SPORT. FC Fredericia har skrevet en 4-årig kontrakt med den talentfulde midterforsvarer Adam Nygaard Andersen, som dermed fortsætter i klubben frem til sommeren 2029. Den 19-årige forsvarsspiller var i sidste sæson udlejet til klubben og imponerede med sine præstationer.
Adam Nygaard Andersen betragtes som et af de største forsvarstalenter i sin årgang, og han viste allerede under sit lejeophold i sidste sæson, at potentialet er stort. Den sportsligt ansvarlige i FC Fredericia, Stig Pedersen, glæder sig derfor over den nye aftale:
»Adam har taget nogle flotte skridt i løbet af det seneste år. Han er en ung spiller med et rigtig spændende udviklingspotentiale, og vi er glade for, at han nu bliver en fast del af vores trup. Det her er en investering i fremtiden, og vi ser frem til at følge hans videre rejse i Fredericia,« siger Stig Pedersen.
Selv er Adam Nygaard Andersen også glad for at kunne fortsætte karrieren i Fredericia, hvor han føler sig hjemme:
»Jeg er rigtig glad for at være i FC Fredericia og har været det gennem det seneste år. Det er en god klub med fantastiske mennesker og en stærk trup, så det har hele tiden været et ønske for mig at komme tilbage på en permanent aftale. Personligt er det også et godt skridt for min udvikling, og det bliver en stor oplevelse at prøve kræfter med Superligaen. Jeg tror virkelig på projektet her, både for holdet og for mig selv,« siger han.
Adam understreger samtidig vigtigheden af klubbens beslutning om at fastholde kernen af spillertruppen efter oprykningen:
»Det har haft stor betydning for mig, at vi har kunnet fastholde stort set den samme trup efter oprykningen. Det er noget, klubben har lagt vægt på, og det gør en forskel. Vi er en ung gruppe spillere, der har det rigtig godt sammen, både på og uden for banen. Jeg tror, vi alle sammen er glade for at være her, og det er jeg bestemt også.«
Med kontrakten med Adam Nygaard Andersen sikrer FC Fredericia sig en ung og ambitiøs spiller med stort potentiale og en spændende fremtid foran sig.
KRIMI. Fyns Politi har offentliggjort døgnrapporten med hændelser fra det seneste døgn, der tæller både trafikuheld, tyverier og sigtelser for narkokørsel.
På Fynske Motorvej ved afkørsel 55 Aarup østgående i Assens Kommune skete tirsdag morgen kl. 07.45 et færdselsuheld, hvor en bilist mistede kontrollen og påkørte det midterste autoværn. Både bilen og autoværnet fik betydelige materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Tirsdag aften kl. 22.00 blev en 22-årig mand fra Assens Kommune stoppet af politiet på Niels Kjærbyes Vej i Assens. Han blev sigtet for narkokørsel. En 16-årig mand, som var passager i bilen, blev samtidig sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Fynske Motorvej blev også tirsdag aften kl. 19.44 ramt af endnu et uheld – denne gang i Odense S. Her mistede en bilist kontrollen over sit køretøj på grund af store mængder vand på kørebanen og påkørte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
Flere indbrud fandt sted i løbet af døgnet:
I Vesterparken i Ringe blev der natten til tirsdag begået indbrud, hvor gerningspersonen kom ind via en åbenstående dør. Der blev stjålet to flasker whisky, kontanter, knive og en økse fra en knivsamling.
På Brændeskovvej i Nyborg blev der tirsdag aften kl. 22.41 begået indbrud via en opbrudt dør. Her blev der stjålet en lampe og et spisestel.
I Odense SV blev der anmeldt et tidligere indbrud på Lisas Allé, hvor en rude var blevet aflistet. Det er endnu uklart, hvad der er blevet stjålet.
Endelig blev der anmeldt et lommetyveri, hvor en telefon blev stjålet fra en persons lomme. Tyveriet fandt sted på ukendt sted, og personen bemærkede intet usædvanligt under episoden.
DONATION. Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Fredericia modtog den 24. juni en donation på 15.000 kroner fra LB Foreningen i Region Syddanmark. Formålet med donationen er at styrke aktiviteterne for flygtningekvinder i kommunen og samtidig give dem større indsigt i det danske samfund og demokratiet.
Pengene skal blandt andet anvendes til at drive frivilliggruppens månedlige kvindecafé og en ugentlig mødregruppe for unge kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Disse aktiviteter giver deltagerne mulighed for at opnå større viden om danske samfundsforhold som demokratiske processer, boligforeninger, forældrebestyrelser og frivilligt arbejde.
Anja Høg, frivillig forperson for Dansk Flygtningehjælp i Fredericia, er taknemmelig for støtten:
»Vi er meget glade for den flotte donation fra LB Foreningen. Med den kan vi skabe endnu flere meningsfulde arrangementer for kvinderne, som giver dem bedre indsigt og forståelse for det danske samfund, og hvordan man begår sig som borger.«
Lea Qvottrup Larsen fra LB Foreningen udtrykker ligeledes glæde over at støtte projektet i Fredericia:
»Frivilliggruppens arbejde matcher præcist vores formål om at styrke forståelsen og engagementet i demokratiet i Danmark. Vi mener, det er vigtigt at opleve, hvordan demokratiet kan skabe fællesskab, og vi er glade for at kunne understøtte dette gennem donationen.«
Udover det økonomiske beløb modtog frivilliggruppen også et særligt kunstværk signeret af kunstneren HuskMitNavn. Værket er specifikt fremstillet til modtagerne af LB Foreningens donationer.
Fakta om Dansk Flygtningehjælp i Fredericia Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Fredericia har eksisteret i mere end 25 år og har i dag ca. 75 frivillige med forskellige baggrunde. Gruppen arrangerer hvert år flere aktiviteter med op mod 70 deltagere for at støtte integrationen af flygtninge og andre med anden etnisk baggrund i Danmark.
Fakta om LB Foreningen LB Foreningen ejer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med over 450.000 medlemmer. Foreningen består af 69 delegerede, der er valgt af medlemmerne på landsplan og varetager blandt andet velgørende uddelinger i deres regioner. I Region Syddanmark repræsenterer 15 delegerede cirka 65.000 medlemmer.
FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.
Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«
Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.
Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.
Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.
En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.
»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.
Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.
IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.
Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.
Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.
Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:
»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«
Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.
POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.
SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.
»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:
»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«
Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:
»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.
Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.
»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.
VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.
Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.
Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.
Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.
Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater
Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.
Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:
»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.
EVENTS. Kurt Østergaard har sejlet på Lillebælt det meste af sit liv. Han er skipper på MS Marianne, og til november har han sejlet med båden i 25 år. Men hans kærlighed til farvandet strækker sig helt tilbage til 1965, hvor han som barn lærte at sejle og fiske med sin morfar.
Når Kurt tager gæster med ud på hvalsafari, er det med ønsket om at dele sin store viden og passion for naturen omkring Lillebælt. Siden barnsben har han lært områdets hemmeligheder at kende, først gennem sin morfar, der var lokal fisker, og senere gennem sine mange år som skipper på MS Marianne. Hans kærlighed til Lillebælt handler ikke bare om marsvinene, men også om hele det unikke dyre- og planteliv, der findes i og omkring farvandet.
»Jeg er opvokset herude og elsker stadig at være her. Derfor er det vigtigt for mig, at alle får en fantastisk oplevelse – børnene især. Det er jo dem, der engang skal tage over og passe på naturen. Når børn bliver fascinerede af marsvinene, fuglene og naturen, er der en god chance for, at interessen varer ved hele livet. Og det kan gøre en afgørende forskel for naturens fremtid,« fortæller Kurt Østergaard.
Gæster fra hele verden ombord
På sine ture sejler Kurt fra Middelfart, Snoghøj og Fredericia, og ruten er aldrig fastlagt på forhånd. Kurt bruger sin mangeårige erfaring til at læse vind og vejr og spore sig frem til marsvinenes aktuelle opholdssted. Det betyder, at gæsterne altid får den bedst mulige chance for at opleve marsvinene på tæt hold.
»Jeg har så stor erfaring med marsvinene, at jeg næsten altid kan finde frem til dér, hvor de befinder sig. Ofte sejler vi et stykke uden at se noget, og pludselig dukker der måske fem marsvin op omkring båden. De springer, leger og jager – det er et syn, der aldrig bliver kedeligt, og gæsterne er altid begejstrede,« siger Kurt Østergaard.
MS Marianne er populær blandt gæster fra hele verden. Udover mange danske gæster har båden gennem årene haft besøg af turister fra Tyskland, Holland, Schweiz, Japan, Kina, England og mange andre lande. Kurt Østergaard taler flydende dansk, tysk og engelsk, hvilket giver ham en særlig mulighed for at formidle sine fortællinger til en bred vifte af besøgende, uanset deres nationalitet.
»At jeg kan fortælle på tre sprog betyder, at alle gæster, særligt børnene, får en bedre oplevelse. De kan spørge frit, og jeg kan svare direkte på deres spørgsmål. Jeg får mange tilbagemeldinger fra gæsterne, og de fleste er heldigvis virkelig positive. Folk sætter pris på, at turen er autentisk, engagerende og ikke mindst, at den er tilgængelig for alle,« fortæller Kurt Østergaard med et smil.
Oplevelser med kvalitet og passion
For Kurt Østergaard handler alt om kvalitet, sikkerhed og gæsternes gode oplevelse. Derfor har han indrettet MS Marianne sådan, at alle gæster føler sig godt tilpas ombord – uanset om man kommer alene, med venner eller hele familien. Der er gratis kaffe og te, og gæsterne er velkomne til at medbringe deres egen picnickurv med snacks, kage eller drikkevarer. På udvalgte ture kan man også forudbestille frisklavet smørrebrød, en lækker marsvinplatte eller fisketapas – alt sammen leveret af en lokal leverandør ved Snoghøj, der sikrer høj kvalitet og lokal autenticitet.
»For mig handler det om at give gæsterne en oplevelse, som overgår deres forventninger. Alt skal være optimalt – lige fra sikkerhed og komfort til selve oplevelsen af naturen. Det gør en forskel, at gæsterne kan mærke, at det her er noget, jeg selv brænder for. Min største glæde er faktisk mødet med menneskerne. Når de forlader båden med et smil, ved jeg, at jeg har gjort mit job godt,« fortæller Kurt Østergaard.
Særligt børnenes oplevelse er vigtig for ham. Han har erfaret, at når børn bliver engagerede og begejstrede, bliver hele familien også mere interesseret i naturen og dyrelivet omkring Lillebælt.
»Hvis jeg kan fange børnenes interesse og nysgerrighed, påvirker det hele familien positivt. Børnene bliver naturambassadører og tager den gode oplevelse med videre. De vil tale om turen længe efter, og det er en fantastisk følelse, at man kan være med til at skabe et engagement, der rækker langt ud over turen på vandet,« siger Kurt.
En tur for alle aldre – med plads til afslapning og begejstring
En typisk hvalsafari varer omkring to timer, hvilket Kurt Østergaard mener er den perfekte balance mellem afslapning, oplevelse og læring. Der er god tid til at nyde Lillebælts smukke omgivelser, spotte marsvin og få en masse spændende fortællinger om områdets dyre- og planteliv.
»To timer er den helt rigtige længde på turen. Det giver tid til både at slappe af og til at have nogle gode samtaler ombord. Marsvinene dukker som regel op på forskellige tidspunkter, så gæsterne bliver hurtigt opslugte af at spejde efter dem. Når man så pludselig får øje på en flok, der boltrer sig i vandet, så glemmer man alt andet for en stund,« fortæller Kurt begejstret.
Som en ekstra dimension på oplevelsen kan gæsterne undervejs også nyde synet af både den gamle og den nye Lillebæltsbro. De smukke broer bidrager til en helhedsoplevelse, hvor natur og kultur smelter sammen.
Med Kurt Østergaard ved roret handler hver tur om at skabe minder og øjeblikke, der sætter sig fast hos gæsterne, uanset alder. Hans passion, viden og entusiasme sørger for, at hver enkelt tur med MS Marianne bliver en oplevelse, der er værd at dele med andre.
STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.
Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.
Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.
Stor forskel på tværs af herkomst
Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.
Universiteterne er stadig mest populære
Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.
Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.
Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)
SUNDHED. Den netop offentliggjorte politiske aftale om en ny tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet i Odense vækker bekymring hos Tandlægeforeningen. Den nye uddannelse, der forventes at åbne dørene for 40 studerende i 2027, løser nemlig ikke den aktuelle tandlægemangel, advarer foreningen.
Problemet er, at man samtidig skærer et tilsvarende antal pladser fra de allerede etablerede tandlægeuddannelser i Aarhus og København. Dermed bliver det samlede antal nye tandlæger ikke større.
Ifølge Tandlægeforeningens egne undersøgelser mangler der aktuelt cirka 100 tandlæger landet over. Det rammer både private tandklinikker og den kommunale tandpleje hårdt, hvor næsten hver anden kommune mangler en tandlæge.
Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt frygter især konsekvenserne for patienterne:
»Jeg frygter, hvad tandlægemanglen kan betyde for danskernes tandsundhed på sigt. Mange skal allerede nu vente flere måneder på at få en tid, og det kan give både tandsmerter og tandsygdom, der kunne være undgået. Samtidig bliver vi flere og flere ældre, og ældre har typisk brug for at gå til tandlæge oftere. Behovet for tandlæger bliver derfor kun større,« siger Torben Schønwaldt.
Situationen kan ifølge Tandlægeforeningen blive yderligere forværret af, at store årgange af tandlæger forventes at gå på pension i løbet af de kommende år. Samtidig viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikerne, at arbejdsløsheden blandt tandlæger er på blot 0,7 procent, hvilket ifølge Tandlægeforeningen indikerer, at der aktuelt er meget få ledige tandlæger på markedet.
Foreningen udtrykker også bekymring over, at den kliniske del af den nye tandlægeuddannelse skal foregå på private klinikker. Her frygter formanden Torben Schønwaldt, at både kvaliteten af uddannelsen og patientsikkerheden kan komme under pres.
»Jeg frygter, at de studerende kommer til at passe sig selv, fordi der ikke vil være kapacitet på de private klinikker til at supervisere de studerende ordentligt. Jeg synes ærligt talt, at man gambler med patientsikkerheden. Der er jo en grund til, at de studerende først får patientansvar, når de er færdiguddannede,« siger Torben Schønwaldt.
Formanden undrer sig samtidig over, at Tandlægeforeningen ikke har været inddraget, inden beslutningen om den nye uddannelse blev taget.
Ifølge Tandlægeforeningens undersøgelser er tandlægemanglen særligt udtalt i Region Syddanmark, Sjælland og Nordjylland, hvor patienter oplever lange ventetider og lukkede klinikker. Hele 23 procent af landets klinikejere har hævet ventetiden, og 13 procent har helt lukket for tilgang af nye patienter.
