Lad børnene lære kunsten at flyde – og få en tryg sommer i vandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.

Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.

»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.

Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.

»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.

Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:

»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«

Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.

»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.

Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.

For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.

21-årige Noah gik fra skoletræt til et af landets højeste gennemsnit: »Jeg tog det stille og roligt«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Når Noah fortæller om sit liv, lyder det som én lang, rolig fortælling om tilfældigheder, små afstikkere og opdagelser. Som en historie fortalt i et blødt tonefald, der næsten får det hele til at virke simpelt, selvom det på ingen måde har været tilfældet. Det er fortællingen om en ung mand fra Haderslev, der aldrig forestillede sig, at han en dag skulle stå med et af landets højeste gennemsnit ved sin HF-eksamen. Men sådan er det blevet, uden at han nogensinde for alvor satte sig det som mål.

Han forklarer det selv bedst med en umiddelbar lethed og en befriende mangel på selvhøjtidelighed. Stemmen smiler, når han siger, at »det der med at få en studentereksamen var ikke lige det, der lå først i kortene.« Alligevel var det dét, der skete.

Rundt omkring i landet begynder studentertiden nu at gå på hæld. Huerne mister langsomt deres nyhedsværdi, de sidste fester er ved at ebbe ud, og realiteten banker snart forsigtigt på døren hos tusindvis af unge, der inden længe skal finde deres plads i en større virkelighed. For Noah er denne overgang til voksenlivet allerede velkendt, og måske derfor står han også lidt anderledes og mere roligt end mange af sine jævnaldrende lige nu.

Noah er 21 år, en af dem, man løber ind i, når weekenden sniger sig på, og Haderslevs gader langsomt vågner op med latter, lyden af skål og lette fodtrin mod brostenene. En af dem, som trækker fadøl på en af byens barer og lytter til vennernes historier, mens aftenen vokser til nat. Livet i den lille, sydjyske by er aldrig kompliceret, det er bare, som han selv formulerer det med afslappet selvfølgelighed, »sådan Noah er.«

Alligevel har hans vej frem mod studentereksamen været alt andet end lige. Allerede som dreng blev hans skolegang præget af en træthed, som fik ham til at forlade folkeskolen i 7. klasse. Noah havde autisme, skoleværing og en oplevelse af, at det traditionelle system aldrig rigtigt passede ham.

»Jeg havde egentlig halvandet år, hvor jeg ikke gik i skole,« fortæller han stille.

Ordene hænger et øjeblik i luften, som en kort, men vigtig pause. For han kunne nemt være blevet ét af de mange navne i statistikkerne om unge, der falder fra uddannelsessystemet.

Men sådan gik det ikke for Noah. Han vendte tilbage til skolelivet gennem en specialskole, hvor han fik plads til at være sig selv, og senere tog han på efterskole i to år. Efterskolen gav ham et lille, men afgørende pusterum – en plads til at tænke, vokse og genopdage en tro på, at læring faktisk kunne være noget andet end endeløse dage med pligt.

Trods det vendte han dog ikke straks tilbage til skolebænken, men valgte i stedet at tage en uddannelse som elektriker. Her kunne hænderne være i gang, kroppen bevæge sig, og hjernen få ro fra bøgernes abstrakte krav. I to år var Noah elektrikerlærling, men heller ikke dér fandt han det ståsted, han søgte. Der manglede stadig noget, han kunne ikke helt sætte fingeren på hvad, men han vidste, at det var derude et sted.

Og så, da han valgte elektrikerfaget fra, opstod et nyt ønske i ham.

Det var ikke et ønske drevet af store ambitioner eller behovet for at bevise noget for nogen, men snarere en stille beslutning om at give sig selv en ny chance. En chance båret af praktiske hensyn og en lavmælt pragmatik, der sendte Noah ind på HF. For nogle gange handler det jo ikke om at jagte mest muligt, men om at gøre tingene ordentligt, når man alligevel sidder der i klasselokalet. Og sådan gik det til, at Noah – drengen der aldrig troede, han skulle elske skolen – begyndte at få 12-taller. Mange 12-taller.

»Oprindeligt var min plan, at jeg gerne ville læse til lærer, og det var derfor, jeg tog en HF. Og for at komme ind på det kræver det ikke det store snit,« forklarer han enkelt om sine første overvejelser.

Han mødte aldrig op i klasselokalet med ambitioner om at imponere nogen, mindst af alt sig selv. Han var jo mødt op, stolen var hans, bøgerne lå foran ham, og hvad skulle han ellers bruge tiden til?

»Jeg har haft den indstilling, at når man nu sidder i skolen, kan man ligeså godt følge med. Man sidder der jo alligevel,« siger Noah.

Noahs tilgang lyder næsten paradoksal i sin enkelhed. Han brugte sjældent tid på lektier derhjemme. Og når døren til klasselokalet lukkede bag ham, lod han også kravene og ambitionerne blive dér – på den anden side af døren. Han tænkte ikke på fremtidige karakterer eller snit, men på her og nu, på at forstå det, der blev sagt, og på at vise lærerne, at han lyttede. Han kunne dét der med at være nærværende. Havde en evne til at få lærerne til at føle, at han rent faktisk havde hørt efter og forholdt sig til det, der blev undervist i. Ikke fordi han ville gøre indtryk, men fordi han selv var blevet grebet af det, lærerne fortalte ham.

Samtidig har Noah også det, man med et gammelt udtryk kalder en »klæbehjerne« – noget, han selv med et underspillet grin bekræfter. Tingene satte sig fast, og eksaminerne gled let for ham. Modsat sine klassekammerater mærkede han ikke nervøsiteten presse ham op i et hjørne eller frygten spænde ben for ham. Måske skyldtes det, at han var en anelse ældre og mere moden end de fleste. Måske kom det fra de mange små, kringlede veje, han allerede havde gået. Han havde været skoletræt, lærling og væk fra alt, hvad der hed skolebøger, og havde lært, at der fandtes et liv uden for eksamenslokaler og karakterer.

Og det virkede. Da vinteren lagde sig over Haderslev, lå 12-tallerne stadig som små perler på en snor, og Noah begyndte at ane, hvor det hele kunne ende. Men selvom erkendelsen langsomt satte ind, nægtede han at lade sig slå ud af kurs af de forventninger, der nemt kunne have sneget sig ind og fyldt for meget.

»Jeg tror ikke, man får noget ud af at tænke for meget på det samlede snit,« siger han og holder en kort pause, inden han fortsætter:

»Så kommer presset bare til at fylde, og det kan alligevel ikke bruges til noget. Det gælder bare om at gøre det godt én eksamen ad gangen.«

Til sidst stod han dér med huen i hånden. Juni-solens stråler varmede kinderne, og karakterbladet viste en næsten uvirkelig afslutning på en lang, kringlet rejse: 11,9. Et snit, der sender Noah direkte op blandt landets dygtigste studenter, og som åbner døre, han knap havde fantasi til at forestille sig.

Undervejs måtte han dog erkende, at man nok ikke både kunne være byen rundt hver torsdag nat og stadig møde frisk til undervisning fredag morgen. Det var nu ikke det store offer, understreger han. Der var stadig plads til venner og weekendfester, blot færre af dem – og måske lidt mere hvile mellem dansene.

»Det der med at gå i byen hver torsdag nat, det var måske ikke helt velfungerende,« siger han med et grin, men skynder sig at tilføje, som for at sikre, at ingen tror, han har levet asketisk de seneste år:

»Jeg synes egentlig ikke, det har været ofre. Man kan stadig godt gå i byen engang imellem, måske bare ikke tre dage om ugen, men så én eller to. Og det er også okay.«

Måske blev der lidt færre sene aftener, måske lidt flere timer på langs. Men Noah ofrede aldrig sine venner, fritimerne eller den helt almindelige glæde ved at være ung i en provinsby.

Men hvordan reagerer ens nærmeste så egentlig, når man pludselig står med et gennemsnit, der glimter som en guldmedalje? Noah svarer hurtigt og med en smittende latter, at resultatet aldrig har været afgørende for dem derhjemme. Det handlede ikke om 10- eller 12-taller, men om at Noah overhovedet stod dér med huen, klar til at tage hul på næste kapitel.

»Det vigtigste har altid været den indsats, jeg har lagt i det,« siger han enkelt.

Og så understreger han dét, der måske er det allerstørste og vigtigste ved hans fortælling – menneskene, der har været omkring ham hele vejen igennem. De mennesker, der ikke tæller karakterer, men som støtter, hjælper og bare er der.

»Det vigtigste har været, at jeg har haft gode mennesker omkring mig. Det betyder langt mere end selve karakteren,« siger han og nævner sin far, der tålmodigt satte kommaer i hans store opgaver. En hjælp, der for Noah samtidig understreger betydningen af støtte undervejs.

Nu venter sommeren med et job som lærervikar i en SFO i Haderslev. For første gang skal Noah stå over for »virkelige mennesker og ikke kun sidde med bøger,« som han selv formulerer det. Han ser frem til at tage skridtet ud i en hverdag med børn, liv og en masse nye udfordringer – langt fra eksamensbordene og karakterbladene.

»Det glæder jeg mig mega meget til. Bare dét at få prøvet det af og komme ud at møde mennesker. Jeg synes, det bliver mega spændende,« fortæller han.

Men selvom han glæder sig til livet væk fra bøgerne, er det alligevel de bøger, der på sigt kan vise sig at trække i ham igen. Efter sommeren venter først et sabbatår med vikarjobbet, og derefter – måske – et studie på universitetet. Lige nu overvejer Noah enten psykologi eller statskundskab i Aarhus. Noget, som han i begyndelsen ikke havde overvejet, men som hans flotte resultat har åbnet muligheden for.

»Jeg er blevet lidt mere hooked på, at jeg måske skal læse noget mere. Det handler nok også om, at jeg har haft nogle virkelig gode undervisere, som har vækket min interesse,« forklarer han.

At han overhovedet overvejer universitetet hænger nok også sammen med, at han hele vejen igennem har været glad for sit valg af skole. Han valgte helt bevidst HF på VUC-afdelingen på IBC i Haderslev – og det har betydet meget:

»Jeg har lært, at gymnasiet kan være andet end onde teenagere, der drikker hinanden under bordet. Her kunne vi være ærlige omkring, hvem vi var, og hvordan vi havde det,« siger Noah.

Gymnasiet blev derfor ikke bare en station på vejen mod et højt snit, men et sted, der gav ham roen til at vokse og finde ud af, hvem han selv var. Han beskriver miljøet som trygt, sundt og præget af voksne mennesker, der alle »havde prøvet livet lidt«. Derfor var det også nemmere at stille spørgsmål, at turde vise usikkerhed, at lytte og lære. Og sådan blev gymnasietiden ligeledes en livslektion, der gik langt ud over det akademiske.

Til sidst vender Noah tilbage til sin centrale pointe, der har gennemsyret hele hans historie. Livet behøver ikke være en lige linje, og karakterer behøver aldrig at være målet i sig selv. Det handler mere om at finde glæden ved det, man laver – og tage tingene stille og roligt. Så skal resultaterne nok komme helt af sig selv.

»Man skal slappe af og måske gå og vente et par år, hvis man har brug for det. Det gjorde jeg, og se nu, hvor fint det gik,« slutter Noah med et smil i stemmen.

For sådan lyder stemmen hos en ung mand, der har lært værdien af at tage tingene i sit eget tempo, og som nu er klar til det næste kapitel, fyldt med ro, nysgerrighed og tillid til, at vejen frem ikke behøver være planlagt på forhånd – den skal nok vise sig.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

Af
Andreas Andreassen
-
0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.

Heroiske Kolding besejrede AaB trods rødt kort og brændt straffe

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det skulle være en svær opgave mod AaB, der netop er rykket ned fra Superligaen, men det lod Kolding IF sig ikke mærke af. De viste både mod, vilje og karakterstyrke i sæsonåbneren, hvor et spektakulært langskudsmål og heroisk forsvarsspil sikrede hjemmeholdet sejren foran 2941 tilskuere på Autocentralen Park.

Det blev dramatisk allerede fra kampens indledning. Kolding IF satte sig tungt på begivenhederne med flere fine chancer og fik efter blot 15 minutter en gylden mulighed for at åbne scoringen fra straffesparkspletten. Men hjemmeholdets offensive profil, Sterling Yateke, fik ikke den ønskede start på opgøret, da han sendte sit spark lige i favnen på AaB-keeper Vincent Muller.

Trods det brændte straffespark fortsatte Kolding ufortrødent presset, og AaB havde svært ved at finde rytmen. Flere gode kombinationer og offensive indslag gav hjemmeholdet et tydeligt overtag i første halvleg, men efter 42 minutters spil fik kampen et dramatisk vendepunkt. Ari Leifsson blev fanget som sidste mand og bremsede AaBs Kelvin John med et mindre frispark, hvilket medførte direkte rødt kort og reducerede Kolding til ti mand.

Men i stedet for at falde sammen, reagerede Kolding forbilledligt efter pausen. Trods undertal lykkedes det dem fortsat at skabe gode muligheder. I anden halvlegs start kunne hjemmeholdet flere gange have bragt sig i front, og AaB måtte fortsat se sig presset tilbage af et hårdtarbejdende hjemmehold.

AaB’s offensive es Mathias Jørgensen fik en god mulighed efter 53 minutter, men hans aflevering ind mod midten af feltet blev hurtigt opsnappet af Kolding-forsvaret. Et minut senere skulle stadion eksplodere i glæde. Han var i tankerne nok på vej til Norges FK Bodø/Glimt.

Sterling Yateke tog spektakulært revanche for det brændte straffe, da han fra omkring 40 meter hamrede bolden mod mål. Et vildt langskud, der fangede AaB-keeperen ude af position, strøg direkte i nettet, og stadion eksploderede i eufori.

Efter scoringen intensiverede Kolding deres pres, og blot få minutter efter føringsmålet var Yateke igen tæt på at øge føringen til 2-0, men hans forsøg sneg sig snært forbi mål.

AaB var tydeligt rystede, og først efter 77 minutter fik de igen en stor mulighed. Mathias Jørgensen fik sendt et skud i sidenettet, og AaB-fansene råbte forgæves efter straffe, da dommerens fløjte forblev tavs.

Hjemmeholdet havde også muligheder for at lukke kampen endeligt. Efter 90 minutter sendte Meinhard Olsen et følt skud mod mål, men forsøget blev blokeret til hjørnespark.

Efter 92 minutter blev Sterling Yateke fortjent hyldet af publikum, da han blev klappet fra banen, og indskifteren Mads Pedersen kom ind for at sikre sejren i hus.

Slutningen af kampen blev dramatisk med hele otte minutters tillægstid som følge af indlagte drikkepauser. AaB fik mobiliseret et sent pres mod Kolding-målet, men målmand Lennart Moser blev kampens store helt. Særligt i kampens døende minutter leverede han en stribe klasseredninger, hvor især den sidste redning med brystkassen fik stadion til at eksplodere i jubel.

Efter otte lange minutter med hjørnespark, konstante indlæg, lange indkast og pres kunne dommeren endelig fløjte kampen af. Kolding IF kunne dermed juble over en drømmestart på Betinia Ligaen, mens AaB må se realiteterne i øjnene: vejen tilbage til Superligaen bliver ingen nem opgave.

Kampens store oplevelse var uden tvivl Sterling Yatekes spektakulære langskudsmål, men sejren blev også grundlagt af holdets ukuelige vilje og målmand Lennart Mosers afgørende aktioner til sidst.

Kolding IF – AaB: 1-0 (0-0)

Mål:
1-0 Sterling Yateke (55.)

Rødt kort: Ari Leifsson (43.)

Gule kort: Lennart Moser (73.), Christian Vestergaard (77.), Frederik Møller (88.)

Tilskuertal: 2941

DMI varsler skybrud og kraftig torden over store dele af landet

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.

Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.

Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.

Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.

Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.

Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.

Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.

Weekend med ægte sommervarme

Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.

Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.

Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.

Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.

»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.

Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.

»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.

Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.

»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.

Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.

»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.

Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.

Mand fremstilles i retten efter brandstiftelse i egen lejlighed — to naboer evakueret

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En mand er blevet sigtet for at sætte ild til sin egen lejlighed i Norgesgade i Fredericia. Det oplyser vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 19.26 lørdag aften, hvorefter politi og brandvæsen hurtigt rykkede ud til stedet. Her blev to andre beboere fra ejendommen evakueret.

»Vi har sigtet en mand for at sætte ild til egen lejlighed. Han er sigtet efter straffelovens paragraf 180,« fortæller Andreas Juul.

Paragraffen omhandler forsætlig brandstiftelse, hvor der sættes ild til bygninger eller genstande under omstændigheder, der medfører fare for andre mennesker.

Manden bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne, men branden har medført materielle skader på lejligheden. Politiet ønsker endnu ikke at udtale sig nærmere om motiv eller baggrund for branden.

Ud over sagen fra Fredericia oplyser vagtchefen også, at politiet søndag formiddag er involveret i endnu en fremstilling i Retten i Kolding.

»Der foregår en anden fremstilling i øjeblikket i Kolding, hvor der er dørlukning. Vi kan derfor ikke oplyse yderligere, end at en person fremstilles sigtet for voldtægt,« slutter Andreas Juul.

1...707172...366Side 71 af 366