Gasflaske i brand i Fredericia, indbrud i Kolding og kokainfund hos fredericianer

0

DØGNRAPPORT: FREDERICIA-KOLDING. Weekenden bød på en gasflaske i brand på Nordensvej i Fredericia, flere indbrud i Kolding hvor både møbler, smykker og elektronik blev stjålet, samt en anholdelse af en 39-årig fredericianer i Kolding, der kørte påvirket uden kørekort og blev taget med kokain på sig.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen oplyser, at TrekantBrand fredag den 29. august blev sendt til Nordensvej i Fredericia, hvor en femkilos gasflaske stod i flammer. Flasken brændte på jorden omtrent 20 meter fra en bygning. Politiet var ikke selv til stede, men fik meldingen videre fra brandvæsnet. »Det var en enkeltstående hændelse, som TrekantBrand håndterede,« sagde vagtchefen.

I Kolding blev der anmeldt et forsøg på indbrud på Christian den IIIs vej. Det er sket i tidsrummet mellem torsdag klokken 16 og søndag klokken 15.40. Et kældervindue var forsøgt brudt op, listerne var aflistet og lå på jorden, men gerningsmændene kom ikke ind. »Man har tydeligt forsøgt at bryde sig ind, men uden held,« oplyser Arno Rindal Pedersen.

En anden sag fra Kolding drejer sig om et indbrud i en lejlighed på Nr. Bjertvej. Det er sket mellem lørdag klokken 15 og søndag klokken 16. Her blev hovederne lirket op, og gerningsmændene bevægede sig rundt i lejligheden. Udbyttet blev fem spisebordsstole, en gulvlampe, en boks med tre ure og to ligthere samt en bærbar computer.

Natten til mandag blev en mand på 39 år fra Fredericia anholdt ved Cirkle K på Haderslevvej i Kolding. Han blev standset i bil klokken 00.30 og viste sig at være påvirket af stoffer. Han havde desuden ikke førerret til at køre personbil. Ved visitation fandt politiet 0,79 gram kokain på ham. »Han blev anholdt og sigtet, og der er taget en blodprøve,« fortæller vagtchef Arno Rindal Pedersen.

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går hånd i hånd

0

BOLIG. Der findes huse, som ikke blot er bygninger, men fortællinger. Huse, hvor væggene synes at gemme på historier, og hvor lyset, udsigten og stemningen tilsammen skaber en ramme, der er svær at finde andre steder. På Nørre Allé i Strib ligger et af disse sjældne steder. En storslået villa fra år 1900, placeret i første række til Lillebælt med privat strandgrund og panoramaudsigt, der tager pusten fra enhver, der træder ind ad døren.

Når man står foran huset, fornemmer man straks dets historie. De klassiske linjer, de solide materialer og fornemmelsen af storhed afslører, at dette ikke blot er endnu en ejendom. Det er en ejendom, der er bygget til at imponere og til at vare. For mere end hundrede år siden rejste villaen sig som et stateligt vartegn i Strib, og siden da har den dannet ramme om liv, drømme og fortællinger.

Når havet er din nabo

Det første, der møder en, når man træder ind i huset, er ikke blot rummene, men udsigten. Uanset hvor man vender blikket, er havet nærværende. Stuerne åbner sig mod Lillebælt, og gennem de store vinduespartier flyder lyset ind og skaber en stemning, som kun vandet kan give.

At bo her er at leve med havet som en konstant ledsager. Man kan vågne til morgensolens stråler, der spejler sig i vandoverfladen, og falde i søvn til lyden af bølger, der slår mod bredden. Den private strandgrund giver en følelse af frihed og nærvær, hvor det er muligt at starte dagen med en dukkert eller blot lade fødderne synke ned i sandet.

Strib er kendt for sit kystnære liv, og her får man det i sin reneste form. Fra terrassen kan man følge sejlbådene, der glider forbi, og man kan opleve Lillebælt forandre sig time for time – fra stille spejlblanke morgener til dramatiske aftener, hvor vinden rejser bølgerne og himlen bliver dramatisk.

Historien i væggene

Ejendommen bærer på en arv, der strækker sig tilbage til år 1900. Dengang blev der bygget huse med tanke for både æstetik og holdbarhed. Nørre Allé 47 er ingen undtagelse. Den solide bygningskrop og de klassiske proportioner er et vidnesbyrd om en tid, hvor man byggede til generationer, ikke blot til øjeblikket.

Når man bevæger sig gennem de mange rum, mærker man fornemmelsen af historie. Man fornemmer, at huset har været samlingspunkt for familier, fester og hverdagsliv gennem mere end et århundrede. Hver krog og hver detalje rummer potentialet til at blive genopdaget, genfortolket og ført ind i en ny tid.

Det er netop dette, der gør huset så særligt: det forener det historiske med muligheden for at skabe noget helt nyt. Her er rammen sat, men indholdet er endnu til at forme.

Rummenes generøsitet

Med sine mere end 687 kvadratmeter bolig og yderligere 305 kvadratmeter kælder er villaen ikke blot en bolig, men en hel verden i sig selv. De mange kvadratmeter giver en sjælden frihed. Der er plads til at indrette hjem, arbejdsliv, gæsteafdeling, fritidsrum og meget mere – uden at skulle gå på kompromis.

De store stuer lægger op til at være samlingspunkter, hvor man kan invitere til middage og fester, men de rummer også en intimitet, der gør det muligt at skabe små kroge af nærhed. Man kan forestille sig, hvordan pejsens ild kan varme på vinteraftener, mens vinden rusker udenfor, eller hvordan sommerdage kan forlænges med åbne døre ud til terrassen og den friske havluft.

På samme måde rummer værelserne en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse hjemmet til enhver livssituation. Her kan børneværelser vokse med børnene, kontorer kan indrettes til hjemmearbejde, og gæster kan finde sig til rette med både plads og komfort.

Mulighederne er mange

Huset er i dag registreret som erhverv, men der foreligger en klar mulighed for at ændre anvendelsen til bolig. Det åbner for et væld af drømme. For nogle vil det være oplagt at skabe en familiebolig i en skala, man sjældent finder. For andre kan huset være rammen om en kombination af bolig og erhverv – eksempelvis et atelier, en klinik eller et kreativt fællesskab.

Det er netop husets volumen og beliggenhed, der giver disse muligheder. Der er plads til at tænke stort og samtidig bo på en af de mest attraktive adresser i Strib.

Beliggenhed med sjæl

Nørre Allé i Strib er i sig selv en adresse, der udstråler historie og eksklusivitet. Den bugter sig ned mod vandet og er omgivet af grønne haver og klassiske villaer. Det er et område, hvor man både har privatlivet og fællesskabet, hvor man kan gå langs kysten og samtidig være tæt på byens liv.

Strib er en by med sjæl. Den har sin egen rytme og atmosfære, hvor nærheden til Lillebælt altid er i centrum. Her finder man roen i naturen og samtidig kort afstand til Middelfart og videre ud i Trekantområdet.

At skrive næste kapitel

Når man står i huset på Nørre Allé 47, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det kan blive. Man ser rummenes potentiale, man mærker havets nærvær, og man fornemmer, at dette sted venter på en ny ejer, der vil bringe det ind i en ny tid.

For nogle vil det være et restaureringsprojekt, hvor man nænsomt genskaber de historiske detaljer og bringer huset tilbage til sin oprindelige storhed. For andre vil det være en mulighed for at skabe noget helt moderne i en klassisk ramme.

Uanset hvilken vej man vælger, er én ting sikker: huset rummer sjæl. Den kan ikke bygges på ny, den kan kun findes og forvaltes. Og på Nørre Allé 47 er den til stede i overflod.

Et hjem med sjæl

Hjem med sjæl handler ikke om kvadratmeter, materialer eller beliggenhed alene. Det handler om helheden – om den følelse, man får, når man træder ind, og om de historier, et hus kan fortælle. På Nørre Allé 47 er denne følelse til stede fra første øjeblik.

Det er et hjem, hvor vandet er en del af hverdagen, hvor historien lever i væggene, og hvor mulighederne er uendelige. Det er et hjem, hvor fortid og fremtid mødes, og hvor næste kapitel endnu er uskrevet.

For den, der vælger at flytte ind her, er det ikke blot en bolig, men en livsramme, der vil præge både hverdag og fest. Nørre Allé 47 er et sted, man ikke blot bor – det er et sted, man lever.

Læs mere om villaen hos mægleren her

Søvnig bilist slap mirakuløst uden skader i Middelfart

0

DØGNRAPPORTEN FRA FYN. En bilist, der faldt i søvn på Fynske Motorvej, flere indbrud i Faaborg-Midtfyn og Odense samt både spiritus- og narkokørsel. Fyns Politis døgnrapport fra weekenden tegner et billede af et travlt døgn for ordensmagten på tværs af hele øen.

I Middelfart mistede en 51-årig udenlandsk mand kontrollen over sin bil, da han faldt i søvn bag rattet på Fynske Motorvej fredag morgen. Uheldet skete klokken 07.17, hvor bilen røg i rabatten og fik betydelige skader. Heldigvis kom ingen personer til skade, men manden blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens §54 stk. 2.

Samme dag kort efter midnat blev tre unge mænd – to 20-årige og en 21-årig – alle fra Middelfart kommune, standset på Brovejen. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I Assens kommune blev der fredag formiddag anmeldt et indbrud på Ørsbjerg Skovvej. En rude var knust, og anmelder havde set en mand stå i køkkenet, inden han forlod stedet. Intet blev stjålet.

Faaborg-Midtfyn oplevede en bølge af indbrud. Blandt andet blev der søndag anmeldt indbrud på Faurshøjvej ved Faaborg, hvor tyve stjal brugskunst samt vinterdæk og fælge. I Broby blev der på både Sandholtvej, Lundegårdsvej og Stensbjergvej anmeldt indbrud, hvor smykker og andre værdier blev taget. På Årslev-området forsøgte gerningsmænd at knuse en rude til en terrasse, men slap uden indstigning.

En særlig sag kom fra Bøgeparken i Årslev, hvor en kvinde med østeuropæisk udseende angiveligt fik adgang til en bolig under påskud af at ville have et glas vand. Da hun forsvandt, opdagede beboeren, at smykker var væk.

På Fynske Motorvej ved Ullerslev blev en campingvogn påkørt lørdag aften, da en bilist overså vognen i højre bane. Ingen personer kom noget til. I Nyborg blev en bil udsat for hærværk, mens der i Ørbæk blev stjålet smykker og kontanter ved et indbrud.

Odense fyldte som altid meget i rapporten. Blandt sagerne var en 24-årig mand fra Faaborg-Midtfyn, der kørte gennem Munke Mose med en promille over det tilladte. En 16-årig blev taget med en vellignende 3D-printet plastikkniv i letbanen, og flere blev sigtet for både narkokørsel, besiddelse af lattergas og forstyrrelse af den offentlige orden i nattelivet.

I Svendborg blev en 63-årig mand standset for spirituskørsel ved Jessens Mole natten til søndag. Senere på dagen ramte en bilist en modkørende trailer på Sundbrovej i forbindelse med en forbikørsel.

På Nordfyn endte en 37-årig mand fra Allerød med både sigtelse for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, da han blev standset i Otterup søndag eftermiddag.

To mænd dømt for brutalt røveri og angreb på kvinder i Vejle

0

RETTEN. Retten i Kolding har idømt to rumænske statsborgere fængsel i 1 år og 9 måneder samt udvisning for bestandigt efter et groft røveri og et legemsangreb i Vejle.

De to mænd på henholdsvis 37 og 46 år blev fredag den 29. august dømt for episoden, der fandt sted den 23. februar i år. Ifølge politiet skaffede de sig adgang til en adresse på Vardevej gennem et åbentstående vindue. Her truede de en 41-årig kvinde med et donkraftrør og en økse og tvang hende til at udlevere kontanter og værdigenstande.

Herefter gik de videre til husets førstesal, hvor en 22-årig kvinde opholdt sig. Hun blev tildelt mindst tre slag på kroppen og i hovedet med en økse. De to mænd tog derefter hendes taske, som indeholdt både kontanter og andre værdigenstande, inden de flygtede fra stedet.

Begge mænd modtog dommen og er fortsat fængslet. De har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen den 23. februar.

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

0

AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.

»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.

Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.

Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.

Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.

AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.

»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.

Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Inger Støjberg trak folk til valgkrydset i Fredericia

0

KV25. Der var både krammere, håndtryk og nysgerrige spørgsmål, da Danmarksdemokraternes stifter og politiske leder, Inger Støjberg, lørdag lagde vejen forbi Fredericia midtby. Valgkrydset mellem Gothersgade og Jyllandsgade summede af aktivitet, og blandt de mange lokale kandidater, der søgte vælgernes opmærksomhed, trak Støjbergs tilstedeværelse et særligt stort publikum.

Med kommunalvalget i november tæt på kalenderen var hendes budskab klart. »Vi satser i hvert fald på at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men vi er et nyt parti, så der skal kæmpes« sagde Inger Støjberg, mens vælgere ventede på at komme til orde.

Hun har i de seneste måneder rejst landet tyndt for at bygge partiets første kommunalvalgkampagne op. Og hun lægger ikke skjul på, at det hårde program ikke er nogen byrde for hende. »Jeg synes, det er spændende. Jeg elsker at være på landevejene, og det gør jeg vidderligt. Bare i den her uge har vi haft sommergruppemøde i Vestjylland. Mandag var jeg i Ringkøbing. Så overnattede vi i Odense, inden turen gik til København. Derefter tilbage igen og videre til Vejle, Kolding og nu Fredericia. Næste uge står den på byer i Nordjylland« sagde hun med et smil.

For Støjberg handler Danmarksdemokraternes projekt om at skabe balance. Ikke kun på landsplan, men også internt i kommunerne. »For mig handler det ikke bare om, at Danmark skal være i bedre balance. Det handler også om, at kommunerne skal være i bedre balance. Der sker rigtig mange ting i borgmesterbyerne, men det er ofte landområderne, der betaler prisen. Det kan være i form af solcelle- og vindmølleprojekter, skoler der lukker, eller dårlig adgang til kollektiv trafik. Det ender tit med, at de store centerbyer bliver styrket, mens de små samfund bliver glemt« sagde hun.

Hun pegede på, at partiets kommunale kandidater skal være dem, der kan skabe forbindelsen mellem Christiansborg og de lokale udfordringer. »Det nære og det tætte er vigtigt. Jeg mener helt sikkert, at der er behov for bedre koordinering mellem byerne og Christiansborg« sagde hun.

Spørgsmålet faldt også på Fredericia og det lokale hold, som Danmarksdemokraterne stiller med. Her var Støjberg tydelig i sin støtte. »Jeg synes, det er et godt hold, og det er selvfølgelig også derfor, jeg er hernede for at kæmpe for dem« sagde hun.

Med et par måneder til valget står Danmarksdemokraterne over for deres første store test på kommunalt niveau. For Inger Støjberg er det et skridt, hun tager med entusiasme og kampgejst. Og lørdag i Fredericia var der ingen tvivl om, at hun både nød at være tæt på vælgerne og at være en del af det lokale mylder af politisk aktivitet, hvor samtalerne og de personlige møder er lige så vigtige som partiprogrammerne.

Palle Dahl: Vi er klar til forandring i Fredericia

Der var optimisme i stemmen, da Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, lørdag satte ord på den kommende valgkamp. Kommunalvalget nærmer sig, sommeren er forbi, og for Danmarksdemokraterne handler de næste måneder om at overbevise vælgerne om, at tiden er moden til forandring.

»Vi skal gøre borgerne opmærksomme på, hvad det er, vi står for. Og se, om de er enige med os i det, vi siger og det, vi mener« sagde Palle Dahl, da han mødte AVISEN i gågaden.

Et af de punkter, som Palle Dahl fremhævede, er partiets kamp for at placere solceller på tage frem for i åbne marker. »Så sent som i går meldte Christiansborg ud, at de er lydhøre overfor det, vi mener med vores jorder. Det vil de til at ændre på, således at vi kan få nogle solceller på tagene i stedet for, at de står ude i naturen. Det har vi snakket om i mange år, og nu har de endelig lyttet« sagde han.

I Fredericia ser Palle Dahl mulighederne for et politisk skifte. »Jeg skulle være skarn, hvis jeg ikke var optimist. For de blå partier i Fredericia står stærkt. Vi er klar til lidt ændring. Nu har vi haft, ja i de sidste 100 år med undtagelse af fire år, en rød styret kommune. Det her valg kan blive meget interessant« sagde han.

For Danmarksdemokraterne handler valgkampen i høj grad om at markere sig som et nyt alternativ i det politiske landskab og vise, at partiet kan spille en rolle i byens udvikling. Og med Palle Dahl i spidsen går partiet til valg med ambitionen om at udfordre de etablerede blokke og være med til at præge, hvordan Fredericia skal se ud i fremtiden.

Venstre satser på de unge stemmer i Fredericia

0

KV25. Når borgerne i Fredericia den 18. november skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, stiller Venstre med det største kandidatfelt i partiets historie i byen. Hele 19 kandidater er på listen, og blandt dem er nye og yngre kræfter, som partiet ser som en vigtig del af fremtidens Fredericia.

Byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv er en del af Venstres nuværende byrådsgruppe, præsenterede stolt et af de nye ansigter, byrådskandidat Lasse Hildingberg. »Vi har været heldige og dygtige at få unge kandidater til at købe ind på vores projekt med Fredericia Kommune. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun overlader scenen til os fem, der sidder i byrådet i dag, men også giver plads til nye og unge, så de får taletid og erfaring« sagde han.

For Lasse Hildingberg er motivationen klar. »Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at gøre en forskel i den by, hvor jeg er født og opvokset, og hvor jeg har planer om at blive resten af mit liv. Vi har set, hvor meget ustabilitet der har været de seneste år. Vi har brug for ro og stabilitet, og det tror jeg, at jeg kan bidrage til med mine kompetencer og min tilgang til tingene« sagde han.

Han peger på, at alderssammensætningen i det nuværende byråd også har spillet ind i hans beslutning. »Jeg synes, det er sundt at få yngre kræfter ind. Jeg tror på, at det giver et bedre og mere nuanceret billede af kommunen, som vi alle sammen elsker. Hvis man kan tage ansvar, så skal man også tage ansvar, og derfor har jeg valgt at gå ind i det her« sagde han.

Hildingberg har selv en baggrund i foreningslivet, hvor han i mange år har arbejdet frivilligt. »Jeg har siddet i idrætsrådet og ønsker at gøre en forskel for fællesskaberne i Fredericia. Vi skal have et stærkt foreningsliv, hvor der er plads til alle. Jeg vil især kæmpe for, at parasporten bliver inkluderet bedre i Fredericia, for det synes jeg er et problem i dag« sagde han.

For Niels Martin Vind er det en styrke, at Venstre både kan præsentere erfarne politikere og nye kandidater med friske idéer. »Jeg synes, det er fedt, når nye kandidater kommer til med nye perspektiver. Det gælder ikke kun unge, men også ældre, der er nye i politik. Tingene ændrer sig hele tiden, og derfor skal vi have rotation i byrådet. Man skal ikke bare sidde fast i, at det prøvede vi for 15 år siden, så det gider vi ikke igen. Jeg ser det som en styrke, at vi har både erfaring og fornyelse« sagde han.

Borgerinddragelse er et tema, der fylder meget for Venstres nye kandidat. »Vi skal sikre, at borgerne får en reel medbestemmelse og indflydelse på de ting, der sker. Byrådet og kommunen er der for borgerne og ikke omvendt. Det nytter ikke noget, at rådhuset lukker sig om sig selv« sagde Lasse Hildingberg.

Han løftede også blikket fremad. »Mit håb for Fredericia om 20 år er, at vi fortsat har råd til at lave de nødvendige investeringer i ældrepleje, i skoler og i daginstitutioner. Det er der, fremtiden starter. Men det kræver også, at vi får de indtægter, der skal til, så vi kan betale for den velfærd, vi ønsker« sagde han.

Og hvis skæbnen på mærkelig vis en dag skulle gøre ham til borgmester, har han en klar prioritering. »Jeg ville starte med at skabe et overblik over, hvordan det hele hænger sammen. På den måde kan man undgå lappeløsninger og i stedet skabe en kommune, der er rig på fællesskaber og med de nødvendige indtægter til at sikre en god velfærd. Det er nogle af de ting, jeg vil arbejde meget for« sagde han.

For Niels Martin Vind er det vigtigt, at unge som Lasse også får en stemme i debatten om bosætning. »Det er vigtigt, at de unge føler sig repræsenteret. Når unge ser, at der sidder folk på deres egen alder i byrådet, så kan de også selv få lyst til at engagere sig. Det giver et mere repræsentativt byråd, og det er sundt for demokratiet« sagde han.

Valgkampen står for døren, og for de nye kandidater er det en tid, de ser frem til. »Jeg glæder mig til valgkampen. Jeg sagde allerede for et år siden, at jeg ville stille op, og jeg har glædet mig lige siden. Vi går til valg på ordentlighed, og jeg tror, det bliver en spændende og sjov valgkamp. Jeg ser frem til at møde borgerne, hænge plakater op og få dialogen i gang« sagde Lasse Hildingberg.

Niels Martin Vind understregede, at Venstre i Fredericia netop dyrker fællesskabet – også i selve valgkampen. »Vi tager ud som et hold. Vi hjælper hinanden med plakaterne, vi har familierne med, børn og venner. Det handler ikke kun om den enkelte kandidat, men om at Venstre samlet får et godt valg. Det vigtigste er, at partiet står stærkt, og så arbejder vi videre for Fredericia, uanset hvem der bliver valgt« sagde han.

Når entreprenørvirksomheden tager del i Ungeløftet

0

KLIMAFOLKEMØDET. Hos RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner i Middelfart er arbejdet med unge mennesker ikke noget nyt. Tværtimod er det en del af virksomhedens hverdag, og da Ungeløftet blev lanceret i Middelfart, var medejer Jesper Buch blandt dem, der tog ordet for at dele sine erfaringer.

»Thomas og jeg driver en lidt traditionel og lidt utraditionel entreprenørvirksomhed. Vi har lidt over 30 medarbejdere, og det giver os mulighed for at rumme mere, end hvis vi kun var en eller to. Vi uddanner anlægsstruktører, men vi har også ufaglærte medarbejdere. Vi sigter meget efter at bidrage ind i arbejdet med unge. Ungeløftet har vi egentlig dyrket i rigtig mange år« sagde Jesper Buch.

Han fortalte, hvordan virksomheden næsten altid har unge i praktik i samarbejde med lokale skoler. »Vi håber, at de unge senere kan se sig selv i vores fag og tage en uddannelse. Vi uddanner meget bredt, så man kommer i berøring med mange forskellige ting. I dag har vi tre, næsten fire lærlinge og flere praktikanter« sagde han.

For Jesper Buch handler det ikke kun om at give de unge en uddannelse, men også om at byde dem velkommen i et fællesskab. »En ting er, at vi som ejere vil tage imod, men vi har 30 kolleger, som også skal være en del af det. Vi starter ofte meget basalt. Det kan være at holde en aftale og møde til tiden. Det sætter vi en rigtig stor pris på. Alt det andet skal vi nok hjælpe med, og det klarer vores dygtige kolleger« sagde han.

Han gav konkrete eksempler på, hvordan virksomheden har investeret i de unge. »Vi har en voksenlærling på 27 år, som har været hos os i flere år. Han har haft det svært tidligere i sit liv, men har valgt at tage et aktivt valg og blive en del af os. Han er mega dygtig, og vi håber, han klarer sin eksamen flot. Vi investerer også i vores lærlinge, så de kan få deres eget udstyr. Det løfter nogen rigtig meget« fortalte han.

Jesper Buch pegede også på, at det nogle gange kræver lidt ekstra at være arbejdsplads for unge. »Vi oplever ofte, at unge mennesker, som er i praktik eller på vej ind i en juniormesterlære, har brug for en voksen. Så er vi også lidt far for de unge, hvilket vi elsker. Vi deler krammere ud, hvis der er brug for det, og vi sørger for, at de føler sig som en del af kulturen« sagde han.

Han fortalte om en anden medarbejder, der havde haft en barsk fortid. »Han kommer fra et meget råt miljø, men udfører sit arbejde til UG. Vi valgte at give ham en dyr efteruddannelse og sagde til ham, at hvis han gennemførte, ville vi investere i fabriksnyt udstyr. Og da han stod med det, kunne man se en voksen mand i 30’erne skyde brystet frem. Det gør en forskel« sagde Jesper Buch.

For RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner handler arbejdet med unge om meget mere end faglige kompetencer. Det handler om kultur, ansvar og sociale fællesskaber. »Vi elsker at arbejde med unge mennesker, og det gør vores kolleger også. De skal også kunne være med. Vi laver sociale arrangementer og skaber oplevelser, hvor de føler sig som en del af holdet« sagde han.

Afslutningsvis rettede Jesper Buch en tak til arrangørerne af Craft Festival, hvor virksomheden også er en fast deltager. »Vi kommer lige fra Craft Festival, hvor vi har haft en stand med masser af liv. Vi har valgt at være med fra dag ét for fire år siden, og vi har også valgt at være med fremover. Så tusind tak til jer, der stiller det på benene« sagde han.

Med eksemplerne fra hverdagen viste Jesper Buch, at Ungeløftet ikke kun er et politisk initiativ eller en kommunal ramme. Det er også noget, der udspiller sig på virksomheder som RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner, hvor unge får chancen for at finde fodfæste, blive en del af et fællesskab og tage næste skridt i livet.

Karsten Byrgesen: »Folkeskolen i Fredericia er kørt i sænk, og vi gentager de samme fejl«

0

POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er en god folkeskole et sted, hvor konfliktniveauet er lavt, hvor forældresamarbejdet fungerer, og hvor børnene får den faglighed, der kan bære dem videre i livet. Men når han ser på folkeskolen i Fredericia, er det langt fra det billede, han ser.

»En folkeskole skal være det første trin på børnenes rejse gennem livet. Når man forlader skolen, skal man stå med en uddannelse og et fagligt niveau, der gør en klar til næste skridt. Sådan er det desværre ikke i Fredericia. Tværtimod. Jeg blev ked af det, chokeret – og faktisk vred, da jeg lige før sommerferien opdagede, at Fredericia Kommune ligger allernederst i Jylland, når det handler om at uddanne børn. Vi har den højeste dumpeprocent blandt alle folkeskoler i regionen. Det er helt uacceptabelt,« siger han.

Privatskolernes succes som spejl

Det, der for alvor undrer Byrgesen, er, at problemerne ikke kan forklares med økonomi. Fredericia har ikke færre ressourcer end andre kommuner – tværtimod.

»Vi bruger rigtig mange penge på skolen. Normeringen er på nogle områder bedre, end den behøver at være. Alligevel er resultaterne elendige. Derfor har jeg flere gange sagt, at vi må kigge på privatskolerne i Fredericia. De har stor succes. Hvorfor gør de det så meget bedre? Jeg ved godt, at mange i det politiske system har en grundlæggende skepsis mod privatskoler og en næsten religiøs tro på, at folkeskolen altid er bedst. Men det er en illusion. Hvis vi ikke tør lære af dem, der faktisk lykkes, så bliver vi ved med at sidde fast i de samme problemer,« siger han.

Privatskolernes styrke ser han i det klare værdisæt og i evnen til at inddrage forældrene.

»En privat skole har en holdningspakke, der gennemsyrer hele miljøet. Man har klare rammer for, hvordan man taler til hinanden, hvordan man mødes, og hvordan man samarbejder. Og vigtigst af alt, man har et stærkt samarbejde med forældrene. Når barnet kommer hjem og brokker sig over et eller andet, så står skolen og forældrene sammen om målet, nemlig at barnet skal lære noget. Det er helt afgørende. I folkeskolen har vi mistet det fælles mål, og uden det bliver undervisning til kampplads i stedet for samarbejde,« siger han.

Politikernes ansvar

Byrgesen understreger, at hans kritik ikke er rettet mod lærere, pædagoger eller skoleledere.

»De gør det bedste, de kan under de vilkår, de har. Det her er en kritik af politikerne. I årevis har de set til, mens folkeskolen er blevet kørt i seng. Og det er endt i en situation, hvor vi står med noget, der minder om Titanic. Skibet synker, men vi spiller bare videre på dækket,« siger han.

Superskoler og tabt identitet

Han mener, at en del af problemet er de store skoleenheder, der i hans øjne har fjernet både nærhed og identitet.

»Tidligere havde hvert kvarter sin skole. Det gav en stolthed og en forankring i lokalsamfundet. Alle vidste, hvad Alléskolen, Skjoldborgvejens Skole eller Skandsevejens Skole stod for. I dag har vi sammenlagte superskoler med navne, som ingen kan finde ud af. Det er totalt fjolleri. Vi mister tilhørsforholdet og forvirrer både børn og forældre. Det er et af de steder, vi bør se tilbage og lære af fortiden. Ikke for at spole tiden tilbage, men for at genopdage det, der fungerede,« siger Byrgesen.

En ny skole til 270 millioner

På toppen af folkeskolens problemer kommer nu beslutningen om at bygge en helt ny Kristinebjergskole på Skandsevej til 270 millioner kroner. En beslutning Byrgesen er stærkt uenig i.

»Jeg var ude at besøge skolen i fredags. Jeg gik igennem alle lokaler, og jeg så kun ét rum, hvor jeg tænkte, at her kunne man godt gøre noget. Resten var i en fantastisk stand. Og så vil man rive en velfungerende skole ned for at bygge en ny til en kvart milliard. Det er fuldstændig ude af trit med tidens krav. Vi burde renovere det, vi har, og bygge til, hvor det er nødvendigt,« siger han.

Byrgesen er især bekymret for økonomien.

»Inden vi overhovedet har taget det første spadestik, har vi allerede fået at vide, at projektet bliver ti procent dyrere. Det er 27 millioner oveni. Og ser man på udviklingen i byggematerialer og arbejdskraft, så bliver det hurtigt 20 eller 25 millioner mere. Det er penge, vi ikke har. Det er naivt at tro, at vi kan holde budgettet. Bare se på Odense Universitetshospital, som er blevet tre milliarder dyrere end først antaget. Det er præcis den samme logik, vi er på vej ind i,« siger han.

Et system uden retning

For Byrgesen er problemet ikke kun penge og bygninger, men en politisk kultur, der ikke tør erkende fejl eller ændre kurs.

»Vi har haft det samme flertal i 12 år. Den folkeskole, vi ser nu, er resultatet af deres beslutninger. Og det er bare ikke godt nok. Vi har brug for en ny kultur, hvor man tør erkende, at noget ikke virker, og hvor man kigger ud af kommunen og lærer af dem, der lykkes. Hvis ikke vi gør det, så gentager vi de samme fejl igen og igen,« siger han.

Krav om forandring

Derfor opfordrer Byrgesen til, at kommunen går mere ydmygt til værks og tager fat på en reel genopbygning af tilliden til folkeskolen.

»Hvis man har et hus, der fungerer, starter man ikke med at vælte det hele ned. Man renoverer og bygger til. På samme måde skal vi behandle vores skoler. Det handler om at bruge pengene klogt, men endnu vigtigere handler det om at genskabe samarbejdet og troen på folkeskolen. Børnene har krav på en skole, hvor de bliver mødt med klare mål, ro og forældreopbakning. Det er vores ansvar som politikere at skabe rammerne for det. Ellers sejler vi videre – og det kan vi ikke være bekendt,« siger Karsten Byrgesen.