Althea Reinhardt ude af landsholdstruppen til EHF Euro Cup

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Odense Håndbolds målvogter Althea Reinhardt må melde afbud til den kommende landsholdssamling på grund af en skade. Hun erstattes af Amalie Milling, der overtager pladsen i truppen forud for Danmarks to kampe i EHF Euro Cup mod Tjekkiet og Tyrkiet.

Dermed bliver det uden den rutinerede Odense-keeper, når Danmark samles på mandag. Amalie Milling deltager i hele samlingen og bliver en del af holdet, der spiller mod Tjekkiet i Nykøbing Falster og Tyrkiet i Ankara.

Udskiftningen ændrer ikke på planerne for Anna Kristensen, som fortsat ikke rejser med til Tyrkiet. Som allerede planlagt bliver hun erstattet af Anne Christine Bossen, der sammen med Amalie Milling udgør målmandsteamet til udekampen i Ankara.

Udover Reinhardt har også Cecilie Bjerre meldt afbud til samlingen. Hun skulle kun have deltaget i mandagens træning, og der bliver ikke indkaldt en erstatning.

Danmark møder Tjekkiet onsdag den 15. oktober klokken 20.00 i Nykøbing Falster. Derefter venter Tyrkiet søndag den 19. oktober, hvor kampen spilles i Ankara. Begge opgør vises på TV 2’s kanaler og platforme.

SOSU-elever viser vejen: Fredericia samler unge rollemodeller under #StoltSOSU

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Der var energi, grin og faglig stolthed i luften, da omkring 145 unge fra landets 14 SOSU-skoler i denne uge mødtes i Fredericia til en todages bootcamp under overskriften #StoltSOSU.

Her blev der udvekslet erfaringer, fortalt personlige historier og skabt nye fællesskaber på tværs af landet. Formålet var klart – at vise, at social- og sundhedsfagene rummer både dyb faglighed og menneskelig mening.

Arrangementet er en del af det nationale initiativ Ung i Velfærd, hvor unge under uddannelse til social- og sundhedshjælper eller -assistent uddannes som rollemodeller. De skal i det kommende år være ambassadører for faget og repræsentere deres skoler ved oplæg, uddannelsesmesser og besøg på folkeskoler.

Direktør for SOSU FVH, Jacob Bro, fortæller, at projektet udspringer af et mangeårigt arbejde for at løfte fagenes status gennem de unges egne stemmer.

»For fire år siden startede vi projektet Ung i Velfærd, hvor unge fra vores uddannelser fik til opgave at tale faget frem og vise, hvad de kan. Det blev en kæmpe succes. De mødte politikere, presse, forældre – ja, endda den daværende kronprins, der nu er konge – og de viste deres faglighed med stolthed og professionalisme. Det satte et vigtigt aftryk,« fortæller Jacob Bro.

Siden dengang har projektet fået nationalt format. I forbindelse med finansloven for 2024 besluttede Folketinget, at der hvert år skal uddannes nye rollemodeller på SOSU-skolerne som led i en national indsats for at tiltrække flere til velfærdsfagene.

»Det er de unge selv, der er de bedste til at fortælle historien om deres fag. De er troværdige, de er ægte, og de kan tale direkte til andre unge på en måde, som vi ikke kan som skole. Det er altid bedst at høre sangen fra sangeren selv,« siger Jacob Bro med et smil.

Han fortæller, at skolen i to dage har været forvandlet til et summende træningscenter for fremtidens faglige stemmer.

»Vi har 145 unge med her i år. De kommer fra hele landet, og de er fulde af energi. Det er umuligt ikke at blive smittet af deres engagement. De viser, at man kan være både stolt og ambitiøs, selvom man vælger en praktisk og menneskelig uddannelse,« siger han.

For deltagerne er det ikke kun en lærerig oplevelse – det er også en personlig rejse. En af dem er Felix Schmidt, der er i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent og deltager som rollemodel for første gang.

»Det betyder rigtig meget for mig at være her. Vi deler vores historier og får et helt andet syn på både hinanden og på faget. Det er spændende at høre, hvorfor folk har valgt SOSU, og hvor mange forskellige veje der fører hertil,« siger han.

Felix Schmidt fra SOSU Fredericia deltog i årets #StoltSOSU-bootcamp, hvor 145 unge fra hele landet blev uddannet som rollemodeller. »Man bliver fyldt op af energi og glæde – det er fedt at møde så mange, der brænder for det samme,« siger han.

Felix forklarer, at arbejdet som rollemodel både handler om at inspirere andre og udvikle sig selv.

»Man lærer virkelig meget. Vi skal ikke kun ud og fortælle om vores uddannelse – vi skal også lære at stå foran en klasse, lytte, kommunikere og formidle. Det kan man bruge både her og senere i arbejdslivet. Samtidig er det fedt, når man oplever, at nogen man har fortalt om uddannelsen, pludselig starter som elev. Så ved man, at man har gjort en forskel,« fortæller han.

For ham er fællesskabet det, der gør oplevelsen helt særlig.

»Man finder ud af, at man ikke står alene. Vi har alle sammen valgt det her fag, fordi vi gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Det er fedt at møde så mange, der brænder for det samme. Man bliver fyldt op af energi og glæde,« siger han.

Under bootcampen deltog blandt andre tv-værten Sofie Linde og tidligere politiker Joachim B. Olsen, der begge holdt oplæg for de unge rollemodeller. De fortalte om mod, kommunikation og om at stå ved sig selv – temaer, som passer perfekt til SOSU-fagets virkelighed.

»Det var superinspirerende. Sofie Linde talte om at turde tage ordet og stå ved, hvem man er, og Joachim B. Olsen fortalte om at bruge sine styrker og finde sin egen stemme. De var begge rigtig gode til at møde os i øjenhøjde,« siger Felix Schmidt.

Dagen bød også på oplæg fra en dansk deltager, der netop har vundet bronze ved EuroSkills – en konkurrence for unge faglærte fra hele Europa.

»Han var et forbillede. Det var fedt at se, hvor langt man faktisk kan komme med faglighed og dedikation,« siger Felix.

For SOSU-skolerne er ambitionen klar. De vil vise, at faget rummer karrieremuligheder, faglig stolthed og menneskelig værdi – og at det kræver både kompetence og engagement at arbejde med mennesker.

»Vi har i mange år forsøgt at fortælle, hvor vigtige velfærdsfagene er. Men når det er de unge selv, der fortæller det, flytter det noget. Det her handler ikke kun om rekruttering. Det handler om at ændre status for et helt fagområde, så flere opdager, hvor meningsfuldt det faktisk er,« siger Jacob Bro.

Han fremhæver, at #StoltSOSU ikke blot handler om en kampagne, men om et mindset, der skal slå rod.

»De unge skal ud og være ambassadører for faget, men de skal også tage stoltheden med tilbage til deres kolleger og deres arbejdspladser. Det er den stolthed, der smitter – og som gør, at flere får lyst til at tage springet ind i velfærdsfagene,« siger han.

Når deltagerne rejser hjem, er de officielt uddannede rollemodeller. I løbet af efteråret skal de ud på uddannelsesmesser, folkeskoler og ungdomsuddannelser, hvor de skal møde nye elever og fortælle deres historier.

»Vi håber, at de bliver ved med at dele den begejstring og stolthed, vi mærker her. For det er det, der flytter noget. Det er det, der får unge til at vælge et fag, hvor man virkelig gør en forskel,« siger Jacob Bro.

Felix Schmidt er enig:

»Det er jo et arbejde, hvor man gør noget, der betyder noget for andre. Og det er det, jeg er stolt af. Det vil jeg gerne have flere til at opdage,« siger han.

Når man forlader skolen i Fredericia, hvor arrangementet har fundet sted, mærker man stadig summen fra de mange samtaler, grin og fællessang.

#StoltSOSU er mere end et hashtag – det er en bevægelse, hvor unge mennesker løfter hinanden, fortæller om deres fag med rank ryg og viser, at velfærden i Danmark står stærkest, når de unge selv tager ordet.

Borgmester: Tredje Lillebæltsforbindelse skal sikre Danmarks sammenhængskraft

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt er ikke længere et regionalt anliggende. Det er blevet et spørgsmål om Danmarks sammenhængskraft, om arbejdspladser, klima og om landets evne til at følge med tiden.

For borgmester i Middelfart og næstformand i Trekantområdet Danmark, Johannes Lundsfryd Jensen, handler det ikke kun om beton og asfalt, men om at bygge et Danmark, der hænger sammen.

»Trafikken over Lillebælt vokser år for år, og hvis ikke vi gør noget, så sander forbindelsen til. Det vil betyde lange køer og forsinkelser, der rammer både borgere og virksomheder,« siger han.

Allerede i dag passerer omkring 80.000 køretøjer den nye Lillebæltsbro i døgnet, og medregnes den gamle bro fra 1935 nærmer tallet sig 92.000. Prognoser viser, at presset vil stige markant frem mod 2040.

»Hvis vi ikke handler, vil Lillebælt sande til i trafik. Det betyder ventetider, forsinkelser og unødvendig CO₂-udledning. Når trafikken står stille, koster det både tid, penge og miljø. En tredje forbindelse vil skabe bedre fremkommelighed og mindre tomgangskørsel. Det er sund fornuft og grøn ansvarlighed på samme tid,« siger han.

Han peger på, at diskussionen alt for længe har handlet om kroner og kilometer. For ham handler den om mennesker. Om dem, der hver dag pendler mellem landsdelene for at passe arbejde eller uddannelse, og om de virksomheder, der er afhængige af, at transporten flyder frit.

»Det her handler ikke om komfort. Det handler om konkurrenceevne. Når forsinkelser bliver hverdag, rammer det væksten. Det går ud over vores arbejdspladser og vores klima,« siger Lundsfryd.

For nogle år siden blev sårbarheden tydelig. En lastbil brød i brand midt på den nye bro.

»Brændmændene fortalte mig, at hvis den lastbil var kørt bare 30 meter længere, kunne den have beskadiget bærekablerne. Så havde vi stået med en bro, der måtte tages ud af drift i måneder. Det scenarie tør jeg slet ikke tænke på. Vi taler ikke bare om Middelfart eller Trekantområdet, men om hele Danmark, der ville blive ramt,« siger han.

Han beskriver Lillebæltsbroerne som en livsnerve. Et punkt, hvor trafik, handel og arbejdsmarked mødes. Hvis forbindelsen bryder sammen, bryder rytmen i landet sammen.

Derfor er en tredje bro ikke blot en regional investering. Det er, som han kalder det, en forsikring for Danmark.

»Det handler om robusthed. Om at sikre, at Danmark ikke går i stå, hvis der sker noget uforudset. Vi kan ikke bare sætte en færge ind og håbe på det bedste,« siger han.

I Trekantområdet Danmark har kommunerne for længst samlet kræfterne. Sammen med erhvervslivet arbejder Lillebæltskomitéen for at få projektet realiseret.

»Komitéens opgave er at samle kommuner og virksomheder. Det her handler ikke kun om offentlig infrastruktur. Virksomhederne har en kæmpe interesse i, at deres varer kan komme frem, og at medarbejderne kan komme på arbejde. Når forbindelserne bliver bedre, styrker det hele Danmarks produktivitet,« siger Johannes Lundsfryd.

Han nævner transport- og logistikbranchen som en naturlig aktør, men også industrien, detailhandlen og uddannelsessektoren. For når transporten glider, flytter det mere end bare varer – det flytter mennesker.

Den nye forbindelse skal ifølge Lundsfryd ikke kun rumme biler og lastvogne. Den skal tænkes som en del af fremtidens grønne transport.

»Vi peger på en løsning, der løber parallelt med den nuværende bro, og den skal kunne rumme både vej og jernbane. Vi skal ikke bygge fortidens motorvej, men fremtidens transportforbindelse,« siger han.

Han ser det som et projekt, der forbinder de klassiske danske dyder om fremsyn og samarbejde med den moderne grønne dagsorden.

»En moderne forbindelse kan integrere grøn teknologi, både til elbiler og tog. Det er ikke modsætninger, det er forudsætninger for hinanden,« siger han.

Selvom arbejdet med analyser og forberedelser ligger i Trekantområdet, er beslutningen i sidste ende Folketingets.

»Vi kan ikke beslutte det selv. Det er et statsligt projekt. Men vi kan sørge for, at beslutningstagerne har de rigtige oplysninger og et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Vores opgave er at gøre det tydeligt, at en tredje forbindelse ikke bare er ønskværdig, men nødvendig,« siger Johannes Lundsfryd.

Han understreger, at projektet allerede er en del af den strategiske analyse, som Transportministeriet arbejder på. Her bliver flere mulige linjeføringer vurderet, men borgmesteren ser kun én realistisk løsning.

»Den forbindelse, vi foreslår, skal løbe parallelt med den nuværende bro. Det vil give mindst indgreb i naturen og den bedste sammenhæng til det eksisterende vej- og jernbanenet,« siger han.

Når han taler om fremtiden, trækker han linjer tilbage til de store danske projekter, der har defineret nationen.

»Da man byggede Storebæltsbroen, sagde mange, at den var for dyr. Det samme hørte vi om Femern-forbindelsen. I dag er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at det var de rigtige beslutninger. Sådan vil det også være med Lillebælt. Det er en investering i fremtiden,« siger han.

Hos Trekantområdet Danmark deler direktør Marianne Lundholt analysen. Hun beskriver arbejdet i Lillebæltskomitéen som en koordineret indsats for at samle hele regionen.

»Det handler om meget mere end beton og asfalt. Det handler om mobilitet, vækst og sammenhængskraft. Allerede i dag er trafikken tæt på kapacitetsgrænsen, og presset vil kun vokse. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at skade både erhvervslivets konkurrenceevne og borgernes hverdag,« siger hun.

For hende handler det også om at skabe et Danmark, der hænger sammen på tværs af landsdele.

»Når vi sikrer gode forbindelser, styrker vi ikke bare transporten, men også arbejdsmarkedet, boligmarkedet og den regionale udvikling. En ny forbindelse vil være et symbol på et land, der tænker fremad,« siger hun.

For Johannes Lundsfryd handler alt i sidste ende om helhed. Når han ser ud over Lillebælt fra rådhuset i Middelfart, ser han ikke blot to broer. Han ser to kapitler i Danmarks historie og et tredje, der venter på at blive skrevet.

»Vi har altid bygget broer i Danmark. Det er sådan, vi binder landet sammen. Den tredje Lillebæltsforbindelse er det næste naturlige skridt. Ikke bare for os i Trekantområdet, men for hele Danmark,« siger han.

Han holder en kort pause, før han fortsætter.

»Vi har en forpligtelse til at tænke længere end til næste valg. En ny forbindelse vil stå i generationer. Det er beslutninger som denne, der definerer et land. Det handler ikke kun om at bygge en bro over vandet. Det handler om at bygge broer mellem mennesker, landsdele og fremtidens Danmark.«

DMI varsler stormende kuling, kraftig regn og forhøjet vandstand søndag

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Søndag den 5. oktober bliver en blæsende og våd efterårsdag, når stormlavtrykket Amy passerer tæt forbi Danmark. DMI har tidligt søndag morgen udsendt varsler for stormende kuling, vindstød af stormstyrke, kraftig regn og forhøjet vandstand – især i det vestlige Danmark.

Lavtrykket, som ligger sydøst for Shetlandsøerne, bevæger sig mod sydøst og ventes at ramme Danmark i løbet af dagen. Ifølge DMI vil det bringe både kraftig vind og omfattende nedbør med sig.

»Vi forventer, at vinden tiltager fra vest og nordvest, og over Nordsøen kan der komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke,« siger vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra DMI.

Risiko for storm og kraftige byger

DMI’s varsel gælder den jyske vestkyst i tidsrummet mellem klokken 16 og 23 søndag aften. Her kan vinden tage kraftigt til, og kystområder må forvente udfordringer med både vind og havvand.

Samtidig trækker et udbredt regnvejr ind over landet fra vest. Regnen bliver ledsaget af kraftige byger, der lokalt kan give 20–40 millimeter nedbør frem til søndag aften.

»Der er udsendt risiko for kraftig regn på mellem 30 og 50 millimeter i løbet af 24 timer – især for Jylland. Det kan lokalt føre til vand på vejene og mindre oversvømmelser,« siger Gisselø.

Vinden presser havet ind

Den hårde vestenvind over Nordsøen vil samtidig presse vand ind mod Vadehavet og den jyske vestkyst. Søndag omkring middag ventes vandstanden i Vadehavet at stige til mellem 2,4 og 3,0 meter, mens den langs Vestkysten kan nå 1,9 til 2,4 meter.

Senere på dagen vil vinden også påvirke Limfjorden, hvor der i den vestlige del forventes vandstande mellem 1,3 og 1,5 meter fra søndag eftermiddag.

Myndighederne opfordrer beboere i de mest udsatte områder til at følge udviklingen og holde øje med DMI’s opdaterede varsler i løbet af dagen.

Efterårsvejr på fuld styrke

Stormlavtrykket Amy ventes gradvist at svækkes, når det bevæger sig væk mod sydøst, men søndagen vil fortsat byde på voldsomt vejr. Kombinationen af kraftig vind, kraftige regnbyger og forhøjet vandstand betyder, at både trafikanter og kystområder kan blive udfordrede.

»Vi holder øje med situationen og opdaterer ved behov,« lyder det fra DMI’s morgenmelding klokken 05.20.

Bil bragede ind i parkeret bil i Vamdrup – 21-årig bag rattet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

DØGNRAPPORT. Natten til lørdag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld midt i Vamdrup, hvor en ung mand endte med at ramme en parkeret bil.

Uheldet blev anmeldt klokken 01.23 og fandt sted på Søndergade. Her havde en 21-årig mand mistet kontrollen over sin personbil og påkørt en parkeret bil langs vejen.

»Der er tale om et færdselsuheld, hvor en personbil har påkørt en parkeret bil. Det er heldigvis sket uden personskade,« fortæller vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.

Selvom sammenstødet kunne have fået værre konsekvenser, slap føren uskadt.

Vinden løjede af

Natten bød også på kraftige vindstød og regn over Sydøstjylland, men politiet melder om en forholdsvis rolig situation trods vejret.

»Det er stilnet en del af, og regnen er også aftaget. Vi har ikke haft nogle alvorlige uheld på baggrund af vejret. Der har været meldinger om væltede træer og enkelte, der har påkørt væltede træer, men ikke noget alvorligt,« siger vagtchef Andreas Juul.

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

Af
Redaktionen
-
0

ENERGI. Danskerne fyrede fortsat med træpiller, skovflis og biogas i 2024. Forbruget af biomasse til energi lå sidste år på det næsthøjeste niveau siden 1990, kun overgået af 2021, hvor en kold vinter øgede opvarmningsbehovet.

Ifølge Danmarks Statistik brugte Danmark i 2024 i alt 200 petajoule energi fra biomasse – en stigning på 14 procent siden 2019. Det største løft kom fra biogas og skovflis, som på fem år er steget med henholdsvis 16 og 12 petajoule.

»Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde,« siger specialkonsulent Thomas Eisler fra Danmarks Statistik.

Import fylder mere

38 procent af den biomasse, der bruges i Danmark, kommer fra udlandet. Især forbruget af træpiller drives af import, mens biogas produceres herhjemme.

Træpiller udgjorde i 2024 hele 57 procent af Danmarks biomasseimport, mens skovflis tegnede sig for 33 procent.

Importen er i stigende grad kommet langvejsfra. Hvor de baltiske lande tidligere stod for hovedparten, leverede de i 2024 44 procent af træpillerne mod 59 procent i 2015. Samtidig er andelen fra USA og Canada steget til 34 procent mod blot 1 procent i 2015. Importen fra Rusland, som toppede i 2019, er ophørt efter 2022.

Også importen af skovflis er vokset markant – ikke mindst fra Brasilien, som i 2024 stod for 10 procent af de samlede leverancer.

Biomasse dominerer stadig den vedvarende energi

Vedvarende energi udgjorde næsten halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug i 2024. Biomasse stod for 64 procent af denne del, mens resten kom fra vind, sol, geotermi, vandkraft og varmepumper.

Siden 1995 er Danmarks forbrug af vedvarende energi vokset fra 57 til 313 petajoule. Heraf udgør stigningen i biomasse 150 petajoule, mens vindkraften er vokset med 70 petajoule.

Husstande står for en femtedel

Biomasse bruges primært af virksomheder og kraftværker, men også husstandene bidrager. 22 procent af biomassen blev i 2024 brugt direkte i private hjem – typisk i form af træpiller og i mindre grad brænde. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til naturgasnettet.

Hvad er biomasse?

Biomasse dækker over organisk materiale fra fx træ, halm, gødning og organisk affald. Til forskel fra fossile brændsler kategoriseres det som vedvarende energi, fordi det kan gendannes løbende. Biomasse kan bruges i fast form (træpiller, skovflis, brænde), i flydende form (biodiesel, bioethanol, bioolier) og som gas (biogas og bionaturgas).

6,6 kilometer seks-sporet motorvej nord for Vejle åbner i oktober

Af
Redaktionen
-
0

TRAFIK. Trafikanter på E45 kan snart se frem til bedre plads på en af landets mest trafikerede motorvejsstrækninger. Allerede i midten af oktober åbner Vejdirektoratet for tre spor i hver retning på 6,6 kilometer af Østjyske Motorvej mellem Hornstrup og Hedensted.

Strækningen er den sydligste del af det store anlægsarbejde mellem Vejle og Skanderborg, hvor 38 kilometer motorvej i disse år udbygges fra fire til seks spor. Når asfalteringen er færdig i foråret 2026, vil hastighedsgrænsen igen blive hævet til 130 km/t. Indtil da må trafikanterne køre 110 km/t på det nye stykke.

Før tid

Transportminister Thomas Danielsen glæder sig over, at arbejdet på strækningen er afsluttet tidligere end forventet.
»Tak til Vejdirektoratet for god styring af projektet og til de dygtige underentreprenører for effektivt og godt arbejde. Det er glædeligt, at vi er før tidsplanen takket være godt vejr og samarbejdet mellem alle parter,« siger ministeren.

Også projektchef i Vejdirektoratet, John Kjærsgaard, understreger betydningen for de mange pendlere og transportfirmaer, der dagligt passerer strækningen.
»Vi har hele tiden fastholdt to spor i hver retning under arbejdet, men det har naturligvis generet trafikanterne. Derfor er det en stor dag, at vi kan åbne tre spor på den sydligste entreprise allerede nu,« siger han.

En del af noget større

De 6,6 kilometer udgør knap en femtedel af den samlede udbygning mellem Vejle og Skanderborg. Samlet set åbner Vejdirektoratet mere end 16 kilometer nyudbygget motorvej i oktober – svarende til godt 25 procent af de samlede anlægsstrækninger mellem Vejle og Aarhus N.

Tidligere på måneden åbnede også dele af strækningen ved Aarhus med seks spor, og inden efterårsferien står den sidste del klar.

Hornstrup klar til december

Mens motorvejen nord for Vejle snart er fuldt udbygget, mangler Vejdirektoratet stadig at færdiggøre tilslutningsanlægget ved Hornstrup.
»Det er relativt store ændringer, som vi og vores entreprenør skal lave på tilslutningsanlægget ved Hornstrup og på Juelsmindevej. Vi er klar over, at trafikanterne gennem noget tid har skullet affinde sig med vanskelige køreforhold i området, men der er forbedringer på vej. Vi forventer at være helt færdige med ombygningerne senest til december,« siger John Kjærsgaard.

Hele projektet færdigt i 2026

Den resterende del af udbygningen mellem Vejle og Skanderborg følger planen. Seks spor på hele strækningen ventes at stå klar inden udgangen af 2026. Slidlaget på de resterende strækninger lægges i 2027, hvorefter hastighedsgrænsen hæves til 130 km/t på hele motorvejen.

32000 ansatte i Region Syddanmarks sundhedsvæsen skal i fremtiden kunne bære et LGBTQ+ emblem og skrive med en offentligt betalt regnbuefarvet kuglepen

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Det står nu sort på hvidt, at Region Syddanmark og alle godt 32000 ansatte fra lægen til kontorassistenten, behandler LGBTQ+ personer – dårligt. 

Der skal ikke skal gøres forskel på borgere i mødet med sundhedsvæsenet. Det er klart.

Sagen handler om at 38 ud af Regionsrådets 41 medlemmer har stemt for at lave en politik for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queer personer (Queer: Mennesker der ikke passer ind i samfundets traditionelle binære normer for køn og seksualitet).

Linjerne blev trukket skarpt op på Regionsrådsmødet, hvor politik for LGBTQ+ personers møde med sundhedsvæsenet blev besluttet. 

Den nye politik retter på baggrund af et indledende dialogmøde med LGBTQ+ organisationer i sommeren 2025, en hård dom vores hårdtarbejdende, dygtige sympatiske og empatiske medarbejdere i sundhedsvæsenet. Politikken bæres af, at LGBTQ+ patienter angiver, at de ikke bliver mødt med respekt og værdighed i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. En dom som jeg ikke er enig i.

Det konkluderes i oplægget, at vores sundhedsvæsen 

• ikke er inkluderende og der er ikke plads til alle,

• art det ikke skaber reel lighed i sundhed og trivsel

• at det ikke møder LGBTQ+ personer fordomsfrit og i øjenhøjde, og

• at eksisterende rammer ikke sikrer, at alle kan føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsenet. 

Det er et alvorligt og anklagende billede af vores sundhedsvæsen. Et billede jeg ikke kan genkende, men jeg anerkender at det er den opfattelse som LGBTQ+ patienterne står med. 

Den politiske vedtagelse – som jeg stemte imod – bestemmer, at der kan indarbejdes symboler på åbenhed og rummelighed som f.eks. diskrete symboler på uniformen og at udstyre regionens kuglepenne med regnbueflag. 

Jeg tager mig forsigtigt til hovedet. Hvis der er behov for en holdningsændring i sundhedsvæsenet,kommer det nok ikke til at ske ved at købe symboler og tvinge medarbejderne til at bære dem. Kuglepenne og emblemer til 35000 medarbejdere. Dyrt og unødvendigt. Det grænser til en krænkelse af vores ansatte og det rejser spørgsmålet om, hvad der sker med medarbejdere, der ikke vil svinge en regnbuefarvet kuglepen eller bære et symbol, der skal indikere at de er fordomsfrie overfor de 8% af befolkningen der er LGBTQ+ (Ref.: DS). Vores sundhedsvæsen skal være – og er – neutralt og sådan burde det forblive at være. 

Jeg nærer en meget høj grad af tillid til vores sundhedsvæsen og derfor forstår jeg ikke, at der nu er taget en politisk radikal beslutning der skal favorisere en bestemt patientgruppe. 

Det her er en ledelsessag og en sag der hører hjemme i medarbejderudvalgene. 

Mikkel Hansen åbnede sin tour i Odense med humor, alvor og OL-guld

Af
Redaktionen
-
0

EVENT. Musikhuset Posten i Odense lagde tirsdag aften scene til tourstarten for Mikkel Hansen, hvor en fyldt sal fik både latter, eftertænksomhed og gåsehud. I tæt samspil med moderator Thomas Kristensen leverede håndboldikonet en aften fuld af ping pong, personlige fortællinger og de helt store øjeblikke.

Mikkel Hansen lagde fra land med en frisk tone og en befriende ærlighed i replikkerne. Publikum kunne mærke, at han havde lyst til at dele – også de hårde kapitler. Han fortalte åbent om en ungdom på Sydfyn, hvor skoletrætheden kostede flere ekstra år på vejen mod studentereksamen, og om det at kæmpe videre, når vejen ikke er snorlige.

Knæskaden, der satte sit præg på store dele af karrieren, fyldte naturligvis også. »Det var en hård tid,« sagde han, og med selvironi fortalte han om at skulle tilpasse sit spil og sin hverdag til en krop, der ikke altid fulgte med ambitionerne.

De store triumfer fik naturligvis også plads. OL-guldet i Tokyo var et højdepunkt, men Mikkel Hansen fortalte med et skævt smil, at »franskmændene ikke ligefrem stod i kø for at gratulere.« Til gengæld stod en hel nation bag hjemme foran skærmene.

Aftenen fik også en mere alvorlig kant, da han delte om sin fars kamp med kræft og om sine egne blodpropper i både ben og lunger – episoder, der satte livet og sporten i perspektiv.

Som et naturligt punktum på en eventyrlig karriere blev der skruet op for de store billeder: OL-guld, VM-triumfer og rollen som mentor for en ny generation af unge stjerner.

Og så det ultimative øjeblik: Foredraget sluttede med et foto på storskærmen af to konger – Mikkel Hansen og H.K.H. Kongen – taget ved OL i Paris.

Touren fortsætter nu rundt i hele landet i oktober og november, hvor håndboldfans og sportsinteresserede får muligheden for at komme helt tæt på mennesket bag legenden.

Billetter kan findes på mikkelhansentour.dk.

Bymidten i Kolding får et løft med investering på 160 millioner kroner

Af
Redaktionen
-
0

MIDTBY. Koldings bymidte står foran en omfattende forandring. En områdefornyelse til 160 millioner kroner skal i de kommende fem år forvandle byens centrum fra klassisk købstad til et moderne mødested. Programmet med titlen »Fra plan til handling« er netop godkendt i Plan og Teknik og sendt videre til byrådet.

Borgmester Knud Erik Langhoff understreger vigtigheden af investeringen. »Bymidten er højt prioriteret på byrådets liste over indsatsområder. Det er afgørende, at vi har en attraktiv by, hvor folk holder af at komme og mødes både i hverdagen og til særlige lejligheder. Derfor er der også bred enighed i byrådet om at investere de 160 mio. kroner i en række projekter, som skal opgradere mange af de fysiske rammer« siger han.

Planen er skabt som et svar på ændrede forbrugsmønstre og stigende internethandel, der udfordrer byens rolle som handelsby. Med områdefornyelsen vil Kolding satse på at skabe nye attraktive byrum, grønne pladser og forbindelser, der inviterer til fællesskab, kultur og oplevelser.

Formand for Plan og Teknik, Jakob Ville, uddyber intentionen. »Som kommune har vi mulighed for at gøre noget ved byens fysiske rammer, så bymidten bliver mere attraktiv og pænere at se på. Det handler mange af projekterne om. Men vi kan også hjælpe det gode byliv på vej ved at gøre det mere behageligt at opholde sig på torve og pladser, så vi på den måde stimulerer muligheden for at opleve noget i byen og dyrke byens fællesskaber« siger han.

Programmet rummer en bred vifte af projekter, der tilsammen skal give Kolding en ny identitet som mødested. Akseltorv og Nicolaiplads skal opgraderes, og Bredgade, Slotsgade og Svietorv står ligeledes over for en fornyelse. Derudover lægges der vægt på såkaldt wayfinding – hvordan byen tager imod sine gæster og guider dem rundt – samt indsats mod tomme butikslokaler.

Når byrådet behandler planen den 28. oktober, bliver det samtidig startskuddet til gennemførelsen. Reglerne for områdefornyelser betyder, at programmet skal være realiseret senest fem år efter vedtagelsen. Det første projekt, som ventes igangsat, er opgraderingen af Akseltorv, hvor spaden efter planen sættes i jorden i september 2026.

Fakta: Projekterne i områdefornyelsen

  • Wayfinding og formidling
  • Akseltorv og Nicolaiplads
  • Bredgade
  • Helligkorsgade, Østergade og Søndergade nord
  • Gråbrødregade og Jernbanegadekrydset
  • Jernbanegade mellem Buen og Akseltorv
  • Slotsgade og forbindelsen mod Koldinghus
  • Baggårdsforbindelser
  • Svietorv mod Nicolai
  • Klosterparken
  • Indsats og dialog med bygningsejere om tomme butikslokaler
1...484950...366Side 49 af 366