Alsik Hotel & Spa styrker gastronomien med topnavn fra Michelin-verdenen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

NAVNENYT. Alsik Hotel & Spa har ansat den gastronomiske kapacitet Mette Gassner som ny Food & Beverage Director. Den nyoprettede stilling skal styrke hotellets allerede imponerende kulinariske tilbud. Gassner, der især er kendt for sin ledelse af Michelin-restauranten »Ti Trin Ned« i Fredericia, tiltræder den 1. august 2025.

I den nye centrale rolle får Mette Gassner ansvaret for at udvikle og løbende styrke Alsiks gastronomiske profil. Hun vil føre tilsyn med den daglige drift af Restaurant Alsik samt sikre en exceptionel forplejning til hotellets møder, konferencer, events og særlige arrangementer – herunder også dem, der afvikles på Sergenten.

»Alsik har etableret et stærkt gastronomisk fundament bygget på kvalitet, bæredygtighed og håndværk. Jeg glæder mig til at bygge videre på den arv og sammen med det talentfulde team bringe min egen vision til live,« siger Mette Gassner.

Hun kommer til at lede et mangfoldigt og dygtigt kulinarisk team med køkkenchefer og kokke, der hver dag skaber mindeværdige madoplevelser for hotellets gæster og konferencedeltagere.

Mette Gassner har en imponerende baggrund som uddannet kok og var medejer af »Ti Trin Ned« i Fredericia sammen med sin mand, Rainer Gassner, fra 2001 til 2025. Under hendes ledelse opnåede restauranten en Michelin-stjerne i 2017 og har med succes fastholdt den prestigefyldte anerkendelse hvert år siden. I 2011 blev hun hædret som Årets Kok, og blev dermed den første kvinde i konkurrencens historie, der modtog denne pris.

»Vi er utroligt stolte over at kunne byde en kapacitet af Mette Gassners kaliber velkommen til Alsik Hotel & Spa,« siger Martin Johanning, direktør for Alsik Hotel & Spa. »Hendes omfattende gastronomiske ekspertise kombineret med hendes dybe forståelse for ledelse og udvikling bliver afgørende for, at vi kan fastholde og udbygge Alsiks position som en af landets førende hotel-, konference- og restaurantdestinationer. Med både en ny Food & Beverage Director og en Kommerciel Direktør på plads har vi sat et stærkt hold til at sikre den fremtidige vækst og udvikling.«

Karina Lorentzen glæder sig over forbud mod bundtrawl i Lillebælt: »Det burde være sket for længe siden«

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det nu besluttet, at fiskeri med bundslæbende redskaber – også kendt som bundtrawl – fremover bliver forbudt i hele Bælthavet, herunder også hele Lillebælt. Aftalen trådte i kraft 2. juli og har været et centralt ønske for SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, som i flere år har haft netop Lillebælt som mærkesag.

»Vi har længe været vidne til, at Lillebælt har det svært. Og jeg har presset på – både i forhold til indsatser mod iltsvind og stop for bundtrawl som ødelægger bunden. Derfor er det en stor glæde, at hele Lillebælt omfattes af et forbud mod bundtrawl, selvom det burde være sket for længe siden og det faktisk har været aftalt af flere omgange. Så det er et vigtigt skridt i retning af et sundere hav, selvom det kun er et element,« siger hun.

Karina Lorentzen peger på, at bundtrawl ikke bare fjerner fisk, men ødelægger de økosystemer, som skal danne grundlag for et bæredygtigt havmiljø. Derfor har SF i flere forhandlinger skubbet på for et samlet opgør med netop den fiskeriform. I tidligere aftaler har dele af Lillebælt været nævnt, men ifølge hende er det først med denne aftale, at hele området nu får den beskyttelse, det reelt har brug for.

Forbuddet omfatter i alt 18.700 kvadratkilometer hav – et areal svarende til næsten en femtedel af Danmarks samlede havområde – og dækker hele Bælthavet fra grænsen til Tyskland og nordpå gennem Lillebælt, videre op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord. Dermed bliver forbuddet blandt de største enkeltstående marine beskyttelsestiltag i dansk havhistorie. Aftalen er indgået med opbakning fra blandt andet SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet og vil blive implementeret i tæt samarbejde med EU. Inden for to år skal forbuddet også gælde udenlandske fiskere med rettigheder i området.

Lillebælt har i årevis været blandt de mest sårbare havområder i Danmark. Den smalle stræknings placering og lavvandede natur gør den særligt følsom over for miljøpåvirkninger, og mange års fiskeri med bundtrawl har sat sine spor. Havbunden er flere steder nedbrudt og biologisk ensformig, og det rige dyreliv, som engang kendetegnede bæltet, er blevet mærkbart fattigere. Blandt andet er antallet af marsvin – en ikonisk art i området – blevet mere end halveret på bare syv år.

Med forbuddet mod bundtrawl bliver der nu givet ro til havbunden og dens økosystemer. Håbet er, at naturen får mulighed for at genskabe en varieret bundfauna og dermed give grobund for større fiskebestande og flere leveområder for truede arter. Bælthavet er samtidig udpeget til at blive Danmarks første marine naturnationalpark, og det skaber ifølge flere eksperter et unikt udgangspunkt for reel genopretning – hvis den nødvendige politiske vilje og opfølgning følger med.

Karina Lorentzen ser aftalen som en afgørende sejr, men også som et enkelt skridt i en større indsats. Hun gør det klart, at forbuddet mod bundtrawl ikke kan stå alene, hvis man for alvor skal sikre et sundt havmiljø.

»Jeg vil ikke gisne om, hvad det betyder for udviklingen på sigt, for meget afhænger af, hvordan fx også vi lykkes med bekæmpelsen af iltsvind. Men jeg glæder mig over, at der også er en handlingsplan for bevarelsen af ålen med, for den er stærkt presset, og det burde have været et forbud mod at fiske den,« siger hun.

Især iltsvind – som blandt andet skyldes udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand – er ifølge SF-politikeren en af de helt store barrierer for reel fremgang. Hun understreger derfor behovet for sammenhængende løsninger, hvor man ikke kun fokuserer på fiskeriformer, men også på det samlede økologiske tryk, havmiljøet udsættes for.

Med en aftale, der lægger op til markante ændringer i havbrugspraksis har forligspartierne også haft blikket rettet mod de fiskere, der bliver direkte berørt. Et centralt element i aftalen er derfor en række tiltag, der skal gøre det muligt for fiskeribranchen at tilpasse sig de nye rammer. Der afsættes midler til at understøtte fiskere, som i dag er afhængige af bundtrawl, i overgangen til mere skånsomme og miljøvenlige metoder. Målet er, at ingen skal stå alene med de økonomiske konsekvenser af det nødvendige kursskifte.

Men i forhandlingslokalet blev det også besluttet at udskyde en planlagt CO₂-afgift på fiskeri. Et punkt, der for SF vakte skuffelse, da afgiften længe har været et bærende ønske i partiets klima- og miljøpolitik.

»I SF er vi selvfølgelig ærgerlige over, at C02-afgiften udskydes, men til gengæld er der kommet andet gode initiativer inde i aftalen. Og selvfølgelig skal fiskerne også have hjælp til omstilling,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at netop den sociale og økonomiske ansvarlighed over for fiskeriet er en vigtig forudsætning for, at aftalen kan bære bredt – også politisk og i praksis. Omlægningen skal ikke kun fungere på papiret, men kunne mærkes i havnebyer og kystsamfund, hvor fiskeriet stadig spiller en rolle.

Derfor lægger SF vægt på, at forbuddet mod bundtrawl ikke må blive en isoleret indsats. Det skal følges op af bredere reformer og investeringer i naturgenopretning og bæredygtig forvaltning af havet – både i Lillebælt og i resten af landet.

Karina Lorentzen gør det klart, at hun ser den nye aftale som et startskud – ikke et punktum. Ifølge hende markerer forbuddet mod bundtrawl det første nødvendige skridt i en langt større bevægelse hen imod et mere balanceret og fremtidssikret havmiljø.

COOP og 365discount betaler bøder på i alt 400.000 kroner

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i flere af deres butikker. Forbrugerombudsmanden har otte gange konstateret, at butikkerne SuperBrugsen og 365discount har overtrådt udstillingsforbuddet ved ikke at dække produkterne til.

Tobaksvarer og tobakssurrogater må ifølge tobaksreklameloven ikke vises frem eller være synlige i fysiske butikker. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at butikkerne overholder udstillingsforbuddet, men har flere gange konstateret, at butikker ikke efterlever reglerne.

I otte tilfælde – fire gange i fire forskellige 365discount-butikker og fire gange i tre forskellige SuperBrugsen-butikker – har Forbrugerombudsmanden konstateret, at tobaksvarer ikke var skjult for kunderne, eksempelvis bag et forhæng eller en låge. Det udløser nu bøder på 200.000 kroner til hver af de to virksomheder. Begge virksomheder har erkendt overtrædelserne og valgt at betale bøderne, så sagen dermed afgøres uden retssag.

Årsagen til, at sagen kan afgøres uden retssag, er, at Forbrugerombudsmanden per 1. januar 2025 har fået beføjelse til at udstede administrative bøder for overtrædelse af udstillingsforbuddet. Det er første gang, Forbrugerombudsmanden anvender denne mulighed i praksis på tobaksreklameområdet.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler:

»Ifølge tobaksreklameloven må virksomheder ikke fremvise eller på nogen måde reklamere for tobaksvarer eller tobakssurrogater. Det forbud skal naturligvis tages alvorligt, og derfor skal butikkerne sørge for at dække varerne til, så ingen – særligt ikke børn og unge – bliver fristet af dem.«

Lovgivningen på området:

Udstillingsforbuddet følger af tobaksreklamelovens § 5 a og bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter § 2.

Det er forbudt at vise de tobaksvarer, som en butik sælger, medmindre man har en fysisk butik, der er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer. Butikker, der ikke er specialiserede i disse varer, må kun vise tobaksprodukter efter direkte anmodning fra kunden. Forhandlere skal dermed sikre, at tobaksvarerne effektivt gemmes væk, f.eks. under disken, bag et forhæng eller bag en låge.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udstillingsforbuddet overholdes og har pr. 1. januar 2025 fået beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, jf. tobaksreklamelovens § 7 a. Det betyder, at Forbrugerombudsmanden kan afgøre sager uden retssag, såfremt virksomhederne erkender sig skyldige og indvilliger i at betale bøden til statskassen inden for en nærmere angivet frist.

Politiet melder om ulykkelig hændelse på Teatertorvet i Horsens

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Onsdag aften var Sydøstjyllands Politi massivt til stede ved Teatertorvet i Horsens. Et større område blev hurtigt afspærret, og politiet meldte tidligt på aftenen ud på sociale medier, at der var tale om »et mistænkeligt forhold«, men at der ikke umiddelbart var fare for borgere i området.

Tidligt torsdag morgen kom så den triste opfølgning på hændelsen:

»Der var tale om en ulykkelig hændelse, hvor en mand havde taget sit eget liv. Politiet har ikke yderligere til sagen,« skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Politiet ønsker ikke at give yderligere kommentarer til episoden. Af hensyn til de efterladte og privatlivets fred opfordres der generelt til respekt og hensynsfuldhed omkring sagen.

Har man behov for nogen at tale med, kan man kontakte Livslinien på telefon 70 201 201.

Indkomster stiger på tværs af Trekantområdet – minister glæder sig

Af
Andreas Andreassen
-
0

ØKONOMI. Indkomsterne i Trekantområdet vokser støt, og borgerne i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding har fået flere penge mellem hænderne det seneste år. Det viser en ny opgørening fra Danmarks Statistik, som glæder skatteminister Rasmus Stoklund.

Tallene afslører, at den gennemsnitlige A-indkomst, som primært består af løn, pensionsudbetalinger og skattepligtige indkomstoverførsler, i gennemsnit steg med 4,83 procent på landsplan fra 2023 til 2024. I Trekantområdet oplever kommunerne dog lidt forskellige stigningstakter.

Vejle ligger bedst til i området med en stigning på 4,62 procent, hvilket svarer til 15.783 kr. mere per borger i gennemsnit. Det betyder, at borgerne i Vejle Kommune nu i gennemsnit tjener ca. 357.700 kr. årligt.

Lige efter følger Fredericia Kommune, hvor borgerne oplevede en stigning på 4,61 procent, svarende til godt 15.000 kr. ekstra. Den gennemsnitlige årlige indkomst er her knap 342.000 kr.

I Kolding steg borgernes gennemsnitlige A-indkomst med 4,41 procent – en forbedring på cirka 14.500 kr., hvilket placerer kommunen en smule under landsgennemsnittet på 4,83 procent. Den gennemsnitlige indkomst her er nu omkring 344.000 kr.

I Middelfart har man haft områdets laveste stigning. Her er indkomsten øget med 3,94 procent, svarende til ca. 13.300 kr. ekstra, og borgerne tjener i gennemsnit knap 351.000 kr. årligt.

Skatteminister Rasmus Stoklund glæder sig især over, at væksten ikke kun er koncentreret omkring hovedstaden og de store byer, men kan mærkes bredt i provinsen.

»Når man åbner de store aviser, kan man godt få et indtryk af, at det kun er i København eller de store byer, der er fremgang i økonomien. Men de nye tal her viser, at den bomstærke økonomi, vi har i Danmark, betyder, at stort set alle danskere har fået flere penge mellem hænderne, og at det ikke kun er i de store byer eller i Nordsjælland,« siger skatteministeren.

Han fremhæver, at både stærke overenskomster og regeringens seneste personskattereform, der har givet skattelettelser til 3,3 millioner danskere, spiller en væsentlig rolle i den positive udvikling.

»Det kommer alt sammen danskerne til gode, og jeg håber, at danskerne også kan mærke fremgangen i deres økonomi,« understreger Rasmus Stoklund.

Minister slår fast – omstridte p-afgifter er ulovlige

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Det er slut med at få parkeringsbøder dumpende ind ad brevsprækken, uden at man overhovedet var klar over, at man havde parkeret ulovligt. De såkaldte »usynlige p-afgifter«, som private p-selskaber har sendt ud i stort antal, har nemlig aldrig været lovlige.

Det præciserer transportminister Thomas Danielsen nu i en klar melding, der glæder både bilister og FDM.

Ifølge ministeren er der ikke tale om nye regler, men om en præcisering af det, der hele tiden har været gældende – nemlig at private parkeringsselskaber kun må udstede p-afgifter ved at placere dem fysisk på bilen eller ved at give dem direkte til føreren.

»Vi er meget tilfredse med, at transportministeren ser på reglerne på samme måde som FDM og Forbrugerombudsmanden, og med præciseringen af reglerne på området har gjort det soleklart, at parkeringsselskaberne ikke bare kan sende en p-afgift afsted til intetanende bilister,« siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

De »usynlige« afgifter har især været brugt i parkeringsanlæg med automatisk nummerpladeaflæsning, hvor bilister ofte først flere uger efter parkeringen opdager, at de har fået en bøde. Dermed fratages bilisterne muligheden for at dokumentere fejl eller mangelfuld skiltning på stedet, forklarer FDM:

»Præciseringen er godt for bilisternes retssikkerhed. Nu får de mulighed for at tage billeder af mangelfuld skiltning eller dokumentere andre forhold i forbindelse med parkeringen. Det kan man gøre, når man kan se, at man har fået en fysisk p-afgift, men ikke hvis man modtager en ’usynlig p-afgift’ længe efter parkeringen,« understreger Dennis Lange.

FDM kritiserer samtidig, at private parkeringsselskaber i stigende grad har taget de usynlige bøder i brug for at spare på omkostningerne til p-vagter, hvilket i praksis har betydet, at mange bilister modtager uventede og ofte udokumenterbare afgifter.

»FDM er åbne over for moderne, digitale systemer – også på parkeringsområdet. Men det skal selvsagt være systemer, der ikke giver køb på bilisternes retssikkerhed, og som i øvrigt holder sig inden for de gældende regler. Man kan ikke se stort på disse forhold, blot fordi man som parkeringsselskab ønsker at maksimere sin indtjening ved at spare p-vagter væk,« siger Dennis Lange.

Hvis bilister fremover fortsat modtager usynlige parkeringsafgifter, har FDM et klart råd:

  • Klager skriftligt til selskabet og undlad at betale afgiften på forhånd.
  • Indbring sagen for Parkeringsklagenævnet, hvis selskabet ikke vil annullere bøden.

Transportministerens præcisering kommer efter længere tids kritik af parkeringsselskabernes praksis med de usynlige afgifter, en kritik, der er vokset kraftigt hen over de seneste måneder. 

Ny milepæl for Lillebælt: Bundtrawl bliver forbudt

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Det danske hav står foran historiske ændringer, og Lillebælt spiller en central rolle. Fra nu af bliver hele Bælthavet, herunder Lillebælt, trawlfrit område, efter regeringen netop har indgået en bred politisk aftale med Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

Aftalen, som trådte i kraft den 2. juli, betyder, at i alt 18,7 procent af det danske havareal nu bliver beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Dette gælder hele Bælthavet fra Danmarks grænse i syd, op gennem Lillebælt og videre mod nord helt op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord.

Lillebælt er et af de områder, der har været hårdt ramt af faldende biodiversitet og ødelagte havbundsområder som følge af bundtrawl, der har påvirket både marsvin og fiskebestande negativt. Antallet af marsvin i Bælthavet er eksempelvis mere end halveret over de seneste syv år.

Miljøminister Magnus Heunicke kalder aftalen et »kæmpe skridt« for havmiljøet:

»Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden,« siger ministeren.

Særligt Lillebælt, som også får status som kommende marin naturnationalpark, forventes at opleve store positive effekter. Havbunden får ro til at komme sig, hvilket giver mulighed for en mere varieret bundfauna, større fiskebestande og forbedrede levevilkår for marsvin.

I alt omfatter aftalen cirka 19.600 kvadratkilometer hav, svarende til en tredjedel af det samlede trawlpåvirkede areal i Danmark. Forbuddet vil blive implementeret i samarbejde med EU, og det ventes at være fuldt gældende for både danske og udenlandske fiskere inden for de næste to år.

Regeringen vil i den kommende tid også indgå aftaler med andre lande, der har fiskerirettigheder i området, så Lillebælt fremover kan få den ro og beskyttelse, havområdet har behov for.

DMI varsler kraftigt uvejr onsdag aften

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Onsdag står Danmark over for et voldsomt vejrskifte. Efter flere dage med høj varme, hvor termometret mange steder i Syd- og Østjylland samt på Fyn vil nå over 30 grader, rammer et kraftigt uvejr med risiko for lokale skybrud, voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke.

Særligt udsat er Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Efter en meget varm dag nærmer en koldfront sig landet nordvestfra, og det vil onsdag eftermiddag og aften udløse kraftige regn- og tordenbyger. Fronten vil først ramme områderne omkring Lillebælt og Trekantområdet, før den bevæger sig videre mod Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.

DMI oplyser, at kraftige byger kan begynde at opstå spontant allerede fra sidst på eftermiddagen og fortsætte til ud på aftenen.

Ifølge DMI vil bygerne flere steder udvikle sig til skybrud. Et skybrud defineres ved, at der falder mindst 15 mm regn på kun 30 minutter. Onsdag aften ventes der lokalt at kunne falde mellem 15 og 25 mm på kort tid, hvilket kan skabe udfordringer med oversvømmelser på lavtliggende veje og i kældre.

Det gælder især i områder som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, hvor borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme og tage deres forholdsregler, hvis man har erfaring med tidligere oversvømmelser.

Voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke

Uvejret ventes også at bringe torden og stedvis kraftige haglbyger med sig. Vindstødene kan lokalt nå stormstyrke med op til 20-30 m/s. Det betyder, at løse genstande, som havemøbler, trampoliner og lignende bør sikres eller fjernes fra åbne områder, oplyser DMI.

Vinden kan desuden skabe vanskelige forhold på Lillebæltsbroerne, hvorfor trafikanter bør være ekstra opmærksomme onsdag aften.

DMI’s officielle varsel gælder i tidsrummet fra onsdag kl. 18:00 til onsdag kl. 23:00. Her er risikoen størst for de voldsomme vejrfænomener.

Selected Car Group leverer solidt resultat og strategisk transformation med rekordomsætning på 2,9 mia. kr.

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Selected Car Group har netop afsluttet et regnskabsår præget af strategiske ændringer, der har resulteret i en omsætning på 2,9 milliarder kroner og et resultat før skat på 21,3 millioner kroner, trods et udfordrende marked præget af høje renter og en accelereret elektrificering af bilbranchen.

Selskabet har gennemført en omfattende transformation med nye forretningsområder, nye finansieringsmuligheder og en tydelig international ekspansion. Målet er klart: at styrke positionen som en af Danmarks førende aktører inden for premium- og sportssegmentet.

CEO Jens Christian Tangbæk udtaler:

»2024/2025 har været transformationens år for Selected Car Group. Vi har navigeret i et udfordrende marked og alligevel formået at levere et solidt resultat. Det vidner om styrken i vores organisation og den passion, der driver os.«

Nye forretningsområder sikrer vækst

Som led i strategien Gearing Up Together har Selected Car Group lanceret flere nye initiativer, herunder Premium Leasing, der målretter sig mod forhandlerpartnerskaber, og A-Leasing Vans, som henvender sig til erhvervssegmentet. Begge initiativer skaber nye vækstmuligheder for koncernen.

Selected Car Group har også arbejdet målrettet på at digitalisere forretningsprocesser for at frigive tid til kundepleje og rådgivning:

»Vi har skabt en mere strømlinet og digital organisation. Vores mål er klart: Vi vil forblive førende i Danmark inden for premium- og sportssegmentet og samtidig udvikle vores produktportefølje i takt med markedets behov,« forklarer Jens Christian Tangbæk.

Fremtidssikret finansiering med Jyske Finans

Et afgørende element i årets strategiske ændringer er en ny finansieringsaftale med Jyske Finans. CFO Dennis Vestergaard Hansen fremhæver, at aftalen er vigtig for virksomhedens fremtidige vækst:

»Med den nye finansieringsstruktur frigiver vi værdifuld kapacitet til at skalere forretningen, indgå endnu flere leasingaftaler og åbne døren til nye markeder. Samarbejdet med Jyske Finans er en afgørende brik i vores strategi, og det sikrer, at Selected Car Group fortsat vil være en markant aktør på det danske bilmarked.«

International ekspansion med showroom i Düsseldorf

Selected Car Group har desuden åbnet sit første internationale showroom i Classic Remise, Düsseldorf, der skal fungere som et brohoved til det europæiske marked.

»Showroomet i Düsseldorf er et vigtigt skridt mod en international kundebase. Det er ikke kun en investering i en lokation, men en investering i fremtiden,« siger Jens Christian Tangbæk.

Ambitioner for fremtiden

Selected Car Group går det nye regnskabsår i møde med fortsat fokus på vækst, innovation og øget kundeværdi:

»Vi ryster ikke på hånden. Vores investeringer i organisationen, nye forretningsområder og international tilstedeværelse er frø, vi har sået, som vil give afkast på den lange bane,« afslutter Jens Christian Tangbæk.

Flere grønne muligheder for danskere i almene boliger

Af
Andreas Andreassen
-
0

ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.

I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.

Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.

Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.

Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler

Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:

»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«

Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.

1...747576...366Side 75 af 366