Nyheder og indsigt fra Trekanten.

3avisen.dk › Krimi

Spøgelsesbilist kørte mod kørselsretningen på E45

Spøgelsesbilist kørte mod kørselsretningen på E45

En 84-årig mand fra Silkeborg blev i nat sigtet for at udsætte andre for fare, da han natten til tirsdag kørte mod kørselsretningen på E45. Den 84-åriges bil blev konfiskeret og hans kørekort blev administrativt inddraget.

Sydøstjyllands Politi modtog omkring kl. 02:00 i nat flere anmeldelser om en spøgelsesbilist, der kørte mod trafikken i nordgående spor på den østjyske motorvej E45 nær Skanderborg. Flere patruljer blev sendt af sted for at lede efter den pågældende bil, så den hurtigst muligt kunne blive standset.

Føreren af bilen nåede at køre af motorvejen, inden politiet fandt frem til vedkommende. Kort tid efter fandt Sydøstjyllands Politi frem til føreren på vedkommendes hjemmeadresse. Der er tale om en 84-årig mand fra Silkeborg, der erkendte forholdet.

Hændelsen medførte ikke færdselsuheld.

Den 84-åriges bil blev konfiskeret og hans kørekort blev administrativt inddraget. Han er nu sigtet efter straffelovens § 252, der omhandler at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Del artiklen

Læs også

Den frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateLedelsesprincipperne er kommunikationsstrategiens etikHan lovede bilbilleder på fire timer – nu klares det med et knips