TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.
Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.
I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.
Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.
»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.
»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.
Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.
»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.
KUNST. Ribe Domkirke står allerede som en ikonisk bygning i Danmarks ældste by. Nu skal domkirkens unikke arkitektur fremhæves på en helt ny måde med en kunstnerisk udendørs belysning, der både respekterer den historiske middelalderbykerne og tager hensyn til det mørke himmelrum omkring Ribe.
Efter grundige forberedelser, herunder studieture til lysprojekter i Aarhus og København samt dialog med flere forskellige lysdesignere, har en enig styregruppe valgt lysdesigner Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes til opgaven. Hun står blandt andet bag lysdesignet på Bistrup Kirke og Glyptoteket i København og har stor erfaring med både indendørs og udendørs lyssætning.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig over valget af Iben Winther Orton, som han mener er det helt rigtige valg til at løse denne betydningsfulde opgave for Ribe.
»Jeg glæder mig over, at vi med valget af en dygtig designer nu er kommet et skridt videre mod at få sat nyt lys på Ribe Domkirke. Der er ingen tvivl om, at den nye belysning vil bidrage til at fremhæve vores smukke domkirke endnu mere, til glæde for både ripensere og alle andre, som lægger vejen forbi, og jeg ser frem til at se resultatet. Samtidig vil jeg gerne sige en stor tak til alle, som har valgt at støtte projektet økonomisk og dermed være med til at sikre, at det kan blive til virkelighed,« siger Jesper Frost Rasmussen.
Lysdesigner Iben Winther Orton ser frem til den krævende opgave med stor begejstring og understreger, at hendes lysdesign skal være diskret og nænsomt for at respektere både kirken og den omkringliggende natur.
»Ribe Domkirke er oplevelsen af at være til stede som en del af by og land, af fast grund under fødderne og den åbne himmel, af fortid og nutid. Lysdesignet bør derfor være helt blændingsfrit, meget anonymt og blødt, som om der slet ikke var lys på. Domkirken står i egen ret. Det gælder om at få kirkemuren og bygningens form til at gløde i mørket, uden at det opleves som en ’oplysning’. Kirken skal ikke oplyses, og der skal ikke fremhæves specifikke detaljer med mange forskellige lysarmaturer,« fortæller Iben Winther Orton.
Hun fremhæver også Esbjerg Kommunes fokus på såkaldt Dark Sky, som indebærer, at lysforureningen skal holdes på et absolut minimum.
»Her er store mængder af blå og grøn biodiversitet og himmellegeme med fugle. Himlen er stor her. Også i natten, som vi skal være nænsomme og varsomme med at lyse op. Mørkets lys, kalder jeg det. I mørkets lys kan man arbejde med de helt, helt lave lysniveauer og opnå en meget stor visuel effekt. Det handler om kontrastforhold og blændingsforhold,« uddyber lysdesigneren.
Projektet er en del af områdefornyelsen i Ribe og har som formål at skabe en høj arkitektonisk og lysdesignmæssig kvalitet, som samtidig er bæredygtig og langtidsholdbar. I lyssætningen skal der desuden tages hensyn til naboer med boliger tæt ved Domkirkepladsen samt områdets kulturmiljø.
Styregruppen for projektet består af repræsentanter fra Ribe Domsogns Menighedsråd, Ribe Byforum, Ribe Lokalråd Midt, Ribe Handelsstandsforening, Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Kommune. Vicedirektør Peer M. Rexen fra Esbjerg Kommune fungerer som formand.
Projektet modtager økonomisk støtte fra ObbekjerFonden, flere lokale bidragsydere samt Esbjerg Kommune. Den nye belysning forventes at stå klar i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.
SPORT. Danske bueskytter får nu et massivt rygstød frem mod OL i Los Angeles 2028. Den populære bueskydningsdisciplin Compound Mix bliver nemlig en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026. Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.
Tilbage i april blev det annonceret, at Compound Mix for første gang bliver en olympisk disciplin til OL i 2028. Det var en stor nyhed for dansk bueskydning, hvor atleterne i flere år har leveret resultater i verdensklasse.
Derfor er glæden også stor hos Bueskydning Danmark over, at Team Danmark nu officielt har valgt at støtte disciplinen økonomisk. Sportschef Kenn Romme kalder aftalen en »åbenlys gamechanger«.
»Vi har store ambitioner med vores olympiske satsning, og det er enormt glædeligt, at Team Danmark også ser potentialet i et samarbejde. Vi har i de seneste år været dominerende på verdensplan i compound-disciplinen, og den position vil vi gerne fastholde. Med aftalen her ser vi gode muligheder for, at det kan lykkes, og det vækker stor glæde og optimisme i hele Bueskydning Danmark,« siger Kenn Romme.
Bueskydning Danmark er nu indplaceret som innovationsstøttet forbund i perioden 1. juli 2025 frem til 31. december 2026, med mulighed for forlængelse. Konkret betyder aftalen, at Team Danmark har bevilget 400.000 kroner allerede i 2025.
I løbet af efteråret 2025 begynder arbejdet med at afklare, hvilke yderligere ressourcer og ekspertindsatser, der skal prioriteres i 2026 for at styrke satsningen frem mod OL.
Også Taekwondo får støtte
Også Dansk Taekwondo Forbund får nu en solid økonomisk håndsrækning frem mod OL i Los Angeles. Team Danmark støtter i 2025 med 500.000 kroner via Det Fælles Elitebudget, og yderligere 220.000 kroner er bevilget fra Salling Fondene.
Pengene skal sikre optimale forhold for landets bedste taekwondo-atleter gennem træningslejre, konkurrencer og præstationsfremmende tiltag i samarbejde med Team Danmarks eksperter.
Begge discipliner er dermed officielt på vej mod OL med nye, markante økonomiske kræfter i ryggen.
BUSINESS. Fredericias erhvervsliv har klaret sig stabilt igennem årets første halvår, trods international usikkerhed. Men især én nyhed har skilt sig ud: ADP’s nylige samarbejde med en international maritim aktør, der ifølge Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, cementerer havnens status som dynamo for byens erhvervsudvikling.
Kristian Drejer er efterhånden en kendt figur i Fredericia. Han ved, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, og han sætter i dette interview ord på de første seks måneder. Det gør han kort tid efter, at ADP meldte ud, at Brookfield bliver medejer.
Kristian Drejer ser ADP som en dynamo for byens erhvervsudvikling. Foto: AVISEN
»Det er udtryk for en lang og målrettet strategi fra ADP’s side gennem flere år, hvor man har satset ambitiøst på at skabe et multimodalt knudepunkt, som kombinerer havn, vej og jernbane til et samlet logistikcenter af international klasse. Den indsats har nu båret frugt med tiltrækningen af en stor international maritim aktør, som har potentialet til at løfte Fredericia Havn til et helt nyt niveau. Denne nye internationale partner kan øge havnens værdi og indtjeningsmuligheder markant, fordi den åbner op for større godsvolumener, nye forretningsområder og dermed også en styrket konkurrenceevne,« siger Kristian Drejer og roser ADP’s bestyrelse for deres mod og vedholdenhed i processen.
Ifølge Kristian Drejer vil samarbejdet have positive ringvirkninger langt ud over havneområdet. Den øgede aktivitet forventes at medføre etablering af nye arbejdspladser – både direkte hos ADP og indirekte i hele Fredericia-området, hvor lokale virksomheder vil opleve øget omsætning og nye samarbejdsmuligheder.
»Havnen er epicentret for erhvervsudviklingen i Fredericia. Når en stor international aktør kommer ind, betyder det ikke blot øget aktivitet på selve havnen, men det vil også skabe nye forbindelser mellem virksomhederne lokalt. Det har vi allerede set med etableringen af store spillere som Mærsk og Bestseller, der har bragt ekstra dynamik til byen. Denne nye aftale kan være med til at forstærke den effekt yderligere,« siger Kristian Drejer.
Grøn omstilling i fokus
Med den nye internationale partner placerer ADP sig endnu tydeligere centralt i den grønne omstilling. Havnen i Fredericia har potentialet til at udvikle sig til en regional hub for håndtering og transport af CO₂ og grønne brændstoffer, og dermed blive en væsentlig brik i den nationale klimainfrastruktur. Ifølge Kristian Drejer matcher dette perfekt Fredericias eksisterende erhvervs- og klimastrategier, der netop fremhæver vigtigheden af at skabe bæredygtige løsninger med afsæt i byens styrkepositioner.
»Fredericia er allerede i dag en vigtig spiller inden for grøn omstilling, energi og bæredygtige teknologier. Med ADP’s nye partnerskab styrker byen sin position endnu mere. Det betyder, at Fredericia får en central rolle i den grønne transformation, både regionalt og nationalt. Vi ser et stort potentiale i at skabe nye løsninger inden for grøn transport og CO₂-lagring, der kan understøtte Danmarks samlede klimaindsats og styrke erhvervslivets grønne konkurrencekraft,« siger Kristian Drejer.
Det er en tilfreds erhvervsdirektør, der ser tilbage på starten af 2025. Foto: AVISEN
Stabilitet trods usikkerhed
Når Kristian Drejer vurderer det generelle erhvervsklima i Fredericia efter årets første seks måneder, tegner han et billede af en robust og fleksibel økonomi, som har tilpasset sig en række store internationale udfordringer. Trods turbulens på verdensmarkedet og fortsatte konsekvenser af krigen i Ukraine fremhæver han erhvervslivets evne til hurtigt at finde fodfæste og tilpasse sig en ny virkelighed.
»Året startede med en betydelig usikkerhed, præget af krigen i Ukraine, inflation, høje renter og generel økonomisk ustabilitet globalt. Mange virksomheder udtrykte bekymring, men vi oplever nu, at der er ved at indfinde sig en vis stabilitet. Virksomhederne har tilpasset sig og fundet et nyt niveau at operere ud fra. Selvfølgelig er der stadig områder, der mærker udfordringerne tydeligt – byggeriet er et eksempel – men generelt oplever vi en positiv udvikling. Mange virksomheder klarer sig godt, har overskud, og samlet set går det faktisk ganske fint,« siger Kristian Drejer.
Fredericia styrker satsning på bosætning og turisme
Et af de mest markante tiltag i årets første seks måneder er, at Business Fredericia overtager hele indsatsen for bosætning og turisme fra kommunen. Fra 1. august overtager erhvervsorganisationen ansvaret for bosætningsområdet, mens turismeindsatsen følger efter pr. 1. oktober. Ifølge Kristian Drejer åbner dette for en mere sammenhængende og effektiv indsats, hvor potentialet kan udnyttes langt bedre, end tidligere.
»Turisme og bosætning hænger tæt sammen og spiller en afgørende rolle for Fredericias fremtidige vækst og udvikling. Når vi nu samler indsatserne i Business Fredericia, skaber vi en større synergi mellem erhvervslivet, kulturlivet og kommunen. Det giver os mulighed for at markedsføre byen mere effektivt og skabe stærkere resultater, både hvad angår vækst, arbejdspladser og byens samlede attraktivitet som sted at leve og besøge,« siger Kristian Drejer.
Han understreger desuden, at Fredericia allerede i dag har en turismeomsætning på over en milliard kroner årligt, men at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale.
»Fredericia har en fantastisk historisk fortælling, kulturlivet står stærkt med blandt andet internationalt teater, og vi har enestående naturoplevelser lige uden for døren. Kan vi løfte turismen yderligere, vil det ikke blot komme hoteller, restauranter og butikker i midtbyen til gavn, men også styrke Fredericias samlede brand og tiltrækningskraft som en attraktiv kommune at bosætte sig i,« siger Kristian Drejer.
Iværksætteri og intelligent energi på vej
De næste seks måneder vil også byde på flere nye initiativer og tiltag inden for intelligente energisystemer og iværksætteri. Kristian Drejer ser især store muligheder i samspillet mellem eksisterende erhvervsliv, ny teknologi og innovative virksomheder inden for energi og klima.
»Vi kommer til at se de første konkrete projekter inden for intelligente energisystemer i Fredericia, hvor data og teknologi spiller en afgørende rolle. Samtidig styrker vi indsatsen for at tiltrække og understøtte nye iværksætter- og scale-up virksomheder på energi- og klimaområdet. Her ligger et enormt potentiale, fordi Fredericia allerede har stærke kompetencer inden for energi og logistik. Det giver os muligheden for at skabe en stærk platform for forskning, udvikling og innovation inden for den grønne omstilling,« fortæller Kristian Drejer og fortsætter:
»Vi vil gøre byen attraktiv for nye, innovative virksomheder, og på den måde skabe både nye arbejdspladser, øget vækst og understøtte Fredericias position som en progressiv erhvervskommune.«
Når Kristian Drejer kigger frem mod resten af året og videre ud i fremtiden, tegner han et optimistisk og visionært billede af Fredericia. Han ser en kommune, der ikke blot formår at omstille sig hurtigt, men også har evnen og viljen til at sætte retningen for vækst og bæredygtig udvikling regionalt og nationalt.
»Vi står ved begyndelsen af en virkelig spændende tid, hvor Fredericia har alle muligheder for at positionere sig endnu stærkere inden for både grøn omstilling, innovation og oplevelsesøkonomi. Det er en unik chance for, at Fredericia kan markere sig som en foregangskommune, der tør tænke stort og investere i fremtiden,« siger Kristian Drejer og afslutter:
»Jeg er overbevist om, at vi kun har set begyndelsen på Fredericias potentiale. Hvis vi griber de her muligheder rigtigt, vil byen ikke alene vokse økonomisk, men også blive en magnet for dygtige mennesker, spændende virksomheder og bæredygtige løsninger, som kan inspirere langt ud over kommunens egne grænser.«
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske IK Sirius. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller er hentet ind for hele sæsonen 2025/26.
24-årige Pyndt har trods sin unge alder allerede samlet stor erfaring fra både 3F Superligaen og den svenske Allsvenskan, hvor han har repræsenteret både IFK Göteborg og IK Sirius. Derudover har han erfaring fra europæiske turneringer. Midtbanespilleren er oprindeligt skolet i Brøndby Masterclass og har desuden tidligere været en del af Silkeborg IF. Hans helt store gennembrud kom dog i Hvidovre IF, hvor han i sæsonen 2022/23 var en afgørende faktor bag klubbens historiske oprykning til 3F Superliga med talrige assists og offensivt præg.
Direktør og sportslig ansvarlig i FC Fredericia, Stig Pedersen, er begejstret for tilgangen:
»Andreas er en stærk tilføjelse. Han har et stærkt udgangspunkt med en god fodboldopdragelse, og så har han vist at han kan begå sig på højt niveau – både nationalt og internationalt. Vi ser frem til at se hvordan Andreas kan bidrage både på og udenfor banen,« udtaler han.
Andreas Pyndt selv ser frem til udfordringen og glæder sig til at komme i gang med projektet i Fredericia:
»Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af FC Fredericia. Klubben står midt i et spændende projekt, og med den flotte oprykning i bagagen var det et oplagt valg for mig. Jeg kunne hurtigt mærke, at der er en klar retning og store ambitioner, og det ville jeg rigtig gerne være med til at bidrage til.«
Han peger selv på sin erfaring som et vigtigt bidrag til holdet:
»Jeg kommer med erfaring fra både Superligaen og Allsvenskan, og jeg håber, at jeg kan bidrage med ro og kvalitet på bolden. Jeg vil gerne tage ansvar i spillet og være med til at sætte mine medspillere i scene – både i opbygningen og de afgørende situationer. Jeg glæder mig til at komme i gang og gøre mit til, at vi som hold kan bygge videre på det stærke fundament, der allerede er lagt,« siger hovedpersonen.
Andreas Pyndt havde allerede mandag sin første træning med holdet.
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen.
En ny national bekendtgørelse for lægedækning gør det lettere for Region Syddanmark at tiltrække og fastholde læger i områder med lægemangel. Den nye model er en klar forbedring sammenlignet med det oprindelige forslag.
I det første forslag var der kun lagt op til at øge antallet af læger på Fyn, mens resten af regionen ikke ville få flere læger. Det begrænsede regionens muligheder for at sikre lægedækningen, eksempelvis i Sønderjylland.
Efter politisk pres fra Region Syddanmark har ministeren justeret modellen, så regionen nu også har bedre muligheder for at tiltrække læger til eksempelvis Sønderjylland. Dermed bliver det lettere at sikre lægedækning i områder med størst behov.
Den nye model giver regionen flere redskaber til at sikre lægedækningen, både gennem muligheden for at øge antallet af læger og ved at yde økonomisk støtte til lægepraksisser.
Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen, udtaler:
»Vi er rigtig glade for, at ministeren har lyttet til vores bekymringer og imødekommet os på vigtige områder. Det er positivt, at vi nu kan bruge pengene dér, hvor behovet er størst, og at vi kan sikre flere læger i de områder, der mangler dem mest. Den justerede model tager nu også hensyn til Region Syddanmarks udfordringer. Det giver os bedre mulighed for at sikre en ordentlig lægedækning for borgerne i regionen. Nu vil vi gå modellen nærmere igennem og få den til at fungere bedst muligt inden for disse rammer.«
SPORT. Danmarks største idrætsfestival sluttede med et forrygende afslutningsshow. Landsstævnedagene har ikke kun budt på en masse idræt, men også en tale fra udenrigsministeren og besøg af H.M. Kongen.
DGI Landsstævne fik sagt farvel til Vejle med et spektakulært afslutningsshow. Over 6.000 deltagere var aktive på Landsstævnestadion, heraf 5.196 efterskoleelever.
De 22.200 landsstævnedeltagere har i både strålende sol og øsende regnvejr prøvet kræfter med et væld af idrætter og nydt det pulserende liv i Vejle.
I sin afslutningstale fremhævede DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, den store bevægelsesglæde, som har kendetegnet Landsstævnet:
»Sikke et fantastisk landsstævne vi har haft. Vi har givet hinanden kæmpestore oplevelser og unikke øjeblikke. Det har været magisk. Nu står vi her under våde skyer og ser tilbage på en skøn uge. For når vi bevæger os sammen, bevæger vi hinanden, og vi bevæger verden,« sagde Charlotte Bach Thomassen i sin tale.
Afslutningsshowet pegede fremad
Afslutningsshowet bestod blandt andet af fællessang, en dans fra efterskoleholdet, landsstævnesangen »Se op« sunget af X Factor-vinderen Helene Frank samt en faneborg.
Under showet indgik også en koreografi med 150 solsikkeparaplyer, fremvist af DGI Sydøstjyllands juniorhold. Efter Landsstævnet gives paraplyerne videre til Solsikkeprogrammet.
Sønderborg Kommunes bidrag til showet omfattede blandt andet 120 elever fra Idrætshøjskolen Sønderborg, og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, sagde på scenen, at han glæder sig til, at DGI Landsstævne kommer til Sønderborg.
Da stævneflaget blev sænket, gav fire frivillige fra dette års Landsstævne flaget videre til fire idrætsudøvere fra Sønderborg, som skal være værter for DGI Landsstævne i 2029.
Kongen spillede pickleball
Under Landsstævnet lagde H.M. Kongen også vejen forbi Vejle, hvor han overværede generalprøven på efterskolernes show og talte med to elever. Kongen besøgte herefter frivilligteltet og mødte to frivillige, inden han selv kastede sig ud i en ny idræt i form af pickleball.
Ved åbningsshowet holdt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tale. Han var meget begejstret for arrangementet og lagde vægt på betydningen af frivillige – som der har været hele 4.000 af til Landsstævnet:
»Man kan ikke overdrive de frivillige foreningers betydning for Danmark. De titusindvis af frivillige, som organiserer fritidsliv for børn, unge og gamle – det kan man ikke betale for. Man vokser ved at gøre noget for andre, og det kitter vores samfund sammen.«
Efterskoleholdet med 5.196 elever har begejstret publikum med tre store shows. Netop efterskolerne sendte Charlotte Bach Thomassen en særlig tak til i sin tale:
»Deltagere fra foreninger og højskoler har vist os vejen i idræt, sang og fest. Og efterskolerne; vi elsker jer. Når 5.196 unge møder hinanden og fællesskabet lige her. Det findes ikke større. Der er ikke noget vigtigere. Alle vinder, når alle er med. Det tager vi med hjem til hverdagen. På vores hold. I vores foreninger.«
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle lektioner gennemført med vikarer. Tallene er baseret på Danmarks Statistiks Lærer-elevregister for grundskolen, der blev lanceret i 2023 og bygger på data fra Aula-platformen og Unilogin.
Analysen omfatter 872 folkeskoler, svarende til 81,4 procent af alle danske folkeskoler, og giver et detaljeret indblik i brugen af vikarer i undervisningen. I Trekantområdet – Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – er mønstret det samme som på landsplan, hvor brugen af vikarer varierer alt efter klassetrin og fag.
Analysen viser tydeligt, at det især er eleverne på mellemtrinnet, der oplever mange vikarlektioner. På landsplan er det eleverne i 5. klasse, der topper statistikken med hele 13,2 procent vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. I afgangsklasserne er andelen markant lavere: 8,1 procent for 9. klasse og blot 6,3 procent for 10. klasse.
I Trekantområdet ser mønstret nogenlunde tilsvarende ud, men der er mindre lokale variationer mellem byerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding. Generelt er elever på mellemtrinnet også her mere udsatte for vikardækning sammenlignet med udskolingen. Det skyldes sandsynligvis, at de ældste elever oftere sendes hjem ved lærersygdom, mens man for de yngre elever i højere grad vælger at sætte en vikar på undervisningen.
Flest vikarlektioner i håndværk, design og madkundskab – dansk og matematik mindre ramt
Analysen viser også, at nogle fag er mere udsatte end andre, når det gælder brugen af vikarer. Fag, der ikke er bekendtgørelsesfag, eksempelvis understøttende undervisning og temadage, har den største andel vikarlektioner på hele 16,9 procent. Herefter følger praktiske fag som håndværk og design samt madkundskab med en andel på 15,0 procent.
I de klassiske skolefag er andelen af vikarlektioner generelt lavere. I faget dansk var andelen af vikarlektioner 10,0 procent, mens matematiklektionerne lå på 10,6 procent. Det afspejler sandsynligvis skolernes prioritering af, at eleverne i centrale fag oplever stabilitet og kontinuitet i undervisningen, mens praktiske og understøttende fag lettere dækkes af vikarer.
På lokalt plan i Trekantområdet viser analysen tilsvarende, at de praktiske fag og understøttende aktiviteter oftere bliver dækket af vikarer sammenlignet med centrale fag som dansk og matematik. Dette hænger tæt sammen med de enkelte skolers prioritering af ressourcer og lærernes kompetencer. Samtidig kan de praktiske fag være lettere at finde vikarer til med kort varsel, fordi kravene til specialiseret viden om undervisningens indhold er mindre.
I Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding giver analysen anledning til refleksion omkring vikarbrugens omfang og konsekvenser. Kommunerne får nu bedre mulighed for at anvende data til at optimere vikarplanlægningen og sikre bedre kontinuitet og kvalitet i undervisningen
Mere end halvdelen af vikarlektionerne varetages af lærere og pædagoger
En anden interessant konklusion fra analysen er, at størstedelen af vikarlektionerne faktisk dækkes af skolernes egne fastansatte lærere og pædagoger. Hele 53,7 procent af vikarlektionerne bliver gennemført af enten en lærer eller en pædagog, som på kort varsel dækker undervisningen i tilfælde af sygdom eller andet fravær. I praksis betyder det, at mange skoler forsøger at løse vikardækningen internt ved at lade kolleger dække hinanden frem for at bruge eksternt ansatte vikarer.
42,8 procent af lektionerne varetages af medarbejdere, der specifikt er ansat som vikarer, altså personer der typisk træder til, når den faste lærer ikke er til stede. De resterende 3,5 procent dækkes af øvrige medarbejdergrupper som eksempelvis ledere, administrative medarbejdere eller konsulenter.
Denne fordeling kan både have positive og negative konsekvenser for undervisningens kvalitet. På den ene side er det positivt, at eleverne møder kendte voksne, som kender skolens kultur og rutiner. På den anden side kan brugen af fastansatte lærere og pædagoger til at dække vikarlektioner potentielt belaste medarbejdernes almindelige arbejdsopgaver og planlagte forberedelse af undervisningen. Denne problemstilling kan variere mellem kommunerne, herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding, alt efter hvor godt den enkelte skole er rustet til at håndtere sygdom og fravær blandt medarbejderne.
Ny indsigt giver bedre planlægning og kvalitet i undervisningen
Med lanceringen af det nye Lærer-elevregister har Danmarks Statistik fået et stærkt værktøj til at skabe detaljerede overblik over undervisningsaktiviteter og brugen af vikarer i folkeskolerne. De nye data gør det muligt for kommunerne – herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – at analysere brugen af vikarer mere præcist og fremover planlægge mere hensigtsmæssigt og strategisk.
Kommunerne får med registret således mulighed for bedre at forstå årsagerne bag den hyppige brug af vikarer og dermed finde frem til løsninger, der kan sikre eleverne bedre kontinuitet og undervisningskvalitet. Den nye indsigt kan desuden anvendes til at vurdere, om skolerne er tilstrækkeligt bemandede, eller om der er behov for ekstra ressourcer til vikardækning. Dermed kan man mere effektivt forebygge udfordringer med fravær og sikre, at eleverne får en stabil og kompetent undervisning.
SPORT. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde klø en neongul padelbold tilbage med så meget energi, at man skulle tro, hun havde en personlig vendetta mod tyngdeloven. Det er heller ikke hver dag, man støder på en spiller, der med samme lethed balancerer råstyrke med en elegance, der får modstanderne til både at gispe og misunde. Camilla er sådan en spiller.
»Jeg er nok lidt aggressiv, og det er både godt og skidt,« siger hun med et glimt i øjet, der antyder, at hendes modstandere nok mest ser til den skarpe ende af dén aggressivitet. Samtidig er hun både ydmyg og en smule genert, og den slags indrømmelser kommer heller ikke let fra hende.
Vi befinder os i padelhallens summende inferno af bolde, bats og duften af kunststof. Hallen er epicentret for padel i Erritsø, og lige her holder Fredericia Padel Federación (FPF) til, en forening som har vokset sig frem som et samlingspunkt for spillere med ambitioner – og spillere, der bare elsker padel, fordi det ganske enkelt er sjovt.
Camilla på 35 år er en af FPF’s stærkeste profiler. Hun kommer oprindeligt fra håndboldens verden, men da knæet begyndte at drille for meget, blev padel hurtigt det perfekte alternativ. Ikke mindst fordi sporten både kunne rumme hendes store konkurrencementalitet og samtidig passe ind i hverdagen med familie, jobbet som social- og sundhedsassistent i en lægepraksis, og livet generelt. Som hun selv siger, passer padel glimrende ind i et moderne liv, hvor familien ikke behøver stå og vente i kulissen på, at træningen slutter.
Hun smiler skævt, da hun fortæller om sin begyndelse med padel. Den var nemlig knap så prangende, som man måske kunne tro, når man ser hendes nuværende niveau.
»Jeg startede lige før corona brød ud. Min mand spillede allerede, så en veninde og jeg tænkte, at vi da også skulle give det en chance. Lad mig bare sige, at det ikke gik specielt godt første gang,« siger hun og griner.
De fleste, der første gang træder ud på en padelbane, kender følelsen. Bat og bold nægter at samarbejde, kroppen reagerer på alt andet end instinkt, og banen med dens ubarmhjertige glasvægge og kringlede vinkler er omtrent lige så tilgivende som et flisegulv, når du taber telefonen. Den lettere vaklende debut, som kunne have sendt mindre stædige sjæle direkte tilbage til omklædningsrummet, blev for hende i stedet den gnist, der tændte op under en langvarig begejstring for sporten.
»Det var egentlig bare for sjov til at starte med. Vi skulle bare prøve det, men syntes hurtigt, det var ret sjovt. Kort efter blev vi en del af en forening, der havde et mål om at stille hold i alle rækker til DM. Så mente de, at jeg lige skulle finde én at spille med.«
Camilla griner igen og ryster let på hovedet, som om hun stadig ikke helt begriber, hvordan hun så hurtigt blev kastet ud på padelsportens dybe vand. Dengang var det mest af alt en hyggelig idé, men sådan går det jo ofte, når tilfældigheder møder smittende begejstring. Pludselig står man i situationer, man ikke helt aner, hvordan man skal håndtere – og dér kommer fighterinstinktet i spil.
»Vi tænkte, hvorfor ikke – hvor svært kan det være? Vi vandt endda en kamp, så helt skidt var det jo ikke,« siger hun med endnu et grin.
Dén sætning opsummerer meget godt Camillas tilgang til sporten. Bag smilet og latteren gemmer sig nemlig en stålsat fighter, som nægter at tabe uden kamp. Den styrke har hun taget med sig fra håndboldbanerne til padelhallens kompakte, glasindhegnede arena.
Og spørger man rundt i Fredericia Padel Federación, lyder beskrivelsen af hende konsekvent som en cocktail af respekt, kærlighed og måske en lille smule frygt. Camilla styrer nemlig foreningens stærke Q-hold, FPF Q, med fast hånd og en ambitiøs tilgang til træning og turneringer. At hun ofte spiller op mod mændene – og slår dem – gør bestemt heller ikke hendes status mindre imponerende.
»Jeg tror, det kommer fra min tid med håndbold. Når jeg først går i gang med noget, vil jeg gerne blive bedre, så jeg trænede rigtig meget i starten,« forklarer hun.
Camilla og resten af kvinderne på holdet FPF Q træner flittigt, hygger sig undervejs og viser, hvordan padel kombinerer sport og fællesskab.
Inden Fredericia fik sine egne indendørs padelbaner, måtte holdet ty til en udendørsbane. Før boldene overhovedet kunne komme i spil, var spillerne nødt til at møde op med sneskovle for at gøre banen klar – en rutine, der vist siger alt om, hvor meget sporten allerede dengang betød.
»Det var det eneste sted, vi kunne spille, og derfor måtte vi ud med sneskovlene og rydde banen, inden vi overhovedet kunne begynde. Så vi spillede i alt slags vejr,« fortæller Camilla.
Men selvom man kunne få indtryk af, at padel først og fremmest handlede om viljestyrke og modstand mod elementerne, var det i virkeligheden lige så meget venskaberne, sammenholdet og nærværet omkring banen, der gjorde sporten uundværlig. Camilla smiler bredt, når hun taler om holdets helt særlige fællesskab.
»I starten var det meget en venne-ting. Vi mødtes, spillede kamp, og så var der stor brunsviger og kaffe bagefter. Mega hyggeligt.«
Holdfællesskabet betyder stadig enormt meget, fortæller hun videre. Holdet spiller nu i Lunar Ligaen, en turnering hvor padelhold dyster mod hinanden i lokale opgør. Køreturene til kampene rundt i landet er blevet lige så vigtige som kampene selv. Padel er blevet det nye sociale lim, der binder dem sammen – både når det går godt, og når modgangen melder sig.
Camilla understreger den balance, da hun fortæller om, hvordan hun på én og samme tid kan dyrke den sociale del af padel og sin egen lyst til at udfordre sig selv:
»Jeg har i perioder haft mulighed for at spille både med holdet her og samtidig tage ud og spille individuelle turneringer. Jeg har blandt andet spillet en del med én fra Varde, så det behøver ikke engang være nogen fra samme klub.«
For Camilla handler det dog ikke om at jagte store titler, pointlister eller topplaceringer i ligaen. Hendes personlige ambitioner ligger et helt andet sted – præcis ligesom holdets. Lige nu spiller de i 2. division, og det passer dem glimrende, forklarer hun, inden hun fortæller videre om sin egen tilgang.
»Jeg har ikke brug for at nå et bestemt niveau eller vinde bestemte turneringer. Jeg vil bare gerne blive bedre. Og selvfølgelig hygge mig med det,« slutter hun igen med et smil.
Da hun igen vender tilbage til banen, denne gang for at træne med de tre andre piger fra holdet, gør hun det med det dér karakteristiske blik, som fortæller, at hendes næste modstandere godt kan begynde at forberede sig på en lang aften – og at hun vil nyde hvert eneste slag undervejs.
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:
»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.
Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.
Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:
»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«
Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.
Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.
