-0.1 C
Copenhagen
lørdag 15. marts 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Motorvejsudvidelse koster tid på E45

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej må væbne sig med tålmodighed, mens motorvejen udvides. Ifølge nye målinger fra Vejdirektoratet betyder arbejdet en forlænget rejsetid på op til 12 minutter i dagtimerne mellem Vejle og Aarhus N.

Forlænget rejsetid på op til 12 minutter

Udvidelsen af E45 Østjyske Motorvej er i fuld gang, og mere end 50 kilometer af strækningen er påvirket af vejarbejde. Det betyder, at hastigheden flere steder er sat ned til 80 km/t, og sporene er gjort smallere.

Ifølge Vejdirektoratets målinger oplever bilister en ekstra rejsetid på 6-8 minutter på strækningen mellem Skanderborg S og Vejle, mens trafikken mellem Aarhus N og Aarhus S typisk forsinkes med 3-4 minutter. Kører man hele vejen fra Vejle til Aarhus N, kan forsinkelsen være 9-12 minutter i dagtimerne.

Transportminister Thomas Danielsen fremhæver i en pressemeddelse fra Vejdirektoratet, at vejarbejdet er planlagt med fokus på at begrænse generne for bilisterne:

– Vejdirektoratet har mange års erfaring med at planlægge vejarbejde på en måde, der generer mindst muligt, og det ser vi resultaterne af på E45, hvor forøgelsen af rejsetiden på de fleste tidspunkter er overskuelig. Vi kommer ikke uden om, at bilisterne skal sætte ekstra tid af til rejsen frem til motorvejsudvidelsen er færdig i 2026, hvor vi kan se frem til en markant forbedring på E45.

Smalle spor og nedsat hastighed skal sikre et bedre trafikflow

Projektchef i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen, understreger, at der lægges stor vægt på at opretholde så smidig en trafikafvikling som muligt.

– Vi gør os meget umage med at tilrettelægge vejarbejder ved udvidelsesprojekter og trækker hele tiden på erfaringer fra tidligere projekter, så vi sikrer, at trafikken glider bedst muligt. Det gør vi blandt andet ved at bibeholde to åbne spor under hele anlægsperioden og planlægge spærringer i de tidsrum, der er til mindst mulig gene for trafikanterne.

Selvom rejsetiden for de fleste bilister kun forlænges med få minutter, kan det tage væsentligt længere tid, hvis der sker uheld eller opstår andre forstyrrelser. De smalle vejbaner og manglen på nødspor betyder, at et punkteret køretøj eller tabt gods hurtigt kan skabe lange køer.

– Vejarbejde er – sagt på godt jysk – træls for trafikanterne. Men det er nu engang nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Og så har vi erfaret, at det – i tilfælde med vejarbejde – giver de bedste betingelser for trafikken at sænke hastigheden til 80 km/t på længere strækninger ad gangen. Det giver et bedre flow i trafikken uden elevatorkørsel, hvor trafikanterne hele tiden skal op og ned i fart, tilføjer Højen Madsen.

Uheld og tabt gods kan give lange forsinkelser

For bilister, der bliver fanget i et uheld i myldretiden, kan ventetiden strække sig fra 15 minutter op til en time. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at være ekstra opmærksomme og følge de gængse råd for sikker kørsel i vejarbejdszoner.

– Det er først og fremmest vigtigt, at trafikanterne viser hensyn, holder afstand og sænker farten, når de kører gennem et vejarbejde. Og husk endeligt at spænde gods ordentligt fast på traileren, afslutter Robin Højen Madsen.

Vejarbejdet på E45 Østjyske Motorvej fortsætter frem til udgangen af 2026. Når arbejdet er færdigt, skal motorvejen have flere spor, bedre støjdæmpning og forbedrede forhold for både trafikanter og miljøet.

Forsinkelser og færre tog mellem Fredericia og Aarhus H

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rejsende mellem Fredericia og Aarhus H må væbne sig med tålmodighed mandag formiddag. En signalfejl i Aarhus tidligere på dagen har ført til ændringer i togtrafikken, og der forventes forsinkelser og aflysninger frem til cirka kl. 13.

InterCity-togene, der normalt kører mellem Aarhus H og Esbjerg, er aflyst på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation for alternative rejsemuligheder.

Der er blevet længere mellem busserne i Trekantområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Fredericia, Kolding og Vejle, faldet med cirka 24.800 timer, samtidig med at cirka 30 procent af familierne i de tre kommuner ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, mener DI Trekantområdet.

I 2010 kørte de kommunale busser 105.546 timer på vejene i Vejle Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 94.797. Et fald på 10 procent. Samme udvikling ses i Kolding, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, siden 2010 også er faldet med 10 procent fra 97.390 timer til 87.685. I Fredericia er ni procent af timerne i køreplanen forsvundet.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Der er mange virksomheder i Trekantområdet, som har travlt, og som hele tiden har brug for nye eller flere medarbejdere. Kollektiv transport er vigtig for at kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft. De færreste bor lige ved siden af arbejdspladsen, så enten kræver det en bil, eller at bussen kører ofte nok til, at køreplanen kan få en hverdag med f.eks. børn, der skal hentes og til gymnastik, til at gå op med at skulle til og fra arbejde. Og samtidig er det jo langt fra alle, der har bil, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet.

I Fredericia har 32 procent af familierne ikke bil. I Kolding og Vejle er det henholdsvis 29 og 28 procent, som lever uden bil, viser tal fra Danmarks Statistik.

– Når omkring en tredjedel ikke har bil, så kræver det god kollektiv transport, hvis de skal vælge en arbejdsplads i Trekantområdet frem for i en anden by. Vores lokale virksomheder ansætter jo medarbejdere fra hele Trekantområdet og endnu længere væk, ligesom de også ansætter lærlinge og unge, der gerne vil have et fritidsjob. Det er vigtigt, at det ikke er besværligt at komme på arbejde, når man ikke har en bil, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen og tilføjer:

– Samtidig er der i forvejen masser af trængsel på vores veje, og hvis busforbindelserne og dækningen er gode, så kan det for mange være et attraktivt alternativ til at sidde i kø på E45.

I perioden 2010 til 2024 er antallet af timer, som Fredericia, Kolding og Vejle kommuner i gennemsnit prioriterer busserne skal køre, faldet med næsten 10 procent.

– Der kommer mange nye borgere til kommunerne i Trekantområdet, og det er vigtigt for virksomhederne. Flere borgere betyder jo samtidig et øget behov for transport. Derfor er det en helt forkert vej, når kommunerne sender færre busser på vejene. Det er skidt for både virksomhederne, medarbejderne og øger trængslen på vejnettet, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, DI Trekantområdet, og tilføjer:

– Der er kommunalvalg senere på året, og jeg vil opfordre politikerne til at prioritere bedre kollektiv transport i fremtiden. Den nuværende udvikling med færre busser er uholdbar.

Der er blevet længere mellem busserne i Sydjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de syd- og sønderjyske landeveje, faldet med cirka 107.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Vejen, Varde og Sønderborg, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Sønderjylland.

I 2010 kørte de kommunale busser 26.650 timer på vejene i Vejen Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 10.026. Et fald på 62 procent. Samme udvikling ses i Varde, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, er faldet med 54 procent fra 28.199 timer i 2010 til 12.817 i 2024. I Sønderborg er 28 procent af timerne i køreplanen forsvundet, mens det i Haderslev og Tønder gælder lidt under 25 procent.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Det er en skidt udvikling for vores lokalområde. Virksomhederne rekrutterer medarbejdere fra hele det syd- og sønderjyske område, men det er blevet sværere, når bussen mange steder ikke længere er en mulighed. Det bør ikke være afgørende for ansættelsen, om medarbejderen har en bil til rådighed eller ej. Bare fordi vi befinder os i Jylland, betyder det ikke, at alle har en bil. Der er flere, der er afhængige af, at bussen kan få dem til og fra arbejde, siger bestyrelsesleder Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

I Esbjerg, Fredericia, Sønderborg og Kolding har cirka 30 procent af familierne ikke bil. I Vejle, Tønder og Haderslev er det over 25 procent, som lever uden bil. I Aabenraa, Vejen, Varde og Billund har over 20 procent af familierne ingen bil ifølge Danmarks Statistik.

– Vi bliver nødt til at have bedre kollektiv transport. Vores kommuner strækker sig over arealmæssigt store områder, hvor cyklen eller knallerten ikke altid er en mulighed. Kommunerne foreslår Flextur som en transportløsning. Det kan måske fungere, hvis man skal i sommerhus, men ikke i hverdagen, hvor familielivet skal hænge sammen,  siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland, og uddyber:

– For de unge er det afgørende at have adgang til pålidelig kollektiv transport. Det handler ikke kun om at komme til og fra skole eller arbejdspladsen, hvor de er lærling eller har fritidsjob. Det handler også om at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Uden bussernes hjælp risikerer vi at begrænse deres muligheder.

I en rundspørge fra Dansk Industri blandt virksomhedsledere i Region Syddanmark, svarer 68 procent, at kollektiv transport har betydning for deres muligheder for at rekruttere medarbejdere. Men i perioden 2010 til 2024 er buskørslen i de Syd- og Sønderjyske kommuner i gennemsnit faldet med mere end 16 procent.

– Tallene er ikke til at tage fejl af. Der er blevet meget længere mellem busserne, og dermed bliver mobiliteten forringet. Det er hverken god erhvervspolitik eller bosætningspolitik. Jeg vil gerne sende en opfordring til kommunalpolitikerne om at prioritere bedre kollektiv transport i den kommende valgperiode. Den nuværende situation er ikke bæredygtig for vores region, siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

Ugen koldstarter og slutter lunt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag morgen byder på en iskold start i store dele af landet. Temperaturen svinger mellem 6 og 13 graders frost, og ved 05.50-tiden var det koldest i Isenvad.

Selvom solen i dag kommer til at skinne fra en næsten skyfri himmel, når temperaturerne i dagtimerne kun lige over frysepunktet. Nordjylland står til at få de luneste temperaturer med op til 3 graders varme, mens resten af landet må indstille sig på en dag i frostgrader.

Det kolde vejr skaber også udfordringer på vejene. Sne og islag har gjort kørebaner glatte flere steder, og også fodgængere og cyklister bør være ekstra opmærksomme. Et godt råd er at tage sig god tid om morgenen og være særlig opmærksom i trafikken.

Den klare frost fortsætter frem til torsdag, hvor et skifte i vejret er på vej. Fronter og lunere luftmasser fra sydvest begynder at presse sig ind over Danmark, hvilket betyder mere skyet vejr og perioder med regn. Inden ugen er omme, kan temperaturerne flere steder nå op over 10 grader, hvilket markerer en markant lun afslutning på en uge, der startede i frostens tegn.

Kilde: DMI

Aalborg Håndbold generobrer pokaltitlen

Af
Andreas Andreassen
-
0

De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.

Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.

I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV’et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.

Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.

Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.

Hjemmeværnet får flere medlemmer end set i årtier

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Hjemmeværnet har i det forgangne år oplevet en massiv stigning i antallet af frivillige, og ifølge nye tal er det den største medlemsfremgang i mere end 40 år. I 2024 steg antallet af nye frivillige med 35 procent sammenlignet med året før.

Det skriver TV 2 søndag på baggrund af nye tal fra Hjemmeværnet.

Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, er udviklingen et stort vendepunkt efter flere årtier med dalende tilslutning.

– Det er meget positivt, for mængden af opgaver vokser i de her år, og vi har brug for flere til at løse dem, siger han til TV 2.

Kriser og konflikter sender danskere til Hjemmeværnet

Den stigende tilslutning i antallet af frivillige i Hjemmeværnet sker i en tid, hvor sikkerhedspolitik og globale konflikter fylder mere i samfundsdebatten end tidligere.

Ifølge TV 2’s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, har danskernes syn på Forsvaret ændret sig, hvilket afspejles i den øgede interesse for Hjemmeværnet. Også Hjemmeværnets chef, Gunner Arpe Nielsen, ser en tydelig sammenhæng mellem verdenssituationen og den voksende tilslutning. Han fortæller at mange frivillige tilkendegiver, at de føler et ansvar for at bidrage aktivt til beredskabet, hvilket motiverer dem til at melde sig.

Hjemmeværnets rolle har ændret sig

Hjemmeværnet har gennem årene udviklet sig fra primært at varetage beredskabsopgaver ved festivaler og større arrangementer til at spille en mere militær rolle i forbindelse med forsvar og bevogtning.

Et eksempel er Hjemmeværnets arbejde med værtsnationsstøtte, hvor de hjælper med at bevogte militære områder ved havne og lufthavne, når udenlandske styrker opererer i Danmark.

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vurderer, at den militære dimension har gjort Hjemmeværnet mere attraktivt for nye frivillige.

– Vi har gavn af det større fokus på militære opgaver, for det betyder noget for, hvor mange der melder sig, siger han til TV 2.

Hjemmeværnet sætter ind med rekruttering

Foruden den ændrede sikkerhedssituation har Hjemmeværnet også selv arbejdet aktivt med at tiltrække nye frivillige, og Gunner Arpe Nielsen vurderer, at der i samfundet generelt er en større anerkendelse af de mange vigtige militære opgaver, som Hjemmeværnet varetager.

Ifølge Hjemmeværnet er der i dag omkring 43.000 hjemmeværnssoldater, der hjælper Forsvaret, politiet og andre myndigheder med alt fra militær bevogtning og patruljer til beredskabsopgaver under krisesituationer.

Lad os få en ærlig debat om politiets ressourcer

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

I otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland er kriminaliteten stigende. Flere og flere danskere har været nødt til at række ud efter politiets hjælp.

Desværre er der ingen garanti for, at man får den hjælp – selv hvis man har været offer for en voldelig forbrydelse.

Som DR for har afdækket, betyder manglende ressourcer nemlig, at menige politibetjente ofte får besked på at ”vaske” sager. Det vil sige, at man med vilje undlader at afhøre relevante vidner eller indhente andet bevismateriale for, at man kan lukke sagen uden en afklaring.

En anonym betjent har sågar fortalt, at han trodsede ledelsen og efterforskede en alvorlig voldssag, han havde fået besked på at lukke. Den tak, han fik for at gøre sit arbejde, blev en omgang voksenskældud fra hans leder.

Derfor indkaldte jeg i starten af februar – sammen med mine folketingskollegaer fra LA,  Danmarksdemokraterne, DF og De Konservative – justitsminister Peter Hummelgaard (S) til et samråd. Vi tre partier ønsker alle en ekstern undersøgelse af problemets omfang.

Men det ønskede ministeren ikke. I stedet har han sat Rigsadvokaten i gang med en intern undersøgelse.

Vi har en regering, der aldrig forspilder en chance for at fortælle vælgerne, at den slår hårdt ned på kriminalitet.


Men uanset hvor mange bandepakker og hårde ord, regeringen måtte komme med, rykker det ikke en tøddel, hvis ikke også forbrydelser bliver efterforsket grundigt og ordentligt i første omgang.

Vi skal have en ekstern undersøgelse af problemet, så vi på Christiansborg kan få klarhed over problemets omfang. Og få en ærlig debat om, hvad der skal til at ressourcer for, at det kan løses.

Det skylder vi ofrene. Og det skylder vi de politibetjente, der føler, at de bliver forhindret i at gøre deres arbejde.

Karina Lorentzen, retsordfører for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Overførselsindkomster i Danmark følger ikke med prisudviklingen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Borgere på overførselsindkomster kunne i januar 2025 konstatere endnu et fald i deres levevilkår. Inflationsraten var 1,5%. Siden prisudviklingen for alvor begyndte at ramme danskerne, har lønmodtagerne i almindelighed fået indhentet en del via overenskomsterne, men det hjælper ikke dem på overførselsindkomst.

Årsagen skyldes, at overførselsindkomster reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen. Samtidig er en regulering to år forsinket: Efter to år mener man, at prisreguleringen skal kunne hjælpe dem på offentlige ydelser. Tilbage i 2012 besluttede et flertal i Folketinget, som en del af en skattereform at reducere ydelserne for de økonomisk svageste borgere. På det tidspunkt var inflation ikke et problem. Samtidig er der en såkaldt bremse på udviklingen i overførselsindkomster på 0,75%.

Energikrisen har haft betydelige konsekvenser for mange mennesker. Økonomien i mange familier er blevet hårdt ramt. Men for folk på overførselsindkomster er der blevet mindrereguleret i årerne 2016-2023, hvilket betyder, at ydelserne er 5% lavere end de ville have været uden denne regulering. Først fra januar 2024 blev denne reduktion hævet.

Der er med andre ord lang vej før at folk på overførselsindkomst, får forøget deres købekraft. Det har også inddirekte betydning for den generelle samfundsøkonomi, da det er med til at sænke forbruget i butikkerne. Reduktion i overførselsindkomster kan have en betydelig indvirkning på forbruget i detailhandlen. Når enkeltpersoner modtager lavere sociale ydelser, har de generelt mindre disponible indkomst til at bruge på ikke-essentielle varer og tjenester. Dette kan føre til et fald i det samlede detailsalg, især inden for sektorer som tøj, elektronik og fritidsaktiviteter.

Kunstig intelligens kan give forbrugerne lavere elregninger

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det statslige elselskab Energinet, der har base i Fredericia og har ansvaret for Danmarks elnet, får nu hjælp af kunstig intelligens (AI) til at sikre, at der altid er strøm i stikkontakterne. Værktøjet, som blev taget i brug for tre uger siden, har allerede vist sig at være en økonomisk gevinst for Energinet, der rapporterer om en besparelse på op mod én million kroner om ugen.

Ifølge Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder hos Energinet, har den nye AI-model haft stor betydning for selskabets evne til at forudse behovet for ekstra kapacitet i elnettet:

– Vi kan se, at vi indtil nu opnår en besparelse på cirka én million kroner om ugen, i forhold til hvad vi ville have haft af omkostninger uden det her værktøj. Det er penge, vi så ikke skal hente over systemtariffen, som forbrugerne finansierer via deres elregning, siger han til Ritzau.

Optimering af balancen mellem forbrug og produktion

Alle elforbrugere betaler en transmissionstarif til Energinet, som har til opgave at forbedre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Når sol- og vindmøller ikke producerer nok strøm, skal der måske aktiveres ekstra kapacitet fra kraftværker for at sikre, at systemet er dækket ind.

Med AI-modellen kan Energinet langt mere præcist forudse, hvornår der er behov for ekstra kapacitet, og hvornår det ikke er nødvendigt at aktivere reserveproduktion. Modellen analyserer vejrprognoser og historiske data og kan derefter give Energinet præcise anbefalinger om, hvor meget reservekapacitet der skal indkøbes.

– Når modellen ser en vejrprognose for i morgen, så spytter den et tal ud, der siger: “Hvis I vil være x procent sikre på at være dækket ind med strøm, så skal I købe y antal megawatt i reserve,” forklarer Fechtenburg.

Bedre prognoser for en grønnere energiforsyning

Jo mere sol og vind der er i den danske elforsyning, desto vigtigere bliver præcise prognoser, da små afvigelser i vejret kan betyde store ændringer i strømproduktionen.

– Hvis det blæser lidt mindre end forudset, kan det betyde, at vi kommer til at mangle flere gigawatt strøm i systemet. Jo større mængder sol og vind vi har i systemet, jo værre bliver det, når prognoserne rammer forkert, siger Fechtenburg.

AI-modellen hjælper Energinet med at reducere usikkerheden og sikrer, at selskabet kan handle på de rigtige tidspunkter og med den rette mængde kapacitet. Ifølge Fechtenburg giver det både større forsyningssikkerhed og besparelser.

– Så vi får kort sagt mere forsyningssikkerhed for færre penge, siger han.

Store besparelser på sigt

Hvis besparelsen på én million kroner om ugen holder stik, kan Energinet ende med at spare op mod 50 millioner kroner på årsbasis. Selvom det er en stor besparelse, skal det ses i lyset af, at Energinet samlet set har omkostninger for op mod 2,5 milliarder kroner om året for at balancere elnettet.

1...789...269Side 8 af 269
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER