6.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.

Amalie Milling indkaldt til landsholdssamling som gardering for Althea Reinhardt

Af
Redaktionen
-
0

Ikast Håndbolds målmand Amalie Milling er blevet indkaldt til den danske kvindelandsholdssamling forud for de kommende landskampe mod Sverige.

Milling støder til truppen, der består af de 16 udtagne VM-spillere samt fem træningsspillere, når holdet møder ind i København mandag den 17. november.

Hun er udtaget som gardering for Althea Reinhardt, der fortsat døjer med knæproblemer.

»Vi har kaldt Amalie Milling ind, fordi vi stadig er i tvivl om, hvor meget Althea Reinhardt kan spille. Amalie er med på samme vilkår som de øvrige træningsspillere, og der er derfor ikke taget nogen beslutning i forhold til VM,« siger landstræner Helle Thomsen.

De danske håndboldkvinder møder Sverige to gange i næste uge som led i de sidste forberedelser, inden holdet rejser til VM i Holland og Tyskland den 25. november.

Efter 57 år lukker Panayotis Brudekjoler – en æra i dansk mode slutter

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Et stykke dansk modehistorie går nu på hæld. Efter 57 år i Vejle har Panayotis Brudekjoler – kendt som landets førende brudekjolehus – drejet nøglen om. Det sker, selv om butikkerne aldrig har haft bedre driftstal, fortæller Michael Panayotis, der i dag leder familievirksomheden.

»Det føles paradoksalt, at Gældsstyrelsen tirsdag formiddag havde indkaldt os til møde i Skifteretten i Kolding, for butikkerne har aldrig driftet bedre,« skriver Michael Panayotis i et opslag på Facebook.

Han peger på, at eftervirkningerne fra coronapandemien i sidste ende blev for store:
»Jeg må desværre se i øjnene, at en uoverskuelig gæld fra corona-tiden har indhentet os. De to år med nedlukninger gav en kort opblomstring i 2022, men så fulgte senfølgerne af færre dates, færre forelskelser, færre frierier og i sidste ende færre bryllupper.«

Trods konkursen er der stadig håb om, at Panayotis-navnet vil leve videre. Michael Panayotis oplyser, at interesserede købere arbejder på at videreføre virksomheden.

Fra skrædderi til nationalt modeikon

Historien om Panayotis begynder i 1968, da den græske skrædder Panayotis Diakovasilis åbnede sin første butik i små lokaler på Gormsgade i Vejle. Brudeindustrien var dengang presset, og den unge skrædder måtte supplere med alt fra oplægning af bukser til kostumer til et lokalt cirkus for at få økonomien til at hænge sammen.

I 1970’erne blev Panayotis et landskendt navn, ikke mindst for sine banebrydende designs. Han brød med traditionerne og designede brudekjoler i alt fra grøn silke til hotpants – og i 1971 vakte han international opsigt, da han skabte en sort brudekjole, der blev omtalt verden over.

Virksomheden voksede, og Panayotis blev kendt for sin håndværksmæssige kvalitet og for at holde fast i de klassiske skræddertraditioner. »Det vigtigste er, at man har hjertet med, når man driver sin virksomhed – uanset hvad man laver,« har han tidligere fortalt om virksomhedens filosofi.

En familie og et brand med generationer bag sig

I 2005 blev næste generation for alvor en del af historien, da Michael Panayotis – søn af grundlæggeren – giftede sig med Gitte Panayotis, og parret overtog driften. Siden har butikken udviklet sig fra et klassisk atelier til et moderne brudekjolehus.

Panayotis har i de senere år modtaget flere priser, blandt andet titlen som Årets Brudebutik 2017 og den prestigefyldte Danish Retail Award 2019, som den eneste brudekjoleforretning nogensinde.

I 2018 blev Panayotis også kendt for tv-serien Say Yes to the Dress på Kanal 4, hvor danske brude kunne opleve butikken indefra.

En institution i dansk bryllupskultur

Med sin historie, sine designs og sin kompromisløse tilgang til håndværket har Panayotis gennem fem årtier sat sit præg på dansk bryllupskultur.

»Mange tror, at det er en glamourøs branche, hvor der kun er glade kunder, men bag hver tilfreds brud ligger der et enormt stykke arbejde. Når man ser en glad brud, der har fået sin drømmekjole, ved man, hvorfor man gør det,« sagde Panayotis Diakovasilis i forbindelse med virksomhedens jubilæum.

Nu lukker atelieret i Vejle, men fortællingen om Panayotis lever videre – i tusindvis af brudekjoler, billeder og minder fra generationer af brudepar, som begyndte deres store dag i butikken på Gormsgade.

Liberale stemmer i Fredericia: »Vi er ikke her for titler – vi er her for forandring«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Solen skinnede, rundstykkerne var smurte, og optimismen var til at tage og føle på, da Liberal Alliance torsdag formiddag gæstede STATIONEN – Danske Digitale Mediers domicil og AVISENs hovedkontor. To folketingspolitikere og den lokale spidskandidat satte fokus på frihed, ansvar og forandring – og sendte et klart signal: Partiet er klar til at tage ansvar, men ikke magt for enhver pris.

Der var frisk kaffe i kopperne og politisk energi i luften, da Liberal Alliance fredag lagde vejen forbi Fredericia. På STATIONEN, der huser AVISEN og Danske Digitale Medier, var scenen sat til dialog og debat om alt fra frie medier og ytringsfrihed til kommunal udvikling og borgernes frihed.

Ved bordet sad folketingspolitikerne Sólbjørg Jakobsen og Steffen Larsen, flankeret af Christian Jørgensen, Liberal Alliances lokale spidskandidat. Sammen med medlemmer af Liberal Alliances Ungdom og et hold lokale kandidater drøftede de partiets fremgang og de kommende ugers valgkamp.

»Vi er klar til at tage ansvar – både lokalt, regionalt og nationalt – men ikke for enhver pris,« lød det samstemmende fra de tre. For Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, er der ingen tvivl om, hvorfor partiet står stærkere end nogensinde.

»Vi ser, at det, vi er blevet belønnet for landspolitisk, også drysser ned til kommunalvalgene. Folk er trætte af at se deres skattekroner blive øslet væk. De oplever, at statskassen og kommunekasserne bliver større og større, men velfærden bliver ikke bedre. Derfor vil vælgerne have et opgør med bureaukratiet. De vil have investeringer i kernevelfærden,« sagde hun og fortsatte:

»Det handler om at bruge pengene, hvor de gør mest gavn – hos borgerne. Og så skal vi have tillid til de mennesker, der arbejder i vores institutioner, i stedet for at kontrollere dem ihjel.«

Hun pegede på, at Liberal Alliance nu har forankret sig organisatorisk over hele landet:
»Vi har gearet op. Vi har fået en partisekretær, som også er vores organisatoriske formand. Det betyder, at vi kan støtte de lokale kandidater og foreninger bedre end før. Det er helt afgørende, for det er lokalt, fundamentet for fremgangen bliver lagt.«

Fredericia har brug for et frisk pust

Den lokale spidskandidat, Christian Jørgensen, mener, at byen står over for et nødvendigt skifte.

»Vi har fået skabt en stærk organisation her i Fredericia. Vi har en aktiv bestyrelse, en ungdomsafdeling og seks meget forskellige kandidater med hver deres profil. Det er det gode ved at være liberal – der er frihed til at være sig selv. Vi er et hold, men vi er også individer med egne erfaringer og perspektiver,« sagde han.

Han mener, at Fredericia har brug for nye ideer og mere fokus på effektivitet:
»Vi skal bruge pengene klogere. Måske bruge lidt mere på velfærd og lidt mindre på administration. Jeg tror, der er et publikum for det, også blandt folk, der normalt ikke ville kigge vores vej. Vi har brug for en kommune, hvor pengene når ud til borgerne – ikke bare bliver hængende i systemet.«

Fra Christiansborg til kommunerne

For Steffen Larsen, der til daglig sidder i Folketinget, handler Liberal Alliances fremgang om, at partiet er blevet et reelt politisk alternativ – ikke kun på Christiansborg, men i hverdagen.

»Vi skal ikke undervurdere, hvor meget det betyder, at vi nu er et stærkt lokalt forankret parti. Vi har folk, der stiller op, som borgerne kender – folk, der er stærke, hæderlige og borgerlige i hjertet. Det tiltaler mange vælgere, især dem, der har mistet tilliden til de gamle partier,« sagde han.

Han pegede på, at partiet er gået fra protest til politisk drivkraft:
»Vi er ikke længere dem, der bare siger nej. Vi kommer med løsninger, der virker. Vi viser, at Danmark er et godt land – men det kan blive et endnu bedre land, hvis vi tør tænke nyt og bruge ressourcerne klogere.« Da snakken faldt på spørgsmålet om magt, var Sólbjørg Jakobsen klar i mælet:

»Der er mange, der gerne vil have, at vi melder os som borgmesterparti i alle kommuner. Men for os handler det ikke om poster – det handler om politikken og de ændringer, vi vil skabe. Vi er klar til at tage ansvar, men ikke for enhver pris. Det er derfor, vi ser partier som Venstre og Socialdemokratiet miste grebet. De har givet slip på, hvad de kæmper for, for at få magten.«

»Når man jagter poster, mister man troværdigheden. Det vigtigste for os er, at vi holder fast i det, vi tror på. Hvis vælgerne bakker os op, tager vi gerne ansvaret – men det skal være fordi, de har valgt os for vores politik, ikke for vores ambitioner,« tilføjede Sólbjørg Jakobsen.

Liberal Alliance på vej mod sit bedste valg

Optimismen var tydelig i hele lokalet. Ifølge målingerne står Liberal Alliance til at få det bedste kommunale resultat i partiets historie.

»Jeg tør godt garantere, at vi får vores bedste kommunale valg nogensinde – også her i Fredericia. Vi står stærkt i mange kommuner, og vi har dygtige folk på stemmesedlen,« sagde Sólbjørg Jakobsen.

Steffen Larsen var enig:
»Der vil være kommuner, hvor vi endnu ikke står så stærkt. Men andre steder, som her i Fredericia, er vi klar. Det bliver et fantastisk valg for Liberal Alliance – et kæmpe fremskridt for partiet. Det er ikke et spørgsmål om, om vi vinder frem. Det er et spørgsmål om hvor meget.«

Christian Jørgensen rundede af med et smil:

»Det handler ikke kun om Liberal Alliance. Det handler om at give Fredericia et reelt alternativ – en politik, der bygger på frihed, ansvar og sund fornuft. Jeg tror, vi står over for et gennembrud. Og så må vælgerne dømme.« Da rundstykkerne var spist, og mikrofonerne slukkede, fortsatte samtalen i mødelokalet på STATIONEN.

»Alle gode ting tager tid,« sagde Sólbjørg Jakobsen, inden hun og Steffen Larsen pakkede sammen for at tage videre. »Når vi styrker det lokale, styrker vi hele partiet. Vi kommer til at gå markant frem både i kommunerne og i regionerne.«

Udenfor skinnede solen stadig over Fredericia, mens kandidater fra Liberal Alliance samlede materialer sammen. Kaffekopper blev fyldt på ny, og optimismen i den liberale lejr var til at tage og føle på.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner til groft overfald i Grindsted

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi søger vidner i forbindelse med et alvorligt overfald, der fandt sted tirsdag den 14. oktober 2025 omkring klokken 21.15 i en opgang på Tingparken 52 i Grindsted.

Her blev en mand overfaldet af fem til seks endnu ukendte gerningsmænd. Offeret blev efterfølgende kørt til behandling på sygehus.

Politiet beder nu borgere, der kan have set noget, om at henvende sig.

»Vi hører meget gerne fra personer, der har set noget mistænkeligt i området omkring Tingparken tirsdag den 14. oktober mellem klokken 20.45 og 21.45. Det gælder både personer, der har set nogen ankomme til eller forlade stedet, eller som har kendskab til, hvem der kan have været involveret,« siger politikommissær Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet er også interesseret i eventuel videoovervågning fra området, der kan hjælpe med at klarlægge gerningsmændenes færden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Viborg slog til efter pausen og tog tre fortjente point i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Viborg FF tog en fortjent sejr på Monjasa Park, hvor de grønblusede viste klassen og udnyttede en stærk periode i begyndelsen af anden halvleg til at afgøre kampen. FC Fredericia kæmpede, men måtte se sig overmatchet i både tempo og effektivitet.

Kampen begyndte ellers med et glimt af håb for hjemmeholdet. Allerede efter fire minutter fik Oscar Buch en stor chance, da Svenn Crone sendte et indlæg ind i feltet, som Jean-Manuel Mbom ikke fik clearet. Bolden endte for fødderne af Buch, men afslutningen røg over mål. Det var tæt på en drømmestart for Fredericia.

Kort efter var det Viborg, der truede i den anden ende. Srdjan Kuzmic fik en god mulighed efter småspil i feltet, men hans afslutning blev rettet af og endte i et hjørnespark. Få øjeblikke senere flugtede Mbom første gang efter et hjørne, men skuddet blev blokeret.

Efterhånden tog Viborg mere og mere kontrol. Charly Nouck var aktiv i front, og gæsterne fik også et straffespark, da Mikkel Redder mente, at Mattias Lamhauge nedlagde Nouck i feltet. Efter et VAR-tjek blev kendelsen dog ændret, og Fredericia slap med skrækken.

Fredericia forsøgte at komme længere frem på banen, men havde svært ved at spille sig igennem Viborgs pres. Felix Winther og Andreas Pyndt kæmpede på midtbanen, men det blev mest til afslutninger fra distancen. En af dem kom fra Pyndt kort før pausen, men bolden sneg sig forbi mål.

Viborg fortsatte presset og var tæt på i første halvlegs overtid. Thomas Jørgensen blev nedlagt uden for feltet, og frisparket førte til kaos i Fredericia-feltet. Lamhauge reddede først et skud og derefter en ripost i en imponerende dobbeltredning, inden der blev dømt offside.

Ved pausen stod det 0-0, men indtrykket var tydeligt. Viborg havde haft overtaget, mens Fredericia havde kæmpet for at holde stand.

Anden halvleg begyndte mere åbent, men efter 51 minutter gik det galt for Fredericia. Jean-Manuel Mbom fandt Charly Nouck i feltet, og angriberen tog en tæmning, inden han bankede bolden op i nettaget til 1-0. Bare to minutter senere blev det 2-0, da Frederik Rieper uheldigt headede bolden i eget net efter et hjørnespark.

Fredericia svarede dog hurtigt igen med en stor chance. Jakob Jessen slog et flot indlæg ind foran mål, hvor Oscar Buch forsøgte sig med en hælafslutning. Det var tæt på, men bolden gik lige forbi.

Begge hold foretog en række udskiftninger omkring timemærket. Hos Fredericia kom Sofus Johannesen, Dagur Freyr Kristjansson og Eskild Dall på banen, mens Viborg satte blandt andre Sami Jalal Karchoud og Asker Beck ind.

Kampen åbnede sig derefter, men uden at Fredericia for alvor fik truet Lucas Lund i Viborg-målet. Gustav Marcussen fik dog tvunget ham ud i en redning efter et godt forsøg, men keeperen parerede sikkert.

Efter 78 minutter blev det endegyldigt afgjort. Et hjørnespark blev sendt ind i feltet, hvor Stipe Radic kom højest. Bolden tog en afretning på Rieper, og selvom Lamhauge fik hånden på, kunne han ikke forhindre bolden i at krydse stregen. Da afslutningen havde retning mod mål, blev scoringen tilskrevet Radic.

Fredericia-spillerne virkede modløse i kampens slutfase. 2-0-målet havde allerede taget luften ud af hjemmeholdet, og efter 3-0 var kampen reelt afgjort.

I tillægstiden kom FC Fredericia tæt på en reducering, da Gustav Marcussen og Jakob Jessen begge forsøgte sig, men Lucas Lund leverede en dobbeltredning af høj klasse.

Dermed sluttede det 3-0 til Viborg FF, der med sejren skaber afstand til nedrykningszonen og bevæger sig op mod top-6. FC Fredericia må omvendt se sig overhalet af Vejle, der samtidig besejrede FC København 2-0, og dermed blev det en tung søndag for fæstningsbyen.

Politisk reklame – læs gennemsigtighedserklæring her

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen har fået flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Frem til 2023 blev arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen, men de regler er nu afskaffet. Og det kan aflæses direkte i beskæftigelsen. Alene siden januar 2023 er der kommet 19.000 flere lønmodtagere over folkepensionsalderen, og udviklingen har været støt stigende gennem de seneste 15 år.

Ifølge rapporten Status på arbejdsmarkedet skyldes fremgangen både det generelle opsving, at der er flere ældre i befolkningen, og at færre vælger efterløn. Men også, at økonomien nu bedre kan hænge sammen for dem, der fortsætter med at arbejde.

Analysen viser desuden, at det især er kvinder, der har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet, efter at modregningsreglerne er fjernet. Tidligere var det typisk mænd, der fortsatte i jobbet efter pensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek kalder udviklingen positiv:
»Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.«

I samme rapport peges der dog også på en anden udfordring. Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte person fra MENAPT-landene i alderen 18 til 66 år modtager førtidspension, mens andelen for den samlede befolkning ligger omkring syv procent.

Om det siger Kaare Dybvad Bek:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.«

Rapporten tegner dermed et dobbelt billede af arbejdsmarkedet – hvor flere seniorer bliver længere, men hvor der samtidig er grupper, som trækker sig helt ud før tid.

Region Syddanmark vil huse nyt nationalt center for kvinders sundhed

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kvindesygdomme og kvinders sundhed har i årtier været et underprioriteret område. Det mener Pernelle Jensen, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget og kandidat til regionsrådet, som nu vil gøre op med den skæve prioritering.

»Vi kan se, at kvinders sundhed og kvindesygdomme har været et underprioriteret område i alt for lang tid. Der er simpelthen blevet forsket for lidt i kvindekroppen,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger på, at store dele af sundhedsforskningen historisk set har taget udgangspunkt i mandekroppen, hvilket har fået alvorlige konsekvenser.

»Man forsker som regel i mandekroppen. Det betyder, at man ved for lidt om, hvordan sygdomme viser sig hos kvinder. Symptomerne kan være anderledes end hos mænd, og derfor risikerer man fejlfortolkninger eller, at kvinders symptomer bliver overset. Det er et stort problem,« siger hun.

Derfor har Region Syddanmark i budgettet afsat to millioner kroner til forskning i kvindesygdomme og kvinders sundhed.

»Det er noget af det, som jeg vil prioritere, og som vi allerede har prioriteret. Vi skal have et langt bedre vidensgrundlag, så sundhedspersonalet kan handle på de rette symptomer og give kvinder den behandling, de har brug for,« siger Pernelle Jensen.

Fokus på efterfødselsforløb og støtte til mødre

Et andet område, der får særlig opmærksomhed, er kvinders sundhed efter fødslen. Det er et emne, Pernelle Jensen allerede har arbejdet for gennem et borgerforslag, der tidligere på året blev sendt til Folketinget.

»Der er simpelthen behov for, at man gør noget mere for kvinder efter fødslen. Mange bliver ikke hjulpet ordentligt, og der mangler systematisk viden om, hvad kvinder egentlig har brug for i den periode,« forklarer hun.

Regionen har derfor afsat 3 millioner kroner til at gennemføre en omfattende analyse af behovet og til at reagere på resultaterne.

»Vi starter med at kortlægge, hvad der mangler, og hvad der kan gøres. Derefter vil vi bruge de midler, vi har sat af, til at handle på det. Kvinders efterfødselsforløb er en vigtig del af sundheden, som vi ikke længere kan ignorere,« siger hun.

Syddanmark vil huse nationalt forskningscenter

Regeringen har samtidig besluttet at etablere et nationalt forskningscenter for kvindesygdomme med 160 millioner kroner i støtte. Det center vil Region Syddanmark nu byde ind på at huse.

»Regeringen har lagt op til et nationalt forskningscenter for kvindesygdomme, og det har de afsat 160 millioner kroner til. Det vil vi meget gerne have placeret her i Region Syddanmark,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger på, at regionen allerede har taget konkrete skridt og derfor står stærkt i forhold til at være vært for centret.

»Vi har allerede sat initiativer i gang og prioriteret kvinders sundhed i vores budget. Det er et helt naturligt sted at placere det nye forskningscenter, fordi vi tager området alvorligt og ønsker at være drivkraften bag en ny og mere retfærdig tilgang til kvindesundhed,« siger hun.

Med flere nye investeringer og en ambition om at blive hjemsted for Danmarks kommende forskningscenter, står Region Syddanmark klar til at markere sig som landets frontløber i arbejdet for kvinders sundhed.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden – herunder milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart – har truffet beslutningen om at sælge og lukke virksomheden. Det skriver Børsen.

Salget markerer afslutningen på flere års kamp for at vende udviklingen i den kriseramte bøfkæde. Ifølge Børsen har processen med at finde en køber stået på i længere tid og været præget af fortrolighed.

De 12 tilbageværende restauranter bliver nu overtaget af konkurrenten Bone’s, der planlægger at lukke Jensens Bøfhus-brandet og drive restauranterne under nye koncepter.

»Det er en unik mulighed for os til at vokse yderligere ved at overtage restauranter fra den velkendte kæde Jensens Bøfhus,« siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i Bone’s, til Børsen.

Torben Østergaard-Nielsen, der står bag USTC-gruppen og hører til blandt Danmarks mest formuende familier, har gennem årene været en af hovedkræfterne bag ejerskabet af Jensens Bøfhus. Beslutningen om at afhænde kæden beskrives som både tung og følelsesladet.

Jensens Bøfhus blev grundlagt i 1984 og voksede i sin storhedstid til mere end 30 restauranter i Danmark og udlandet. De seneste år har dog været præget af underskud, konkurser blandt franchisetagere og hård konkurrence i restaurationsbranchen.

Bone’s overtager Jensens Bøfhus’ restauranter – 39 restauranter og 2.000 arbejdspladser i ny koncern

Efter 35 år på den danske restaurantscene lukker Jensens Bøfhus ned som selvstændigt brand. Ændrede spisevaner og flere år med underskud betyder, at kædens 12 danske restauranter nu bliver overtaget af Bone’s-koncernen.

Bag beslutningen står ejerne Selfinvest – der er kontrolleret af Middelfarts erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen – og Alex Gundersen Assens, som i de seneste år har været de eneste ejere af Jensens Bøfhus.

I forbindelse med handlen trækker familien Gundersen sig helt ud af ejerskabet, mens Selfinvest konverterer sin ejerandel og fremover bliver minoritetsaktionær i Bone’s.

»Trods mange investeringer og ihærdige forsøg på at genstarte Jensens Bøfhus er det desværre ikke lykkedes at vende udviklingen. Vi er derfor meget glade for, at Bone’s overtager stafetten og viderefører restauranterne i Bone’s regi,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.

Han fremhæver, at hensynet til medarbejderne har været centralt i processen:
»Det har været afgørende for os at finde en løsning, som beskytter så mange arbejdspladser som muligt. Det er lykkedes med denne aftale, hvor størstedelen af restauranterne består. At Selfinvest fortsat er investeret i Bone’s reflekterer vores tillid til det nye set-up.«

Bone’s: En unik mulighed for vækst

Bone’s-direktør og medejer Jan Laursen kalder overtagelsen »en unik mulighed« for at styrke koncernens position i Danmark.
»Jensens Bøfhus har gjort meget for at få danskerne til at spise ude, og vi glæder os til at bygge videre på den arv. Samarbejdet med Selfinvest giver os ekstra styrke til at vokse og bringe vores koncepter ud til endnu flere danskere,« siger han.

De 12 Jensens Bøfhus-restauranter ligger på attraktive adresser over hele landet, som ifølge Bone’s passer perfekt ind i kædens eksisterende koncept.

Produktionen under Jensens Foods i Struer fortsætter uændret, og danskerne vil fortsat kunne finde Jensens-produkter i detailhandlen.

Med opkøbet får Bone’s samlet 39 restauranter og omkring 2.000 ansatte i Danmark – og bliver dermed en af landets absolut største restaurantkæder.

Med Bone’s som ny ejer sættes der nu punktum for Jensens Bøfhus – og et nyt kapitel begynder for de tidligere restauranter, der får nyt liv under et andet brand.

1...8910...337Side 9 af 337
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER