Nyheder og indsigt fra Trekanten.

3avisen.dk › Trafik

Togdriften genoptaget mellem Odense og Fredericia – fortsat store forsinkelser og aflysninger resten af dagen

Togdriften genoptaget mellem Odense og Fredericia – fortsat store forsinkelser og aflysninger resten af dagen

TRAFIK. Togtrafikken mellem Odense og Fredericia er søndag eftermiddag blevet genoptaget, efter at togene tidligere på dagen var standset på grund af problemer med en køreledning nær Ejby mellem Odense og Middelfart.

Banedanmark arbejder fortsat på at løse fejlen, som betyder, at togene kun kan køre på ét spor på strækningen. Dermed kan der lige nu afvikles omkring ét tog i timen i hver retning.

Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er dog helt aflyst resten af dagen, og det har heller ikke været muligt for DSB at skaffe togbusser.

Passagerer skal derfor forvente store forsinkelser og aflysninger resten af søndagen, og DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen, før de tager hjemmefra.

DSB understreger samtidig, at rejsetidsgarantien gælder, hvis man oplever mere end 30 minutters forsinkelse. Man kan søge om kompensation på DSB’s hjemmeside.

Rejsende, der har ubenyttede pladsbilletter eller billetter, herunder også Orange- og Orange Fri-billetter, kan få dem refunderet uden gebyr. Det er også muligt at benytte billetterne på andre afgange resten af dagen eller på 2. pinsedag mandag den 9. juni.

Del artiklen

Læs også

Derfor ligger nogle af AVISENs historier bag en betalingsmurDen frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateLedelsesprincipperne er kommunikationsstrategiens etik