Orkideer, hajtænder og fem strande med Blåt Flag. Bjarne har brugt tyve år på at vise, hvad Fredericia gemmer

BOSÆTNING. I denne serie har tilflyttere peget på erhvervslivet, kulturen og bylivet, når de skulle forklare, hvorfor de valgte Fredericia. Flere af dem nævnte også naturen i forbifarten, stranden et par hundrede meter fra hjemmet, løbeturene på volden. Men hvad er det egentlig for en natur, der ligger og venter derude bag sidste vejsving? Det er der næppe nogen i kommunen, der kan svare bedre på end Bjarne Christensen. Han har været naturvejleder i mere end tyve år, og han lægger gerne ud med en indrømmelse.

»Jeg kunne godt have ønsket mig et større areal som kommune,« siger han. Og så kommer resten. »Men vi har bynatur, vi har vild natur, vi har kyst, vi har strand, vi har moser. Vi har alt det, man kunne forestille sig af natur. Jeg synes, vi har det hele.«

Store ord, men Bjarne Christensen kan sætte adresser på hvert eneste af dem. Han begynder gerne derude, hvor kommunen ender, på den skovklædte halvø mellem Vejle Fjord og Lillebælt. Trelde Næs er optaget i Danmarks Naturkanon som en af landets 15 fineste naturperler, og det skyldes først og fremmest den tid, der bor i landskabet. »Trelde Næs er unikt i sig selv, fordi det har ligget udyrket siden sidste istid. Derfor har vi 11 forskellige vilde orkideer derude og 60 rødlistede arter,« fortæller han.

Mens store dele af Danmark gennem århundreder er blevet pløjet, drænet og dyrket, har næsset fået lov at passe sig selv, og det er netop derfor, de sjældne arter stadig findes derude. Orkideerne står, hvor de altid har stået. Staten har oven i købet givet Fredericia et særligt ansvar for at passe på gøgeurten, som om nogen skulle være i tvivl om, hvad der er på spil.

🔇

Og går man ned under skovbunden, bliver perspektivet for alvor svimlende. I klinterne ud mod Lillebælt ligger aflejringer, der er op mod 50 millioner år gamle, fra dengang hele herligheden var dyb havbund. Leret skrider jævnligt ud i vandet, og hver gang det sker, serverer skrænterne nye godbidder for de tålmodige. »Vi har Danmarks bedste sted at lede efter fossile hajtænder. Det har vi her langs kysten,« påpeger Bjarne Christensen.

Inde omkring byen går det mere fredeligt for sig end ude ved de skridende klinter, men det er til gengæld her, naturen ligger midt i mange folks hverdag. Skovene har hver deres temperament, som han beskriver det. Hannerup er den friluftsaktive, hvor der bliver løbet, cyklet og trukket vejret dybt, mens Fuglsang med sin dyrehave er det, han kalder en lidt mere stille skov. Ind imellem ligger de små grønne oaser og istidshuller drysset ud over kommunen som glemte mønter, og langs kysten venter de fem strande med Blåt Flag. Det er her, hans yndlingsregnestykke hører hjemme. »Når man har Blåt Flag, er man kvalitetssikret. Og hvor mange steder har man lige 600 meter til centrum af byen, når man står nede på en strand?« spørger han.

Det spørgsmål er i grunden hele hans pointe. Fredericias natur er ikke landets største, men den er svær at slå på afstanden. Man skal ingen steder køre hen for at komme derud, den ligger for enden af gaden og venter, og kommunen har sørget for, at det ikke kun er de raske og rørige, der kan være med. »Vi har nogle gode stier at gå på, og vi sørger for, at alle kan få del i det. Vi har hjertestier, naturstier og ridestier,« siger Bjarne Christensen.

Han kender i øvrigt stierne bedre end de fleste. Han bor selv i Trelde og færdes i området året rundt, hverdag som weekend, så han ved af selvsyn, at de bliver brugt, og at der er liv på stranden og i skovbrynet. Men de senere år har han kunnet konstatere, at rygtet også er nået længere ud end til kommunegrænsen. Det kan aflæses direkte i bookingsystemet for kommunens fem shelterpladser. »Vi har fået to shelterpladser på Kringsminde, og de bliver booket af udenlandske gæster. Hen over sæsonen har vi cirka 3.000 overnatninger på de fem pladser, vi har i kommunen. Det er bare en indikation på, at kombinationen af skov, strand, mose og vild natur kan noget. Vi har rigtig meget at tilbyde.«

Folk rejser altså hertil, nogle helt fra udlandet, og sover en nat i det fri for at opleve det, byens egne borgere har liggende 600 meter fra Axeltorv. Man kan flytte til Fredericia for et job, for kulturen eller for bylivet, det har denne serie efterhånden dokumenteret. Bjarne Christensen føjer så det argument til, som mæglerne gerne skriver ind i salgsopstillingerne, men som ikke koster en krone. Det står derude og blomstrer og venter, man skal bare gå derud.