SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.
Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.
Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.
»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:
»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«
Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød
Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.
Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.
Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.
Hård kurs mod snyd
Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.
Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.
”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”
Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.
Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.
Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.
Det skal der gøres noget ved.
Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.
SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet.
TURISME. Lillebælts bølger, købstædernes charme og områdets smukke kyststrækninger skal ikke længere kun være en hurtig pause på vejen, men en attraktion i sig selv. Det mener Middelfart, Assens og Nordfyns Kommuner, der netop har lanceret et nyt, stort samarbejde om bæredygtig turismeudvikling under navnet »Strategisk-fysisk udviklingsplan Lillebælt – Fællesskab på tværs«.
Planen er resultatet af længere tids forberedelse mellem de tre kommuner, og ambitionen er klar: turismen ved Lillebælt skal vokse – men den skal gøre det på en måde, der også gavner miljøet, lokalbefolkningen og områdets erhvervsliv.
Fra gode ideer til konkrete tiltag
De tre kommuner ønsker at koordinere både private og offentlige investeringer i nye overnatningsmuligheder, infrastruktur og oplevelser, der alle skal tage afsæt i områdets naturrigdomme. Og potentialet er der. Hele Fyn byder på 1.100 kilometer kystlinje med stor variation i landskaber og kulturelle attraktioner, der ifølge planen kan tiltrække alt fra naturturister til erhvervs- og gruppeturister.
I Assens Kommune ser man store muligheder i samarbejdet. Kommunens borgmester, Søren Steen Andersen, peger på at planen kan styrke både lokale tilbud og helhedsoplevelsen for besøgende.
»Med samarbejdet får vi mulighed for at skabe oplevelseskæder, så borgere, turister og besøgende kan få mere ud af deres ophold på Vestfyn. Samtidig står vi også stærkere, når vi skal tiltrække investeringer og sikre, at udviklingen i de enkelte kommuner understøtter hinanden og sker helhedsorienteret og skaber synergi,« siger han.
Planen skal blandt andet skabe mere sammenhæng mellem natur- og kulturtilbud på tværs af kommunerne. Et konkret eksempel er Assens, hvor byens nye CityCamp og Kyst- og Lystfiskercenter skal forbindes med en attraktiv byakse mellem havnen, marinaen og bymidten. Samtidig vil kommunen også satse på Arena Assens og området omkring Jordbassinerne.
Udviklingsplanen har samtidig et tydeligt grønt sigte. Miljømæssig bæredygtighed er højt prioriteret, og det er et centralt mål, at den øgede turisme ikke skal ske på bekostning af naturen. Det glæder borgmester i Nordfyns Kommune, Mette Landtved-Holm.
»Med denne plan tager vi ansvar for en mere balanceret og fremtidssikret turisme. Vi vil tiltrække turister, der værdsætter autentiske oplevelser tæt på naturen. Samtidig værner vi om vores miljø og lokalsamfund. Samarbejdet på tværs gør, at vi sammen kan skabe langtidsholdbare løsninger til fordel for både gæster og borgere,« siger hun.
I Bogense planlægger kommunen at etablere nye, helårsåbne hotellejligheder og forbedrede faciliteter til større både i marinaen. Samtidig vil der blive skabt et nyt, aktivt område, der forbinder havnen med den historiske bykerne.
Med Middelfarts centrale placering i geografien spiller byen en særlig rolle i planen. Kommunen vil blandt andet revitalisere Kulturøen som et aktivt knudepunkt og udvikle byens konferencehoteller. Målet er, at flere af områdets turismeoplevelser skal kunne bruges hele året rundt og ikke kun i sommermånederne.
Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fremhæver samarbejdet som en afgørende faktor for planens succes.
»Denne udviklingsplan understreger betydningen af samarbejde på tværs. Ved at samle kræfterne skaber vi grundlaget for, at turismen kan udvikle sig bæredygtigt og målrettet. Vi sikrer bedre oplevelser for turister og borgere og giver lokale virksomheder gode betingelser for vækst,« siger han.
En del af en større fynsk vision
Den nye udviklingsplan udspringer af den overordnede »Udviklingsplan Fyn og Øerne«, der blev offentliggjort sidste år. Destination Fyn er tovholder, og planen har fået økonomisk støtte fra RealDania, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Kommunerne håber, at samarbejdet kan gøre Lillebælt til en attraktiv helårsdestination, der ikke kun tiltrækker turister i højsæsonen, men som også giver varig værdi for de mennesker, der bor og arbejder i området hele året.
ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.
På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.
Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.
Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.
Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.
»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.
Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.
»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.
Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.
Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.
Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.
Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.
I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.
Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.
For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.
Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.
Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.
SPORT. KIF Kolding har netop forlænget kontrakten med en af klubbens vigtigste profiler, Benjamin Pedersen, der dermed bliver i klubben frem til sommeren 2028. Samtidig står det klart, at klubben efter sæsonen siger farvel til playmaker Magnus Kronborg.
Benjamin Pedersen har været en stærk profil for KIF, siden han kom til klubben i sommeren 2019. Han har udviklet sig til en central figur med 178 kampe og 495 mål, og direktør Julie Loop understreger hans store betydning:
»Vi er rigtig glade for, at Benjamin har forlænget sin kontrakt med klubben. Benjamin er en nøglespiller og har udvist stor loyalitet og professionalisme gennem sin tid her. Hans engagement på og uden for banen skaber kontinuitet og styrke i truppen,« siger Julie Loop.
Benjamin Pedersen selv ser også frem til fortsættelsen i KIF:
»Jeg er rigtig glad for forlængelsen hos KIF Kolding, da jeg føler, at det er her, jeg hører hjemme. Jeg glæder mig utroligt meget til at være med på den rejse, som skal føre os tilbage i ligaen,« siger han.
Farvel til Magnus Kronborg
Samtidig tager KIF Kolding afsked med playmaker Magnus Kronborg, som kom til klubben fra Rækker Mølle Håndbold i efteråret 2024. Magnus har spillet 20 kampe og scoret 46 mål, og hans bidrag til offensiven har været markant i en sæson med mange udfordringer.
Magnus Kronborg ser tilbage på sin tid i KIF med glæde:
»Jeg har været glad for min tid i Kolding – især drengene på holdet, som jeg naturligvis kommer til at savne. Jeg har også været glad for den rolle og det ansvar, jeg fik, og vil se tilbage på tiden i KIF som en god tid. Jeg ønsker klubben alt det bedste fremadrettet,« siger Magnus Kronborg.
KIF Kolding takker Magnus Kronborg for indsatsen og ønsker ham held og lykke i fremtiden, mens klubben glæder sig over at have sikret kontinuitet og stabilitet med forlængelsen af Benjamin Pedersen.
KULTUR. Trapholt Museum i Kolding tager nu hul på en historisk udvidelse. Tirsdag blev en vigtig kontrakt underskrevet med arkitektfirmaet 3XN/GXN, der tidligere vandt arkitektkonkurrencen om at stå i spidsen for museets transformation og udvidelse.
Projektet skal sikre, at Trapholt kan nå sit fulde potentiale og fremtidssikre museet med hensyn til kapacitet, tilgængelighed og bæredygtighed. Udvidelsen forener arkitektonisk styrke, hensyn til landskabet og en klar bæredygtighedsstrategi.
Direktør for Trapholt, Karen Holdaway Grøn, glæder sig over aftalen:
»Vi er utrolig glade for og spændte på at kunne realisere denne mangeårige drøm sammen med 3XN. Vinderforslaget viser stor forståelse for Trapholts DNA, arkitektur og beliggenhed, og vi glæder os til at udvikle projektet i tæt samarbejde. Det her bliver et markant løft for Trapholt, vores gæster og Kolding.«
Seniorpartner hos 3XN GXN, Audun Opdal, ser også frem til at føre visionerne ud i livet:
»Vores vision for det nye Trapholt tager udgangspunkt i dets oprindelige koncept, nemlig at det kan forgrene sig og vokse med tiden. Udvidelsen giver museet en ny indgang, aktiverer det smukke parkområde og skaber et flow mellem inde og ude. Trapholt har en helt særlig plads i det danske kulturliv – berømt for sine udstillinger og sin ikoniske arkitektur med udsigt over Kolding Fjord – og vi er stolte over at bidrage til dets næste kapitel.«
Projektet er blevet muligt med støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og Kolding Kommune. Tegnestuen Mejeriet har fungeret som bygherrerådgiver i hele forløbet og vil også fremover spille en væsentlig rolle i projektet.
SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
SPORT. Fra Spektrum Odder til landsholdsdebut mod Norge: Martin Bisgaard havde aldrig turdet drømme om det, da han i 2018 kom til Fredericia HK. Fredericia AVISEN mødte ham i Kastrup dagen efter den største oplevelse i karrieren.
Scenen er sat i receptionen på Scandic CPH Strandpark i Kastrup. I de bløde møbler sidder journalister og venter, mens lavmælt snak flyder sammen med den diskrete lyd af kaffekopper, der rammer underkopper. Bag panoramavinduerne glimter Øresund i solen.
Her sidder Martin Bisgaard. Han ser næsten forbavset ud over situationen, som om han stadig forsøger at fatte, at han overhovedet er her – midt i en landsholdssamling, der for blot få uger siden virkede fuldstændig utopisk.
I sommeren 2018 var scenen en anden. Dengang skiftede Bisgaard fra Odder til Fredericia HK, der på det tidspunkt lå i 1. division. Ingen kunne for alvor forestille sig, at netop denne spiller, dengang 23 år og uden nævneværdig erfaring fra toppen af dansk håndbold, syv år senere skulle sidde på Amager til pressemøde med herrelandsholdet.
Bisgaard smiler bredt, da han tænker tilbage på skiftet til Fredericia, hvor den daværende cheftræner Jesper Houmark havde set noget særligt i ham:
»Det var da en god start. Han kendte jo til mig og vidste, hvad jeg stod for, og hvem jeg var. Jeg har haft ham som ungdomstræner og på nogle ungdomslandshold. Så det gav mig nok en lille forlomme ind i Fredericia,« siger Bisgaard beskedent, mens hans smil vokser.
Houmark, der stadig er en del af Fredericia HK som assistenttræner, havde tydeligvis set rigtigt. Klubben rykkede op i ligaen, etablerede sig hurtigt, og sidste år stod den med DM-sølv og Champions League-håndbold på programmet. Martin Bisgaard og Kasper Young er i dag de eneste spillere fra oprykningen, der stadig er en del af eventyret i Fredericia.
Bisgaard ryster let på hovedet ved tanken om, hvor langt han og klubben er nået sammen:
»Jeg føler, at jeg er vokset godt med det. Både personligt, men også håndboldmæssigt. Vi har taget nogle voldsomme skridt udviklingsmæssigt som hold og klub, så på den måde er det jo gået rigtig, rigtig stærkt.«
Og selv om Bisgaard sidste år nåede et højdepunkt med klubbens DM-sølv, var det alligevel en kæmpe overraskelse, da landstræner Nikolaj Jacobsen for få uger siden ringede til ham med invitationen til landsholdssamlingen:
»Jeg havde faktisk ikke troet på det. Jeg havde planlagt en hel masse ting, jeg skulle lave i den landsholdsuge, som egentlig skulle være et afbræk fra en travl håndboldhverdag. Men sådan skulle det ikke være – og det vejer selvfølgelig 110 procent op for alt andet,« fortæller han og tilføjer:
»Det er en utrolig stor fornøjelse at få lov til at repræsentere Danmark sammen med så gode holdkammerater, som jeg har her.«
Debuten kom onsdag aften i Stavanger mod Norge. Og selv om Bisgaard har prøvet meget de seneste år, glemmer han ikke følelsen af at stå med nationalmelodien i ørerne første gang:
»Det var specielt. Det kildede lidt i kroppen, og det var utroligt fedt. Jeg glæder mig endnu mere til at høre den i Royal Arena,« siger han.
Bisgaard fik også sat det første mål ind i kampen mod Norge. En lettelse, erkender han:
»Ja, det var godt lige at få prikket hul på den del også, så man ikke går og tænker på, hvornår det skulle ske.«
At han som 30-årig fik debut, erkender Bisgaard også selv er noget specielt. Men alderen betyder mindre end anerkendelsen:
»Jeg er utroligt beæret over det. Det er vel det ultimative skulderklap, man kan få for det arbejde, man går og laver. At få anerkendelse fra Nikolaj Jacobsen betyder rigtig meget, især når man tænker på, at han lige så godt kunne have kigget efter en ung spiller med 10 år mere i sig,« siger Bisgaard og uddyber:
»Måske har han vurderet, at holdet kunne bruge en spiller med lidt mere ballast, når nu der er så mange unge superstjerner på vej frem.«
Han føler, at han hurtigt har fundet sin plads på holdet – blandt andet hjulpet af tidligere Fredericia-holdkammerat Mikkel Løvkvist, som også er med til samlingen:
»Det har været nemt. De har været skide søde alle sammen til at tage imod mig. Man bliver guidet godt rundt af holdkammeraterne.«
Men kan man mærke, at det har været en lang sæson for både ham og holdkammeraterne?
»Ja, selvfølgelig kan man det. Vi har spillere, som har været med til OL, Champions League og ligaen. De er godt pressede. Selv føler jeg mig også en smule presset – men nu kommer de sjove kampe, så der er ingen problemer med at finde motivationen,« smiler han.
Sådan sidder han dér, midt i receptionens livlige summen, og ligner én, der netop har fået åbnet en dør til en ny verden – en verden, som han selv kun turde drømme om for syv år siden, da håndbolden stadig blev spillet i Spektrum Odder.
SPORT. Det begyndte med jubel på Monjasa Park og endte med dans på brostenene foran Tøjhuset. Natten mellem fredag og lørdag eksploderede Fredericia i historisk eufori, da FC Fredericia sikrede sig en plads i Superligaen efter 24 års venten. Det var en aften, hvor glædestårer løb frit, fyrværkeriet satte himlen i brand, og byens hjerte hamrede i takt til sangene, der lød: »Su-Su-Superliga!«. Her er fortællingen om den magiske nat, da fodbolden sejrede, og Fredericia blev én stor fest.
Natten er sprunget i brand. I gaderne runger sange, der aldrig før er sunget med sådan en kraft, med sådan en intensitet. Mørket splintres af fyrværkeri, der eksploderer i alle verdens farver over byens tage, hvor lysene blander sig med lydene af glædesbrøl og trampende fødder mod Fredericias brostensbelagte veje.
På gårdspladsen mellem Urbania Streetfood og Tøjhusets gamle murværk samles byen i en boblende forventning, i en festlig ekstase, der allerede nu virker evig. Unge mænd, deres overkroppe nøgne og glinsende af jubelens sved, fører an i sangen. De svinger trøjer over hovederne som sejrsfaner, råber i kor, danser med en energi, der aldrig før har været set her i byen.
På en improviseret scene, opstillet til netop denne nat, træder kommunikationschefen Søren Papst frem, iklædt solbriller midt om natten, med et smil, der strækker sig fra Tøjhuset og langt ud mod havnen. Han kalder spillerne frem, én efter én, og folkemængden hylder dem med jubelbrøl, klapsalver og tilråb. Svenn Crone løfter hænderne i vejret, publikum kvitterer med bølger af jubel. Assistenttræner Christian Ege træder frem, og da hans navn lyder, eksploderer pladsen i følelser, for her er en mand, hvis hjerte banker i takt med byen selv.
Bestyrelsesformand Morten Rahbek står i kulissen, tavs i sin stolthed, ydmyg men lykkelig, med et smil der vokser for hvert jubelråb. FC Fredericias direktør Stig Pedersen modtager lykønskninger med en værdighed, der ikke skjuler den indre rørelse. Salgsansvarlig Christian Holm Johansen, med en breezer i den ene hånd, griber fat om skuldrene på dem, han møder – hans glæde er smittende, overvældende. Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind gentager ordene, nærmest som et mantra, »Det er stort, det her«, og hans øjne glinser i lyset fra himlens raketter.
Festen stiger i tempo. En strøm af begejstring samler sig om FC Fredericias capo, der indtager scenen og med en autoritet, der kunne dirigere stjernernes gang, befaler han publikum ned på knæ. Et øjebliks stilhed. Så eksploderer hele Fredericia i en jubelsang, der stiger mod himlen som en taksigelse. Fyrværkeriet løfter sig fra pladsen, fra tagene, fra menneskenes inderste, mens jublen ruller gennem gaderne og op i himlen over fæstningsbyen.
Det bliver lørdag, den 10. maj. For mange af dem, der har fulgt holdet siden det spæde år 1991, er skridtene hjemad allerede vaklende, skæve af nattens beruselse og glæde. Men der er ingen vaklen hos spillerne. De er i en rus af eufori, mens de nu bevæger sig videre mod diskoteket Freddies – byens unge og ældre følger efter som et triumftog, der aldrig synes at ville ende.
Michael Hansen modtager folkets hyldest. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Da cheftræner Michael Hansen tager scenen, eksploderer hyldesten endnu engang. »Danmarks bedste træner, lå lå lå lå,« synger folkemængden, og Michael Hansen tager imod mikrofonen med et glimt i øjet og siger blot: »Det er mig!« Pladsen ryster af latter og jubel. Han løfter hænderne og siger med en stemme fyldt af ægte taknemmelighed: »Denne oprykning er for jer, for hele byen. Su-Su-Superliga!« Og menneskemængden gentager ordene, synger dem ud i natten, der allerede er blevet morgendagen.
Agon Mucolli bliver fejret som søn af Fredericia, hans navn gjalder mellem murene, og da Moses Opondos navn lyder, bliver gårdspladsen én stor dansende bølge, der vugger i sambarytmer. Islandske Daniel Freyr Kristjánsson griber mikrofonen og udstøder på sit bedste, gebrokne danske: »Nu skal vi være fulde!« Fredericia jubler af latter, glæde og samhørighed.
Denne nat, dette øjeblik, skriver sig ind i byens historie. Det er ikke blot fodbold. Det er byens sjæl, der i natten finder sin stemme, der finder sit hjerteslag i en fælles stolthed. Fredericia er vågnet til en ny dag, en dag hvor byen står i Superligaens lys, og hvor alle, der var til stede, aldrig vil glemme, at de var med den nat, Fredericia tog springet ind i fodboldens fineste række.
Søren Pabst synger for. Asbjørn Bøndergaard bliver hyldet. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Og mens månen langsomt gled over fæstningens gamle volde, stod folk stadig på brostenene. Gothersgade havde aldrig været smukkere. Tøjhusets mure, der gennem århundreder havde været vidner til krige, fred og menneskeskæbner, stod nu stille og mægtige, som tavse vidner til en helt anden slags sejr. En sejr, der ikke blev vundet med kanoner og krudt, men med hjerte, vilje og jubel.
De ældste husker endnu historien om slaget i 1849, dengang Fredericia blev byen, der nægtede at give op. Men i nat, den 9. maj 2025, vandt byen endnu engang et slag, denne gang på grønsværen. Det var ikke general Rye, der førte slaget an, men Michael Hansen, en træner med et glimt i øjet, der med ét enkelt smil kunne få en hel by til at glemme fortiden og danse mod fremtiden.
På den gamle plads, hvor soldater engang marcherede, sang nu unge og gamle i kor, mens spillerne stille gled væk mod nattens lys på Freddies. Nogle vaklede smilende, med armene om hinanden, hviskende løfter om aldrig at glemme denne nat. På én bænk sad en ældre mand med tårevædet blik. Måske havde han set det hele før, tænkte han – men aldrig så smukt som i nat. Flere fredericianere kommer til – de har danset på Knudsborg, og været tilbage i tiden for en stund, mødt gamle venner og i gårdspladsen møder de flere.
Og mens de sidste jubelråb tonede ud over Lillebælts mørke vande ved Gammel Havn, blev stilheden langsomt genskabt i Fredericia, en stilhed rig på minder og længsel. Byen var træt, men lykkelig. Historien havde igen lagt sin hånd på Fredericia. En provinsby med en stolt historie var blevet en del af noget større. Nu kommer de bedste danske fodboldhold forbi, som Stig Pedersen konkluderede med stolthed i stemmen. En drøm er gået i opfyldelse. Og i morgen ville solen igen stå op over byen ved voldene, hvor drømme blev til virkelighed.
