Nyt udspil fra regeringen skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Der afsættes blandt andet midler til investeringer i tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer, mens planerne om tre klimaerhvervsskoler videreføres og syv ud af 10 videnscentre gøres permanente.
I regeringens nye udspil “Forberedt på Fremtiden IV – Flere faglærte til den grønne omstilling” afsættes der midler til initiativer, der skal understøtte den grønne omstilling på erhvervsuddannelserne. Konkret vil regeringen over de næste fire år bruge 300 millioner kroner på nyt udstyr og 200 millioner kroner på efteruddannelse af underviserne. Derudover videreføres regeringens planer om etablering af tre omdiskuterede klimaerhvervsskoler, mens syv ud af 11 videnscentre videreføres og gøres permanente. Dertil skal flere erhvervsskoleelever have mulighed for at komme på studietur, ligesom regeringen vil styrke mulighederne for, at eleverne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande.
Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), Bo Sejer Frandsen, roser flere af udspillets initiativer, herunder at en stor andel af midlerne til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer tilføres direkte via uddannelsestaksterne.
– Det er positivt, at regeringen arbejder videre med den grønne omstilling og giver erhvervsuddannelserne et tiltrængt rygstød. Samtidig er vi enormt glade for, at der er blevet lyttet til vores anbefalinger om, at den bedste måde at sikre, at pengene går direkte til uddannelserne, er ved at lade midlerne komme ud til skolerne via taksterne. Det vil uden tvivl komme uddannelserne bedst muligt til gavn. Det står vi gerne på mål for, siger Bo Sejer Frandsen.
Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), er enig og fremhæver, at den grønne omstilling ikke blot er en udfordring for enkelte sektorer:
– Den berører hele vores samfund. Derfor er det afgørende, at investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling når ud til alle erhvervsuddannelser i alle hjørner af Danmark og ikke kun til en håndfuld udvalgte institutioner.
Politiske klimaerhvervsskoler videreføres
Af samme årsag er DEG-L-formanden knap så positiv over udmeldingen om, at regeringen sigter efter at videreføre de omdiskuterede planer fra 2021 om at etablere tre klimaerhvervsskoler, der skal fungere som fyrtårne for kompetenceudvikling til den grønne omstilling.
– Det er ikke en idé, der er groet i vores baghave. Vi har tværtimod hele tiden ment, at det ville være mest hensigtsmæssigt at bruge midlerne til at sikre, at alle erhvervsskoler bliver klimaerhvervsskoler fremfor tre af særlig status. Ligesom man i 2023 udmøntede midlerne bredt i sektoren, så vi gerne, at Christiansborg havde valgt at følge denne linje, siger Allan Kortnum.
Ifølge formanden kræver den grønne omstilling og virksomhederne faglærte og specialiserede medarbejdere i stor stil, og hvis erhvervsskolerne skal kunne levere på denne dagsorden, er der et stort behov for en landsdækkende oprustning.
– Men når nu man fra politisk hold fastholder idéen om tre klimaerhvervsskoler, så er vores holdning, at det er helt afgørende, at det sikres, at initiativet bliver inkluderende for hele sektoren. Derfor er det godt, at der medfølger en forpligtelse for de nye klimaerhvervsskoler til, at de skal arbejde på tværs af sektoren. Vi bidrager meget gerne til, hvordan det kan gøres, siger Allan Kortnum, som pointerer:
– Det giver ikke mening at bruge midler på at bygge nye skoler. I stedet bør man kigge på at udnytte eksisterende bygninger og ressourcer. Som vi hele tiden har ment, så er der ikke behov for at opfinde hjulet på ny, når vi allerede har et solidt fundament at bygge videre på.
Bo Sejer Frandsen lægger vægt på, at der ligger en opgave i at sikre, at indsatsen bæres videre ud i hele sektoren:
– Videnscentrene og klimaerhvervsskolerne skal understøtte alle erhvervsskoler i deres arbejde med den grønne og digitale transformation af uddannelserne. Derudover er det vigtigt, at der tages højde for erhvervsinfrastrukturen, så de geografiske placeringer af klimaerhvervsskolerne giver mest mulig mening. I forhold til videnscentrene, ser vi gerne, at midlerne fra de nedlagte videnscentre bliver brugt til at accelerere de øvrige videnscentres bæredygtige fokus.
For mange bindinger begrænser mulighedsrummet
Imens der er mange positive tiltag i udspillet, der understreger vigtigheden og betydningen af erhvervsuddannelserne og de faglærte for den grønne omstilling, ser begge formænd frem til, at de resterende midler udmøntes, så skolerne kan komme i gang med at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne.
Ifølge formændene er der ikke behov for at sprede indsatserne for meget og dermed påføre den samlede indsats for mange bindinger.
– Med hvert initiativ følger bindinger, som vi er klar til at løfte, men vi ser også frem til, at de resterende midler snart udmeldes – og gerne i store klumper fremfor små initiativer. Det har stor betydning for, at vi kan indfri de tårnhøje forventninger, der er til, at erhvervsskolerne skal kunne løfte sektoren ind i den grønne fremtid, siger Allan Kortnum.
Bo Sejer Frandsen tilføjer:
– Den grønne dagsorden er en vigtig dagsorden, og i hvilket tempo og med hvilken kvalitet vi kan implementere det grønne og bæredygtige i vores samfund afhænger indiskutabelt af, om vi har nok faglærte med de rette kompetencer. Det kræver investeringer i kvaliteten i uddannelserne, og vi har endnu til gode at se det store løft, vi er blevet stillet i udsigt. Det ser vi frem til og drøfter gerne indhold og udmøntning med ministeren, ligesom vi også ser frem til at drøfte de øvrige spændende initiativer i udspillet, der skal bidrage til at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet.
