Rekordtidlig tørke truer Danmark

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.

I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.

Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.

Tørkeniveau historisk højt

Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.

Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.

Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:

»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«

Frygten for 2018-tørken

Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?

Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:

»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.

Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.

Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.

DMI vil fortsat overvåge tørkesituationen tæt.

Bøndergaard tilbage på banen: Kan han blive Fredericias oprykningshelt?

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. Fredag aften kan FC Fredericia skrive klubhistorie og sikre sig oprykning til Superligaen for første gang nogensinde, når Hvidovre besøger Monjasa Park. Et af samtaleemnerne op til kampen er den unge angriber Asbjørn Bøndergaard, som muligvis kan spille en vigtig rolle i opgøret.

Efteråret 2024 var nærmest eventyrligt for den kun dengang 20-årige Asbjørn Bøndergaard, som blev lejet i Silkeborg IF i sommeren samme år. Han leverede mål på samlebånd og blev hurtigt en publikumsfavorit i Fredericia med 12 scoringer i 18 kampe. Han fremstod som en nøglespiller og en væsentlig årsag til, at klubben overhovedet står på tærsklen til en historisk oprykning.

Men under klubbens træningslejr i Tyrkiet i vinterpausen blev den talentfulde angriber skadet. Det betød, at forårssæsonen indtil for nylig har været uden den målfarlige angriber. Fraværet kunne mærkes – FC Fredericias offensiv blev mindre skarp, og flere kampe blev tætte, og Bøndergaards mål begyndte at mangle.

Nu er Bøndergaard dog tilbage på banen, og han har efter sit comeback allerede fået spilletid i flere opgør. Selvom den unge angriber endnu ikke har genfundet målinstinktet fra efteråret, har han vist gode takter og evnen til at finde de rigtige positioner på banen. I de første kampe efter comebacket er det dog skarpheden, der har manglet, men hans tilstedeværelse på banen har alligevel løftet holdets offensiv.

Mod Hvidovre fredag aften kan Bøndergaard blive den afgørende faktor. Interessen for kampen er enorm, stadion er tæt på udsolgt, og mange i Fredericia håber, at det kan blive ham, der afgør opgøret og sikrer oprykningen. Scenen er sat til en ægte eventyrhistorie, hvor en spiller, der har kæmpet sig tilbage efter en svær skade, kan blive aftenens store helt.

Hvis Bøndergaard genfinder sin skarphed netop fredag aften, vil det være kronen på værket efter en vanskelig periode, hvor han måtte sidde ude og blot se til, mens holdkammeraterne har kæmpet videre i toppen af rækken. Nu er chancen der igen, og timingen kunne ikke være bedre for både spilleren og klubben.

Fredagens kamp mod Hvidovre kan blive historisk for FC Fredericia. Og Asbjørn Bøndergaard kan meget vel blive den spiller, som sikrer, at byen eksploderer i jubel, når klubben for første gang nogensinde træder ind i dansk fodbolds fineste selskab.

Skærbækværket var centrum for stor klimakonference

Af
Redaktionen
-
0

KLIMA: Selvom CO₂ i atmosfæren ofte betragtes som vores tids store klimaudfordring, står Danmark nu med en ganske anderledes udfordring, nemlig risikoen for at få for lidt CO₂ og dermed kulstof i fremtiden.

Det var hovedbudskabet, da Triangle Energy Alliance, Food & Bio Cluster og Dansk Center for Energilagring (DaCES) for nylig afholdt årets kulstofkonference på Skærbækværket med energiselskabet Ørsted som vært. Her blev behovet for en national strategi for grønt kulstof slået fast, så Danmark kan nå målet om at blive uafhængig af fossile energikilder som olie, gas og kul.

Baggrunden er, at kulstof ikke kun er en uønsket CO₂-udledning – det er også en afgørende byggesten i en lang række produkter, som er dybt forankrede i vores hverdag.

Plast, kemikalier, tekstiler, brændstoffer og byggematerialer kræver nemlig alle store mængder kulstof. Selv med en omfattende elektrificering af samfundet, vil cirka halvdelen af Danmarks nuværende fossile afhængighed kræve alternative kilder til kulstof.

Det forklarer direktør i Triangle Energy Alliance, Søren Schmidt Thomsen:

»Løsningerne i Danmark, der skal udfase de fossile brændstoffer, er i særlig grad elektrificering. Det er også effektivisering og mådehold. Men det er stadig ikke nok til at slippe fri af 150 års dyb afhængighed af fossile ressourcer. Vi skal ikke blot have et bæredygtigt energisystem. Vi skal også have et bæredygtigt produktions- og industrisystem, og det kræver store mængder kulstof fra CO₂ og biomasse.«

Foto: PR

Kulstof bliver fremtidens flaskehals

Ifølge forskerne bliver det grønne kulstof en fremtidig flaskehals. Kulstof hentet fra biomasse i land- og skovbruget er den billigste vej frem, fordi fotosyntesen gør arbejdet for os, siger Michael Støckler, Senior Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark:

»I stedet for grisen og koen kan det fremover blive kulstoffet – og de forbindelser, det indgår i – der bliver den vigtigste ressource og værdiskaber i det danske landskab.«

Han påpeger samtidig, at vi skal bevæge os mod en cirkulær bioøkonomi, hvor det handler om at recirkulere det biogene kulstof så mange gange som muligt.

Food & Bio Cluster udgav allerede i 2023 en rapport, der viste, at behovet for biomasse i Danmark svarer til 150 petajoule (PJ) til energi og 168 PJ til materialer.

»Det er ikke energi som sådan, der er flaskehalsen i et moderne samfund. Det er kulstoffet,« siger Michael Støckler.

Fremtidens økonomi baseret på bioressourcer og teknologi

På konferencen fremhævede andre forskere og branchefolk samtidig, at landbruget spiller en afgørende rolle, da det forvalter størstedelen af det danske landareal. Og ifølge professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet skal fotosyntesen være omdrejningspunkt i fremtidens kulstofindsamling.

»Vi skal først og fremmest sørge for, at det er fotosyntesen, der leverer kulstoffet. Det er den type kulstoffangst, som er billigst og mest effektiv, og kulstoffet kan både parkeres i vores materialer, lagres eller anvendes til CCU,« sagde Uffe Jørgensen.

Han tilføjede, at det kræver en omlægning af landbruget med flere varierede afgrøder, særligt græsser, som samtidig bidrager til at begrænse udvaskning af kvælstof og fosfor.

Thomas Nord-Larsen, professor ved Københavns Universitet, pegede desuden på skovbruget som en vigtig faktor, der kan levere betydelige mængder kulstof. Han understregede, at det globale behov for kulstof ikke kan dækkes alene ved passiv skovrejsning. I stedet anbefalede han aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt.

»Vi får meget mere kulstofbinding gennem aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt,« sagde Thomas Nord-Larsen.

Professor Lars Ditlev Mørck Ottosen fra Aarhus Universitet understregede dog samtidig, at selv med det store potentiale fra land- og skovbrug, vil det ikke være nok til at dække samfundets fremtidige behov. Derfor anbefalede han fortsat udvikling af teknologiske løsninger såsom Direct Air Capture, men uden at sætte sin lid til, at teknologien alene kan løse udfordringen.

»Derfor bliver vi nødt til at fortsætte udviklingen af teknologier som Direct Air Capture, uden at vi skal sætte vores lid til, at teknologierne alene kan løse udfordringen,« sagde Lars Ditlev Mørck Ottosen.

Netop fordi udfordringerne omkring fremtidens kulstofforsyning er så komplekse og kræver en kombination af naturens egne ressourcer og moderne teknologiske løsninger, blev der på konferencen også understreget nødvendigheden af en klar politisk strategi.

En nødvendig politisk strategi for at nå klimamålene

Arrangørerne bag konferencen peger derfor på nødvendigheden af en national kulstofstrategi, som skal forankres politisk, hvis Danmark realistisk skal nå klimamålene og frigøre sig fra fossile brændstoffer. Konferencens anbefalinger bliver nu afleveret direkte til ministrene Jeppe Bruus, Lars Aagaard og Jacob Jensen for at sikre, at arbejdet hurtigt forankres i et relevant ministerium.

Anne Marie Damgaard, direktør i Dansk Center for Energilagring, understregede vigtigheden af en bred politisk involvering, når strategien skal udarbejdes.

Foto: PR

»Vi har med Kulstof 2025 samlet de helt rigtige samarbejdspartnere på tværs af forskning, industri og erhvervsliv regionalt og nationalt til at levere fælles input til en national kulstofstrategi. Der er brug for bred inddragelse i processen, og vi håber, at regeringen og det relevante ministerium snart inviterer til at tage hul på dette vigtige arbejde,« sagde Anne Marie Damgaard.

Samme pointe fremhævede Anders Frandsen, formand for Triangle Energy Alliance. Han betonede nødvendigheden af, at strategien ikke blot bliver en hensigtserklæring, men at den rent faktisk bliver politisk forpligtende.

»En national kulstofstrategi bør forankres i et dansk ministerium, så den også bliver politisk forpligtende. Men det faglige indhold bør udvikles på et universitet,« sagde Anders Frandsen.

Foto: PR

Han understregede desuden, at strategien skal indeholde klare økonomiske incitamenter til lodsejere, så det bliver attraktivt at øge kulstofproduktionen, for eksempel via skovrejsning og omlægning til mere varierede afgrøder.

Direktør Søren Schmidt Thomsen fra Triangle Energy Alliance opsummerede udfordringens kerne ved igen at pege på, at kulstof fra biomasse er helt centralt for en fremtid med bæredygtig produktion af råstoffer.

»Kulstof fra biomasse til råstoffer kan vi ganske enkelt ikke undvære, når vi både skal reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren og producere mere bæredygtige alternativer,« understregede han.

Konferencen sluttede dermed med en klar opfordring til politikerne om at tage hul på arbejdet med en national kulstofstrategi.

Politiet mistænker påsat brand i Gothersgade – søger vidner

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en brand i et møntvaskeri i Gothersgade i Fredericia, der brød ud natten til mandag den 5. maj. Politiet har mistanke om, at branden kan være påsat og beder nu offentligheden om hjælp.

Anmeldelsen om branden indløb til politiet omkring klokken 02.30, og brandvæsnet rykkede hurtigt ud til stedet. Branden blev hurtigt bragt under kontrol, men der skete skader på bygningen og inventaret. På baggrund af den indledende efterforskning vurderer politiet, at branden kan være påsat. Sagen efterforskes derfor som en mulig overtrædelse af straffelovens §181, der omhandler forsætlig brandstiftelse.

»Vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set noget mistænkeligt omkring møntvaskeriet i tidsrummet mellem klokken 02.00 og 03.00 natten til mandag,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet opfordrer derfor alle, der måtte have oplysninger eller har været i området i det pågældende tidsrum, til at kontakte dem via telefon 1-1-4. Efterforskningen fortsætter, og politiet arbejder på at klarlægge brandens årsag og eventuelle gerningsmænd.

Thomas Bay efter Reumert-nominering: »Det er en blåstempling af, at vi er i den højeste liga«

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Fredericia Musicalteaters opsætning af WICKED er nomineret til Danmarks mest prestigefyldte scenekunstpris, Årets Reumert. Det er sangerinden Nanna Rossen, der er hædret i kategorien Årets Sanger for sin hovedrolle som Elphaba, men ifølge teaterdirektør Thomas Bay er nomineringen en samlet anerkendelse af både talent, teamwork og teatrets ambitioner.

»Det er fantastisk. Det er jo en kæmpe, kæmpe anerkendelse. Både af Nanna, som jo bliver nomineret som Årets Sanger, men det er jo altså også en nominering til hele produktionen og hele teatret og Fredericia,« siger han.

Nomineringen kommer på et tidspunkt, hvor Fredericia Musicalteater for alvor har markeret sig som en institution med både lokale rødder og nationale ambitioner. For Thomas Bay er det ikke blot en hæder – det er et bevis på, at arbejdet bliver bemærket langt ud over byens grænser.

»Det er en blåstempling af, at det vi gør, det har en stor værdi. Det er en blåstempling af, at vi er oppe i den højeste liga – altså med kvalitet, kostnadskvalitet. Og så er det jo klart, at det er et spotlight på Fredericia igen. Vi har gang i noget rigtig godt, og det bliver set andre steder end kun i Fredericia.«

Nanna Rossens præstation som den grønne heks Elphaba har rørt publikum dybt, og ifølge Bay har hun løftet en af musicalverdenens sværeste roller med overbevisning.

»Hele det her hold har gjort en ekstraordinær indsats. Det er elitesport i musikalverdenen, hvis vi kan sige det på den måde. Og lige det her parti, det er blandt de sværeste at få løst – både sangmæssigt og skuespilmæssigt. Og der var vi jo så heldige, at Nanna var der.«

»Hun er flasket op her i byen på musicalakademiet. Vi fik lov til at have hende med. Hun ville gerne spille rollen, og hun var det helt rigtige valg. Og når du så også bliver anerkendt på den her måde, så er det jo bare som om, at alting går op i en højere enhed.«

Ifølge Bay passer anerkendelsen perfekt ind i den retning, teatret og byen har sat sig: at gøre Fredericia til Danmarks ubestridte musicalcentrum.

»Det er jo en anerkendelse af, at det vi gør, det har impact. Det bliver set. Fredericia er ikke kun Fredericia – Fredericia er noget for hele Danmark. Og det er musical også. Det er jo en af vores klare visioner, at vi gerne vil være Danmarks musicalcentrum, og det her er en stepstone på vej til det mål.«

WICKED’s tematikker spiller ifølge Bay direkte ind i samtidens udfordringer og gør forestillingen både aktuel og vedkommende.

»WICKED handler jo for det første om at stå ved sig selv. At være den, man er. Tro på det, man mener er rigtigt, stole på sin integritet og stå imod autoriteter. Det handler om at gå efter sit hjerte – også selvom man føler sig udenfor fællesskabet. Hvis vi kigger på verden nu og det, der sker globalt, så er WICKED uhyre relevant – med en troldmand, der forfører et helt folk, og en grøn heks, der tør stå op imod overmagten.«

Forestillingen er også en teknisk og kunstnerisk mastodont, understreger han:

»Den er kæmpestor. Det er et stort cast, en stor scenografi. Den er svær at forløse. Det er et langt og kompliceret værk. Men det er præcis mod, hjerte og hårdt arbejde, der har båret det frem. Der er ikke en eneste person i denne produktion, som ikke er gået all in – og lidt mere end det.«

Musicalen har allerede spillet for fulde sale i Fredericia og nu også i Oslo. Reaktionerne har været overvældende – både fra publikum og anmeldere.

»Jeg plejer at sige, at vi tjener to herrer. Vi tjener kunsten, og vi tjener vores publikum. Når publikum siger, at vi berører dem, og at de har haft en oplevelse i særklasse, så har vi ramt den ene. Når vi så også bliver anerkendt branchemæssigt – som med en Reumert – så har vi også tjent kunsten. Så det er to sider, der går op i en højere enhed.«

Nanna Rossen er nomineret i et stærkt felt, men Thomas Bay håber på en sejr – ikke kun for hende selv, men for hele musicalmiljøet i Fredericia.

»Det ville være helt vildt fedt. Både for os, Fredericia, teatret og dansk musical. Det er også en anerkendelse af, at vi tog et værk som WICKED og lavede vores egen version. Vi satte Nanna i rollen – og Nanna er jo ikke et stort navn, men hun er et kæmpe talent. Og det er det, vi brænder for: at løfte talenter frem. Talentudvikling og værkudvikling er helt centrale for os.«

Han ser heller ikke nomineringen som et spørgsmål om konkurrence med andre teatre:

»Det er slet ikke sådan, jeg ser dansk teater. Jeg ser det som et hele. Ligesom vi ikke er i konkurrence med sporten her i byen eller med andre kulturinstitutioner. Det handler om at skabe et meningsfuldt fællesskab. Det handler om at skabe værdi i livet.«

Samtidig er nomineringen med til at bekræfte, at Fredericia Musicalteater har relevans – både lokalt og nationalt.

»Vi skaber produkter, der er unikke – ikke kun for byen, men for hele Trekantområdet og Region Syddanmark. Vi ved, at vi trækker folk langvejs fra, og vi har stigende publikumstal år for år. Det siger jo noget om relevansen af det, vi laver.«

Erfaringerne fra WICKED tager teatret med videre i både nye produktioner og i strategiske overvejelser, fortæller Bay. Ikke alt lykkes, men ønsket om at ramme både kvalitet og relevans er altid til stede.

»Det er jo altid med som en tanke. Det er jo ikke altid, det lykkes. Men det er klart, at vi kigger på: Hvornår rammer vi tidsånden? Hvordan kan vi gå efter den ypperste kvalitet? Det må være pejlemærket: At levere det allerbedste i noget, der er relevant for samtiden og publikum.«

Han slutter:

»Og hvis man kan få kommercielle partnere med, der også kan se værdien, så vi løfter hinanden og skaber mere værdi – jamen, det er jo win-win-win. Jeg er flasket op med, at det handler om at skabe win-win-win for alle parter.«

Bro-spærring på vej: Gør klar til kø og ventetid

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Der bliver ekstra pres på Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 10. maj, når en storstilet jubilæumsfejring lukker Den Gamle Lillebæltsbro for al biltrafik mellem klokken 9.00 og 15.00.

Det oplyser Vejdirektoratet tirsdag eftermiddag.

Anledningen er 90-årsjubilæet for Den Gamle Lillebæltsbro, som arrangeres af Banedanmark i samarbejde med Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Bridgewalking Lillebælt. Sidstnævnte fejrer samtidig sit eget 10-års jubilæum med festligheder på broen.

Mens fodgængere og cyklister stadig har adgang via fællesstien på Den Gamle Lillebæltsbro, må bilister finde en anden vej over bæltet. Trafikken bliver derfor kanaliseret over på Den Nye Lillebæltsbro, hvor bilisterne kan se frem til både længere rejsetider og risiko for kø.

Derfor lyder anbefalingen fra Vejdirektoratet, at bilister sætter ekstra tid af, når de lørdag skal passere Lillebælt. Trafikken vil allerede blive mærkbart påvirket fra klokken 8.00, og presset forventes først at lette efter klokken 15.00.

Vejdirektoratet opfordrer samtidig trafikanterne til at følge nogle enkle råd:

  • Kør i god tid og forvent længere rejsetid.
  • Hold dig opdateret med aktuel trafikinformation via trafikinfo.dk.
  • Følg trafikken via DR P4 Trafik.

Derudover opfordres rejsende med kollektiv trafik til at være opmærksom på eventuelle omlægninger af busruter og tjekke Rejseplanen før afgang.

Vil man undgå forsinkelser helt, bør man overveje enten at tage cyklen eller tage gåturen over Den Gamle Lillebæltsbro, som vil være åben for cyklister og gående hele dagen.

Stor fest på broen

Jubilæumsfesten på Den Gamle Lillebæltsbro fejrer både broens imponerende 90-årige historie og Bridgewalking-attraktions første årti. Det betyder, at vejbanen bliver forvandlet til festplads, hvor mange gæster ventes at fejre de to jubilæer sammen.

Så bilister, væbn jer med tålmodighed, og hold øje med trafikmeldingerne. Der er fest på den gamle bro, men trafik truer på den nye.

Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.

Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.

For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.

Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:

»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.

I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.

Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:

»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.

I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.

Danmark presser på for et samlet EU-forbud

Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.

Fakta om PFAS:

  • PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
  • De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
  • Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
  • PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.

Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.

Mere diplomati, mindre propaganda

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Vi har netop markeret 80 år for befrielsen af Danmark efter den tyske besættelse. Det er nu en generation siden. Selvom Danmark ikke kom i krig, mærkede vi konsekvenserne af den anden verdenskrig, om end det var meget lidt i forhold til resten af Europa. I vores tid er alliancen med USA under angreb. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der er så få, der forholder sig til den realitet, at ingen lande kan nedkæmpe Rusland, med mindre det sker i en atomkrig.

Sovjetunionen ragede halvdelen af Europa til sig efter anden verdenskrig. Den Røde Hær “befriede” lande i den østlige del af Europa og indsatte dukkeregeringer med kommunister, der var skolet i Moskva. Disse regimer blev forhadte i deres respektive lande, ikke mindst på grund af den voldsomme undertrykkelse af frihed og retten til selvbestemmelse. Men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at østblokken kollapsede under sin egen vægt af virkelighedsflugt.

Diskussionen om, hvad der skulle ske med verdensordenen efter den kommunistiske verdensrevolution led nederlag, var mere akademisk. De fleste enedes om, at nu var USA den eneste tilbageværende supermagt. Et nyt Rusland så dagens lys. Men minderne om at være en global supermagt beholdte man. De færreste europæere aner i det hele taget ikke, hvordan verden ser ud for en gennemsnitlig russer. Bedre bliver det ikke af, at Europas elite i 2022 besluttede sig for at censurere russiske nyheder. Man mente at vide, hvad befolkningerne i Europa kunne tåle at tage stilling til. Og nu kæmper man en indædt kamp mod protestbevægelser i flere store europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Ungarn og Holland.

En af de største problemer med den førte politik er, at man har afviklet diplomati. Diplomati er kunsten og praksissen i at føre forhandlinger og opretholde relationer mellem nationer, typisk gennem diplomater som ambassadører. Det indebærer at fremme fred, handel og kulturel udveksling, ofte gennem taktfuld kommunikation og konfliktløsning. Men sådan har den ledende klasse blandt de europæiske stater ikke set det. For selvom det netop er under konflikter, at man især skal bruge diplomatiske metoder, så har man stort set kun haft en retning. Det er propaganda overfor egne befolkninger, ofte uden nævneværdig realisme.

Men det har ikke ændret på virkeligheden i Ukraine. Ruslands angreb på Ukraine, der har et betydeligt russisk mindretal, har været en enorm drivkraft i oprustningen, der nu præger den politiske hverdag. Selvom den russiske præsident er diktator, så giver det absolut ingen mening, at man ikke har været villig til at arbejde med diplomati, som man ellers praktiserede under hele den kolde krig. Logikken var dengang, at man ikke kunne vinde en atomkrig. Derfor måtte man bruge andre midler. Kort sagt forsøgte man at holde det sovjetiske styre i skak.

I mellemtiden har den nye amerikanske regering andre planer end europæerne. Her ser man Kina som den reelle fjende. Det kommunistiske styre i Kina har siden begyndelsen af 1990’erne udkonkurreret både USA og Europa. Det er sket ved at producere varer uden den demokratiske ballast, der præger vesten. Borgerne i Kina må lide den tort, at deres rettigheder er få, samtidig med, at de ikke har nogen indflydelse på ledelsen af deres land. Alle kinesiske virksomheder skal have en repræsentant fra det kommunistiske parti siddende på stedet. Dette burde i sig selv være betænkeligt for demokratiske samarbejdspartnere. Men den kapitalistiske logik har været, at varerne blev billigere, uanset om kineserne måtte lever på den ene eller anden måde.

Når vi således markerer befrielsen af Danmark, er det relevant at se på, hvordan vi selv handler. Vi køber massivt ind hos kineserne, og vi smider så meget væk, hvert år, at det er belastende for miljøet. Alene derfor burde der være fokus på diplomatiske metoder, både i forhold til Kina, Rusland og USA. Danmark er et meget lille land. Vi er afhængige af vores diplomatiske evner i en stor verden. Derfor bør danske politikere skrue ned for propagandaen og op for diplomatiet.

SF vil bruge bandelovgivning mod fem multikriminelle familier i Syd- og Sønderjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0
Karina Lorentzen Dehnhardt. Foto: AVISEN

POLITIK. Politiet har netop offentliggjort en kortlægning af såkaldte multikriminelle familier – også kaldet klaner – i Danmark. Kortlægningen viser, at 35 familier i landet lever op til kriterierne for massiv kriminalitet, hvor det kriminelle mønster går i arv gennem generationer. Blandt disse er der to familier i Søndejyllands Politikreds og tre i Sydøstjyllands Politikreds.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen hilser kortlægningen velkommen:

»Det er godt, vi har fået den første kortlægning. For når kriminalitet går i arv, risikerer den at sprede sig til endnu flere familier, og nu hvor vi kender dem, kan vi måske begynde at diskutere en fælles tilgang til familierne,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger samtidig, at situationen med familier, hvor kriminalitet betragtes som normalt, er uacceptabel:

»Det er uacceptabelt, at der er familier, hvor kriminalitet er blevet normalt. De skal ikke have lov at trække et spor af ofre og kriminalitet efter sig, men vi har også en forpligtigelse til at hjælpe børnene, fordi de ikke skal trækkes ned af forældrenes uhensigtsmæssige valg.«

SF har derfor fremsat et forslag i Folketinget om, at multikriminelle familier skal sidestilles med bander. Forslaget skal snart til afstemning.

»Hvis en familie opfører sig som en bande, skal de behandles som en bande. Det kan simpelthen ikke passe, at så få individer skal have lov til at terrorisere hele områder,« siger Karina Lorentzen og fortsætter:

»Det vil give en række nye værktøjer, både på forebyggelsessiden og i den retspolitiske tilgang, fx hårdere straffe, kontaktforbud og exitprogrammer, og det er vigtigt, hvis vi skal have fat om det.«

Hele forslaget kan ses her:

Click to access 20241_b158_som_fremsat.pdf

Respekten driver direktøren: Derfor valgte Jacob SOSU-vejen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Det er blevet stille, da vi sætter os i det ledige kontor. Man kan kun svagt høre skridtene fra elever, der går forbi ude på gangen, enkelte grin, lidt snak, en dør, der åbner og lukker et sted længere væk. 

Jacob Bro finder sig hurtigt til rette. Solen rammer akkurat skrivebordet mellem os, hvor en lille bunke papirer ligger sirligt stablet, næsten som for at understrege, at selvom vi sidder i et lånt kontor, passer ordenen alligevel meget godt til ham, klar til en samtale om, hvorfor netop SOSU-verdenen blev hans vej. I vindueskarmen står et par kaffekopper, stadig med lidt kaffe tilbage fra formiddagens møder.

Jacob Bro er direktør for en af landets største SOSU-skoler. Men sådan begyndte det ikke. Faktisk begyndte det hele langt fra direktørkontoret. Han startede som folkeskolelærer, blev senere cand.mag. i psykologi og pædagogik, og da han i 2010 satte sine ben på SOSU-skolen første gang, var det som underviser, med eleverne helt tæt på.

»Jeg har arbejdet i SOSU-land, eller SOSU-skole-verdenen, siden 2010, hvor jeg startede som underviser, og jeg har været mentor for eleverne. Så har jeg været uddannelsesleder, uddannelseschef, og nu har jeg så fået lov at være direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens,« fortæller Jacob Bro, mens han sætter sig lidt tilbage i stolen på kontoret, som for at understrege, at vejen hertil ikke har været helt lineær, men til gengæld meningsfuld hele vejen.

Han har prøvet det meste. Han har mærket, hvordan det er at stå i klasselokalet og forsøge at nå igennem til eleverne. Han har set frustrerede blikke, men også øjeblikke, hvor noget pludselig giver mening. Han har prøvet at stå med ansvaret som uddannelsesleder, mærket alvoren som uddannelseschef, og nu sidder han her, som direktør, med en erfaring, der gør, at han stadig husker, hvordan det hele begyndte.

Da han skal forklare sin motivation for netop SOSU-faget, tøver han kun et kort øjeblik, før han finder de rette ord, og da de falder, lyder det ikke som en tør ledelsesstrategi, men mere som et personligt princip. 

»Min motivationsfaktor for at være i SOSU-verdenen bunder i en meget, meget stor respekt for vores elever,« begynder han. 

For Jacob Bro går arbejdet nemlig langt ud over blot at drive en skole. Han ser noget særligt i de elever, der hver morgen går ind ad dørene til SOSU FVH.

»De elever, der vælger at gå ind ad døren her på skolen, det er nogen, der vil noget for andre og med andre. Og det er en meget, meget smuk tanke, som jeg har meget svært ved ikke at have respekt for.«

Han trækker vejret ind og ser et øjeblik ud af vinduet, som om han forsøger at finde en måde at forklare sig selv bedre på. Så vender han blikket tilbage, læner sig let fremad i stolen og fortæller, at respekten for eleverne også handler om, at han godt ved, at det ikke nødvendigvis er den letteste vej, eleverne har valgt:

»Det danske uddannelsessamfund er det, som jeg tror, vores statsminister kalder, måske bærer præg af noget uddannelses-snobberi. Mange af de elever, der træder ind ad døren her med den motivation, gør det måske også lidt på trods af en samfundsnorm, hvor der er nogle ting, der taler i nogle andre baner. Men de vil det her så gerne, at de går den her vej ind ad døren. Og det synes jeg også er meget respektfuldt,« bemærker han.

Dage, der aldrig ligner hinanden

Netop dén respekt for elevernes valg kommer også tydeligt til udtryk i måden, Jacob Bro beskriver sin hverdag på. Den kan dårligt opsummeres i få linjer. Som direktør er der dage, hvor han sidder bag skærmen med tunge, strategiske overvejelser, mødekalenderen fyldt med diskussioner om fremtidens SOSU-uddannelser, og dage, hvor han står midt i klasselokalet, mærker stemningen, ser eleverne øve sig i alt fra grundlæggende plejeteknikker til svære samtaler med kommende patienter og borgere.

Han beskriver selv sin arbejdsdag som varieret med opgaver og situationer, der hele tiden skifter, og ofte hurtigt:

»Den er meget varieret. Og det er også noget af det spændende ved det, at den ene dag sidder man og arbejder med én ting fra morgenen, og så den anden dag arbejder man med noget helt andet. Og nogle gange når det at skifte flere gange i løbet af dagen.«

Det uforudsigelige tempo minder om hverdagen i SOSU-fagene, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor det hele tiden handler om mennesker, relationer og omsorg.

Særligt fremhæver han, hvordan han forsøger at gøre det til en vane at komme ud blandt eleverne og underviserne. Ikke fordi det står i stillingsbeskrivelsen, men fordi det er her, han mærker, hvordan hverdagen hænger sammen, og hvordan beslutningerne fra direktørkontoret faktisk fungerer, når de møder virkeligheden.

»Noget af det, jeg sætter meget pris på, er at se vores elever. Jeg kan godt lide at bevæge mig ud på skolen. Jeg kan også godt lide at komme i tale med eleverne, og det samme gør sig gældende med underviserne.«

Imens er SOSU FVH ikke bare én skole, ét sted, hvor Jacob let kan gå en runde på gangen og hilse på alle. Skolen breder sig nemlig ud over fire forskellige byer – Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding, og det gør også Jacobs arbejdsdag til lidt af en rejse i geografien. 

»Vi er jo i fire forskellige byer, og derfor er det mange steder, man skal omkring. Så det er ikke bare meget varieret, det er også geografisk varieret,« forklarer han.

Ordene falder let, som om det er blevet en naturlig del af hans hverdag at veksle mellem kontorerne. Den ene dag kan han være i Fredericia for at mødes med kommunens politikere, dagen efter er han i Kolding og mærker stemningen i klasselokalerne dér, og en tredje dag i Horsens for at snakke strategi med underviserne.

Selvom dagene måske virker lange med kørsel mellem byerne, understreger han, at netop dét at være tæt på hver af skolens afdelinger og samtidig forbinde dem på tværs, giver ham energi.

»Det er vigtigt for os, at vi er tæt på vores elever. Derfor er vi én skole med fire adresser. Er vi 100 procent ens på skolerne? Nej, det er vi ikke. Vi har nogle lidt forskellige kulturer, for det er forskellige mennesker, der arbejder der, og sådan er det, og det er rigtig godt.«

Han fremhæver, at selvom skolernes bygninger og kulturer kan variere, så mærker eleverne stadig tydeligt sammenhængen.

»Eleverne vil opleve, at selvom murstenene ikke er de samme, så er det den samme skole og de samme uddannelser, de er på. Derfor besøger vi også hinanden meget på tværs af skolerne og er en naturlig del af hinandens hverdag.«

For Jacob er det derfor ikke bare vigtigt at være en synlig direktør, men også afgørende at skabe sammenhængskraft på tværs af afdelingerne. Det kræver, at han selv er på farten, men det er et valg, han har taget helt bevidst. Et valg, der hænger sammen med de værdier, han gerne vil stå for.

Værdier, der skal holde til tandbørstetesten

Når han taler om, hvad der driver ham som leder, dukker tre ord op igen og igen: ordentlighed, anerkendelse og handlekraft. For ham handler det ikke blot om fine ord i en værdierklæring, men om principper, han måler sig selv og skolen på, når dagen er omme.

»Det kan godt være, det kommer til at lyde en smule højtflyvende, men det, der giver mig energi i dagligdagen, er faktisk, at jeg i de samarbejder, jeg deltager i, kan se nogle af de værdier, vi læner os opad i vores skole: ordentlighed, anerkendelse og handlekraft,« konstaterer han.

Mens han taler, bliver det tydeligt, at værdierne ikke kun er ord, han som direktør føler sig forpligtet til at nævne. Snarere fungerer de som helt konkrete holdepunkter, der hjælper ham med at navigere gennem en travl hverdag. Det handler om at kunne genkende dem i møder med elever og medarbejdere, i de beslutninger, der træffes, og ikke mindst i de vanskelige diskussioner, hvor det ville være lettere at give efter.

Og hvordan vurderer han så, om værdierne har været med hele dagen? Han smiler lidt af spørgsmålet, næsten som om han godt ved, at hans svar kan lyde lidt pudsigt. Men det gør det ikke mindre ægte, da han svarer helt konkret:

»Målingen er ofte, når jeg står og børster tænder om aftenen og så ligesom kan se: der var vi faktisk anerkendende. Der var vi ordentlige. Der var vi handlekraftige. Var alle enige med os? Nej. Men derfor gjorde vi alligevel det, som vores værdier lægger op til. Så synes jeg, at vi lykkedes.«

For Jacob Bro drejer det sig om at kunne stå ved de beslutninger, der bliver taget, også når der opstår modstand. Det er også her, værdierne skal stå deres virkelige prøve, i dagligdagens store og små valg. Og hvis de holder til tandbørstetesten, så har han og skolen gjort det, de skulle.

Han lader ordene hænge lidt i luften, mens han tænker videre. Det virker vigtigt for ham at understrege, at værdier ikke er noget, man bare taler om, men at det er noget, man gør. De er en del af ham, skolen og det, han ønsker at skabe sammen med elever og medarbejdere hver eneste dag. Derfor skal de også være tydelige i selve undervisningen og i måden, skolen udvikler sig på.

Fremtidens SOSU-uddannelser handler om praksis – og naturen

SOSU-uddannelserne har udviklet sig markant de seneste år. Det har Jacob Bro selv oplevet på nærmeste hold, og han tøver ikke med at kalde uddannelserne mere praksisbaserede end nogensinde. Eleverne lærer bedst, mener han, når de får mulighed for at bruge hænderne, afprøve teorier og øve sig i færdigheder, de senere skal bruge ude hos borgerne.

»Vi er blevet meget mere praksisbaserede. Jeg gør en dyd ud af at sige, at vi på Social- og Sundhedsskolen FVH gør læring. Det er ikke så meget et spørgsmål om de tekster, vi læser, og de opgaver, vi skriver, det kan vi gøre derhjemme. Men det er, når man er i skolen, at man kan omsætte det til viden.«

Han får et glimt i øjnene, som om han ser et helt konkret billede for sig. Måske et klasselokale, der slet ikke ligner et klasselokale.

»Et klasselokale helt uden borde og stole – det ville da være fantastisk,« smiler han. 

Han mener det faktisk. Man kan høre på ham, at det ikke blot er en sjov tanke, men en reel ambition for SOSU-skolens fremtid. For hvis eleverne skal lære at være nærværende over for patienter, være trygge ved praktiske opgaver og have mod på at improvisere, skal skolen selv gå forrest og skabe nogle rammer, hvor eleverne kan øve netop dét.

Men det stopper ikke ved klasselokaler uden borde. SOSU FVH står også over for et nyt kapitel, hvor naturen skal spille en større rolle. Idéen er opstået i dialog med skolens samarbejdskommuner, hvor der ligger store grønne områder tæt på plejecentrene, som eleverne kan udnytte langt bedre.

»Vi ønsker at inddrage naturen mere i vores uddannelse af eleverne, fordi vi har fået nogle henvendelser fra samarbejdskommunerne. Hvordan laver vi rehabiliteringsforløb ude i naturen? Der har vi faktisk sat os for at løse den gåde,« fortæller han. 

Han smiler, næsten drillende, og fortsætter:

»Bare for at gøre det lidt sværere, bygger vi det på taget. Det er et dejligt benspænd.«

Tanken om haven på taget af SOSU-skolen i Vejle virker til at begejstre ham. Haven er et eksempel på, hvordan Jacob Bro altid forsøger at skubbe grænserne lidt, når han tænker fremtidens uddannelse. Hvorfor gøre det let, når man kan gøre det interessant, synes at være hans filosofi.

For ham handler SOSU-uddannelsens fremtid både om at skabe nye idéer og anderledes læringsrum, og i lige så høj grad om at videreføre den respekt, han hele tiden vender tilbage til – respekten for de elever, der har valgt en vej, hvor de vil noget med andre og for andre. Hvis dét kræver et klasselokale uden borde og stole eller en have bygget på et tag, så er det præcis dér, han vil tage skolen hen.

1...959697...371Side 96 af 371