Den fredericianske virksomhed, Temashop, fortsætter sin vækst rejse. Udover, at det de seneste år er gået godt i virksomheden med flere Gazellekåringer til følge, så fortsætter virksomheden nu sin opkøbsrejse.
I en nylig LinkedIn-opdatering annoncerer Daniel Diness Andersen, CEO for Temashop, en spændende start på det nye år med opkøbet af Luxit, en virksomhed kendt for sit eksklusive brand inden for festarrangementer.
Fra 1. januar 2024 har Temashop officielt overtaget Luxit, tidligere ejet af Annette Lucca Larsen og Morten Larsen.
– Dette opkøb markerer et betydningsfuldt skridt i vores ambition om at styrke vores tilstedeværelse i Danmark og Norden, skriver Andersen og fortsætter:
– Luxit har etableret sig som en leder inden for bryllupper, konfirmationer, barnedåb og eid-fejringer, og vi ser frem til at udvide disse områder under Temashops vinger.
Luxit, som har været et foretrukket valg for mange ved særlige begivenheder, fortsætter som sit eget brand under Temashop, med sin dedikerede webshop.
– Vi respekterer dybt det, Luxit-teamet har opbygget, og vi ser frem til at fortsætte deres arbejde, tilføjer Andersen.
Annette Lucca Larsen åbnede Luxit i juni 2019. Webshoppen sælger alt, man kan forestille sig, man får brug for af pynt til en fest, det er gået stærkt siden, allerede fem år senere er nøglerne til virksomheden solgt til Temashop.
Satser på de på nordiske markeder
I fremtiden planlægger Temashop at udvide Luxit’s rækkevidde ved at lancere svenske, norske og finske versioner af webshoppen. Dette træk er en del af en større strategi om vækst og ekspansion i hele Norden. Andersen afsluttede sin opdatering med en tak til både Luxit og Temashop teams for en succesfuld overgangsproces.
Med dette opkøb cementerer Temashop sin position som en dominerende spiller på markedet for fest- og sæsonbaserede produkter og tjenester i Norden.