De sparer aldrig på sig selv

LEDER. År efter år beder man i Fredericia Kommune forvaltningen om at udarbejde et sparekatalog. Kataloget skaber tilpas meget uro ude i kommunens mange grene. Samtidig skal borgerne – på kryds og tværs af interesseorganisationer, frivillige foreninger og meget andet – år efter år stå på mål for, at man måske ikke er pengene værd, eller at pengene skal bruges et andet sted.

Det mest bemærkelsesværdige er, at forvaltningen trofast bliver rost for at have lavet dette sparekatalog. Det skete også på byrådsmødet i går, da den nye borgmester, Peder Tind, gentog rutinen og roste forvaltningen. Det er, som om det ikke er nok, at de passer deres arbejde. De fortjener også ekstra ros for overhovedet at være mødt frem. I dette tilfælde også for at skabe uro blandt de mange medarbejdere, organisationer og borgere derude.

Ud over rosen er der noget andet, man bør bide mærke i. Forvaltningen kommer stort set ikke med spareforslag, der rammer deres egne værdier og normer. Den beskytter først og fremmest sig selv – især dem øverst på lønstigen. En reel besparelse på centraladministrationen kommer derfor aldrig på tale. Politikerne synes bange for selv at tage spørgsmålet op. Alligevel er det fuldstændig reelt for skatteborgerne i Fredericia – og i resten af Danmark – at spørge, hvorfor man hele tiden skal bruge så mange penge på en ledelse, der tydeligvis ikke er nødvendig.

Hvorfor fungerer den ikke? Fordi der er et kæmpestort hul i kassen – hvert eneste år. Samtidig er det påfaldende, at man gang på gang henviser til aftaler med KL, Kommunernes Landsforening, selvom man i virkeligheden burde tale om selvstyre. Hele idéen bag lokalt selvstyre er, at borgerne skal ind bag beslutningerne og prioritere de nære områder. Hvad er så idéen med konstant at pege på noget, der er formuleret i en fjern instans, hvor en lille kommune som Fredericia har ubetydelig indflydelse? Det er galimatias, frembragt af en stærk embedskultur, som danskerne for længst har opgivet at holde trit med.

Men der kan spares penge. Der er alt for mange ledere i Fredericia Kommune. Der er alt for mange, der arbejder hjemme om fredagen. Der er alt for mange kurser. Og der er alt for mange, der bruger tiden på ting, borgerne ikke får nogen glæde af. Det er ikke kun varme hænder, der bliver brugt. Det er svært at få overblik over, hvor mange ansatte der reelt ikke laver noget produktivt, men mest sidder og styrer, hvad andre skal lave. I sparetider skal man skære det væk, man kan undvære. Og hvis der er noget, Fredericia kan undvære, så er det den overflødige embedskultur, der primært går ud på at holde øje med, hvad andre laver.

Fjern kontrolapparatet, erstat det øverste ledelseslag med en decentral og jordnær institutionskultur, og få fjernet de topchefer, der ikke leverer. Så triller der et tocifret millionbeløb ind på skatteborgernes konto, uden at man ville kunne mærke den mindste forskel på kvaliteten af servicen. Kun Djøf ville græde, hvis det skete. Djøf er blevet synonym med det, der er gået galt med det danske velfærdssamfund. Kontrolsamfundet er skabt af Djøf.

Borgerne stemte ved sidste kommunalvalg på forandring. De gav oppositionen muligheden for at sætte en ny retning. Nu skal man se, om den retning rent faktisk udmønter sig. Det kræver politisk mod. Det kræver mod at stille spørgsmål ved den fagforeningskultur, der har bredt sig i kommunen i generationer – også fagforeninger som Djøf.

Fredericia er næppe den eneste kommune med de her problemer. Men der er en reel chance for at gøre noget. Chancen består i at kigge på, hvad de dyreste ledere koster, og om det er pengene værd. Ikke mindst har vi en juridisk afdeling, der konstant skal have hjælp udefra og ikke selv kan klare opgaverne. Hvis den da ikke ligefrem skaber problemerne. Hvorfor skal vi overhovedet have den? Hvis vi hvert evigt eneste år skal betale millioner til eksterne advokatfirmaer, hvad skal vi så med dyrt betalte jurister ansat i kommunen? Hvilken gavn har vi af det? Bare for at tage et nærliggende eksempel. Hvorfor er advokataftalen med Bech-Bruun ikke i sparekataloget? Mon ikke de lokale advokater kan klare det billigere ad hoc? Undersøgt er det i hvert fald ikke. Og så længe det ikke bliver undersøgt, står spørgsmålet åbent, om aftalen hviler på gamle relationer og lukkede netværk frem for et reelt udbud.

En skov af ledere i Fredericia Kommune er ikke svær at få øje på. Det er et vidtforgrenet system, opdelt i niveauer, hvor alle er optaget af, hvilket niveau de selv sidder på. Pensionsordningerne er lukrative. Man kommer ikke i nærheden af tilsvarende vilkår i det private. Almindelige virksomheder har slet ikke råd til det. Det er en skrøne, at offentlige ledere ikke er godt betalt. De er alt for godt betalt. Her kunne man som borgerlig starte. Der er intet lovkrav om at ansætte ekstremt dyre medarbejdere i ledelsestrinnene. Hvad er der i det hele taget galt med de ledere, der sidder tæt på hverdagen og styrer det nære? Hvorfor kan en institutionsleder ikke selv tilrettelægge, hvordan institutionen skal drives? Hvorfor skal der være en skov af chefer nede på rådhuset, fjernt fra virkeligheden, som højst kommer på besøg, når noget er galt, eller når tilsynet er utilfreds? Vi har alt for mange såkaldte direktører. Det har vi ikke brug for. Vi kan nøjes med én. Lad os nøjes med én direktør og spare de øvrige direktørstillinger væk. Hvor meget vil det spare skatteborgerne?

Svaret findes i hvert fald ikke i et sparekatalog.