Kurt Østergaard elsker Lillebælt og marsvinene: »Alle skal have oplevelsen med«

Af
Sasha Christensen
-
0

EVENTS. Kurt Østergaard har sejlet på Lillebælt det meste af sit liv. Han er skipper på MS Marianne, og til november har han sejlet med båden i 25 år. Men hans kærlighed til farvandet strækker sig helt tilbage til 1965, hvor han som barn lærte at sejle og fiske med sin morfar.

Når Kurt tager gæster med ud på hvalsafari, er det med ønsket om at dele sin store viden og passion for naturen omkring Lillebælt. Siden barnsben har han lært områdets hemmeligheder at kende, først gennem sin morfar, der var lokal fisker, og senere gennem sine mange år som skipper på MS Marianne. Hans kærlighed til Lillebælt handler ikke bare om marsvinene, men også om hele det unikke dyre- og planteliv, der findes i og omkring farvandet.

»Jeg er opvokset herude og elsker stadig at være her. Derfor er det vigtigt for mig, at alle får en fantastisk oplevelse – børnene især. Det er jo dem, der engang skal tage over og passe på naturen. Når børn bliver fascinerede af marsvinene, fuglene og naturen, er der en god chance for, at interessen varer ved hele livet. Og det kan gøre en afgørende forskel for naturens fremtid,« fortæller Kurt Østergaard.

Gæster fra hele verden ombord

På sine ture sejler Kurt fra Middelfart, Snoghøj og Fredericia, og ruten er aldrig fastlagt på forhånd. Kurt bruger sin mangeårige erfaring til at læse vind og vejr og spore sig frem til marsvinenes aktuelle opholdssted. Det betyder, at gæsterne altid får den bedst mulige chance for at opleve marsvinene på tæt hold.

»Jeg har så stor erfaring med marsvinene, at jeg næsten altid kan finde frem til dér, hvor de befinder sig. Ofte sejler vi et stykke uden at se noget, og pludselig dukker der måske fem marsvin op omkring båden. De springer, leger og jager – det er et syn, der aldrig bliver kedeligt, og gæsterne er altid begejstrede,« siger Kurt Østergaard.

MS Marianne er populær blandt gæster fra hele verden. Udover mange danske gæster har båden gennem årene haft besøg af turister fra Tyskland, Holland, Schweiz, Japan, Kina, England og mange andre lande. Kurt Østergaard taler flydende dansk, tysk og engelsk, hvilket giver ham en særlig mulighed for at formidle sine fortællinger til en bred vifte af besøgende, uanset deres nationalitet.

»At jeg kan fortælle på tre sprog betyder, at alle gæster, særligt børnene, får en bedre oplevelse. De kan spørge frit, og jeg kan svare direkte på deres spørgsmål. Jeg får mange tilbagemeldinger fra gæsterne, og de fleste er heldigvis virkelig positive. Folk sætter pris på, at turen er autentisk, engagerende og ikke mindst, at den er tilgængelig for alle,« fortæller Kurt Østergaard med et smil.

Oplevelser med kvalitet og passion

For Kurt Østergaard handler alt om kvalitet, sikkerhed og gæsternes gode oplevelse. Derfor har han indrettet MS Marianne sådan, at alle gæster føler sig godt tilpas ombord – uanset om man kommer alene, med venner eller hele familien. Der er gratis kaffe og te, og gæsterne er velkomne til at medbringe deres egen picnickurv med snacks, kage eller drikkevarer. På udvalgte ture kan man også forudbestille frisklavet smørrebrød, en lækker marsvinplatte eller fisketapas – alt sammen leveret af en lokal leverandør ved Snoghøj, der sikrer høj kvalitet og lokal autenticitet.

»For mig handler det om at give gæsterne en oplevelse, som overgår deres forventninger. Alt skal være optimalt – lige fra sikkerhed og komfort til selve oplevelsen af naturen. Det gør en forskel, at gæsterne kan mærke, at det her er noget, jeg selv brænder for. Min største glæde er faktisk mødet med menneskerne. Når de forlader båden med et smil, ved jeg, at jeg har gjort mit job godt,« fortæller Kurt Østergaard.

Særligt børnenes oplevelse er vigtig for ham. Han har erfaret, at når børn bliver engagerede og begejstrede, bliver hele familien også mere interesseret i naturen og dyrelivet omkring Lillebælt.

»Hvis jeg kan fange børnenes interesse og nysgerrighed, påvirker det hele familien positivt. Børnene bliver naturambassadører og tager den gode oplevelse med videre. De vil tale om turen længe efter, og det er en fantastisk følelse, at man kan være med til at skabe et engagement, der rækker langt ud over turen på vandet,« siger Kurt.

En tur for alle aldre – med plads til afslapning og begejstring

En typisk hvalsafari varer omkring to timer, hvilket Kurt Østergaard mener er den perfekte balance mellem afslapning, oplevelse og læring. Der er god tid til at nyde Lillebælts smukke omgivelser, spotte marsvin og få en masse spændende fortællinger om områdets dyre- og planteliv.

»To timer er den helt rigtige længde på turen. Det giver tid til både at slappe af og til at have nogle gode samtaler ombord. Marsvinene dukker som regel op på forskellige tidspunkter, så gæsterne bliver hurtigt opslugte af at spejde efter dem. Når man så pludselig får øje på en flok, der boltrer sig i vandet, så glemmer man alt andet for en stund,« fortæller Kurt begejstret.

Som en ekstra dimension på oplevelsen kan gæsterne undervejs også nyde synet af både den gamle og den nye Lillebæltsbro. De smukke broer bidrager til en helhedsoplevelse, hvor natur og kultur smelter sammen.

Med Kurt Østergaard ved roret handler hver tur om at skabe minder og øjeblikke, der sætter sig fast hos gæsterne, uanset alder. Hans passion, viden og entusiasme sørger for, at hver enkelt tur med MS Marianne bliver en oplevelse, der er værd at dele med andre.

Markant færre studenter går direkte videre med uddannelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.

Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.

Stor forskel på tværs af herkomst

Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.

Universiteterne er stadig mest populære

Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.

Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.

Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)

Tandlægeforening skeptisk over for ny tandlægeuddannelse på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Den netop offentliggjorte politiske aftale om en ny tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet i Odense vækker bekymring hos Tandlægeforeningen. Den nye uddannelse, der forventes at åbne dørene for 40 studerende i 2027, løser nemlig ikke den aktuelle tandlægemangel, advarer foreningen.

Problemet er, at man samtidig skærer et tilsvarende antal pladser fra de allerede etablerede tandlægeuddannelser i Aarhus og København. Dermed bliver det samlede antal nye tandlæger ikke større.

Ifølge Tandlægeforeningens egne undersøgelser mangler der aktuelt cirka 100 tandlæger landet over. Det rammer både private tandklinikker og den kommunale tandpleje hårdt, hvor næsten hver anden kommune mangler en tandlæge.

Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt frygter især konsekvenserne for patienterne:

»Jeg frygter, hvad tandlægemanglen kan betyde for danskernes tandsundhed på sigt. Mange skal allerede nu vente flere måneder på at få en tid, og det kan give både tandsmerter og tandsygdom, der kunne være undgået. Samtidig bliver vi flere og flere ældre, og ældre har typisk brug for at gå til tandlæge oftere. Behovet for tandlæger bliver derfor kun større,« siger Torben Schønwaldt.

Situationen kan ifølge Tandlægeforeningen blive yderligere forværret af, at store årgange af tandlæger forventes at gå på pension i løbet af de kommende år. Samtidig viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikerne, at arbejdsløsheden blandt tandlæger er på blot 0,7 procent, hvilket ifølge Tandlægeforeningen indikerer, at der aktuelt er meget få ledige tandlæger på markedet.

Foreningen udtrykker også bekymring over, at den kliniske del af den nye tandlægeuddannelse skal foregå på private klinikker. Her frygter formanden Torben Schønwaldt, at både kvaliteten af uddannelsen og patientsikkerheden kan komme under pres.

»Jeg frygter, at de studerende kommer til at passe sig selv, fordi der ikke vil være kapacitet på de private klinikker til at supervisere de studerende ordentligt. Jeg synes ærligt talt, at man gambler med patientsikkerheden. Der er jo en grund til, at de studerende først får patientansvar, når de er færdiguddannede,« siger Torben Schønwaldt.

Formanden undrer sig samtidig over, at Tandlægeforeningen ikke har været inddraget, inden beslutningen om den nye uddannelse blev taget.

Ifølge Tandlægeforeningens undersøgelser er tandlægemanglen særligt udtalt i Region Syddanmark, Sjælland og Nordjylland, hvor patienter oplever lange ventetider og lukkede klinikker. Hele 23 procent af landets klinikejere har hævet ventetiden, og 13 procent har helt lukket for tilgang af nye patienter.

Industriens store udfordring: Efterspørgslen er rekordlav

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Dansk industri oplever lige nu en markant mangel på efterspørgsel. Ifølge Danmarks Statistiks seneste konjunkturbarometer for juni 2025 svarer hele 51 procent af virksomhederne i industrien, at de ville kunne producere mere, hvis efterspørgslen var højere. Det er en markant stigning fra sidste måned, hvor andelen var på 46 procent – og samtidig det højeste niveau siden målingerne begyndte i 1990.

Gennem længere tid har manglen på efterspørgsel været den største udfordring for virksomhederne, men udviklingen er taget til markant de seneste måneder. Samtidig oplever industrien nu færre problemer med at finde arbejdskraft og skaffe nødvendige materialer. I april 2022 toppede materialemanglen, hvor hele 65 procent af virksomhederne oplevede det som en produktionsbegrænsning. I juni 2025 er denne andel reduceret til blot 13 procent. Tilsvarende er andelen, der mangler arbejdskraft, faldet fra et toppunkt på 43 procent i april 2022 til kun 9 procent i dag.

Den samlede erhvervstillidsindikator, der samler forventningerne fra industrien, bygge- og anlægssektoren, detailhandlen og serviceerhvervene, steg marginalt fra 103,0 i maj til 103,3 i juni. Den moderate stigning skyldes forbedrede forventninger i tre ud af fire brancher. Industrien stiger fra 96,3 til 98,4, bygge- og anlægsbranchen stiger fra 100,0 til 101,8, mens serviceerhvervene stiger fra 106,1 til 106,9. Til gengæld oplever detailhandlen et fald fra 101,9 til 95,3.

Samlet set ligger erhvervstilliden stadig over det historiske gennemsnit (100), men udviklingen viser tegn på stagnation.

Industriens optimisme trods efterspørgselsproblemer

Trods udfordringerne med efterspørgslen udtrykker industrien en vis optimisme på udvalgte områder. Produktionsforventningerne steg eksempelvis til et nettotal på 20 i juni mod 14 i maj, mens beskæftigelsesforventningerne forbedredes markant fra -7 i maj til +5 i juni.

Bygge- og anlægsbranchen viser også en forsigtig positiv udvikling med stigende forventninger til både omsætning og beskæftigeIse.

Serviceerhvervene viser stabil optimisme med fortsat positive omsætnings- og beskæftigelsesforventninger. Omvendt oplever detailhandlen en betydelig nedgang i både omsætnings- og beskæftigelsesforventningerne.

Kilde: Danmarks Statistik, Konjunkturbarometer juni 2025.

Solid vækst hos Lavazza Danmark: Øget eksport og fokus på kvalitetskaffe driver udviklingen

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Lavazza Danmark, der står bag de kendte kaffemærker Merrild og Lavazza, præsenterer et godt regnskab for 2024. Virksomheden oplever solid vækst, der blandt andet skyldes danskernes stigende interesse for kvalitetskaffe og en øget eksportandel.

Virksomheden har oplevet fremgang i alle salgsled – fra dagligvarehandlen til erhvervskunder, restauranter og caféer. Desuden er eksporten vokset fra 51 til 56 procent, hvilket har haft stor betydning for årsresultatet.

Interessen for friskkværnede kaffebønner er steget markant blandt danske forbrugere, som i stigende grad vælger mærkevarer. Merrild holder fortsat en stærk position på markedet for filterkaffe, og brandet markerede i 2024 sit 60-års jubilæum som det mest solgte mærke inden for filterkaffe i Danmark.

Virksomheden har haft en stabil vækst de seneste år, og omsætningen i 2024 steg med 32 procent. Direktør for Lavazza Danmark, Tom Faurschou, fremhæver virksomhedens kvalitetsfokus som afgørende for resultatet:

»Vi er tilfredse med resultatet for 2024, især fordi det har været et udfordrende år med geopolitisk uro, klimamæssige udfordringer og stigende råvarepriser. Alligevel ser vi, at danskerne i stigende grad ønsker kvalitet og den caféoplevelse, de kender, også derhjemme. Det har uden tvivl styrket vores markedsposition.«

Virksomheden oplevede i 2024 desuden vækst i både detailhandel og B2B-segmentet med nye kunder, især inden for restaurationsbranchen.

Attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed

Lavazza Danmark beskæftiger i dag 90 medarbejdere og arbejder aktivt for at skabe en arbejdsplads med høj trivsel og inklusion. I 2024 opnåede virksomheden en medarbejdertilfredshed på 97 procent og kom på listen over Danmarks Top 25 virksomheder hos Great Place to Work® i kategorien for virksomheder med 50-499 ansatte.

Virksomheden har introduceret initiativer som GAP FREE-dage med fokus på inklusion, ligestilling af barselsvilkår for mænd og kvinder samt fleksible arbejdstider for seniorer.

»Vi er stolte af vores økonomiske resultater, men vi er mindst lige så stolte af vores arbejdsplads. Vi ønsker, at arbejdslivet skal kunne tilpasses medarbejdernes forskellige livsfaser, og det er vigtigt for os at skabe en kultur, hvor medarbejderne trives,« siger Tom Faurschou.

Fokus på bæredygtighed og ansvarlighed

I den netop offentliggjorte bæredygtighedsrapport fra Lavazza Group beskrives virksomhedens fremskridt inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsatser (ESG). Rapporten fremhæver blandt andet Lavazza Foundation, en nonprofit-organisation, der arbejder med projekter i kaffeproducerende lande. Også medarbejdernes ambassadørprogram, som giver indsigt i værdikæden fra kaffeplantage til forbruger, nævnes.

Lokalt samarbejder Lavazza Danmark desuden med flere organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening, Muskelsvindfonden og senest Fødevarebanken, hvor virksomheden donerer overskudsvarer og kaffe til velgørende formål.

Fakta om årsregnskabet 2024

Folket har talt – håndbold og foreninger er blandt det mest danske

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Danskerne har stemt, og resultatet er klart. Det danske foreningsliv og sporten håndbold bør være en del af verdens kulturarv, mener befolkningen.

Næsten 60.000 danskere har deltaget i afstemningen om, hvilke danske kulturfænomener, der skal indstilles til UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Blandt fem udvalgte favoritter finder man håndbolden og det frivillige foreningsliv, som hver dag samler tusindvis af danskere i hele landet.

Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glæder sig over det store skulderklap fra danskerne og retter en særlig tak til de frivillige kræfter bag landets idrætsforeninger.

»Jeg er enormt stolt af, at foreningslivet har fået en plads i så stærkt et felt. Det er et udtryk for, at fællesskaberne har en markant plads hos rigtig mange danskere gennem hele livet, uanset om det er som udøver, som forælder eller som træner. Jeg vil gerne sende en stor tak til alle de frivillige, der er med til at skabe rammerne og samle danskerne. Det er en fuldt fortjent anerkendelse af deres helt uvurderlige arbejde,« siger Hans Natorp.

Også håndboldsporten modtager ros fra DIF-formanden, der fremhæver sportens særlige evne til at samle befolkningen og skabe festlige øjeblikke både på og uden for banen.

»Der skal også lyde et stort tillykke til håndbolden, der om noget er blevet et symbol på, hvordan foreningslivet og idrætten både bevæger os på – og uden for banen. Dansk Håndbold gør et fantastisk arbejde med at udvikle og tilpasse både spillet og fællesskaberne til alle niveauer og aldersgrupper. Samtidig udvikler vi spillere i absolut verdensklasse, og der er dømt folkefest, når der bliver afholdt store slutrunder herhjemme,« understreger Hans Natorp.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder danskernes valg for fremragende og ser især fællesskabet som det særligt danske.

»Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?« lyder det fra kulturministeren.

Næste skridt er nu, at højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet bliver optaget på den nationale danske fortegnelse over levende kultur. Det er første skridt mod, at UNESCO kan optage dem på deres verdensarvsliste over immateriel kulturarv.

Her er danskernes top-5

  • Højskoler – 7.176 stemmer
  • Pølsevogne – 6.952 stemmer
  • Håndbold – 5.762 stemmer
  • Foreningsliv – 5.613 stemmer
  • Tillidssamfundet – 4.345 stemmer

Region Syddanmark sætter ind mod lange ventetider i psykiatrien

Af
Andreas Andreassen
-
0

REGION. Region Syddanmark tager nye skridt for at forbedre indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Med etableringen af nye ADHD-klinikker, øget kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis og en ny aftale med praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere, der økonomisk tilskynder øget aktivitet, vil regionen nedbringe ventetider og sikre mere sammenhængende behandlingstilbud.

Et centralt initiativ til at reducere ventelisterne er oprettelsen af én til to specialiserede ADHD-klinikker målrettet voksne med let til moderat ADHD. Klinikkerne skal give hurtigere adgang til både udredning og behandling. Klinikkerne vil blive ledet af en speciallæge i psykiatri, suppleret med andre fagprofessionelle som speciallæger i almen medicin og erfarne sygeplejersker. Der vil være særlig fokus på grundig lægelig udredning, så eventuelle samtidige lidelser opdages og behandles korrekt.

Klinikkerne skal arbejde tæt sammen med den regionale behandlingspsykiatri, således at patienter, der har behov for en anden behandling, kan sikres en nem overgang. Den første klinik forventes at åbne ved Friklinikken i Grindsted i sensommeren 2025. Herefter planlægges en anden klinik som forsøgsordning, forudsat at Sundhedsministeriet giver sin godkendelse. Denne klinik forventes etableret i Odense-området.

Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra regionens andel af midler fra Sundhedsreformen 2024 til driften af klinikkerne.

Flere speciallæger skal nedbringe ventetider

Samtidig udvides kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis. Regionen har inden for det seneste halve år udmøntet og besat ydernumre i psykiatri i Svendborg og Vejen. Nu oprettes et nyt ydernummer i den jyske del af regionen, ligesom en eksisterende delepraksis i Nyborg opgraderes med mere kapacitet. Målet er at styrke behandlingstilbuddet og imødekomme stigende efterspørgsel og lange ventetider.

Der oprettes desuden et nyt ydernummer i børne- og ungdomspsykiatrien i enten Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa eller Esbjerg Kommune. Regionen har i dag fire speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri.

Regionsrådet har desuden besluttet at indgå en ny aftale med de praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere i regionen. Aftalen gør det økonomisk mere attraktivt at behandle flere patienter, idet de økonomiske begrænsninger, som normalt reducerer honorarer ved høj aktivitet, midlertidigt ophæves. Erfaringer fra en lignende aftale i 2024 viste, at dette førte til en markant stigning i antallet af patienter, der blev behandlet.

Politisk opbakning til samlet indsats

Mette Bossen Linnet (V), udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, ser frem til, at patienterne får hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp:

»Vi har en klar forpligtelse til at forbedre adgangen til psykiatrisk behandling. Flere psykiatripraksis og en stærkere økonomisk aftale med de nuværende praktiserende psykiatere udgør sammen med de nye ADHD-klinikker en samlet indsats, der kommer til at gøre en mærkbar forskel.«

Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, supplerer:

»Vi ser et stigende behov for psykiatrisk hjælp, og det kalder på målrettede og sammenhængende løsninger. Øget kapacitet i psykiatripraksis styrker det nære sundhedsvæsen, og det specialiserede tilbud til ADHD-udredning og behandling er en hjælp til både borgerne og almen praksis, samtidig med at det aflaster praktiserende psykiatere. Med disse tre initiativer tager vi et stort skridt mod at komme de lange ventetider til livs.«

De tre initiativer spiller tæt sammen med Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032 og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen sker primært via nationale psykiatrimidler og midler fra sundhedsreformen.

Fredericia Håndboldklub klar med spændende opstartsprogram

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub er klar med et spændende og ambitiøst opstartsprogram for Ligaherrerne. Programmet starter med en spektakulær kamp mod Champions League-vinderne fra Magdeburg i Harzen, Tyskland, præcis som i 2023, hvor Magdeburg også vandt det prestigefyldte trofæ.

Direktør for Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen, ser med både glæde og humor frem til opgøret:

»Vi starter til Tyskland, hvor vi spiller opvisningskamp mod Magdeburg – nøjagtigt som vi gjorde i 2023, hvor de vandt Champions League. Måske vil de fremadrettet gerne møde os hvert år; det ser jo ud til, at det bringer held og Champions League-trofæer,« siger Thomas Renneberg-Larsen med et glimt i øjet.

FHK åbner opstartsprogrammet i Harzlandhalle i Ilsenburg, Tyskland, den 30. juli kl. 19.30, mod Magdeburg. Derefter fortsætter holdet videre mod Hamburg, hvor modstanderen er HSV Hamburg den 1. august kl. 16.00 i Qbeyond Arena.

Tilbage på dansk grund spilles yderligere fem testkampe i Middelfart Sparekasse Arena, hvor Fredericia-fans får mulighed for at opleve holdet i stærke kampe mod både danske og internationale modstandere:

  • 5. august kl. 18.00: TMS Ringsted
  • 10. august kl. 16.00: Drammen (Norge)
  • 13. august kl. 18.00: SønderjyskE
  • 16. august kl. 13.00: HC Aarhus
  • 21. august kl. 17.30: Ribe-Esbjerg HH

Den 29. august kl. 20.00 er der så for alvor alvor på spil, når turneringen starter med en spændende kamp mod BSH.

Læs også

FHK’s kampprogram er klar: Store TV-brag og klassikere venter

Frivillighed og fællesskab bag kultursucces i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

EVENTS. 2024 blev året, hvor Fredericia Live satte nye rekorder på alle parametre. Foreningen bag byens populære spillesteder Tøjhuset og Eksercerhuset kunne tælle næsten 39.000 solgte billetter til i alt 240 arrangementer. Resultatet blev et solidt overskud på godt 1,45 millioner kroner – men bag tallene gemmer sig en lang historie om hårdt arbejde, frivillighed og en by, der efterhånden har markeret sig tydeligt på det kulturelle Danmarkskort.

Martin Andersen, en af Fredericias fremtrædende kulturprofiler og gennem mere end 20 år formand for Fredericia Live, kender om nogen spillets uberegnelige regler. For koncertlivet handler både om timing, fingerspidsfornemmelse og evnen til at fange øjeblikket, inden det forsvinder igen.

»Når vi laver kultur og arrangerer koncerter, er det jo altid et spil på, hvad publikum har lyst til lige om lidt. Vi håber på det bedste, men først når koncerten er i gang, ved vi helt sikkert, om det var det rigtige valg. Sidste år havde vi heldigvis flere store navne, især i Eksercerhuset, som virkelig trak publikum til. Det var afgørende for vores flotte resultat,« fortæller formanden.

Blandt de koncerter, der særligt bliver mindet med både begejstring og et smil på læben, er sidste sommers optræden med det britiske post-punk band White Lies, der gæstede det populære Open Air. Her stod gæsterne tæt pakket i gården bag Tøjhuset og sang med, så taget nærmest lettede. 

Men succesen kommer ikke af sig selv. Fredericia Live har gennem årene skabt et fundament af frivillige, der sikrer, at hjulene altid kører gnidningsfrit rundt. Kirstine Uhrbrand, som er leder af både Tøjhuset og Eksercerhuset, fremhæver den frivillighed som selve nerven i det hele.

»Jeg kan også bare sige, at det i høj grad er de frivillige i Fredericia Live, der er årsagen til, at det hele kan lade sig gøre. Det ville aldrig være muligt uden de over 100 frivillige og de mange lokale foreninger, som aften efter aften møder op og hjælper med alt fra barer til garderober og døren. Det er noget, vi har opbygget gennem mange år,« fortæller hun, og beskriver, hvordan de frivillige ikke kun vender tilbage år efter år, men også aktivt trækker nye ansigter med ind i kredsen, så Fredericia Live hele tiden fornyer sig. Venskaber opstår og styrkes i pauserne mellem koncerterne, hvor oplevelser og indtryk vendes, og nye planer lægges. 

Men frivilligheden gør det ikke alene. Kirstine Uhrbrand peger også på de mange fredericianere, der trofast bakker op om byens spillesteder. Den lokale opbakning er altafgørende for, at arrangementerne overhovedet kan lade sig gøre.

»Og så betyder det selvfølgelig rigtig meget, at vi har en by, der virkelig bakker op om arrangementerne og køber billetterne. Det er utroligt vigtigt for os,« påpeger hun.

Foreningens store overskud fra sidste år åbner op for nye muligheder. Men frem for at putte pengene på kistebunden, ønsker Fredericia Live at geninvestere overskuddet direkte i husene, til glæde for publikum og frivillige. Således kan koncertstederne løbende forbedre faciliteterne.

»Vores mål er ikke at lave penge – det er at skabe kultur. Derfor geninvesterer vi overskuddet i vedligeholdelse og teknisk udstyr, eller til koncerter, som måske ikke sælger så mange billetter, men har et kunstnerisk højt niveau,« forklarer Martin Andersen. Formanden understreger med eftertryk, at foreningens prioritet ligger klart på kvalitet og kulturel mangfoldighed frem for på de sikre og økonomisk mest rentable løsninger.

Fredericia Live har gennem mange år bygget sit ry op omkring mangfoldigheden. Det spænder bredt – fra store rockkoncerter og populære comedyshows til niche-arrangementer med jazz og blues, der måske ikke fylder husene med hundredvis af publikummer, men som skaber et levende musikmiljø med plads til både det velkendte og det eksperimenterende.

Den udvikling, Fredericia Live har gennemgået de seneste årtier, fortæller også en historie. En historie om at turde satse og om at vokse med opgaven. Det hele begyndte med små, intime koncerter i Pakhuset tilbage i 80’erne. Dengang var musiklivet i byen mere beskedent, og folk fra Fredericia måtte ofte søge mod andre byer for at opleve de store navne. Men med etableringen af Tøjhuset og senere Eksercerhuset, har billedet ændret sig radikalt, forklarer formanden.

»Tidligere måtte folk fra Fredericia tage til andre byer for at opleve de store navne, men nu er det omvendt. Vi oplever, at folk fra Kolding og Vejle kommer hertil for at se koncerter. Det er en fantastisk udvikling, som viser, at Fredericia virkelig er kommet på det kulturelle Danmarkskort,« siger han stolt.

Også Kirstine Uhrbrand mærker tydeligt, at Fredericias kulturtilbud efterhånden giver genklang uden for kommunegrænsen. Hun oplever ligeledes, hvordan musikere og bookingbureauer nu selv henvender sig med et ønske om at vende tilbage til Tøjhuset og Eksercerhuset, fordi de tidligere har haft særligt gode oplevelser i byen.

»Vi hører ofte fra musikere, at de elsker at komme her på grund af det fantastiske værtskab, de oplever hos vores frivillige. Det gør os stolte, og det betyder, at vi lettere kan trække både store og små navne hertil år efter år,« forklarer hun.

Men succesen betyder ikke, at Fredericia Live kan hvile på laurbærrene. Den nære fremtid byder nemlig på en række nye udfordringer. Et ændret økonomisk landskab tegner sig efter kommunens seneste budgetforlig, hvor støtten til kulturinstitutionerne bliver gradvist reduceret. Det betyder, at Fredericia Live i stigende grad må finde midlerne i egne lommer for at holde husene kørende.

»Vi har allerede måttet spare omkring 400.000 kroner i år, og om få år stiger besparelserne yderligere. Det betyder desværre, at vi må bruge flere af vores egne penge på drift i stedet for kulturarrangementer, og det kan ramme både aktivitetsniveauet og kvaliteten på sigt,« advarer Martin Andersen, som ser med bekymring på en fremtid, hvor økonomien kan blive strammere.

Formanden anerkender samtidig, at der rundt omkring i landet er kommet større fokus på, hvad kulturarrangementer betyder for lokalsamfundet – også økonomisk. Og selvom besparelserne presser Fredericia Live, glæder det formanden, hvis spillestedernes aktiviteter kan bidrage positivt til byens øvrige liv.

»Der er jo meget opmærksomhed på, hvad kultur faktisk kan generere økonomisk. Når vi holder arrangementer, er det jo ikke kun os, der nyder godt af det. Restauranterne får fyldte borde, hotellerne har flere overnatninger, og byens butikker mærker også en stigende omsætning. Det er vigtigt at få med i det samlede regnestykke,« understreger Martin Andersen, der håber, at man fra politisk side også vil få øjnene op for de mange positive følgevirkninger af et levende kulturliv i Fredericia.

På trods af budgetnedskæringer og nye usikkerheder ser Kirstine Uhrbrand og Martin Andersen dog fortsat lyst på fremtiden. For gennem årtier har Fredericia Live vist sig at være en forening, der med lige dele kreativitet og stædighed kan navigere igennem svære tider og alligevel skabe de musikalske øjeblikke.

»Vi vil blive ved med at præsentere et bredt og kunstnerisk udfordrende program. Publikum skal opleve det velkendte, men også blive præsenteret for kunstnere og genrer, de måske slet ikke vidste, de ville komme til at holde af,« forklarer hun med et smil og fortsætter:

»Jazzforeningen, som arrangerer 20 frokostjazzer om året, og comedyshows, der samler bredt, er gode eksempler på det. Det handler om at skabe balance, så folk både føler sig hjemme og samtidig bliver udfordret.«

Martin Andersen nikker enig og fremhæver, hvordan succesen også skyldes et samarbejdet mellem Tøjhuset og Eksercerhuset, som giver fleksibilitet og mange muligheder, når programmet lægges.

»De to spillesteder spiller fantastisk sammen. Fra intime jamsessions i Tøjhusets café til store, udsolgte koncerter i Eksercerhuset. Den dynamik betyder, at vi kan tilbyde Fredericia og gæster udefra et bredt og mangfoldigt kulturprogram hele året,« siger formanden.

Men virkeligheden er også, at Fredericia Live nu skal finde kreative løsninger på en fremtid, hvor kommunale kroner bliver færre.

»Vi vil helst bruge vores midler på kultur frem for drift, men økonomien presser os. Derfor skal vi være kreative for at fastholde niveauet og stadig levere oplevelser i særklasse,« understreger han.

Det er med andre ord fortsat ambitionen om at skabe musikalske oplevelser af høj kvalitet, som driver Fredericia Live frem, også når økonomiske realiteter ændrer sig.

Store forskelle i kommunernes administrationsudgifter: Sådan ligger Trekantområdet placeret

Af
Andreas Andreassen
-
0

ANALYSE. En ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at udgifterne til administration og ledelse varierer betydeligt mellem de danske kommuner. I Trekantområdet ses markante forskelle mellem Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding.

I 2024 brugte landets kommuner samlet set 62,5 mia. kr. på administration og ledelse, svarende til 10.463 kr. pr. indbygger. Det er en stigning på knap 1 procent fra året før.

Analysen, der justerer opgørelsen for en mere præcis sammenligning, understreger store lokale forskelle – også når der tages højde for rammevilkår som kommunernes størrelse og socioøkonomiske situation.

Middelfart holder sig under gennemsnittet

Middelfart Kommune har i 2024 formået at holde sine samlede udgifter til administration og ledelse betydeligt under landsgennemsnittet. Kommunen har især holdt lønudgifterne til administrative støttefunktioner, chefer samt decentrale ledere relativt lave. Dog ses der en vækst i udgifterne til personale, der løser myndighedsopgaver, hvor Middelfart i 2024 bruger 2.741 kr. pr. indbygger mod et forventet niveau på 2.298 kr. pr. indbygger. Det giver kommunen en benchmarkingindikator på 119, hvilket betyder, at netop denne udgiftstype ligger 19% over det forventede niveau baseret på kommunens rammevilkår.

Trods denne stigning på det specifikke område ligger Middelfart Kommune samlet set godt i forhold til resten af landet. Det samlede udgiftsniveau vidner om en effektiv administrativ drift, hvor kommunen i flere kategorier opretholder lavere omkostninger end mange sammenlignelige kommuner. Den samlede omkostningsstyring tyder på en god balance mellem nødvendige investeringer i administrativ kapacitet og hensynet til kommunens økonomiske effektivitet.

Kommunens evne til at holde administrationsudgifterne under landsgennemsnittet indikerer således, at Middelfart har fundet en effektiv måde at organisere administration og ledelse på, hvilket frigør ressourcer til andre kommunale kerneområder og tjenester til gavn for borgerne.

Fredericia tæt på gennemsnittet

Fredericia Kommune ligger i 2024 meget tæt på landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til administration og ledelse. Kommunens samlede administrationsudgifter udgør 11.134 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er på 10.463 kr. pr. indbygger. Dermed ligger Fredericia lidt over gennemsnittet, men fortsat relativt stabilt og tæt på landets midterfelt.

Udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer ligger lidt under det forventede niveau for kommunen, med 4.852 kr. pr. indbygger mod et forventet beløb på 5.417 kr. pr. indbygger. Her viser Fredericia en effektiv styring med en benchmarkingindikator på 90, hvilket indikerer, at kommunen bruger 10 procent mindre end forventet ud fra dens rammevilkår.

Modsat ser det ud på udgifterne til myndighedspersonale, hvor Fredericia bruger 2.699 kr. pr. indbygger, hvilket er højere end det forventede niveau på 2.435 kr. pr. indbygger. Benchmarkingindikatoren på 111 afspejler således, at Fredericia her ligger 11 procent over det forventede niveau.

Når det gælder decentrale ledere, placerer Fredericia sig igen tæt på det forventede, med en benchmarkingindikator på 96. Dermed bruger kommunen stort set de ressourcer, man kunne forvente, hvilket understreger en balanceret økonomisk styring på dette område.

Samlet set har Fredericia Kommune oplevet en beskeden stigning i administrationsudgifterne fra 2023 til 2024 på blot 0,7 procent. Denne stabilitet antyder, at kommunen har fundet en god balance i sin økonomiske styring, hvor man både tager hensyn til kommunens behov for administrative ressourcer og en ansvarlig budgetlægning. Kommunen befinder sig således i en position, hvor der løbende kan optimeres, men uden markante behov for større tilpasninger i administrationsstrukturen.

Vejle holder niveauet stabilt

Vejle Kommune formår i 2024 at holde niveauet for administrationsudgifter stabilt tæt omkring landsgennemsnittet. Kommunen bruger 10.474 kr. pr. indbygger på administration og ledelse, hvilket er en beskeden stigning på 0,6 procent fra 2023. Dette placerer kommunen marginalt over landsgennemsnittet på 10.463 kr. pr. indbygger.

Når man ser nærmere på detaljerne, fremgår det, at Vejle især ligger lidt højere end gennemsnittet inden for lønudgifter til myndighedspersonale og decentrale ledere. Kommunens udgifter til myndighedspersonale er på 2.762 kr. pr. indbygger, hvilket er noget højere end det forventede niveau på 2.361 kr. pr. indbygger. Dette resulterer i en benchmarkingindikator på 117, der betyder, at Vejle Kommune bruger 17 procent mere end det forventede niveau baseret på kommunens rammevilkår på dette område.

Udgifterne til decentrale ledere ligger dog tættere på det forventede niveau, med en benchmarkingindikator på 102, hvilket betyder, at kommunen kun bruger marginalt mere end forventet på dette område.

Samlet set afspejler Vejle Kommunes udgifter en prioritering af specifikke administrative funktioner, især myndighedspersonalet, hvilket kan skyldes særlige behov eller udfordringer i kommunens opgavevaretagelse på netop dette område. Den generelle stabilitet og relativt begrænsede stigning fra 2023 til 2024 viser samtidig, at kommunen opretholder en fornuftig økonomisk styring med fokus på at balancere nødvendige administrative ressourcer med hensynet til økonomisk ansvarlighed.

Kolding – lidt over gennemsnittet

Kolding Kommune ligger i 2024 lidt over landsgennemsnittet med samlede administrationsudgifter på 10.780 kr. pr. indbygger, hvilket er over landsgennemsnittet på 10.463 kr. pr. indbygger. Kommunens udgifter til især administrative støttefunktioner og chefer samt myndighedspersonale ligger over gennemsnittet.

Kolding Kommune har i 2024 brugt 5.192 kr. pr. indbygger på administrative støttefunktioner og chefer, hvilket overstiger landsgennemsnittet på 4.969 kr. pr. indbygger. Udgifterne til myndighedspersonale er også højere med 2.513 kr. pr. indbygger sammenlignet med gennemsnittets 2.374 kr..

Kommunens benchmarkingindikator viser, at især udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer ligger 8% over det forventede niveau baseret på Kolding Kommunes rammevilkår (benchmarkingindikator på 108). Myndighedspersonale ligger 11% højere end forventet (benchmarkingindikator på 111). Samlet set ligger kommunens administrationsudgifter 4% over det forventede niveau (benchmarkingindikator på 104), hvilket antyder, at kommunen står med visse administrative udfordringer, som kræver ekstra ressourcer.

Disse højere udgifter kan skyldes en række faktorer, eksempelvis komplekse myndighedsopgaver, øgede krav til dokumentation og sagsbehandling, eller et ønske om styrkelse af den administrative kapacitet på særlige områder. Samtidig vidner den relativt moderate overskridelse om, at Kolding Kommune arbejder aktivt med økonomistyring, selvom der fortsat findes potentiale for optimering og effektivisering på det administrative område.

Benchmarking peger på potentialer og udfordringer

Analysen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed inkluderer en benchmarkingindikator, der viser, hvorvidt kommunernes faktiske administrationsudgifter ligger over eller under det niveau, som er forventeligt ud fra kommunernes rammevilkår. Disse rammevilkår omfatter blandt andet kommunernes størrelse, demografi og socioøkonomiske forhold, der naturligt påvirker udgiftspresset.

I Trekantområdet fremstår Middelfart Kommune som den, der klarer sig bedst. Med en benchmarkingindikator tæt på det forventede niveau demonstrerer Middelfart god omkostningsstyring og effektiv administration, trods et vist udgiftspres på myndighedsområdet.

I den modsatte ende står Kolding Kommune, der med en benchmarkingindikator på 104 ligger 4% over det forventede niveau. Her er der især større udgifter til administrative støttefunktioner og myndighedspersonale. Dette antyder, at kommunen har potentielle forbedringsmuligheder, hvor en optimering af ressourcerne kunne bidrage til at sænke administrationsudgifterne til et mere forventeligt niveau.

Fredericia og Vejle kommuner placerer sig begge omkring landsgennemsnittet. Fredericia viser god økonomisk styring på flere administrative områder, men har højere udgifter end forventet til myndighedsopgaver. Vejle ligger stabilt, men med betydelige udgifter til myndighedspersonale. Dette kan indikere, at Vejle Kommune oplever særlige opgavemæssige udfordringer, som medfører ekstra behov for administrative ressourcer.

»Selv efter justeringer for rammevilkår er der stadig store forskelle mellem kommunernes udgifter. Middelfart viser god omkostningsstyring, mens Kolding potentielt har rum til forbedringer,« fremgår det af analysen.

Benchmarkingenheden understreger vigtigheden af løbende at følge op på administrationsudgifterne som en central del af kommunernes økonomiske planlægning. Ved at identificere, hvor udgifterne ligger over eller under forventet niveau, får kommunernes ledelser konkrete værktøjer til at forbedre effektiviteten, prioritere ressourcer optimalt og styrke det økonomiske råderum til andre vigtige områder som sundhed, skole og social omsorg.

1...798081...367Side 80 af 367