Ledende sprog

Af
Erik Schwensen
-
0

KUNSTEN AT LEDE. I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.

Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.

MILTON-MODELLEN
MILTON-MODELLEN kan vi betragte som et modsatrettet kommunikationsværktøj i forhold til META-MODELLEN. Hvor META-MODELLEN søger at præcisere vort sprog, søger MILTON MODELLEN at gøre vores bevidst kunstnerisk uspecifikt. MILTON MODELLEN blev ligeledes skabt af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne i deres afdækning af, hvilke af de vigtigste sprogmønstre en af datidens dygtigste hypnoterapeuter Milton H. Erickson anvendte med succes. En sprogmodel, som er tilgængelig og effektiv for andre at lære og anvende uden at den bliver for simpel, men bevarer sin kommunikative effekt.

Med MILTON-MODELLENs grundlæggende sprogmønstre gør lederen brug af et mere kunstnerisk uspecifikt og mere hypnotisk lignende sprog. Et sprog og en kommunikation som gør modtageren mere nysgerrig, motiveret og engageret. En sprogmodel som indfanger modtageren i sin egen model af verden og som kan lede modtageren mentalt og tanke- og adfærdsmæssigt i bestemte retninger. Det er et sprog, hvor modtageren har svært ved at lytte til afsenderens budskaber uden selv at søge at give det mening, og dermed danne ”sin egen mening” om det. Det kaldes for en Transderivational Search. Det gælder om bevist – i sproget – at give udvalgte, uspecifikke rammer, som modtageren (lytteren) efterfølgende bliver ledt til selv at fylde meningsfuldt ud.

Ved at anvende det hypnotiske, kunstnerisk uspecifikke sprog kan afsenderen (fx lederen) få modtageren til ”at drømme” og leve sig videre ind i en drøm, hvor modtageren anvender sin egen viden, erfaring, kompetencer og holdninger til selv at bygge videre på drømmen.  Vi kender det fra gode film, hvor vi bliver draget dybt ind i handlingen. Ja, vi identificerer os måske med en af rollerne. Vi kobler det måske endda til andre dele af vores liv i fortiden, netop nu eller et stykke ud i fremtiden.

Jeg lærte MILTON-MODELLEN tilbage i 2007 og har med stort udbytte anvendt det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog siden. Nogle af mine nærmeste vil måske sige – vel rigeligt. Og det virker.

Inden jeg går videre med et par eksempler, vil jeg dog pege på det etiske ansvar, som du påtager dig, når du anvender det hypnotiske og kunstnerisk uspecifikke sprog. Sprogmodellen er så effektfuld, at dens anvendelse nøje skal være afstemt efter gældende regler og kendetegn for God Ledelse og de samfundsetiske regelsæt, som er gældende i den verden vi lever i. I tidligere artikler har jeg givet mine bud på dette etiske ansvar.

I min tid som regimentschef anvendte jeg ofte det kunstneriske uspecifikke sprog gennem sproglige metaforer og forestillinger om fx ”forskellen på at leve livet som om du sidder i en robåd – kiggende bagud – eller leve dit liv som om du sidder i en kano og kigger fremad”, eller om du bygger ”vindmøller” frem for ”læhegn”, når ”orkaner” raser omkring din virksomhed, eller om du vil være en ”Peter Plys”(optimisten) frem for ”Æsel”(pessimisten)” i din lederstil, eller om ”at placere sig på det rigtige sæde eller bedre skifter sæde undervejs  i ”fremtidstoget” (bagerst (kigger bagud – fortiden), i midten (kigger til siderne – nutiden) eller forrest kigger fremad – fremtiden)).

En anden måde jeg anvender det kunstneriske, uspecifikke sprog på er i forbindelse med forskellige visionsarbejder. Beskrivelsen af rejsen til Det Ønskede Samfund i artiklen ”Den Ønskede By – Byudvikling er Samfundsudvikling” skrevet af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen i antologien ”Bedre byer – En antologi om byudvikling og byudviklingsledelse” er et eksempel herpå.

Metaforerne kan bruges til at skabe billeder og forestillinger om både fortiden, nutiden og fremtiden. Billeder og forestillinger, som er forklaringer på den komplekse verden, som vi lever i. Forestillinger som samtidig giver mulighed for, at modtageren bliver motiveret og inspireret til selv at skabe og udbygge egne billeder og forestillinger, der ligger i tråd med de anvendte metaforers budskaber.

MILTON-Modellens sprogmønstre kan med stor fordel anvendes i taler, artikler, bøger, som mødeleder, moderator, mødedeltager, interviewer eller i samtaler under de mange tilfældige møder og situationer, som opstår i interaktionen med andre.

Sprogmønstre
Det kunstneriske uspecifikke sprog grupperer sig i tre hovedgrupper: Udeladelser, Generaliseringer og Forvrængninger.

Udladelser
Ved bevidst at udelade bestemte ord eller forhold i dit sprog, kan du vække modtagerens nysgerrighed og motivere til tænkning og handling – at sætte det manglende ord/begreb ind. Det kan både være udeladte ord, anvendelsen af nominaliseringer og uspecifikke verber: Fx ”I er gode” (Til hvad?), ”Hvilke muligheder ser du i forhold til at finde en løsning på dette?” og ”Der åbner sig nye muligheder” (Hvilke, hvordan?).

Generaliseringer
Ved bevidst at indbygge generaliseringer i dit sprog, kan du indfange modtagerens interesse og lyst til at bidrage. Det kan både være universelle generaliseringer, modalverber og manglende kilder: Fx ”Hver eneste idé, der kommer frem, kan være med til at bringe os videre”, ”Du er i stand til at gøre dig gældende” eller ”Mental Fitness giver mental trivsel” (Hvem siger det?).

Forvrængninger
Ved bevidst at indbygge såkaldte forvrængninger i dit sprog kan du lede modtageren i bestemte retninger. Det kan både være tankelæsning, årsag – effekt og kompleks ækvivalens: Fx ”I undrer jer sikker over, hvorfor jeg siger dette netop nu?”, ”Du ser opgaverne foran dig og kan prioritere de vigtigste først” eller ”Det, at du er med til mødet, betyder, at du kan gøre din indflydelse gældende”.

Afrunding
Jeg har kun afdækket et hjørne af MILTON-Modellen mange facetter, og du er selvfølgelig velkommen til selv at lede videre og  finde flere andre eksempler på Ledende Sprog, fx i tidligere artikler og bøger.

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten. Landstræner Helle Thomsen har udpeget Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen til at udgøre en anførergruppe. Dermed går landsholdet fra at have én anfører til et firkløver i spidsen.

»På et landshold kan det være en stor opgave at være anfører alene. Når man har en anførergruppe, kan man dele tingene ud, så den enkelte får nogle ansvarsområder. På den måde kan de også sparre med hinanden. Og hvis nogen stopper eller er fraværende, har vi oplært de næste,« siger Helle Thomsen.

Hun peger på, at de fire spillere tilsammen repræsenterer forskellige styrker og generationer på landsholdet. »Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen rammer bredt i hele truppen. De er forskellige mennesker og bidrager med hver deres – både på og uden for banen. På den måde sikrer vi, at anførergruppen når bredt ud i hele truppen.«

Trine Østergaard har tidligere båret anførerbindet alene, men hun glæder sig til at dele ansvaret. »Det giver rigtig god mening at dele anføreransvaret mellem en gruppe af spillere, og jeg er glad for at skulle være en del af en anførergruppe i stedet for at være anfører alene. På den måde kan vi snakke om tingene, dele erfaringer, og man ved, at man altid har nogen at vende tingene med. Samtidig er det også fedt, at anførergruppen består af forskellige årgange på landsholdet, så vi sikrer os, at vi repræsenterer alle,« siger hun.

Helle Thomsens første kamp som landstræner spilles i morgen klokken 16.00 mod Island. Opgøret kan følges direkte på TV 2.

Fra Humlebæk til Fredericia – Jonas Kruse er vokset sammen med klubben

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det begynder stille. En dreng på fire år med en bold i hænderne i Humlebæk Håndbold. Dengang handlede det mere om leg end om resultater, mere om fællesskab end om medaljer. Men det blev startskuddet på en rejse, der mange år senere skulle føre Jonas Kruse til Fredericia Håndboldklub og til en central rolle som holdets playmaker.

Jonas Kruse kommer direkte fra træning. Han giver hånd og tager plads i interviewstolen. Kaffe behøver han ikke, men et glas vand, og så taler vi ellers om håndbold. En passion, der er vokset massivt på drengen, der i dag er en ung mand, der er flyttet til Fredericia.

»Jeg starter til håndbold i Humlebæk Håndbold dengang jeg er fire år til noget, der hedder bold og leg. Og så tager det egentlig bare fart derfra. Jeg spiller hele U8-tiden i Øresund Håndbold. Det er sådan rigtig børnehåndboldagtigt, hvor man spiller i hallen, som man også går i skole på. Min håndboldtræner var også min matematiklærer« fortæller han med et smil.

Det var en barndom, hvor hverdagen gled direkte over i sporten. Skole og håndbold var vævet sammen. Samme bygning, samme mennesker, samme rytme. Et miljø, der var trygt, men også begrænset. Det var først, da han kom til Helsingør, at tingene tog fart. Her blev trænerne mere ambitiøse, og Kruse fik smag for det, man kunne kalde et elitemiljø.

Springet til Jylland blev alligevel dramatisk. Som 15-årig valgte han at forlade det kendte og trygge for at starte på efterskole i Vejle.

»Det var et stort spring. Jeg kendte ingen, da jeg mødte op på efterskolen, og jeg kendte ikke engang efterskolen, før jeg søgte ind. Jeg tænkte bare, at jeg skulle prøve noget nyt. Så finder jeg ud af, at de er faktisk rigtig gode til håndbold og skal spille DM. Det havde jeg ikke tænkt over. Det var lidt et tilfælde. Jeg havde bare brug for at prøve noget nyt« siger han.

Det blev en øjenåbner. At stå dér, alene i et nyt miljø, uden venner eller netværk, men med håndbolden som omdrejningspunkt. Og pludselig opdagede han, at miljøet var stærkere, end han havde forestillet sig. Det blev begyndelsen på en ny fase, hvor ambitionen voksede.

Vejen til Fredericia gik gennem Jesper Houmark, der i høj grad var arkitekten bag den udvikling, der samlede en flok unge spillere i klubben.

»Det kan man nok give Jesper Houmark en stor del af skylden for. Han prøver at binde det sammen med, at vi er en flok gutter. Vi er nogle stykker fra Vejle Idrætsefterskole, som finder sammen om at flytte til Vejle og blive boende og gå på gymnasiet der, mens vi spiller i Fredericia. Og så ender vi med at få stablet et hold på benene med et højt niveau og et godt træningsmiljø« fortæller Kruse.

Han fik sin seniordebut kort efter. Det var på papiret en lille rolle, men for en ung spiller, der stadig vejede 15-20 kilo mindre end sine modstandere, føltes det stort.

»Jeg får debut året efter, at jeg går på efterskole. Det var stadig noget, man husker den dag i dag. Jeg var jo en lille knægt, der havde flyttet hjemmefra. Jeg får en opringning om, at jeg skal være med, fordi en anden er blevet skadet. Jeg tænker, at jeg kommer jo aldrig ind. Jeg vejer 15-20 kilo mindre end dem, jeg spiller mod, men jeg får min debut. Det gav blod på tanden til at blive ved med at træne« siger han.

Siden blev Fredericia mere og mere et hjem. Ikke bare en klub, men et sted, hvor han voksede i takt med holdet.

»Det er jo en klub, som jeg synes har været så fed, fordi den har udviklet sig år efter år, ligesom jeg har været med til at udvikle mig år efter år. Jeg har været med i den første kamp i den nye hal, hvor jeg stod bag målet og heppede. Timingen har været perfekt. Jeg kommer til klubben på et tidspunkt, hvor jeg kan træne med og blive en fast del af holdet, og så er vi oppe, hvor det er rigtig sjovt nu« siger han.

Gennembruddet kom for alvor for små to sæsoner siden. Det var dér, han gik fra at være en spiller på kanten af truppen til at være en af profilerne.

»Første halvdel af sæsonen var jeg bare en træningsspiller. Jeg kan godt mærke, at de vil mig, og jeg bliver en fast del af bænken. Men så kommer jeg ind i en kamp og gør det godt, og efter juleferien er jeg pludselig første playmaker. Det gik stærkt. Jeg var vant til at være tredjevalg, og pludselig startede jeg inde i alle kampe. Det var en kæmpe omvæltning« fortæller han.

Fredericia var samtidig i rivende udvikling. Medaljer blev en realitet, og europæiske kampe i Champions League fulgte kort efter.

»Det gik jo meget stærkt. Medaljer, så europæisk i Champions League. Det er bare blevet vildere og vildere. Klubben vil mere og mere, og det er fedt« siger han. Men hvor andre måske ville læne sig tilbage og nyde øjeblikket, ser Jonas Kruse opbygningen som en proces, der aldrig stopper. Nye spillere er kommet til, og det kræver tilvænning.

»Vi har mistet to forsvarsspillere sidste år, og vi dækker op på en helt speciel måde. Vi har to nye stregspillere, som jeg som playmaker skal finde ud af, hvordan fungerer. Der vil komme nogle ekstra fejl i starten, men det er spillere af høj kvalitet, så når vi først får dem ind i det, så bliver vi endnu bedre. Det handler om, hvor hurtigt vi kan vende os til de nye spillere og den nye måde at spille på« siger han.

Ambitionerne er klare.

»Vi skal op og have en medalje med hjem. Jeg synes, vi hører til i top tre. Og selvfølgelig skal vi også spille europæisk næste sæson. Det kan jeg ikke se nogen anden mulighed for« siger han.

Personligt ønsker han en større rolle, men han ved også, at konkurrence er en naturlig del af spillet. »Måske at have en lidt større rolle, end jeg havde sidste år. Det arbejder jeg selv med, og jeg har en dialog med trænerstaben om det. Vi har jo også en anden god playmaker, så det veksler lidt. Men det kommer og går« siger han.

Ved siden af spillerkarrieren har han taget en ny rolle på sig som træner.

»Jeg er morgentræner tirsdag og torsdag, både 7. til 9. klasse og på FHK Akademiet. Jeg kan godt lide at træne dem. Det giver mig et frirum fra håndbold inden for håndbold. Det minder mig om dengang, jeg selv bare drømte om at få lov til at spille. Jeg prøver at huske på, at dengang ville jeg give alt for at stå på banen, hvor jeg står i dag« siger han.

Når han ser frem mod kampen mod Nordsjælland, er analysen præcis.

»Nordsjælland er jo det samme hold med nye spillere hver sæson. De har en masse talenter, men har svært ved at holde på dem. Det gør dem farlige, fordi de altid har noget at komme med. Sidst jeg spillede der, blev det en hård kamp. Vi må ikke undervurdere dem. Men vi vinder. Det skal vi gøre. Det kan der ikke være nogen tvivl om« siger Jonas Kruse.

Historien om Jonas Kruse er samtidig historien om en klub, der er vokset i takt med ham. Fra en dreng, der stod bag målet og heppede, til en playmaker med ansvar og ambitioner. Fra de første skridt i Humlebæk til medaljer og europæisk håndbold i Fredericia.

Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod deres pres«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når FC Fredericia fredag aften løber på banen i Odense for at møde OB, bliver det med udsigt til både tæt kamp og massiv stemning. Direktør Stig Pedersen ser frem til et opgør, hvor marginalerne igen kan blive afgørende.

»Det bliver jo en spændende kamp igen. OB ligger tre point efter os, men vinder de, så er de forbi os. Så tæt er det. Derfor er det selvfølgelig en vigtig kamp« siger han.

OB er kendt som en traditionsklub, og Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en krævende opgave for Fredericia.

»Vi mødte dem fire gange sidste år. Vi tabte to, vandt en og spillede en uafgjort. Det afspejler meget godt styrkeforholdet. OB er en kæmpe klub, men de har været svingende i deres præstationer. De kan spille rigtig godt, men de kan også have kampe, hvor de falder i niveau« siger han.

Han peger især på, at Fredericia skal være klar fra første fløjt.

»Deres seneste kamp mod Silkeborg viser det meget godt. De scorede efter 40 sekunder og kunne have afgjort kampen i de første 20 minutter. Så voldsomt et pres har vi måske ikke prøvet før. Det skal vi kunne stå imod. Men vi ved også, at de ikke kan holde det tempo hele kampen, det er umuligt. Hvis vi kan ride stormen af, så har vi en god chance for at få noget med hjem« siger han.

Optimismen er intakt i Fredericia-lejren.

»Jeg forventer, at spillerne gør det så godt, som de kan, og det har de gjort i lang tid. Der er en kæmpe tro på tingene i truppen. Vi skal selvfølgelig også have lidt held, men jeg er sikker på, at det bliver tæt, som alle andre kampe, og at det kan gå begge veje« siger Stig Pedersen.

Han håber desuden, at mange fans finder vej til Odense for at bakke holdet op.

»Jeg håber, der kommer rigtig mange. Jeg tror, at en del tager turen. Det er en fed fredag aften, hvor man kan tage til Odense, støtte holdet og derefter tage hjem og feste videre. Det ville være fantastisk« siger han.

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på sociale medier spørger efter billetter til netop den forestilling, de bare må ind og se. Sådan er situationen netop nu på Fredericia Musicalteater, hvor premieren på den nye 90’er-musical What Is Love har udløst en billetstorm så massiv, at teaterdirektør Thomas Bay og hans hold måtte åbne for flere spilledage.

»Jeg havde lagt flere forestillinger ud,« siger Thomas Bay med en tilfreds ro i stemmen. Han er ikke typen, der jubler højlydt, men bag ordene ligger en stolthed, der er svær at skjule. »Vi er oppe med en ret stor interesse her. Vi har fyldt det rigtig godt op i starten af perioden. Så det er jo fedt, at folk tager godt imod det, vi laver.«

At kalde interessen stor er en underdrivelse. De første billetter røg hurtigere, end mange havde forventet, og selvom Bay og hans team havde forberedt sig, blev tempoet en positiv overraskelse. »Vi havde sådan siddet og ventet på, hvordan vi skulle gøre det, og så fejrer vi dybest set premieren med, at vi åbner mere op,« forklarer han.

En bølge af begejstring

Forestillingen er et rendyrket nostalgitrip til de vilde 90’ere. Her, hvor Buffalo-skoene klampede mod gulvene, og ghettoblasteren pumpede Snap!, Technotronic, AQUA og Haddaway ud over teenageværelserne. What Is Love tager publikum tilbage til dengang, hvor Beverly Hills 90210 var ugens højeste drama, og man dansede løs til Dr. Alban og Take That med crepet hår og håb i hjertet.

Men det er ikke bare billig nostalgi. Det er en ny dansk musical, produceret i Fredericia, og den er sat i verden for at skabe mere end en festlig genoplevelse. »Vi er sat i verden for at skabe store musikalske oplevelser og vække følelser i vores publikum, og det er jo så det, vi gør,« siger Thomas Bay.

Hans glæde er ikke kun personlig. Den handler om holdet, som hver dag arbejder på at få scenen til at gløde. »Jeg bliver jo stolt. Men altså frem for alt bliver jeg stolt på vegne af mit team. For det er jo dem, der… det er jo mig, der udtaler mig, men teater er jo alle de mennesker, der lever og ånder for scenekunst og for at skabe de her ekstraordinære, magiske oplevelser.«

Ambitionen om at være et nationalt kraftcenter

Fredericia Musicalteater har i årevis haft ambitionen om at være et nationalt kraftcenter for musicals. What Is Love er et nyt bevis på, at den ambition ikke kun er ord, men handling. »Jeg tror mere på handlingen frem for ord,« understreger Thomas Bay. »Hvis jeg står og siger noget, som jeg ikke agerer på, så er det jo utroværdigt. Men nu gør vi faktisk det, vi siger. Vi talentudvikler, vi værkudvikler, vi innoverer, vi prøver nyt, og vi prøver at give de allerstørste oplevelser til vores publikum.«

Forestillingen er dansk skabt, og scenografien leger med nye greb, som Bay beskriver som noget, ingen andre har prøvet på en musicalscene før. »Det er så også blevet taget godt imod, og vi kan mærke, at folk reagerer positivt. What’s not to like?«

Bag musikken står Chief 1, som har nyfortolket de gamle 90’er-hits, så de både vækker minder og føles friske. Sammen med Riffi Haddaoui, kendt fra Vi Elsker 90’erne-konceptet, har han været med til at definere den lyd, som forestillingen står på skuldrene af. Resultatet er en cocktail af koncertstemning og musicalfortælling.

En historie med både fest og pris

Men What Is Love er mere end et hitparade-show. Den fortæller også en historie om drømme og konsekvenser i 90’ernes pladebranche. »Det er en fin og medrivende historie omkring 90’ernes musikbranche. Både passionen til musikken, men også den her omkostning eller prisen ved en pladebranche, der kan ødelægge ens drømme,« siger Thomas Bay.

Han beskriver forestillingen som en balance mellem det rørende og det energiske. »Der er de her sange, der virkelig får fødderne til at tappe. Der er flere koncertelementer i forestillingen, og det er ret unikt, fordi man føler, at man er en del af musicalen på en mere indlevende måde, end man normalt vil være.«

Publikums reaktioner har allerede bekræftet, at holdet har ramt noget rigtigt. »Folk er glade og synes, det er spændende. Vi havde prøvet at komme ind i fredag eller lørdag faktisk, hvor vi også oplevede den samme store interesse. Nogen, der bare meldte tilbage og sagde, hold kæft, hvor er det godt, og vi er så spændte, og vi vil så gerne. Så ved man jo, at man har ramt et eller andet.«

Et Fredericia i front

For teaterbyen Fredericia betyder succesen med What Is Love endnu et skridt i retning af at sætte sig tungt på musicalkortet. Her, midt i landet, er et helt økosystem af scenekunst, der både udvikler nye værker og uddanner talenter. »Det er i midten af landet, hvor vi ligesom har det her musikalske økosystem,« siger Bay.

Spørger man ham, hvorfor man skal købe billet, hvis man ikke allerede har gjort det, er svaret enkelt og begejstret: »Fordi det er en helt ny dansk musical. Den er rørende, den er energisk, den handler om passion, og den handler om prisen ved at jagte sine drømme. Og så er musikken jo et soundtrack, som en hel generation har danset til.«

Når publikum i disse uger strømmer til Fredericia Musicalteater, er det med både forventning og fest i blodet. Teaterdirektøren ved godt, at man ikke kan planlægge en succes på forhånd. Men man kan forberede sig, tro på sit koncept og være klar til at åbne dørene lidt mere, når publikum banker på. »Det er jo mega fedt,« siger han flere gange under interviewet. Og man forstår ham godt.

For What Is Love er mere end en sangtitel. Det er blevet et svar i sig selv.

To erhvervsmænd vil vende kursen i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. To mænd med rødder i erhvervslivet træder nu ind på den politiske scene i Fredericia. Jan Riisager og Søren Andersen har tilbragt deres liv med at lede virksomheder, styre økonomier og skabe resultater. Nu vil de bruge deres erfaringer til at løfte kommunen ind i en ny fase, hvor samarbejde, faglighed og pragmatik står over personfnidder og kortsigtede løsninger.

»Jeg har været selvstændig i 25 år, drevet en betonvarefabrik her i byen og forsøgt at udvikle den til en nicheproducerende virksomhed. Det har krævet, at vi også kan tage nogle mennesker ind, der har lidt kant. Det kulminerede, da jeg fik CSR-prisen i Fredericia i 2024. Nu er jeg blevet spurgt, om jeg vil stille op for Venstre, og jeg kan mærke, at jeg har en masse erhvervserfaring, jeg gerne vil dele,« siger Jan Riisager.

Ved hans side står Søren Andersen. Han har haft direktørposter i både Danske Bank, Spar Nord og Middelfart Sparekasse i Middelfart, og er i dag aktiv i bestyrelserne for både IBC og Fredericia Eliteidræt. Han har et klart budskab om, hvad han bringer med sig.

»Jeg har været 37 år i den finansielle sektor, og i ti år direktør for Danske Bank her i byen. Jeg ved, hvad det betyder, når tingene spiller. Og jeg ved også, hvad det koster, når de ikke gør. Politik kan vinde meget ved at have faglig indsigt og enighed. Jeg har oplevet, når byrådet arbejder sammen, og det kaster bare en masse positivt af sig lokalt.«

Erhvervslivets sprog ind i byrådssalen

De to kandidater deler en oplevelse af, at byrådet mangler folk, der har haft hænderne på kogepladen i erhvervslivet. Hvor virksomheder hver dag vurderer investeringer, konsekvenser og muligheder, ser de, at politiske beslutninger alt for ofte træffes på et spinkelt grundlag.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har mere erhvervserfaring i byrådet. Det giver en anden tilgang til, hvordan man håndterer penge og ressourcer. Det er jo ikke kun ja eller nej, der er ofte flere lag. Men hvis man tager beslutninger på et uoplyst grundlag, så rammer det både borgerne og virksomhederne,« siger Jan Riisager.

Søren Andersen supplerer med en mere direkte kritik.

»Man kan undre sig over, hvad der nogle gange udspiller sig i en 21-mandsgruppe, hvor der administreres så mange penge. Jeg går meget op i at sætte mig voldsomt ind i, hvad konsekvenserne er, hvis man tager en forkert beslutning. Det handler om at skabe bæredygtige løsninger, og bæredygtigt behøver ikke kun være grønt. Det er det lange seje træk, hvor flest muligt får gavn af beslutningerne.«

En konkret debat, hvor deres pragmatiske tilgang træder frem, er spørgsmålet om solcelleanlæg. Begge anerkender behovet for grøn strøm, men de afviser tanken om at plastre de åbne landskaber til.

»Jeg forstår ikke, at man skal ødelægge smuk natur med solceller, når vi har store bygninger og arealer langs motorveje, hvor det vil genere langt færre. Jeg synes, vi skylder at finde smartere løsninger,« siger Jan Risager.

Søren Andersen er enig.

»Hvis man kører til Tyskland, kan man se, hvordan de bruger arealer langs motorveje og jernbaner. Det er ikke kønt, men det er bedre end at placere dem midt i et landskab, hvor folk bor og lever. Jeg synes, man skal stå ved sine beslutninger, også i byrådet. Hvis man siger ja, så skal man ikke bagefter rive aftaler i stykker. En aftale er en aftale.«

Det mest markante hos de to kandidater er deres betoning af samarbejde. De insisterer på, at løsningerne i Fredericia kræver konsensus og respekt.

»Jeg har oplevet perioder med konsensus i byrådet, og det gør en verden til forskel for investeringslysten og erhvervslivet. Hvis man udadtil viser enighed, så er det langt lettere at skabe vækst og tryghed. Og vi to er enige om 80-85 procent, og resten finder vi ud af over en kop kaffe,« siger Søren Andersen.

Jan Riisager nikker og peger på, at personfnidder og mundhuggeri er ødelæggende.

»Vi er for gamle til det der personhuggeri. Vi ved, hvad der virker i erhvervslivet, og det burde også kunne virke i en kommune med så stort et budget. Jeg synes, man skal stå ved sine holdninger og træffe beslutninger på et ordentligt grundlag, ikke fordi man skal please nogen. Det handler om respekt, også for borgerne.«

Tillid frem for kontrol

Begge kandidater er kritiske over for det, de kalder en alt for rigid dokumentationskultur i kommunen, særligt på ældreområdet.

»Det er ikke afgørende, om Hr. Pedersen får en panodil klokken 12.32, det afgørende er relationen mellem personale og borger. Hvis man drukner alt i papir, så mister man det menneskelige,« siger Jan Riisager.

Søren Andersen lægger vægt på, at tillid er kernen i både politik og ledelse.

»Tillid er båndet mellem mennesker. Det gælder i virksomheder, i sport og i politik. Hvis jeg beder Jan om en opgave, så ved jeg, at han gør sit yderste. Det er den tilgang, vi vil tage med ind i byrådet. Vi skal lytte mere til fagfolk og give plads til glæden ved arbejdet, ikke kun begrænsninger.«

Når de to kandidater taler om deres ambitioner, vender de ofte tilbage til ord som åbenhed, faglighed og pragmatisme. Begge understreger, at de ikke går ind i politik for titler eller personlige gevinster.

»Jeg har et stort netværk gennem erhvervslivet og idrætten, og jeg ved, hvordan man får ting til at ske. Jeg vil bruge det netværk til at aktivere kontakter og skabe resultater for Fredericia. Jeg er visionær og kører med langt lys, men altid med respekt for andre mennesker,« siger Søren Andersen. Jan Riisager formulerer det mere jordnært.

»Jeg vil gerne være med til at integrere flere mennesker i arbejdslivet. To timer er bedre end ingen timer. Jeg har selv erfaring med at ansætte folk, der er kommet lidt skævt i gang, og jeg ved, hvad det kræver. Det gælder også seniorer, der gerne vil bidrage. Vi skal have alle med.«

Til sidst er der en pointe, de ikke slipper. Det handler om, at politik skal bygge på samarbejde og respekt.

»Vi skal have diversitet i byrådet og folk, der har haft hænderne på kogepladen. Vi slipper aldrig de hænder, for hvis vi gør, så kommer der huller, og så begynder lavinen at rulle. Vi vil gerne være garant for, at samarbejdet fungerer,« siger Jan Riisager.

Søren Andersen afrunder.

»Det handler om at finde de 80-85 procent, hvor vi er enige, og så stå på mål for det sammen. Resten kan vi sagtens tale om. Vi skal væk fra personopgør og mundhuggeri. Vi vil noget godt for byen, og vi vil vise, at samarbejde er muligt.«

Ny bankdirektør på plads i nyt banksetup

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

FINANS. Med fusionen mellem Nykredit Bank og Spar Nord mærkes forandringerne nu også ved Lillebælt. De to afdelinger i Fredericia og Middelfart skal fremover ledes samlet, og posten som direktør er gået til Chi Kim Ruby.

Hun bliver direktør for Spar Nord Lillebælt på Bødkervej i Fredericia og Nykredit Bank på Havnegade i Middelfart. Samtidig siger Spar Nord farvel til bankdirektør Torben Ploug. Det betyder derfor også meget for Chi Kim Ruby at varetage rollen og valget af hende med ydmyghed og stolthed.

»Det er selvfølgelig overvældende, men jeg har også sagt farvel til to rigtig gode kollegaer. Jeg er stolt og ydmyg over, at jeg har fået muligheden« siger Chi Kim Ruby.

Hun ser frem til opgaven og lægger vægt på, at kunderne får noget ud af fusionen.

»Jeg tror faktisk, at fusionen kommer kunderne til gode, fordi de får mere konkurrencedygtige produkter og gode priser. For kunderne vil det kun være en fordel« siger hun.

I en tid med forandring er det vigtigt at holde fast i de værdier, der kendetegner lokale banker.

»Nærhed og relationer er værdier, der ligger os tæt. Det er noget, vi allerede arbejder med, og det vil vi fortsat have fokus på fremadrettet« siger hun.

Fusionen betyder samtidig, at bankerne fortsat er foreningsejede, hvilket forpligter på en anden måde end de børsnoterede banker.

»Vi er ikke børsnoteret ligesom de større banker. Vi er foreningsejet, og det betyder, at vi har nogle forpligtelser, fordi vi er ejet af kunderne. Derfor skal vi give tilbage til kunderne og til lokalsamfundet« siger hun.

Det er både kunder og medarbejdere, som skal føle sig trygge i processen.

»Medarbejderne skal have medindflydelse på den rejse, vi er på, og de skal involveres i det, der kommer til at ske. Jeg er ikke i tvivl om, at fusionen bliver god, når vi er på den anden side. Der ligger et stort arbejde foran os, men det klarer vi med det team, vi har på begge sider« siger hun.

For hende bliver det en ny opgave at favne to byer på én gang, men også en mulighed for at udvikle en fælles kultur.

»Jeg glæder mig til at udvikle banken til at være en stor fællesbank – både på Nykreditsiden og Spar Nord-siden« siger hun og tilføjer, at den største udfordring bliver implementeringen.

»Den største udfordring bliver alle de forandringer, vi skal igennem. Det gælder både systemer og den samlede implementering« siger hun.

To afdelinger med hver deres historie fortsætter under de kendte navne, men med fælles ledelse og en direktør, der både kender opgaven og ser mulighederne i samspillet mellem Fredericia og Middelfart.

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

Af
Andreas Andreassen
-
0

ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en kamp, hvor viljen og evnen til at stå imod presset blev lige så afgørende som det tekniske og taktiske. FC Fredericia og Vejle Boldklub leverede et intenst opgør, der endte 1-1, men som på mange måder fortalte meget mere end resultatet.

Vejle kom bedst fra start og satte sig hurtigt på spillet. Deres kombinationer i høj fart skabte problemer for Fredericia, og især Amin Chiakha viste sig som en konstant trussel i indledningen. Efter bare syv minutter burde han have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet kastede sig ned og leverede en redning af høj klasse. Kort efter var målmanden på plads igen, da et hovedstød fra et hjørnespark var tæt på at give gæsterne føringen. Den ene gang efter den anden stod han i vejen, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Fredericia kun var i live efter det første kvarter på grund af ham.

Det er i de perioder, man ser forskellen på en dygtig og en rigtig god målmand. Den dygtige tager det, han skal, mens den rigtig gode holder sit hold inde i en kamp, hvor det kunne være knækket. Lamhauge udstrålede en ro, der smittede af på forsvaret, og hans redninger i første halvleg blev fundamentet for, at Fredericia senere kunne kæmpe sig tilbage.

Efterhånden som minutterne gik, fik hjemmeholdet bedre fat. Agon Mucolli begyndte at afslutte fra distancen, klogt i det vejr, hvor bolden var glat og svær at holde. Gustav Marcussen viste sine driblinger i venstre side, og Frederik Rieper kom tæt på med et hovedstød. Det var stadig Vejle, der havde initiativet, men Fredericia begyndte at minde Vejle om, at de også kunne true. Pausestillingen på 0-0 var i høj grad et produkt af målmandens præstation, men også af et hjemmehold, der arbejdede sig gradvist ind i opgøret.

Efter pausen fortsatte billedet. Vejle pressede på, og efter 63 minutter fik de endelig hul på bylden. Amin Chiakha modtog bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge. Det var et mål af høj kvalitet, og i det øjeblik lignede det, at gæsterne ville trække fra og tage sejren.

Men igen kom Lamhauge i vejen. Bare tre minutter efter målet var Vejle tæt på at øge til 2-0, da de spillede sig helt fri, men Fredericias målmand reddede endnu en friløber. Den aktion blev et afgørende vendepunkt, for i stedet for at kampen blev lukket, fik Fredericia muligheden for at slå tilbage.

Michael Hansen havde på det tidspunkt allerede sat Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen på banen, og det gav energi til hjemmeholdet. Ti minutter efter Vejles føring kom udligningen. Egelund fik fat i bolden i feltet, sendte den videre ind foran, og der stod Oscar Buch klar til at sparke 1-1-målet i nettet. Det var et mål, som Monjasa Park vil huske længe – regnen silede ned, fansene stod op, og jubelen rungede over voldbyen.

Resten af kampen blev et studie i intensitet, træthed og dramatik. Vejle havde stadig de største muligheder, men Fredericia kastede sig heroisk ind i duellerne. Anders Dahl og Jeppe Kudsk blokerede skud med kroppen, og publikum rejste sig i beundring over det mod, spillerne viste. Vejle appellerede flere gange for straffespark i overtiden, men dommeren lod sig ikke ryste. På den anden side følte Fredericias fans sig snydt for et rødt kort, da Lasse Nielsen hev en nødbremse og slap med gult. Selv Vejles træner måtte se et gult kort i de hektiske slutminutter, hvor alt var på spil, og hvor kulissen nærmest rystede i blæsten og regnen.

Når man ser tilbage på kampen, er det fristende at tale om to forskellige udtryk. Vejle havde bolden mest, skabte flest afslutninger og viste i glimt, hvorfor de har hentet så mange profiler ind i truppen. Men de manglede kynisme, og de manglede evnen til at udnytte de perioder, hvor de faktisk havde Fredericia nede i rebet. Fredericia havde til gengæld viljen. De fandt kræfterne til at stå imod, de fik skabt deres eget momentum, og de havde en målmand, der tog alt, hvad han kunne komme i nærheden af.

Det er derfor helt logisk, at Lamhauge dagen derpå blev placeret på rundens hold i Superligaen. Hans præstation var ikke bare afgørende for kampen – den var afgørende for, at Fredericia kan holde fast i troen på, at de hører til i ligaen. For en oprykkerklub handler det ikke kun om spillet på bolden, men om at have profiler, der kan levere på det højeste niveau. Lamhauge gjorde netop det, og han gjorde det på en aften, hvor det havde været let at knække.

Det blev 1-1, men tallene viser, hvor tæt det var. Fredericia havde 14 afslutninger mod Vejles 18, de havde en smule mere boldbesiddelse, og de havde flest hjørnespark. Vejle havde flere berøringer i modstanderens felt, men de kunne ikke omsætte det til mål. Det er forskellen på at være på vej frem og at kæmpe med bunden.

For Fredericia betyder pointet mere, end man måske umiddelbart skulle tro. Det var ikke bare en uafgjort i et lokalbrag, det var et bevis på, at de kan stå distancen. For Vejle betyder det omvendt endnu en aften, hvor de burde have fået mere med, men i stedet står tilbage med en følelse af, at skarpheden ikke var til stede.

Når man forlader Monjasa Park efter sådan en aften, er det dog svært at tænke på tabellen. Man tænker på regnen, på stemningen, på rivaliseringen og på de øjeblikke, hvor spillet stod og vippede. Og man tænker på en målmand i gul trøje, der kastede sig, greb, blokerede og med sine redninger holdt sit hold i live. Det er de kampe, der skaber helte, og Mattias Lamhauge blev en af dem. Han må absolut være førstemålmanden hos FC Fredericia i år, til trods for målmandskøbet i den fineste engelske liga.

Tre pointer fra kampen:

  • Fredericia stod distancen. Oprykkerne var presset i perioder, men de fandt energien, organisationen og viljen til at svare igen og sikre sig et point i et historisk lokalbrag.
  • Vejle manglede kynismen. De havde chancerne til at lukke kampen, men manglede skarphed i de afgørende situationer. Det er fortsat den akilleshæl, der gør, at de ligger i bunden af tabellen.
  • Lamhauge var forskellen. Fredericias målmand leverede redninger på nøglemomenter og blev symbolet på holdets overlevelse. At han endte på rundens hold er både fortjent og forventeligt.

Cecilie Roed Schultz: Distriktskolemodellen har kostet trivsel og resultater

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Da Fredericia Kommune for godt ti år siden ændrede skolestrukturen og indførte distriktskolemodellen, var det med økonomiske hensyn som den primære drivkraft. For Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var det et af de helt afgørende spørgsmål, da hun besluttede at gå ind i politik. Hun er klar til at lave modellen om.

»Jeg var en af dem, som var rigtig, rigtig ked af, at man ændrede på den måde, man gjorde for godt ti år siden i Fredericia Kommune. Jeg har et barn, som går i 10. klasse lige nu, og jeg havde virkelig nogle svære overvejelser om hans skolegang på baggrund af det. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at stille op til byrådet. Jeg synes, det var helt galt prioriteret at lukke en masse specialpladser, at lukke skoler og at dele elever op, så man går fra 0. til 6. og så fra 7. til 9. på nogle andre skoler,« siger hun.

Hun peger på, at det særligt er overgangen til de ældste klasser, som giver problemer. »Der er et kæmpe vidensslip, fordi der er nogen, som har lært eleverne rigtig godt at kende i de syv år, de har gået på en basismatrikel. Det bliver ikke ordentligt overleveret, for det er umuligt at overlevere syv års skolegang, relationer og tillid. Og så er der nye klassedannelser. Det er også en hård periode i livet som ny teenager, hvor identitetsudviklingen er i fuld gang. Man skal virkelig finde ud af, hvor er min plads i det her fællesskab. Når fællesskabet bliver brudt op på den måde, skal man finde en ny plads. Og der er forskning, der peger på, at man taber et halvt års læring,« siger hun.

Når hun bliver spurgt, om der er fordele ved distriktskolemodellen, er svaret kort. »Ja, den er billigere. Det var derfor, de gjorde det. Men er det værd at gå på kompromis? Det synes jeg ikke. Jeg har svært ved at se de store fordele, når vi taler om de menneskelige konsekvenser,« siger hun.

Hun anerkender, at man kan skabe ungdomsmiljøer ved at samle udskolingen, men mener ikke, at det kræver den nuværende struktur. »Man kan jo også lave en afdeling på en matrikel, for eksempel sige, at den her klynge er forbeholdt udskolingen. Så har de et sted, hvor de har et ungemiljø. Det kan sagtens løses, uden at vi holder fast i noget, som ikke rigtig ser ud til at virke,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz har tidligere været skeptisk over for at ændre modellen, fordi skoleområdet i mange år har været præget af uro og stramme budgetter. »De par gange, det har været rejst for år tilbage, ville jeg hellere prioritere pengene til god undervisning og god trivsel til eleverne i stedet for at bruge en masse penge på at lave om igen få år efter, det var blevet indført,« siger hun.

Men nu mener hun, at tiden er kommet. »Nu synes jeg, at vi har givet det mange år, og jeg synes ikke, at vi har fået de resultater, som nogen dengang talte om, at man måske kunne få ud af det. At man fik flere penge til at lave god undervisning. Det gjorde man jo ikke. Man har bare fået ringe resultater. Altså både når vi kigger på afgangseksamen og når vi kigger på trivsel,« siger hun.

Hun peger også på sammenligninger med andre kommuner. »Når du sammenligner med andre byer eller andre kommuner, så går det jo betydeligt bedre, hvis du kigger på sådan noget som karaktergennemsnit, når de har en almindelig folkeskole uden distriktsskole. Det er da noget, man må tage til efterretning,« siger hun.

For Enhedslistens byrådsmedlem er konklusionen derfor klar. »Jeg er absolut klar til at kigge på det her nu. Jeg synes, vi har givet det længe, og dem, som er tilhængere af det, de har fået den tid, de havde krævet for at få det til at virke. Jeg synes ikke, det har givet det resultat, som de partier, der gennemførte det her, sagde, der ville komme. Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at se på, at vi ikke opnår det, vi bør. Vi giver ikke vores unge mennesker de rammer, de kunne have haft, hvis vi havde valgt en anden model. Så jeg tænker, at det efterhånden er svært at forsvare at blive ved,« siger Cecilie Roed Schultz.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.

»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.

I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.

»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.

Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.

Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.

Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.

For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.

Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

1...525354...366Side 53 af 366