine ører og forebygge høreskader.

Ifølge Thomas Behrens er det afgørende, at flere danskere begynder at prioritere deres hørelse, så problemet ikke fortsætter med at vokse.

FC Fredericia skuffede igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia led endnu en skuffelse i foråret 2025, da holdet fredag aften tabte 0-2 til Hillerød på Monjasa Park. Nederlaget var det tredje i træk og sender nu fredericianerne i alvorlig fare for at blive hentet af både Esbjerg og AC Horsens i den tætte oprykningskamp.

FC Fredericia er kommet skidt i gang med 2025. Mod HB Køge og Hvidovre i de to første kampe blev det til nederlag, selvom FC Fredericia havde spil og chancer til mere, og den tendens fortsatte mod Hillerød, hvor personlige fejl endte med at blive dyre fra kampens start.

Holdets cheftræner, Michael Hansen, havde ellers forsøgt at blande kortene anderledes for at skabe en ny dynamik, som kunne give FC Fredericia det sidste til at få point på kontoen. Ind i startopstillingen i forhold til den seneste kamp kom mod Hvidovre kom derfor Agon Mucolli og Moses Opondo.

Det startede imidlertid skidt for hjemmeholdet, da Hillerød allerede efter to minutter bragte sig i front. En opspilsfejl i eget felt blev fatalt, da Felix Winther sendte bolden direkte i fødderne på en modstander. Hillerøds Monday Etim udnyttede muligheden uden tøven og sendte bolden i nettet til en chokstart for gæsterne.

Den tidlige scoring rystede FC Fredericia, som i de første minutter kæmpede med at finde fodfæste. Pasningsspillet var præget af usikkerhed, og Hillerød forsøgte at udnytte hjemmeholdets manglende organisation. Som minutterne gik, fik FC Fredericia dog bedre fat og satte sig på kampen, men som så ofte før kneb det med at omsætte spilovertaget til målchancer.

Martin Huldahl var flere gange tæt på i første halvleg, men den tidligere Skive-angriber manglede skarpheden i de afgørende situationer. Flere gange opstod der chancer til ham, men hver gang manglede der lige det sidste.

Midt i første halvleg var Agon Mucolli ligeledes tæt på udligning efter en velspillet kombination i kanten af feltet. Efter et hurtigt et-to-spil med en medspiller, afsluttede han resolut mod mål, men Hillerød-keeper Adrian Kappenberger reagerede hurtigt og fik pareret forsøget til hjørnespark.

Michael Hansen forsøgte forgæves at piske holdet frem til mål fra bænken.

På trods af spilovertaget gik FC Fredericia til pause bagud 0-1, og frustrationerne begyndte at brede sig. I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at have bolden mest, men det blev ved tilløb og halvfarlige situationer. Trænerstaben forsøgte at vende kampbilledet med offensive indskiftninger af Patrick Egelund og Eskild Dall, men også de måtte se sig fanget i Hillerøds kompakte forsvar. FC Fredericia havde især svært ved at åbne gæsternes defensiv op i det etablerede spil, og de få chancer, der opstod, blev enten misbrugt eller reddet af Kappenberger.

Med et kvarter igen blev FC Fredericia igen straffet for en fejl i opspillet. Endnu en gang var det Felix Winther, der mistede bolden på et farligt sted, og Hillerød slog straks til. Den indskiftede Mathias Veltz modtog bolden og holdt hovedet koldt i en duel mod Birksø, før han sendte den sikkert forbi Valdemar Biksø til 0-2. Fejlen punkterede reelt Fredericias comeback-muligheder, og hjemmeholdet manglede fortsat den fornødne kvalitet i de afgørende sekvenser.

FC Fredericia smed alt frem i de sidste minutter og var tæt på en reducering i overtiden, men skarpheden manglede fortsat. Hillerød holdt stand, og da dommeren fløjtede af, måtte FC Fredericia se endnu en kamp ende uden point.

De offensive indskiftninger hjalp ikke FC Fredericia.

Nederlaget betyder, at FC Fredericia nu risikerer at blive indhentet af både Esbjerg og AC Horsens i tabellen, hvilket sætter holdet under pres i de kommende kampe. Trænerteamet har nu en uge til at samle truppen op mentalt og finde løsninger på de offensive problemer, der har plaget holdet i foråret. Næste mulighed for at bryde den dårlige stime kommer allerede på fredag, når Vendsyssel venter på udebane i denne sidste grundspilskamp.

1500 medarbejdere mister jobbet

Af
Andreas Andreassen
-
0

PostNord Danmark står overfor en dramatisk forandring. Selskabet har netop annonceret, at det i 2025 vil stoppe al brevomdeling, hvilket vil medføre en reduktion af arbejdsstyrken med 1500 medarbejdere. Dette er et led i en langsigtet strategi, hvor PostNord fremover vil fokusere udelukkende på pakkelevering, en forretning, der har set en markant vækst med den stigende e-handel.

Kim Pedersen, administrerende direktør for PostNord Danmark, forklarer beslutningen med den markante nedgang i brevmarkedet:

– Danskerne er blevet mere og mere digitale, og det betyder, at der er meget få breve tilbage i dag. Nedgangen fortsætter, og brevmarkedet er ikke længere rentabelt, siger Pedersen. Siden år 2000 er antallet af breve faldet med 90 procent, og alene i det seneste år er faldet på 30 procent.

Med den væksten i onlinehandel er pakker blevet en stadig vigtigere del af PostNords forretning. Den nye strategi fokuserer på at styrke PostNords position som Danmarks foretrukne pakkeleverandør.

Fra brev til pakker

Som led i beslutningen vil PostNord Danmark stoppe med at omdele breve ved udgangen af 2025 og afvikle sine aktiviteter på brevmarkedet. Samtidig vil virksomheden gradvist nedtage de 1.500 postkasser, der i øjeblikket er placeret rundt omkring i Danmark.

I stedet for brevomsætning vil PostNord nu koncentrere sig om pakkelevering. “Vi skal være der, hvor danskerne har mest brug for os,” siger Kim Pedersen, der understreger, at PostNord allerede har en stærk position på pakkeområdet, og med den voksende e-handel ser han et stort potentiale for yderligere vækst.

Medarbejdere skal flyttes

Selvom beslutningen om at stoppe brevomdelingen er nødvendig for at sikre PostNords fremtidige bæredygtighed, betyder det desværre også, at 1500 medarbejdere vil miste deres job.

– Vi skal tilpasse os, og det medfører desværre en tung beslutning om at sige farvel til en del af vores kolleger, siger Pedersen og understreger, at der vil blive tilbudt hjælp og rådgivning til de medarbejdere, der bliver påvirket af nedskæringerne.

700 ud af de 2200 medarbejdere, der i øjeblikket arbejder med brevområdet, vil blive tilbudt stillinger i PostNords pakkeafdeling, men det betyder, at 1500 stillinger vil blive nedlagt. Dette svarer til omkring en tredjedel af PostNords samlede arbejdsstyrke i Danmark, som i øjeblikket tæller 4600 medarbejdere.

Fremtiden er digital

I takt med digitaliseringen af samfundet er behovet for brevomdeling dalet kraftigt. Dette har tvunget PostNord til at tilpasse sig den nye virkelighed.

– Vi har været danskernes postvæsen i 400 år, og det er en svær beslutning at binde sløjfe på den del af vores historie, siger Kim Pedersen. I stedet for at beklage udviklingen ser han fremad og fokuserer på de muligheder, der ligger i pakkelevering.

PostNord i Sverige og Norge

PostNord fortsætter dog med brevomdeling i Sverige, hvor brevmarkedet stadig er rentabelt. I Norge og Finland fortsætter selskabet også med både brev- og pakkelevering.

En ny tid for PostNord

Med det øgede fokus på pakker forventer PostNord at styrke sin position som den førende leverandør af pakker i Danmark. Samtidig arbejdes der på at udvikle løsninger, der vil gøre det lettere og mere effektivt for danskerne at modtage deres pakker.

– PostNord har et godt fundament for at tage del i væksten i e-handel, og vi er klar til at udvikle os i takt med samfundets behov, afslutter Kim Pedersen.

Regeringen vil kompensere PostNord for 600 millioner

Regeringen vil yde en engangskompensation på 600 millioner kroner til PostNord Danmark for at hjælpe selskabet i forbindelse med nedlukningen af brevforretningen. Det oplyser transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Dans Avis Omdeling A/S – i daglig tale DAO – står nemlig klar til at udfylde det hul, PostNord altså nu måtte efterlade i markedet. 

Det siger Hans Peter Nissen, administrerende direktør i DAO, torsdag morgen til Ekstra Bladet. 

Svenn vil krone FC Fredericia med oprykning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia har hentet en markant forstærkning i form af den erfarne forsvarsspiller Svenn Crone, der til sommer skal hjælpe klubben i deres drøm om at spille i Superligaen for første gang i klubbens historie. Efter en karriere, der har budt på flere år på højeste niveau i både Danmark og Norge, er Crone klar til at tage den nye udfordring op i Fredericia.

Den 29-årige højre back, der har spillet i klubber som Brøndby IF, Silkeborg IF, Lyngby BK og senest SK Brann, har allerede haft et par træningspas med sine nye holdkammerater, og på en vindblæst bane efter sit andet træningspas, var han klar til at dele sine tanker om skiftet.

– Det var ikke noget, jeg havde regnet med, men sådan er fodbold. Alt kan ske. Man kan ikke forudse det hele, og nogle gange tager tingene bare en drejning, man ikke havde set komme, siger Crone om sin beslutning om at komme til FC Fredericia.

Selvom overgangen har været lidt speciel for den rutinerede spiller, har han taget det hele i stiv arm.

– Det har været lidt specielt, ja. Det er en anderledes situation, men nu har vi lavet en aftale, hvor vi ser hinanden an indtil sommer og jeg føler, at jeg er klar til at starte et nyt kapitel her, forklarer Svenn Crone.

Crone har allerede været i gang siden januar, hvor han har holdt sig i gang i Silkeborg, hvor Crone har været siden opholdet i Norge og han føler, at er på et højere niveau nu.

– Det var godt at træne med i Silkeborg, og jeg også holdt mig selv meget i gang. Det handler om at tage det stille og roligt og komme ind i rytmen. Jeg står formentlig bedre om en måneds tid efter landsholdspausen, siger han med selvsikkerhed.

Med sin lange erfaring fra topklubber i Danmark og Norge føler Crone, at han har meget at bidrage med på både og udenfor banen.

– Jeg føler, at jeg har en masse erfaring at bidrage med. Jeg har spillet på et højt niveau i mange år, og jeg er klar til at hjælpe holdet. Jeg vil gerne bruge min erfaring til at hjælpe dem, der er yngre, og støtte dem, der har brug for det, siger Crone, der ser sin rolle som en mentor for de yngre spillere, men også som en, der kan styrke holdets præstationer på banen.

Crone har spillet mod Fredericia flere gange i sin karriere, og han kender derfor godt til både klubben og Michael Hansen, der tidligere har været hans træner i Silkeborg.

– Jeg kender faktisk en del til Fredericia, da jeg har spillet mod dem flere gange. Jeg kender også Michael (cheftræner Michael Hansen) fra min tid i Silkeborg, og det betød meget, at han talte godt om klubben. Det har været med til at gøre overgangen lettere, forklarer Crone, der er glad for at kunne arbejde sammen med Hansen igen.

Med sin store erfaring fra både Superligaen og den norske Eliteserie er Crone kommet til Fredericia med et klart mål.

– Jeg ser mig selv som en rutineret spiller, der kan hjælpe de yngre spillere, men også som en, der kan bidrage til holdets præstationer på banen, siger han og understreger, at hans primære mål er at hjælpe FC Fredericia med at sikre sig oprykning til Superligaen.

– Ja, det kunne helt klart være spændende. Jeg ser det som en mulighed, og selvfølgelig vil jeg gerne være med til at kæmpe for at rykke op, siger han med et glimt i øjet og et klart fokus på klubbens mål om at afslutte sæsonen på førstepladsen i NordicBet Ligaen og sikre sig oprykning.

For FC Fredericia er tilgangen af Svenn Crone et klart signal om, at klubben er klar til at satse på oprykning. Med hans erfaring fra både danske og internationale kampe bringer han en stabilitet til forsvaret, der kan hjælpe holdet med at holde kursen mod målet. Samtidig giver hans tilstedeværelse træner Michael Hansen mulighed for at øge konkurrencen om pladserne på holdet, hvilket vil højne kvaliteten både på træning og i kamp.

Svenn Crone har muligheden for at debutere for FC Fredericia på fredag, hvor de møder Hillerød på Monjasa Park.

SF: Regeringen svigter voldsofre uden for Sjælland

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På Kvindernes Kampdag 8. marts langer SF kraftigt ud efter regeringens nye forslag om den omvendte fodlænke, der skal holde voldelige partnere væk fra deres ofre. Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, efterlader forslaget ofrene i store dele af landet – heriblandt Syd- og Sønderjylland – uden den beskyttelse, som andre får.

– Det kan da ikke passe, at postnummeret skal afgøre, om et udsat menneske skal være tryg og sikker. Ordningen bør være landsdækkende og ikke kun for nogle sjællændere. Og så er der for få fodlænker, for regeringen anerkender selv i et svar til mig, at der er risiko for, at der er for få af dem, siger Karina Lorentzen.

Regeringen går for langsomt

I dag er der mulighed for at give et opholdsforbud til voldelige partnere, men SF mener, at det ikke er nok. Derfor fik partiet tidligere flertal for den såkaldte omvendte fodlænke, der sikrer, at en voldsudøver overvåges elektronisk og ikke kan nærme sig sit offer.

Problemet? Ifølge SF’s retsordfører udrulles ordningen nu kun i tre politikredse, og den maksimale varighed sættes til ét år – modsat Norge, hvor den kan gives i fem år.

– Alle i Danmark skal have ret til tryghed fra en voldelige partner. I sidste ende handler det her jo om liv og død. Derfor skal ordningen være landsdækkende og ikke reduceret til tre politikredse, og så skal vi gøre som i Norge, så fodlænken kan bruges i fem år i de værste sager – og lige nu lægger regeringen op til, at det maksimalt kan være et år. Det duer ikke, siger Lorentzen.

Norge viser vejen

SF’s kamp for den omvendte fodlænke er inspireret af Norges model, hvor ordningen har været i kraft siden 2013. Ifølge partiet har der ikke været et eneste brud på tilholdet, og ofrene har fået en reel mulighed for at leve et liv uden frygt.

– I Norge har der været nul brud på tilholdet. Det giver altså ofrene hverdagen tilbage, og derfor skal vi også øge mulighederne for at anvende den, siger Karina Lorentzen.

SF har tidligere fået flertal for en dansk version af ordningen, men nu frygter partiet, at regeringens begrænsede model vil svække initiativet.

Regeringen fastholder forsøgsordning

Regeringens lovforslag blev fremsat i Folketinget den 15. januar 2025 af justitsminister Peter Hummelgaard og indebærer, at den omvendte fodlænke kan pålægges i op til et år som supplement til et opholdsforbud. SF vil derimod have den gjort landsdækkende og øge varigheden til fem år for de værste sager.

Spørgsmålet er, om regeringen lytter til kritikken, eller om SF’s kamp for flere fodlænker bliver efterladt på perronen.

Lovforslaget behandles i Folketinget i de kommende måneder.

KIF Kolding retter kritik mod HK Ultras-banner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forbindelse med et banner med teksten “Kolding blod på trøjen”, som blev delt på Fredericia Håndboldklubs Facebook-side i februar, er der opstået kritik fra KIF Kolding. Banneret, som er blevet båret af HK Ultras, FHK’s fanklub, har nu givet anledning til en diskussion om grænserne for, hvad der er acceptabelt på tribunen.

KIF Koldings direktør, Christian Hjermind, udtaler til DR Sporten, at han synes, de seneste møder mellem klubberne har været godt afviklet, men han mener også, at banneret er gået over en grænse.

Læs: https://www.dr.dk/sporten/haandbold/kolding-blod-paa-troejen-dansk-topklubs-banner-er-uden-skiven-mener-rival

– Jeg synes, de seneste møder har været rigtig fint afviklet. Men jeg må også sige, at det enkelte banner er uden for skiven. Det er en tand for meget, siger Hjermind.

FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen støtter op om denne kritik og understreger, at der ikke er plads til bannere med stødende budskaber i henhold til klubbens regler.

– Vi tillader ikke nogen bannere med stødende budskaber, og efter gældende regler i reglementet, udtaler Renneberg-Larsen til DR Sporten

HK Ultras forsvarer banneret

Reaktionen på banneret har dog ikke været den samme i FHK’s fanklub, HK Ultras. Formanden for Ultras, Anders Holm, reagerer på kritikken og mener ikke, at der er noget forkert i banneret. Ifølge Holm har banneret været en fast del af klubbens kultur i mange år og er ment som en “lille gimmick” i forbindelse med de lokale opgør, hvor der er lidt ekstra intensitet på banen.

– Det er et banner, der har været der i de sidste mange, mange år, og der er jo ikke noget ondt i det. Hvis det er fordi, at nogen tolker det derhen, at det opfordrer til vold eller noget, så er der ikke nogen i vores fanklub, der har været voldelige i de 20 år, vi har eksisteret. Vi har ikke været i slåskamp eller håndgemæng, eller lavet hærværk eller noget i de 20 år, vi har eksisteret, siger Holm.

Holm understreger, at banneret er en del af den passion, som kendetegner de lokale opgør, og at det ikke har været meningen at skabe konflikt.

– Det er jo ment som en ekstra lille gimmick i forhold til det lokale opgør, hvor der er lidt ekstra på spilleren. Vi hader Kolding, må man også godt skrive i gode øjne af et godt hjerte. Der er jo ikke noget ondt i det, så jeg kan simpelthen ikke forstå. For mig er det jo virkelig meget en ikke-historie, så det der undrer jeg mig meget over, at det kommer frem nu, hvor vi ikke har spillet mod Kolding i flere måneder. Og lidt mærkeligt i tanken også, ja, det kunne man også sige. At det så oveni købet kom som historie, da vi havde 20 års jubilæum, det synes jeg, det var jo lidt tragisk og komisk, forklarer Holm.

Ifølge Anders Holm er det uforståeligt, at banneret først bliver kritiseret nu, når det ikke har været en sag tidligere. Han pointerer, at det ikke er noget, der er blevet brugt i forbindelse med de nyeste opgør mod Kolding, og at det derfor virker malplaceret, at kritikken kommer op i denne kontekst.

– Jeg synes ikke, det er over grænsen banneret, og jeg forstår slet ikke, at det bliver bragt op nu. Vi spillede mod Kolding i december sidste gang, og der havde vi ikke engang banneret med ned så vidt jeg husker, og da vi spillede mod dem på hjemmebane tidligere på sæsonen, tror jeg ikke engang, at vi havde banneret fremme, forklarer Holm.

Han fortsætter med at udtrykke sin forundring over, at Kolding først nu har bemærket banneret og mener, at det ikke bør nævnes ud af kontekst.

– I dag skal der åbenbart ikke meget til at føle, at et banner er over stregen. Det er inden for de reglementer, vi selv har internt i Ultras, og vi har sunget en sang med samme tekst siden 00’erne, så jeg forstår ikke, at det bliver kørt sådan op. Jeg forstår derfor ikke helt, at det er noget, man i Kolding-lejren først er blevet opmærksomme på nu, og synes det er forfejlet at nævne det helt ud af kontekst. Det er jo ikke engang en episode, der er sket fornylig, slutter Holm.

Se her den omtalte video, hvor banneret figurerer.

1...103104105...372Side 104 af 372